(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Det jydske folkesprog grammatisk fremstillet"

DET JYDSKE FOLKESPROG 



GMiQIATISK FREMSTILLET 



AK 



L. VARMING, 

SOCNEPRCST FOR ØSTER- OG VKSTER-.ULINb I AARIIS STIFT. 



UDGIVET MED UNDERSTØTTELSE AF 
DET KONGELIGE DANSELE VIDENSKABERNES SELSKAB. 



ftvSiv uirær aifuvov. 



KJØBENHAVN. 

H, HAOERUP8 FORLAG. KLEINS BOOTRYKKERI 

1862. 



3fc2V 



DET KONGELIGE DANSKE 



VIDENSKABERNES SELSKAB 



MED TAKNEMMELIGHED OG ÆRBØDIGHED 



TILEGNET 



AF 



FORFATTEREN. 




Til læseren. 

Nærværende Skrift er et Forsøg til Besvarelsen af en Prisopgave, 
adsat af det kongelige danske Videnskabernes Selskab i Marts 
1854, saa lydende : 

»En Fremstilling af den jydske Sprogarts grammatiske og 
»dialektologiske Form og Forhold over hele Halvøen. Det 
»maatte herved være et Hovedformaal at undersøge og op- 
»lyse: hvorvidt en afgjort og tydelig Forskjellighed kan 
• paavises imellem to i Fortiden afvigende Sprogarter, den 
»ene skandinavisk-nordisk, den anden germanisk-angelsaxisk, 
»som maaske kunne antages at have nordfra og sydfra med 
»Folkestammerne banet sig Indgang paa den jydske Halvø? 
»Ligeledes: om og hvorvidt det maa antages, at en Sammen- 
»smæltning af disse to Sprogarter har dannet i Tidernes Løb 
»det saavel i Udtalen, som i en Del grammatiske Særegen- 
»heder, for hele Jylland endnu meget ejendommelige Almue- 
» sprog, hvis kjendelige og betydelige Slægtskab med engelsk 
»Talesprog og engelske Dialekter er en af dets charakter- 
»istiske og sterkest udprægede Egenskaber. Tillige maatte 
•Besvarelsen af denne I*risopgave indeholde en tilstrækkelig 
»Oplysning af det nærværende Forhold imellem det jydske 
»Almuesprog, som det er i Sonder- Jylland eller Hertug- 
»ddmmet Slesvig, og i N5rre- Jylland eller Halvøen Nord 
»for Kongeaaen; ligesom ogsaa de Sprogforhold med Hen- 
»syn til Udtale, OrdbQjninger, og andre grammatiske og 
»lexikalske Egenheder, ndje og fuldstændig maatte angives, 
»ved hvilke den sydvestlige og nordøstlige Mundart paa den 
»jydske Halvø kunne adskilles fra hinanden, ved en af flere 



VI 

»Sagkyndige antagen Sproggrændse, bestemt ved den jydske 
»Hederyg og andre Naturgrændser paa Halvøen. Endelig 
wmaatte den jydske Dialektlære oplyses ved Sprogprøver fra 
»forskjellige Egne i Norre- Jylland og Slesvig.« 
Til Besvarelsen var vel indrommet en Frist af 2^/2 Aar, men 
paa Grund af Opgavens Omfang blev kun dens grammatikalske 
Del udførlig behandlet, og det saaledes, at »den i hoj Grad til- 
drog sig Bedommelses-Komiteens Opmærksomhed«. Derimod blev 
det mig ikke muligt dengang — saa lidt som senere — at anstille 
»en gjennemgribende Betragtning af Ordforraadets Beskaffenhed«, 
hvortil der desuden fattedes mig tilstrækkeligt Stof, ligesom og det 
vanskelige Punkt om Jydskens Forhold til Oldsprogene ikke var 
fremstillet med tilbørlig Skarphed og Klarhed, og det med mindre 
Tydelighed var oplyst, hvad der er ejendommeligt for hver enkelt 
Dialekt, og hvad der er fælles for det hele Folkesprog. — Paa 
Grund af disse Mangler kunde Komiteen ikke anbefale Afhand- 
lingen til at vinde den udsatte Belonning, men efter enstemmig 
Indstilling af alle dens Medlemmer (Etatsraad C. Molbech, Pro- 
fessor H. M. Velschow, Etatsr. N. M. Petersen, Prof. N. L. Wester- 
gaard) tilkj endte Selskabet mig »af det Schouske Legat 300 Rdl. 
»som Paaskjonnelse af Arbejdets Fortjenester og som en Under- 
» støtteise til dets videre Fremme og endelige Udarbejdelse«, ligesom 
der og senere tilstodes mig en Sum til Tryknings-Omkostningerne. 
Forst efter andre 2 Aars Forløb er Skriftet efter Omarbejdelse 
af flere Partier og betydelige Rettelser blevet udarbejdet saaledes, 
at det kan forelægges Dialektstudiets og overhovedet Sproggransk- 
niugens Venner, til hvis overbærende Dom det anbefales, i Be- 
tragtning af, at det er det forste, der nogenlunde fuldstændig be- 
handler de jydske Sprogarter under Et. — De anførte Sprogprøver 
have ikke forhen været trykte som saadanne, med Undtagelse af 
dem, der ere vedfojede til Sammenligning. Ved nogle har jeg 
været nodt til at maatte nojes med Oversættelser af allerede be- 
kjendte Ting. 

Afliandlingen var indsendt med følgende 



Forord. 

L)en videnskabelige Tænkning, hvis Valgsprog er: »nil divini nec 
humani a me alienum puto«, tillader ikke noget mørkt Punkt ved- 
blivende at være i Erkjendelsen; men hvor den finder et saadant, 
søger den ikke blot at belyse det ved Hjælp af det allerede Be- 
kjendte, for at trænge ind i det forhen Dunkles Væsen, men den 
stræber ogsaa baade at føre det saaledes Erkjendte tilbage til dets 
sidste Grunde eller se det i dets Oprindelse, og tillige at betragte 
det i dets Forhold til dets Beslægtede. — Ligesom Religions- 
historien ikke anseer nogen af Folkereligionerne for ligegyldig, men 
enhver af dem som tjenende til at vise den Retning, som Guds- 
ideen har taget, det Udtryk, som Gudsbevidstheden har faaet i og 
ved Folkeaanderne — og ligesom Religionsfilosofien søger at efter- 
vise enhver af Folkereligionerne i deres Forhold til den aaben- 
barede Religion, i deres relative Berettigelse, som Gnister af det 
guddommelige Lys i Vildfarelsens Nat — saaledes er for Sprog- 
historien heller ingen Sprogart (Dialekt) uden Betydning, ved Be- 
tragtningen af de forskjellige Udtryk for de menneskelige Tanker, 
Følelser og Begreber, hvor som helst de findes fremstillede i Talens 
Form; saaledes søger Sprogenes Filosofi at stille ethvert Folke- 
sprog paa dets Plads i Sprogenes Kjæde, og at se det i dets For- 
hold saavel til sit Stamsprog som til Sidesprogene, kort : at efter- 
vise Enheden i Mangfoldigheden. 

Vort eget Modersmaal kan byde over flere saadanne Sprog- 
arter, der dog næsten alle have hidtil været at betragte som dunkle 
Punkter, hvilke trænge til Videnskabens Lys, da de dels i gram- 
matikalsk Uenseende ere blevne kun lidt, eller slet ikke, behand- 
lede, og dels i filosofisk Henseende aldrig n5jere ere blevne sete i 



VIII 

deres Sammenhæng, eller i deres Forhold saavel til hverandre ind- 
byrdes, som til Stamsproget og de beslægtede Sprog. Men Be- 
tragtningen af disse vore Sprogarter har, foruden at være af In- 
teresse for Forskningen, den Nytte, at de efterat være belyste af 
Stamsproget og de beslægtede Sprog atter kaste Lys paa de sidste, 
og den gjor derved ikke alene, at det allerede Bekjendte vinder i 
Klarhed, men den kan ofte tjene til at oplyse Et og Andet i dem, 
som hidtil var uklart, ja undertiden vil det vel endog hændes, at 
man ved Undersøgelsen af et Folkesprog bliver opmærksom paa 
Ting, der antages almindelig bekjendte, men om hvilke man enten 
nødes til rent at forandre sin Mening, eller man ledes til i det 
mindste at betragte dem fra en ny Side — thi, som Aasen be- 
mærker, »et fuldkomment Sprog kan forst opstaa ved en hojere 
»Udvikling af det Stof, som findes i Folkesproget«.*) 

De Sprogarter, hvori vort Folkesprog deler sig, ere at henføre 
til tvende Hovedgrupper, af hvilke den ene indbefatter dem, der 
tales paa de danske Øer i Østersøen, eller af Østdanskerne, den 
anden dem, der tales paa den jydske Halvø, eller af Vestdanskerne 
o: Jyderne, og til deres Undersøgelse har derfor det kongelige 
danske Videnskabernes Selskab under 31. Marts 1854 udsat to 
Prisopgaver, en med Hensyn til hver af disse Hovedgrupper, og 
af hvilke Opgaven om det jydske Folkesprog-) skulde søges be- 
svaret i nærværende Skrift. 

Hvad den jydske Sprogart angaar, er det ogsaa paa Tiden, 
at der gjores alt muligt, for at redde den fra Forglemmelse, da i 
vore Dage Halvøens folkelige Forhold saa meget forandres ved hyp- 
pige Bosættelser af Folk fra Øerne, ved Tilstromning af Rejsende, 
ved Jærnbaners Anlæg, at om ikke mange Aartier vil det nu- 
værende Folkesprog tabe sig og efterhaanden forsvinde i de mest 
befolkede og befærdede Egne. 

Selv født i Jylland anstillede jeg, længere Tid tilbage, i de 
Egne, hvor jeg i flere Aar opholdt mig. Iagttagelser over Almuens 
Sprog, hvilke jeg optegnede, og som det senere var min Hensigt 
at sammenligne med beslægtede Sprog og Sprogarter; dog, for- 



•) D«t norike Folkesprogs Grammatik. Fort. *j s. foran. 



EL 

øgede Forretninger nodte mig til at opgive dette Forehavende. Men 
da Videnskabernes Selskab havde udsat nærværende Opgave, og 
jeg atter havde faaet Tiden mere til min Raadighed, var det mig 
en kjærkommen Anledning til at forsøge sammes Besvarelse, saa- 
meget mere, som der imidlertid var udkommet enkelte Skrifter i 
denne Retning, hvilke kunde benyttes til Oplysning og Fuldstæn- 
dighed. 

EndskjOnt vore Almuesprog hidtil have været enten oversete 
af de Fleste, eller ofte betragtede kun fra den latterlige Side, for- 
tjene de dog en \idenskabejig Behandling ogsaa for deres egen 
Skyld, da de tidt indeholde Ord og Former, der ligge Stamsproget 
nærmere, og de adgjore, om end i en raa Skikkelse, Sprogets 
Kjærne. De danne saaledes en Modvægt imod Skriftsprogets alt- 
for store Forandring, imod dets Overfyldning eller Omskiftning med 
fremmede Ord; thi saa længe et Folkesprog bestaar, kan 
Skriftsproget ikke blive et væsenlig andet, naar det 
skal forstaaes af Almuen. — Ved den grammatiske Frem- 
stilling skal nu det Særegne og fra det dannede Sprog Afvigende 
sees i sin Berettigelse, som det, »hvori der ikke blot er Forstand, 
»men tillige som det, man kan faa Forstand af«. Det er her ikke 
Meningen, at det skulde være fortrinligere end det dannede Sprog, 
hvilket vilde være ligefrem modsigende — kun at det ved Siden 
af dette har sin Betydning; thi at det i lingvistisk Henseende 
gjælder: ovdet fnxgop, ovdev ituQaapgovriXiov, have lærde Mænd allerede 
i ældre Tider indseet.*) Ja, hvad en Mand, der vistnok fuldvel 
kjendte Sprogenes Værd og Vegt har fra et hojere Standpunkt 
udtalt om de bekjendte og uddannede Sprog: to(t«i~t«, fi tv/oi^ 
ytvtj gxøtoof eV xoofiq), xai ovde* avr<op a<fnovot,^] det samme 
tor vel ogsaa anvendes inden en snævrere Kreds om et Lands Sprog- 
arter: at heller ikke af disse er nogen uden Betydning. 

Som Kilder har jeg benyttet Optegnelser, samlede dels af mig 
selv, onder et fleraarigt Ophold i forskjellige Egne af Halvøen, dels 
af Andre — og det baade trykte og utrykte, hvilke sidste ere 
blevne mig velvillig overladte af Samlerne eller Ejerne, deriblandt 



') A. S. V«dcl, 8. hwis Levnet af C. F. Vegener. % 1. Cor. U, I' 



et ældre Haandskrift; til Sprogarterne i Tonder- og Husumegnen 
har jeg ikke kunnet erholde tilstrækkelige Oplysninger; men saavel 
i det Hele taget, som i Henseende til de nævnte Sprogarter, for- 
mener jeg, at Afhandlingen indeholder det behørige Stof med Hen- 
syn til Opgavens Hovedformaal. 

De Fordringer, som Professor Rask stiller til Sprogforklareren, 
ere: at han skal være aldeles fordomsfri med Hensyn til det 
Sprog, han behandler, og at han skal besidde saa udbredt 
Sprogkundskab, som muligt.*) At jeg har været i Besiddelse 
af den forste Egenskab vil forhaabenlig kunne skjonnes af hele 
Skriftet; hvorvidt jeg har tilegnet mig den anden, maa overlades til 
Kyndiges Bedommelse. 

Naar en anden af vore ypperste Sprogforskere gjor gjældende 
for enhver videnskabelige Frembringelse de tvende Ideer: Sand- 
hed og Skjonhed,-) kan jeg med Hensyn til nærværende Ar- 
bejde kun sige dette, at hin har været mig den hojeste Lov, og 
at jeg har tilstræbt denne, for saa vidt at jeg stedse har søgt 
ved det Foregaaende at begrunde eller forberede det Efterfølgende, 
og overhovedet ved Stoffets Anordning. Til Foretagendet er jeg 
gaaet ikke blot med Overbevisningen om dets Vigtighed for Sprog- 
granskningen, men og med Bevidstheden om dets Vanskelighed, 
baade fordi det skal omfatte saa stor en Landsdel, med saa mange 
forskjellige Sprogarter, og fordi der fordres, at Folkesprogets Be- 
handling, der i grammatisk og historisk Henseende hidtil har været 
i sin Barndom, nu skal fremtræde moden og fuldvoxen; men jeg 
har udført det med Kjærlighed til Sagen og med vedholdende Flid. 
— Synes Emnet end for den Ukyndige at være tort og kj edeligt, 
er det dog for Sproggranskeren særdeles interessant; og under 
mangen trættende Undersøgelse har den Glæde, jeg har haft ved 
de efterhaanden vundne Resultater, ansporet mig til at fortsætte 
og fuldende et Arbejde, hvorom det var mit Ønske, at det maatte 
tjene til en nogenlunde fuldstændig Oplysning om mit Fødelands 
Sprogarter, som det er mit Haab, at det maa være ikke aldeles 



*} Om Islandskens Oprindelse S. 28 flg. ^) N. M. Potersen. 



M 



uden Frugt for det danske Sprogstudium. — Maatte det da biive 
til Ære og Gavn for Fædrelandet! 
Hp Da Hensigten fornuftigvis ikke kan være at uddanne det jydske 

Folkesprog i Modsætning til Talesproget, men kun at fremstille 
samme saaledes, som det er, har jeg ikke lagt an paa at skrive 
»populært«, men i Alt ladet mig lede alene af videnskabelige Hen- 
syn; kun har jeg anvendt de af Professor Rask indførte danske 
Benævnelser paa grammatikalske Begreber. I Fremstillingen af 
Lydlæren har jeg tildels fulgt samme Plan som I. Aasen — i 
hans: det norske Folkesprogs Grammatik — som den, efter hvilken 
Stoffet ogsaa i Jydsk lader sig bekvemmest ordne og fordele. 

Ved Benyttelsen af de ældre haandskrevne og trykte Kilder 
til Sprogartens Fremstilling har jeg stadig maattet anvende Kritik, 
dels paa Grund af deres fejlagtige og inkonsekvente Retskrivning, 
dels fordi Ordene sædvanlig havde i Optegnelserne faaet et dansk 
Tilsnit, hvorved de havde tabt det jydske Præg, og vare blevne 
en Mellemting imellem jydsk Folkesprog og dansk Skriftsprog, hen- 
hørende hverken til det ene, eller til det andet; — dels endelig, 
fordi de ofte vare misforstaaede af Samlerne, der have gaaet mere 
ud paa lexikalske end paa grammatikalske Oplysninger. I de nyere 
Sprogprover, for hvilke jeg her takker de Mange, der have ydet 
mig Bidrag, har jeg tilladt mig saadanne Forandringer, der vare 
nødvendige, for at indordne dem under det anvendte System i Ret- 
skrivningen. De vigtigste her benyttede Kilder ere: 

Haaudskriften 

L. Mel s en: Samling af Provindsial-Ord og Talemaader, almindelig 
brugelige i Vensyssel, tillige med nogle Exempler paa Vendel- 
boernes Mundart eller Udtale. Aalborg J8I1. 

F. V. S. Jacobsen: Ordsamling til den nordsamsingske Sprogart. 
Nordby. 

C. T. Christensen: Vesterjydske Ord og Taalemaader m. m. 
Vardeegnen. 

H. C. C. Fangel: Alsingske Ordsprog. 

Trykte Skriftert 

O. Olavius: Beskrivelse over Schagen Kjebstad og Omegn. 

Kbhvn. 1787. 
N. Blicher: Topographi over Vium og Lysgaard Præstekald. 

Viborg 1795. 



XII 

Aagaard: Beskrivelse over Thy. Kbhvn. 1806. 

— Beskrivelse over Torninglen. Kbhvn. 1815. 

Schade: Beskrivelse over Mors. Aalborg 1811. 
Cl. Duus: Sundeved. 
J. Victor Bloch: Nogle grammatikalske Bemærkninger om den 

vesterjydske Dialect, med Sprogprøver. Horsens 1837. 
St. St. Blicher: e Binnstow\ s. Noveller, 5te B., udg. af 

P. L. Møller, Kbhvn. 1846. 
E. Hagerup: Om det danske Sprog i Angel. Kbhvn. 1854. 

— Bemærkninger om Sprogforholdene i Angel, samt 

nogle Sprogprøver. Kbhvn. \'^bb. 
Svend Grundtvig: Gamle danske Minder. 
Laust Skalle: Faaklaaring aa Beskryuels ouer et faalæ villelæ 

Gild. Randers 1854. 
Kresten Skalle: Faakl. aa Beskr. (iuer tou faalæ willele Be- 

grauelser. Randers 1855. 
M. Mork Hansen: Oplysninger og Bemærkninger om det danske 

Folkesprog i Sønderjylland. Kbhvn. 1854. 
Lehrmann: Bjergmanden paa Mols. 

Til Jevn førelse: 

llaandskrifteri 

B. Bendsen'): Die nordfriesische Sprache nach der moringer 

Mundart. Ærøskjobing 1851. 

C. Hermansen: Syrisk Formlære, i Forelæsninger ved Kbhvn. 

Universit. 1842—43. 

Trykte Skrifter, 

især for saa vidt de ikke ere anførte i Afhandlingen selv: 

a. grammatikalske: 

Rask: Dansk Sproglære, udg. af H. K. Rask. Kbhvn. 1837. 

— Kortfattet Vejledning til det oldnordiske Sprog. Kbhvn. 1844. 

— Engelsk Formlære. Kbhvn. 1832. 

N. M. Petersen : De danske gerningsords theori. Kbhvn. 1854. 
K. Gislason: Um frumparta islenzkrar tiingu. Kaupmanna- 

hofn 1846. 
Schm eller, kortf. oldsaxisk Sproglære, i hans Udg. af Hel j and H. 

Munchen 1839. 
J. Mussæus: Versuch einer plattdeutschen Sprachlehre (Meklenb.). 

Neu Strelitz und Neu Brandenburg 1829. 

E. Krtiger: Uebersicht der plattdeutschen Sprache. Emden 1843. 
L. R. Tuxen: Det plattydske Folkesprog i Angel. Kbhvn. 1857. 

F. Ahn: Hollåndische Sprachlehre. Crefeld 1845. 



') 8. Rask Fris. Sprogl. Fort. S. 23. 



II 



XIII 

c. Save: Om Dalmalet. Upsala 1852. 
J. Heym: Russische Sprachlehre. I. Riga 1804. 
Franz Bopp: Kritische Grammatik, der Sanskrita Sprache. Berlin 
1834. 

b. lexikalske: 

Bjorn Ualdorsen: Lexicon islandico-latino-danicam. Havniæ 

1814. 
Svein bjorn Egilsson: Lexicon poéticum antiquæ linguæ sep- 

tentrionalis Fase. I — V. Hafniæ 1854. 
C. Molbech: Dansk Dialect-Lexikon. Kjobh. 1841. 
I. Aasen: Ordbog over det norske Folkesprog. Kristiania 1850. 
M. W. Kai én: Ostgotha Dialekten. Upsala 1846. 
G. O. Hyltén Cavallius: Vocabularium Værendicum. Upsala 

1837. (Brudstykke.) . 

c. historiske: 

C. Molbech: Bidrag til en Historie og Sprogskildring af de danske 
Bibeloversættelser fra det 16 Aarhundrede. (Universitets- 
program.) Kbhvn. 1840. 

I øvrigt s. Afhandlingen. 

Skrifter paa ældre Dansk: 

Valdemars jydske Lov, udg. af N. M. Petersen 1850. 
— — — - - P. G. Thorsen 1853. 

Eriks sjællandske Lov, udg. af Samme. 
Valdemars sjællandske Lov, udg. af Samme. 
De slesvigske Stadsretfer, udg. af Samme 1855, og i: Corpus sta- 

tutorum Slesvicensium. 1795. 
Lucidarius, udg. af C J. Brandt. Kbhvn. 1849. 

Skrifter paa beslcgteilc Spregt 

Færeyinga Saga, udg. af C. C. Rafn. Kbhvn. 1832. 
Uald soldring Tialen, fan C. P. Hansen. Møgeltønder 1858. 
Quickborn, von Klaus Groth, 7. Aufl. Hamburg 1857. 
Vertelln, af Samme. Kiel 1855. 

Ærofkjobing, i November 1'58. 



Forfatteren. 



Følgende Rettelser og Tillæg bedes foretagne f6r 
Læsningen : 

3 Side, 1 Linie fra oven læs: det. 



5 


— 


6 


— 




neden læs : af. 


9 


— 


4 


— 




n. læs: æpti. 


10 


— 


15 


— 




0. læs : Overgangsformerne. 


19 


— 


12 


— 




n. læs: bedst, storst. 


21 


— 


14 


— 




n. læs: ere. 


28 


— 


10 


— 




n. læs: nått. 


35 


— 


14 


— 




0. læs: leifr. 


40 


— 


7 


— 




0. læs: Hyrde, 


46 


— 


4 


— 




n. læs: nåttverftr. 


47 


— 


13 


— 




n. læs: hoo. 


52 


— 


11 


— 




n. læs: 78. 


53 


— 


8 


— 




n. læs: utan. 


55 


— 


4 


— 




n. efter augna tilfojes : ell. bst. Nf. Flt. augun. 


56 


— 


8 


— 




0. læs: tvaug. 


— 


— 


9 


— 




0. læs: bage. 


— 


— 


19 


— 




n. efter 2 filfojes: Anm. 


59 


— 


8 


— 




0. bortfalde Ordene: og Ibw (lo. Dat.). 


— 


— 


15 


— 




0. a til aj, og Resten af §. hører til §. 118. 


73 


— 


10 


— 




n. efter Slag tilfojes: Stige. 


74 


— 


23 


— 




0. læs : fj6r^r. 


75 


— 


11 


— 




n. efter h\l, tilfojes: 6fn. 


79 


— 


15 


— 




0. læs: blbwen. 


— 


— 


21 


— 




0. efter Lyw tilfojes : bwest. 


92 


— 


13 


— 




n. læs: siMa. 


128 


— 


3 


— 




n. Om Ordet Limmer s. rettere S. 251. 


130 


— 


4 


— 




n. og flere Steder som Overskrift læs : Kjende- 
ordene. 


144 


— 


9 


— 




0. Angl. dér. 


159 


— 


4 


— 




0. ennsum og 


160 


— 


16 


— 




0. ennen rettere af Isl. em, virksom, hurtig. 


163 


— 


8 


— 




n. eft. til tilfojes: -s. 


169 


— 


9 


— 




n, Helwedens er rettere en ældre Ejf. sml. 
Isl. -ins. 


186 


— 


17 


— 




0. læs : leifa. 


203 


— 


6 


— 




n. læs: tanke. 


207 


— 


2 


— 




0. læs : Talbojning. 


215 


— 


13 


— 




0. læs : gjer. 


222 


— 


14 


— 




0. tilfojes: hore, liebe. 


230 


— 


18 


— 




0. efter tilbage tilfojes: til. 


241 


— 


12 


— 




0. læs : og 0. 


247 




19 






n. læs: »Geatas«*). 




Indhold. 

« 81d«. 

Indledning (§. l - 14) i 

FBrste Afdeling. Om Lydforholdet (§. 18-68) 9 

I. Om Bogstavernes Udule (§. 18 — 41) 9 

A. Selvlydene |§. 19—30) 10 

B. Medlydene (§. 31—40) 13 

Forhold til Dansk og beslægtede Sprog (§.41) 15 

II. Om BogsUvernes Forbindelse (§. 42 — 53) 16 

Forholdet til beslægtede Sprog §. 54) 19 

III. Om Stavelser og Betoning (§. 55—67) 20 

Anden Afdeling. Om Afstamningen (§■ 6S-193) 23 

A. Sprogarternes indbyrdes Forhold (§. 70—147) 25 

I. Selvlyds-Overgang {§. 70-82) 25 

a. Bortfald og Tilsætning (§. 70—72) 25 

b. Ombytning (§. 73— S2) 27 

IL Medlyds- Overgang (§. S3 -108) 40 

a. Bortfald og Tilsætning (§. 84—94) 40 

b. Ombytning (95—108) 47 

III. Den blandede Overgang (§. 1 09—47) 52 

Overgang til en Halvselvlyd (§. 110—12) . ^ 52 

Vokalisering (§. 113-15) 58 

Brydning (§, 116—20) 58 

Fordobling o. s. t. (§. 121 — 22) 60 

Assimilation (§. 123-33) 61 

Udvidelse (§. 1 34—40) 66 

Forkortning og Sammentrækning (§. 141 —44) 69 

Omsætning (§. 145) 71 

Tilbagetrækning (§. 146) 71 

Fremmede Ord« Behandling 71 

B. Forholdet til beslægtede Sprog §. 148— 5.^) 73 

Oversigt over Lydskiftet (g. 156) 77 

Toneholdenes Overgange (§. 157 — 62) 77 

Forholdet til Dansk (§. 1 63) 79 

C. Bogstavernes Forandringer (§. 164—92) 80 

I. Selvlydenes Forandringer (§. 165 — 75) 80 

II. Medlydenes Forandringer (g. 176—92) 84 

in. Toneholdenes Forandringer (g. 193) 93 



XVI 

Birte. 

Tredle Afdeling. Om Bftjnlngsformeme (§• 194—309) 94 

I. Gjerniiigsordene (§. 197—214) 94 

A. de sterke Gjerningsord (§. 197—214) 95 

Forste Afdeling (§. 200—206) 97 

Anden Afdeling (209 -14) 102 

Blandet Bojning (§. 215) 106 

B. De svage Gjerningsord (§. 216—39) 107 

II Navneordene (§. 240-67) 122 

A. Kjonnet (§. 240-45) 122 

B. Talbojning (§. 246-75) 124 

a. Sterk Bojning (§. 247-60) 124 

b. Svag Bojning (§. 261-65). 128 

C. Forholdsform (§. 266—97) .' 130 

m. Kjendeordene (§. 268—77) 130 

IV. Tillægsordene '§. 278—92) 135 

A. Kjons- og Talbojning (§. 278—85) 1 35 

B. Gradbojning (§. 2S6 -92) 138 

V. Stedordene (§. 293 -303) 141 

VI. Talordene (§. 304-7) 147 

VII. Biordene (§. 308—9) 148 

Fjerde Afdeling. Orddannelseslære (§ 310 -47) U9 

I. Afledningen (§. 311 — 14) 150 

Gjerningsordene (§. 315—18} 151 

Navneordene (§. 319—32) 152 

Tillægsord (§. 333-39) 158 

Biord (§. 340) 161 

II. Sammensætningen (§. 341 — 47) 162 

Femte Afdeling. Ordfojningslære (§. 348 -96) 164 

Gjerningsordene (§. 349-54) 165 

Navneord, Tillægsord, Kjendeord (§. 355—63) 166 

Stedordene (§. 364—77) 169 

Smaaordene (§. 378 — 87) 174 

Ordstillingen (§. 388-91) 177 

Sætningernes Forbindelse (§. 392—96) 177 

Sammenligning med beslægtede Sprog (Nr. 1—129) 179 

De beslægtede Sprog i Almindelighed (Nr. 1—71) 180 

De skandinaviske Sprog (Nr. 72 - 105) 210 

De germaniske Sprog (Nr. 1 06— 29) 220 

Om Jydskens Forhold til Sprogstammerne paa Halvøen 229 

Sprogprøver 252 



Den Jydske Sproglære. 



Indkdnin^. /" 

§. 1. Jydsk er den Sprogart, der bruges som Talesprog af 
Almuen paa den jydske Halve. Den adskiller sig i mange Hen- 
seender saavel fra de Sprogarter, der tales paa de danske Øer i 
Østerseen, som fra det almindelige danske Tale- og Skriftsprog, 
hvilket dog ikke har været uden Indvirkning paa Folkets Sprog 
paa Halveen. Til Forskjel fra Øsproget og den dannede Dansk, 
kaldes Sproget her det Jydshe Folkesprog eller Almuesprog. 

§. 2. Det jydske Folkesprog i sin nærværende Skikkelse viser 
sig at være en skandinavisk Sprogart, i Modsætning til de germa- 
niske Sprog, der tales eller ere blevne talte paa Halvøen, idet 
denne regnes fra Skagen til Ejderen. Disse germaniske Sprog, 
hvorfra Jydsken maa adskilles, ere dels de nyere: Nordfrisisk og 
Nedersaxisk eller Plattydsk, dels de ældre, uddøde, Oldfrisisk og 
Oldangelsk, saaledes som denne kan skjonnes af Angelsaxisk eller 
Oldengelsk, en Affedning af den gamle Arigelsk og Oldsaxisk, 
h%'ilket Sprog taltes i det nuværende Holsten. Iø>Tigt er Jydsken be- 
slægtet ikke blot med de skandinaviske Sprog, men ogsaa med 
de nævnte germaniske samt med den nyere Engelsk.^) 

§. 3. Jydsken er en blandet Sprogart; den har Ordforraadet 
tilfælles med Islandsk og indeholder mange Ord, som ere af Brug 
i den nyere Dansk. I Henseende til Bojningsformeme staar] den 



') Her følges Prof. Rasks Inddeling af Sprogene i: den tkandinnvUke Sprog- 
itamme, hvortil høre Islandsk, Svensk og Dansk, og: den germanuke. hvortil høre: 
1. de saxiske eller nedergermaniske Sprog: Frisisk, Angølsaxisk og Oldsaxisk samt 
PUttydsk; 2. de tydske eller overgermaniske : Frankisk, Aliemannisk og Mésogothisk. 
3« Frisisk Sproglere Fortale S. 13. Undersøgelse om det gamle nordiske eller 
icUodske Sprogs Oprindelse. 8. 64 flg. — Anglerne ttave sandsynligvis varet Qver- 
gangsled imellem Skandinaverne og Germanerne. 

DM Jydak« FolkMprof. 1 



dels paa samme Trin som Dansk, ^) dels har den flere Træk, som 
vise hen til de germaniske Sprog. Ordenes Grundformer tyde ofte 
hen paa Islandsk, men endnu oftere afvige de derfra, og stemme snart 
overens med de germaniske Sprog, snart ere de ejendommelige for 
Folkesproget selv. Denne Mangel paa Enhed har sin Grund i, at 
Jydsken aldrig har været uddannet som Skriftsprog, men har kun 
udviklet sig som Talesprog iblandt Almuen. I mange Henseen- 
der stemmer Jydskeu med de norske Folkesprog.") 

§. 4. Det jyiftske Folkesprog deler sig i flere Sprogarter, der 
dog alle stemme overens i en Stræben efter Ordenes Korthed — 
ja nogle ere i den Grad forkortede, at de se ud som Rødder — 
deraf de hyppige Bortfald af Bogstaver og Endelser, Sammentræk- 
ning af Stavelser eller endog af Ord; og i Sammenligning hermed 
ere Tilsætninger og Forlængelser kun faa. Fremdeles have de alle 
det tilfælles, at de sløve Lydsystemet, deraf Brydninger af Selv- 
lydene ; især sløves Medlydene, deraf Overgangen fra haarde til 
bløde og svage, Vokalisering og Assimilationer. — Da nu de nævnte 
Ejendommeligheder gjentage sig overalt paa samme Maade, tildels 
i de samme Ord og Bojningsformer eller -endelser, over hele Halv- 
øen, er det af denne indbyrdes Lighed klart, at der hersker én 
Hoved- Sprogart i hele det egenlig saakaldte Jylland. — Men paa 
den anden Side er der en Forskjel imellem de enkelte Sprogarter 
selv indbyrdes, i Henseende saavel til Bogstav-Overgange, som til 
visse Bojningsformer, hvilke Forskjelligheder oftest lade sig henføre 
til de Hoved-Landskaber, hvori de naturlige Grændser have delt 
Halvøen; kun maa det bemærkes, at med Hensyn til Afvigelserne 
ere Sprogarterne ikke altid bestemt adskilte, men gaa, paa Grund 
af de svage naturlige Skil imellem Landskaberne, ofte over i hver- 
andre, ligesom der ogsaa gives Sprogarter, der danne Overgangen 
imellem Jydsk og Øsproget, ni. mod Nord: Samsø, mod Syd: Ærø. 

§. 5. Efter den almindelige geografiske Inddeling adskilles 
Jylland ved Skodborgaa i to storre Dele : Norre- og Sønderjylland, 
meA i sproglig Henseende maa Grændsen drages lidt sydligere, til 
GJælds Aa, mod Øst til Haderslev Fjord, saaledes at ogsaa Frøs 
og Kalvslunds Herreder, det Nordlige af Tominglen samt Ribe og 
Haderslev Omegn regnes til Norrejylland. Sproget norden for 
denne Grændse er altsaa Norrejydsk som den ene Hovedafdeling. 
Grændsen for de sydligere Sprogarter er noget vanskeligere at be- 
stemme, fordi de brydes mod fremmede, germaniske Sprog, i Syd: 



*) Ved Dnruk forsUas her altid det dannede Sprog. ') .Tfr. J. Aasen: Det 
norske Folkesprogs Grammatik. 



Nédersaxisk, i Vest: Nordfrisisk. ^- Efter Aagaard') Ules de 
Danske i Senderjylland fra Skodborgaa 14 Mile mod Syd, hvilket 
nyere Undersøgelser have bekræftet,^) og en Linie mellem Dansk- 
talende og Plattydsktalende maatte tænkes dragen tvers over Landet 
omtrent fra Husum lidt norden forbi Slesvig til Slien (efter Sprog- 
grændsen"): fra Svesing over Treja, Helligbæk, Norre-Brarup og 
Eskris til Østersøen,*) som den østlige Grændse. Mod Vest bliver 
Grændsen dels Nordfrisland, adskilt ved en Linie, dragen lidt Nord 
for Husum, fra Skobøl, gjennem Olderup, Enge, Lek, Klixbøl til 
Hvidaa*) — dels Vesterhavet. Hertil høBe: den nordlige Del af 
Angellandet, Aabenraa Amt. med Sundeved, Øen Als, den stiirste 
Del af Tønder Amt, hele Løgumkloster og Haderslev Amt, med 
den sydlige Del af Tominglen. Sproget i disse Distrikter er Søn- 
derjydsk som den anden Hovedafdeling. 

§. 6. Fremdrage vi nu de Punkter, i hvilke Norrejydsk ad- 
skiller sig fra Sønderjydsk, ville \i finde, at de dog mest angaa 
Udtale og Overgange, og at der i det hele kun gives faa alminde- 
lige Træk som Skjelnemærker. 

1. For Ncirrejydsken kan saaledes betragtes som særeget: 
Overgangene o for m, ? for e (langt), v for o (langt), og tildels ai 
for a; Brydningerne ot^ af o og u, oj og yw af y, ej af e; frem- 
deles den bløde Udtale af v (w) i Forlyden, h haardt foran j og 
v, j sterkt efter h og g; det bløde d (d) i Efterlyden, Overgangen 
t>, undertiden w, for 6 (p) i samme Stilling; endelig 1 Persons 
Stedord: a (hvorfra dog undtages Thyland). 

U. For Sønderjydsken er særeget: Overgangen langt a for ai, 
é for a, CB for <H i Nutiden, h stumt foran v og v; v haardt i For- 
lyden og w i Efterlyden, den gutturale Udtale af d (d) som r. 
Overgangen f for h (p) undertiden for v, og af g (gg) til k i Efter- 
lyden, saaledes at altsaa Medlydssystemet er noget haardere, som 
og Udtalen af Selvlydene skarpere; endelig 1 Persons Stedord é 
(hvorfra undtages Haderslev By og Omegn). 

Enkelte af de nævnte Overgange kunne vel ogsaa forekomme 
i en anden Hovedafdeling, men kan undtagelsesvis. Da Brugen af 
^ og a for 1 Person saa bestemt kan henføres hvert til sin Hoved- 



') BMkriveUe ovør Tdrninglcn 1815. ') i. ÅlUn om Sprog- og Folkeejøn- 
dommelighed i Hertugd. Slesvig eller Sondeijyiland, i Antisleavigholstonske Frag- 
menter. 3 Rind. Kbhvn. 184A. — Hagerup Bemærkninger om Sprogforholdene i 
Angel. Kbhvn 1855. ') Ifølge Allen: Det danske Sprogs Historie i Hertgd. Slesv. 
3 Del. S. 705 flg. tAles det Jydske Folkesprog ogsaa sendenfor Sproggrændsen 1 
Tolk, UlTtna« og Rrodersby Sogne (Gottorp Amt) men denne Sprogart er ikke nojere 
undersøgt ') efter Olsens Sprogkart hos Allen. 

1* 



afdeling (kun med en enkelt Afvigelse), kunde man maaske kalde 
Sønderjydsken Sproget med é og Norrejydsken Sproget med a (Jvfr. 
la langue d'oui og la langue d'oi). 

§. 7. Men Sprogarterne kunne endnu grupperes paa en anden 
Maade, hvorved der tillige kan paavises en storre Forskjellighed 
imellem de derved fremkommende Partier, og det saavel i Over- 
gangs- som i Bojningsformerne, idet man nemlig kunde adskille 
den sydvestlige Del af Halvøen fra den nordøstlige, ligeledes efter 
en naturlig Grændse, der dannes af den jydske Hojderyg og Vand- 
løbene. — For at best«mme Grændsen, drages en Linie fra Hor- 
sens Fjord, Østen om Viborg og over Hjarbæk, Nordvest (igjennem 
LimQorden) til Bulbjerg Rev; saaledes at hvad der ligger Syd og 
Vest for denne Linie kaldes Vesterjydsk (i videre Betydning), og 
hvad der ligger Øst og Nord for Linien er Østerjydsk, idet hver 
af disse Hovedgrupper igjen har sine Underafdelinger. 

I. Den sydvestlige^) Hovedafdeling deler sig forst i to 
Klasser, hvoraf vi allerede have omtalt den sydlige, eller Sønder- 
jydsh. Den anden Klasse eller Vesterjydsk i egenlig og 
snævrere Betydning indbefatter den sydlige og vestlige Del af Norre- 
jylland, adskilt fra den nordøstlige ved den nysanførte Grændse; 
mod Syd indtil Gjælds Aa. Vi skulle nu forst anføre de fælles 
Punkter, hvori de begge adskille sig fra Østerjydsken, og dernæst 
disse tre Klassers indbyrdes Forskjelle. Den sydvestlige Hoved- 
afdeling har da følgende Særegenheder: Udtalen af Id, nd, It, nt 
med et Forslag af j (eller i); Na^Tieordenes bestemte Kj endeord å 
eller e, foransat Ordet; i Gjerningsordene bortfalder Endelsen er 
i Nutid af Stammer paa », r, I, n, og Endelsen {t) i Datid af den 
svage Bojn. 2. Kl. (s. §. 226) af Stammer paa r, I, n; Datid og 
lid. Tillf. paa .;, af Stammer paa en Selvlyd, samt Omskrivning af 
Ejefonnen ved et Stedord. — Hertil kommer endnu som eget for 
Vesterjydsken : kun et Alkjon for Navneordene, hvoraf følger, at 
det ubestemte og Tillægsordenes bestemte Kjendeord, ligesom ogsaa 
Tillægsordet selv, naar de forbindes med Navneo., ere af ét Kjon 
(svarende til Fælleskjon). 

n. Den nordøstlige'^) Hovedafdelings Særegenheder ere: 
Navneordenes bestemte Kjendeord tilfojet Ordet i to Kjon: Fælles- 
kjon og Intotkjon, i nogle Sprogarter endog tre Kjon: Hank., Hunk. 
og Intetk. ; hyppigt Bortfald af Tillægso. Intetk. t, af Gjerningso. 
Nutids Endelse r, en egen Dannelse af Datid, idet Endelsen d 



') Af Nogle kaldt den jotuke (.>: egenlig jydske). ''- Af Nogle kaldt den 
gothiåke. s. N. M. Petersen: Om Modersniaalet. S. 24. 



enten fordobles, ni. i Stammer paa en Selvlyd, eller assimileres 
med Kjendebogstavet i Stammer paa I og n; Ejeform kun ved 
Bojningsendelse {s). 

§, 8. Betragte vi nærmere de enkelte Sprogarter og henføre 
dem til de tre Klasser: Vester-, Sønder- og Østerjydsk, bliver 
Forholdet følgende. 

De vestlige Sprogarter: 1. den nordlige Afdeling: Nordvest 
for LimQorden: Thyland, Mors; Nord for Skjæm Aa: Ulvborg 
Herred, hvortil ogsaa kunne regnes : Hammerum og Lysgaard Herre- 
der: Kjonnet snart Fælleskjon og (sjeldnere) Intetkjon (Thyland, 
Mors), snart kun Alkjon (Ulvb., Lysg.); Navneo. best. Kjendeo. a, 
Lysg. e. Særskilt mærkes Thyland 1 Prs. Sto. e, iøvrigt o. 

2. den mellemste Afdeling, imellem Skjæm Aa og Skodborg 
Aa: Lonborg, Alheden og Vejle Amt: kun et Alkjon; Navneo. 
best. Kjo. e, 1 Prs. Sto. a. 

3. den sydlige Afdeling, imellem Skodborg Aa og Gjælds Aa: 
Frøs og Kalvslunds Herreder, det Nordlige af Tominglen, Ribe og 
Omegn, den nordlige Del af Haderslev Amt: to Kjon Fælleskjon 
og Intetkjon, Navneord, best. Kjo. å, 1 Pers. Sto. o. 

§. 9. De sydlige Sprogarter: 1. den nordlige Afdeling, 
imellem Haderslev Fjord og Aabenraa Fjord: den sydlige Del af 
Haderslev Amt, Løgumkloster Birk, det sydlige Torninglen og den 
nordlige Del af Tonder Amt: Fællesk. og Intetk., Navneo. best. 
Kjendeo. a, Tillægso. Intetk. t (fast), 1 Pers. Stedo. c, hvorfra und- 
tages Haderslev By s. ovfr. Udtalen af d som r ; r et Tungebogstav. 

2. den mellemste Afdeling, imellem Aabenraa Fjord og Flens- 
borg Fjord: Aabenraa Provsti, østlig: Sundeved, Varnæs Birk, Als; 
Kjendemærker som forr. Særeget for Als er det sterkt aspirerede 
g (g, som Td, ch), i Efterlyden, og hyppig Bilyd af a (og e) efter 
en lang Selvlyd. 

3. den sydlige Af(Jeling, Syd for Flensborg Fjord: Husum Amt, 
den sydlige Del af Tonder Amt, og Flensborg; heraf er bedst 
undersøgt: Angel; hyppige Overgange: C8 og e af a, æ af ai, y af 
og 6j\ Udtalen af 6 som r, og r et Ganebogstav, hvormed / har 
meget tilfælles; Fællesk. og Intetk., Navneo. best. Kjo. å, foran 
en Selvlyd år', Tillo.s Intetk.s Mærke t fast; Omlyd æ af a og oz 
i Nutid; Bortfald ad d {de) i Datid af den svage Bojn. 3 Kl.; 
ftf t i lid. Tillægsf. af samme Kl. ; af n i lid. Tillægsf. af den lukte 
Hoveda. ; Endelsen -ens for -ent {-ende) i Ordenstal. 

§. 10. De ostlige Sprogarter: 1. den nordlige Afdeling, 
Nordost for LimQorden: Vensyssel: Overgangen tj og dj for )<j og 
gj; Udtalen af nd og nt med Bilyd af j (sml. Vester- ogSønderj.); 



6 

tre Kj8n for Navneo.s best. Kjendeo., og for det ubest. Kjendec, 
samt for de singulare Ejestedo. og det paapegende Sto., for Talo. 
»enn, og det ubest. Sto. »£n«, — undertiden Bortfald af Tilf.s 
Endelse et, af de svage Gjo. 3 Kl. 

2. den mellemste Afdeling, imellem Limfjorden og Randers 
Fjord: Himmersyssel (det Sydlige af Aalborg Amt), og det Nord- 
lige af Randers Amt: Spor af 3 Kjon i det efterhængte Kjende- 
ord, ellers kun to Kjon, Fællesk. og Intetk. ; hyppigt Bortfald af 
Intetkjons-Mærket t i Tillo. 

3. den sydlige Afdeling, imellem Randers Fjord og Hor&ens 
Fjord: den sydlige Del af Randers Amt, samt Aarhuus og Skan- 
derborg Amt. Af dens Sprogarter mærkes især Sønderherred og 
Mols, hvortil kan henføres Nordsamsø: Mangel af Y- og Ø-Lyd; 
3 Kjon for Navneo. bst. Kjo. i ældre Molsisk og i Nrdsms. ; for 
Nordsms. Navnef. paa -e (svagt), hvorved Sprogarten gjor Over- 
gang til Øernes. 

§. 11. Endskjont saaledes Sprogarterne i de tre Hovedklasser 
i nogle Punkter ere forskjellige, ere de dog alle noje forbundne 
med hverandre indbyrdes; thi Slægtskabet af Vesterjydsk med 
Østerjydsk vil sees især af Ordenes Grundformer (Overgange, 
lexikalske Hensyn), — med Sønderjydsk i Bojningslæren (gramma- 
tikalsk Hensyn). — Paa den anden Side er Bojningen i Sønder- 
jydsk i flere Henseender lig den østerjydske Sprogklasses, og navn- 
lig har den angelske Sprogart ofte tillige Overgange tilfælles med 
denne. Det er da ogsaa heraf klart, at alle Sprogarter paa den 
jydske Halvø ere at betragte som ét Sprog. 

§. 12. Det Sprog, hvoraf de jydske Sprogarter i Almindelig- 
hed kunne betragtes opstaaede, og som de komme nærmest, naar 
man blot ser hen til det nuværende jydske Sprogs Indretning, er 
det danske Sprog i dets ældre Tid, nemlig fra Tidsrummet 1250 
til 1350.*) Men vi finde tillige i Folkesproget meget, som ikke er 
dansk, idet der viser sig en staaende Splid imellem Ordenes Grund- 
former og deres Endelser, af hvilke vel de sidste, men ikke altid 
de fSrste ere danske; fremdeles i den forskjellige Brug af visse 
Ordklasser, især Navneordenes bestemte Kjendeord; — hvilken 
Splid kun kan løses, ved at antage Sprog, der have været herskende 
paa Halvøen i Oldtiden, forend det danske fremstod. 



•) N. M. Paterseii: Det danske, norske og svenske Sprog i dets Historie, an- 
tager 4 Perioder, I. 1100 (eller 1050) - 1250 eller Ældste Dansk; 2. 1250-1400 
(eller 1350): Ældre Dansk; 3. 1400 (eller 1350) — 1530: Gammel Dansk; 4. 1530 
til 1660. — Jfv. Sammes Bidrag til den danske Literaturhistorle 1. Del. 



§.13. Af de Sprog, der have hersket paa Halvøen i den 
ældre Tid, kunne vi med Sikkerhed nævne Islandsk, som det, der 
har været talt hele det nuværende Danmark over. Dette Sprogs 
Fonnbygning er allerede betydelig svækket i det danske Sprogs 
anden Periode, hvorimod den er næsten den samme som i ældste 
Dansk (1000 — 1250). »Det er altsaa langt rigere paa Former end 
• baade de nordiske Folkesprog og Dansk og Svensk; derimod er«) 
»de ældste norske og svenske Skrifter forfattede i et Sprog, der 
»meget ligner den olddanske Tunge eller Islandsk, lleraf kan maa 
■ slutte, at Sproget engang har været det sanmie i de tre nordiske 
»Riger; men som Rigerne adskiltes, have ogsaa Sprogene udviklet 
»sig hver paa sin Maade, og ere nu at anse som Dialekter af ét 
»og samme Oldsprog.«') 

§. 14. Foruden de Ejendommeligheder, der godtgjore en old- 
dansk Oprindelse, indeholder Jydsken endnu enkelte Træk, der vise 
hen paa de germaniske Sprog; men de ere ikke oprindelige for 
Sprogarten og altfor faa til at svække Jydskens Karakter som skan- 
dinavisk, (Se herom Afsnittet om Jydskens Forhold til Sprog- 
stanmieme paa Halvøen.) 

§. 15. Det er Sproglærens Opgave at fremstille de Regler 
for Formdannelse, der have gjort sig gjældende i Sproget, og idet 
den ved Siden heraf påaviser de indbyrdes Afvigelser imellem 
Sprogarterne, bliver Fremstillingen tillige dialehtologisk. Den 
jydske Sproglære skal fremstille Sproget i dets Selvstændighed, 
men det bliver nødvendigt saavel til Forklaring af utydelige For- 
mer, som til Bediimmelse af Jydskens Slægtskab med andre Sprog, 
at paavise Analogier i disse. Derved bliver Fremstillingen tillige 
sammenlignende. Nærværende Skrift aHiandler forst Folke- 
sproget for sig, derpaa anstilles en Sammenligning med beslægtede 
Sprog ; endelig skal Sprogets Forhold nærmere undersøges ; til 
Slutning anføres Sprogprøver. 

§. 16. Sproglæren deler sig naturlig i Formlæren, der af- 
handler Ordenes Form og Dannelse, og Ordfojningslæren, der 
betragter den Maade, hvorpaa Ordene sammenfbjes til en Mening. 
I Ordlbjningen stemmer Jydsken oftest overens med Dansk. Med 
Hensyn til Ordenes Former maa der skjelnes imellem Grund- 
formerne, eller Ordene som saadanne blot med Hensyn til de 
Lyde, hvoraf de bestaa; og Bojningtformerne, eller Ordenes 
Forandringer paa Grund af deres Forbindelse med hverandre.*) 



') Se om Norsk: Aaten anf. St. §.6. *) Samme %. 9. 



8 

jiol. §. 17. Ved Fremstillingen af Ordformerne kommer Over- 
gangs formerne y ellerOrdenes forskjellige Form i de forskjellige 
Sprogarter, fortrinlig i Betragtning i et Sprog, der kun bestaar 
som Talesprog, og indeholder mange Dialekter. Det er ligeledes 
af Vigtighed at se, hvorledes ny Former dannes af de oprindelige. 
Formlæren indbefatter saaledes: Lydlæren, Bojningslæren, og Ord- 
dannelseslæren, hvilke tilligemed Ordfojningslæren udgjore den hele 
Sproglære.*) — Den jydske Retskrivning grunder sig dels paa Ud- 
talen, dels paa de Regler, som Lydene følge ved Overgange og 
Forandringer. 

Anm. Forkortelser for Landskabsnavnene : Aabr. Aabenraa, — 
Aarh. Aarhusegnen. — Alh. Alheden. — Angl. Angel. — 
Fss. Fussingø. — Gvrsl. Gaverslund. — Hdsl. Haderslev 
Amt. — Hvlb. Hovlberg Herred. — Hsm. Husumegnen. — 
Lrsk. Lerskov. — Lgkl. Løgumkloster Birk. — Lsg. Lys- 
gaard Herred. — Lnb. Lonborg. — Mis. Mols. — Mrs. 
Mors. — Nsm. Nordsamsø. — Rnd. Randers Egnen (N. V.). 

— Rb. Ribe Stift. — Rgkb. Ringkjøbing Egnen. — Skg. 
Skagen. — Sndv. Sundeved. — Th. Thyland. — Tdr. Ton- 
der Egnen. — Trnl. Tørninglen. — Ulvb. Ulvborg Herred. 

— Vrd. Varde Egnen. — Vrn. Varnæs Birk. — VI, Vejle 
Egn. — Vns. Vensyssel. — Fremmede: Bl. Bleking. — 

.. /,. Nrsk, Norsk. — Sk. Skaane. — Vrdl. Virdaland. — Øgthl. 
' • ''Østergothland. — Nrdhbl. Nordhumberland. 

For Jevnførelserne med det ældre Sprog: Slesv. Sles- 
vigs Kjøbstadret. — E. S. L. Eriks sjællandske Lov. — 
W. S. L. Valdemars sjæll. Lov. — J. L. Jydske Lov. — 
Flsb. Flensborgs Kjøbstadret. — Hdsl. Haderslevs Kjøbstad- 
ret. — Th. D. Thor Degns Artikler. — St. Kn. Sankt 
Knuds Gildeskraa (i Flensb.). — P. L. Peter Laale. — 
H. H. Henrik Harpestrengs Lægebog. — Luc. Lucidarius. 

— E. a. P. Kr. Erik af Pommerns Kronnike. — Rmkr. 
Rimkronniken. — 1295 og 1321: Tillæg til Flensb. Kjøbst.- 
ret. — 14 Aarh.: Gammel dansk Postil. — 1450: Bibel- 

i, jrL oversættelse. — 1488: Ensebii Sendebrev til Damasus. — 

' »1524: Hans Mikkelsens Oversættelse af Ny Testament. — 

1529: Christjem Pedersens Oversættelse af Ny Testament. 

— 1539: Hans Tavsens Bibeloversættelse. — 1550: Bibel- 
oversættelse. 



*) Se om Norsk: A<uen anf. St g. 9. 



For beslægtede Sprog: Anglsx. Angelsaxisk. — Dn. 
Dansk. — Engl. Engelsk. — Frnsk. Fransk, — Gr. Græsk. 
— Holl. Hollandsk. — Isl. Islandsk. — Lat. Latin. — 
Mgoth. Mosogothisk. — Nfr. Nordfrisisk. — Oldsx. Old- 
saxisk. — Ndsx. Nedersaxisk. — Snskr. Sanskrit. — Sv. 
Svensk. — Td. Tydsk. 



Fdrste Afdeling. Om Lydforholdet. 



I. Om Bogstavernes Udtale. 

§. 18. Til at betegne Lydene i det jydske Folkesprog kan i 
Almindelighed anvendes den samme Bogstavrække som i de be- 
slægtede Sprog. (Om Betegnelserne for Afændringeme af Selv- 
lydene s. §. 20 flg.) Selvlydene stemme overens med Islandsk, men 
dennes Tvelyde mangle. Medlydene ere tildels de samme som i 
Dansk, idet Lyden P, ældre Dn. th er bortfalden; derimod har v 
i visse Stillinger en særegen Udtale, der ligesom i Engelsk kan be- 
tegnes med w. — I nærværende Fremstilling er blot taget Hensyn 
til de tydelige og bestemte Lyde; de særegne eller dunklere, der 
kanne forekomme navnlig i de norrejydske Sprogarter, kunne som 
blotte Udtaleformer sædvanlig ikke her komme i Betragtning, dog 
er anvendt Tegnet y for den korte, dunkle Lyd af y foran o, og 
-r- ved Udtalen af Id, nd, o. s. v. — begge i den vestlige Del af 
Norrejylland (s. §. 7. I.), fremdeles -r som Tegn for Bilyden efter 
langt i, u, og -^ for den sterke Aandelyd af g (s. §. 9, 2). Lyd- 
forraadet, som her lægges til Grund, er det, der hersker i de vest- 
lige Sprogarter. 

Anm. Af de gamle islandske Tvelyde findes kun faa og svage 
Spor i enkelte Sprogarter; af a: kawt, rask, Isl. katr, 
munter, og maaske slawi' Isl. slatra; af æ: Båj Isl. bær, 
ojt' Isl. æpti, raabte; af au: lojs Isl. lanss, koji' Isl. 
kanpti, dog kan j saavel i dette Ord, som i o;V være traadt 
istedenfor p (/*); af æ: mjnt Isl. næst; sml. Benævnelsen 
af CB som •9'««, der nndertiden hures. 



10 
A. Selrlydene. 

§. 19. Det jydske Folkesprog har følgende Selvlyde: a, ai, 
c, i, o, u, y, ce, ø, o, hvilke (efter Rask) kunne deles i to Arter: 
den haarde: m, ca, o, u, og den bløde: o, ø, æ, e, i, y. De kunne 
(efter Chladni) ordnes saaledes ifølge Lydtrinnet (idet i betragtes 
som den hojeste) : i, e, æ, a, oa, o, u, samt: y, ø, o; eller med a 
som Grundlyd: a — ca, (o), o, (ø), u; a — ce, e, i, y. Deres 
Udtale er ikke ens i alle Sprogarter; i de sydlige er Udtalen nær- 
mest overensstemmende med den danske, i de nordlige er den ofte 
forskjellig derfra, saa at o (Isl. o) og e (Isl. ei) her udtales og 
benævnes bw og ie (med lydeligt e) ; i Mis. og Nsm. udtales y som 
i, i Nsm. y (Isl. y) som ?} ; i Mis. og Nsm. desuden o som æ, ø 
som e}) Men denne Udtale er Sproglæren for Tydeligheds Skyld 
nødt til at betegne med de almindelige Vokaltegn, som hertil lade 
sig anvende, og henregne dem til Overgansformerne. 

§. 20. Selvlydene: a, ca, æ, ø, o have hver kun en bestemt, 
enkelt Lyd. De øvrige kunne i en kort Stavelse have Lyd tilfælles 
hver med sin nærmest beslægtede, enten med den underliggende: i 
med e, e med æ, y med ø ; eller med den overliggende : u med o, 
o med <n, heraf altsaa : i med g-Lyd, e med ce-Lyd, o. s. v. Denne 
Afændring i Lyden har man, efter Rask, kaldt den aabne, i Mod- 
sætning til rent i, e, o. s. v., og skal her betegnes ved -^ over 
Lydtegnet: i, é, o, v, y. Med Hensyn til, at é og 6 ofte er den 
korte Udale af æ og ca, kunne de ogsaa betegnes : a o : kort æ, 
og å o: kort ca. 

§. 21. Gaar man ud fra de tre Hovedlyde: a, u, i, bUver 
Selvlydenes Ordning i Almindelighed denne: A-Klassen: o — æi, . 
ae, o ; [7-Klassen : u — o, y, ø; /-Klassen i — e. Efter Udviklin- 
gen i §. 20 kan det jydske Selvlyds-System fremstilles saaledes: 



Læbe- og Tungerækken 
o 


y 

y - 

w »■ (y) 

og deles i følgende Klasser: 



Læberækken 


Tungerækken 


ca, å 


ce, å 


6 


é 





e 


u 


i 



') i for y, og e for ^ (o) findes ligeledes i' dai' tfl Mols grændseiide Sønder- 
herred, derimod ikke paa Halvøen Helgenni. ' 'v.i 



X 1. A-Lyd : a, f. Ex. Hjat'' Hjerte, Dår Dor, fråm frem, tawen 
tagen, La$s Læs. 
Al-Lyd: m, å, 6, f. Ex. Gatd Gade; kå kan; ^dnd Bund. 
O-Lyd: o, m, f. Ex. Ol Aal, do du, Jtfunrf Mund. 
f7-Lyd: u f. Ex. Lu' Hue, tu tog og to, sku skulde. 
3. Æ-Lyd: tr, a, <?, f. Ex. bar bære og bedre; ro« været; mé med. 
£-Lyd: ^, i, f. Ex. d« det, ved' ^ide; <? til, m?« mit. 
/-Lyd: /, f. Ex. /?/ fire, «k» ske, mi min. 
O- Lyd : o, f. Ex. los' læse, «d7/e sælle, lov/ leve, //roit' Brev. 
Ø-Lyd: o, y, f. Ex. Sno Sne, dø døde; J5y^« Bylt, ttjtt tyktes. 
y-Lyd: y, y, f. Ex. P Oje, Hywi Hjul; Lyong Lyng. — 
Denne 4. Klasse mangler i de molsiske Sprogarter. Selvlydene: ce, 
m, ere altid lange; ogsaa ø er sædvanlig langt; a, «?, å, 6, I, u, 
y, y ere altid korte; o, «, >, o, u, y, o kunne være snart lange 
snart korte. 

§. 22. rt udtales rent som i Dansk; ai og ^ ligeledes. 
§. 23. c, »om i »Ven«, »er«: Stej (Sted), fekk, tejen, Sen 
(Son), Fenger, vuggen (vegen); ligeledes å: fra fra, vått været; 
begge gaa undertiden over til æ: Hær (Herre og Herde), glcem 
(glemme), frå (Bio.); og é til é: Ejere (Bjerge), F«n' (Venner). 
e er sædvanlig langt: res', rele, ved\ Kré, Séf, Rev, ligeledes 
i den fremmede Endelse -et: Kaskjét, Bangenét; undertiden kort: 
V?g (Væg), ett (ædt), veggen (veget). 

I ubetonede Stavelser er Lyden dunkel : såmmef, Fmer, Detter, 
blowen, lowed. Det svage e i -le {lig): tille, sUlle, tåvvele, gaar i 
Rod. over til é : tillé, o. s. v. 

§. 24. I som den korte Selvlyd i Ordene : »vil«, »til«: Splgger^ 
. Timmer, hitt (hitte), mitt (mit og midt), dripp, Stikk (Stykke), 
rist' (ryste), bidd (bide), tink' (tænke). Link' (Lænke), bitte; det 
gaar undertiden over til i: blind (blind). 

t er snart langt : ri\ fir, ten (egen) ; ofte med Bilyd af é {—) : 
mir (mere), B^n (Ben Flt.); snart kort: Skiv, Skipp, git (gid og 
gjæt), itt, ginn (given), tille (tidlig); i Endelser, for e: Enki, 
sweddi', for -ende: Buind (eg. Boende o: Bonde), faxrind; i -/» 
og t for -lig og -ig; dejli, natri, uari (værdig). 

Anm. Om den korte, lave Lyd skal »kriveé t eller e kan i 
nogle Ord være tvivlsomt: b'itte sml. Frnsk. petit, Dn. 
bitte (med »); tink' Anglsx. |>encean, tænke, sml. |)in- 
cean, tykkes; migti, Anglsx. mihtig, Td. måchtig. — 
t er undertiden kort ogsaa i det dannede Talesprog. 
§.25. 6, som i »Toft«, »Sogn«, ■korafme«: G olt, RoWf Torren, 
Bond (Bund); samme Lyd har d i: n^ (nu), rått (rakt). ^ 



12 

o er oftest langt: Bog, Ed (Raad), toV, O'és (Aarhus); kort i 
gonn (gaaet), Monnda, Skoller (Skaaler). Det lange o har under- 
tiden (Als) Bilyd af a: moan (i Morgen), Moa (Moder), roale 
(morsom). 

§. 26. f( som i »ung«, »Dukke«, »rumme«: Hug, Mund, 

Hunning, Kung\ hun, WiXrm, Trumm, summ (somme),- Summer, 

ilm, hwuns, Uks\ wuks' ; Uniien (undorn), pludder; Brudgum, u* 

sædvanlig langt: Ku (Ko), tu (to); ofte med Bilyd af é (— ): Hus^ 

(Huse og Hose), sttJ^r (stor), eller o: Kuon (Kone), Stuol (Stol); 

kort i Tust Hms. (Dunst), hudden (hvordan); plukk, lukk; GuJ. 

Anm. Det kan være tvivlsomt, om man skal skrive den for- 

hojede Lyd med u, eller med o; Ordformen i Skriftsproget 

taler for dette, men den jydske Udtale, den ældre Brug og 

Analogi med beslægtede Sprog for hint, sml. hun an g Isl. 

og hunnung ældr. Dn., Kunung ældr. Dn., og kung Sv., 

uuurmOldsx. og vurmAnglsx.; trumma Sv. og trumba 

Isl., sumæ ældr. Dn. og sumr Flt. sumir Isl., sum ar 

Isl., uxi Isl., uxu Dat. Fl. 3. Ps., b rub gu mi Isl. og 

brufei-gumo Oldsx., undorn Angls., undarn Oldsx., og 

Unnerne Nrdfrs., idet u i disse Ord vel nærmest betegner 

den jydske Lyd. 

§. 27. y, som i: »yngre«, »Lyng«, »Tryk« : dygti og dyrti, 

nys (Bio.), SJ;/n (Isl. sjon), sjynnes, bygg. 

y er snart langt: F (Oje), by, Hy (Hø og Hoj), Tyr (Tojr); 
med Bilyd af d (é): hyor (høre), gydr (gjore); snart kort i: Bylle 
(Bølge), yll (ylde, af Uld), Bynner, Yssen, Yw' (Oje); Tynn Als 
(Tønde). 

§. 28. æ udtales som i Dansk, men bredere; om o se § 23. 
§. 29. o svarer til o i: »Hoj«, »gjore«, og er oftest kort: 
Ol, Oster, stroggen, tbl, solle, noj (ny), og nof (noget), Own (Ojne), 
Brow; undertiden langt: Hon, los' (læse). 

er oftest langt, og svarer til ø i: »møde«, »føde«, »dør«: 

ø' (øde), Ør, smør; Snå, Brø, Løg, Røg; kort i: Bbgger, Swøn 

(Svin), Sønnda, møtt (mødt og midt), fløtt (eller flytt o: flydt). 

Anm. Nogle af de Vokaler, der have den dobbelte Lyd, kunne 

med de samme Lydforbindelser være snart: é, I o. s. v. ; 

snart : e, i o. s. v., f. Ex. med c : Leggen (paa Tojr), med 

e: veggen (vegen) ; med ^: Itg (lig!), drill; med i: lig (lig), 

trill; med u: Mund; med u: Hund. Ogsaa vexle disse Lyde 

i Sprogarterne, saaledes i i: lille, é i: veggen, steggen; y i: 

By{t, Hyll, fyll, alle i Lnb., medens de samme Selvlyde i 

andre Sprogarter udtales e, i, y, som i Talesproget. Der 



13 

kan derfor ikke gives en bestemt Regel for de Tilfælde, 
hvori hver af disse Afændringer forekomme; dog have «, t, 
o, w, y i en lang Stavelse altid den bestemte Lyd af «, i, 
o. 8. V. og i en kort Stavelse oftest Lyden é, i, o. s. v,, 
men naar Stammens lange e, i, o, u, y ved BOjning eller 
Orddannelse forkortes, beholde de sædvanlig den oprindelige, 
altsaa: ed" (langt <), >.dder (kort «); FH (langt t), flitU 
(kort i, flittig) o. s. v, ; undt. dog: Kunntr af Kvn. 
§. 30. Tvelyd, som en Sammensmæltning af to Selvlyde til 
én^ gives næppe i Jydsk, saaledes som i Islandsk og i det norske 
Folkesprog (s. Aasen 24 flg.) ; thi ved Forbindelsen af en Selvlyd 
med j (i) eller w (u) som Efterlyde vil Vægten altid lægges paa 
den foregaaende Selvlyd : S<<r; Sted, Stej Sti, Stef Stige ; Eow Rug, 
Bbw Ro, Row Roe; taw tog, tawen tagen, tvertimod Tvelydens 
Karakter (s. Aasen 26. Anm. jvfr. Bopp vergl. Grammatik S. 23 
åg.); og som Forlyde blive de rene Medlyde, medens derimod den 
virkelige Vokal heres for sig: jitt ikke: iit; jen ikke: ien (derimod: 
i'én^) egen), Gwol ikke Guol. Forbindelserne it, xtu o. s. v. i Mis. 
8. §. 63 ere kun at anse som fordoblede Selvlyde. Endelig bør 
heller ikke yd og yo i Lnb. antages for Diftonger; thi den Vokal, 
hvorpaa Tonen hviler, høres aldeles selvstændig, medens den tone- 
løse er en Bilyd eller et Forslag, saa at ingen egenlig Sammen- 
smæltning her har fundet Sted. 

Anm. Som Efterlyde danne j og w sædvanlig kun korte Sta- 
velser; sjelden lange som i Haj Vm., boj Angl. ; i Låw (i Lave). 

B. Medlydene. 

§. 31. Det jydske Folkesprog har følgende sexten Medlyde: 
6, d (die), f, g {gie), h {ho), j (ffid), k {ko), I {ell), m {emm), n 
{enn), p, r {ær), s, t, v, te {wé), som efter Taleredskabeme, hvor- 
med de frembringes, deles i Ganebogstaver: k, g, J, h; Tungebog- 
staver: t, d, «, r, /, n; Læbebogstaver: p, 6, f, v, w, m. De to 
fyrste i hver Række ere stumme og deles i haarde: k, t, p, og 
bløde: g, d, b. Aandende ere: h, f, samt d o: Isl. d {ed), ældr. 
Dn. ih, og g o: ældr. Dn. gh, efter en Selvlyd. Svage ere: J, v 
og w; flydende: r, /, n, m; hvislende: s. — J og u? ere Halvselv- 
lyde, da j efter Vokalen, og w saavel foran som efter denne, har 
noget af Selvlydens Natur. 

Anm. De fremmede Bogstaver: c, q, x, z ere overflødige og 
antages derfor ikke i Jydsk, ligesaa lidt som i Norsk (s. 



') Tegnet •• er kim en i*i*resié. 



14 

Aas. 28. Anm.). For c bruges k eller «, for g — fe, for 
2 — s, for X snart fes, f. Ex. : UW, eller gs : Wogs, strags ; 
snart er Ganelyden bleven til w: Ow8\ Yws\ vowsen, eller 
til /: sejs, vejs'; eller til vv: Ovvs, Bovvs, eller endelig as- 
•*'ili simileret med s: Yssen, Vessel. 

§. 32. d har den almindelige Udtale, naar det begynder Ordet, 
eller staar foran en betonet Selvlyd: Dåtv, Dealer, droj. Staar 
det derimod efter Selvlyden, eller imellem to Selvlyde, har d og 
dd den bløde, aandende Lyd (5): Fijd, Fedder, sad, sidder. Der- 
imod kan dette bløde d ikke udtales i de sydlige Egne, der hjælpe 
sig med r altsaa: Mar for: Mad, hvir for: hvid, sor for: sød, 
icaren for: saadan, mor for: mod o. s. v. Om Udtalen af d efter 
I og n, s. ndfr, 

§.33. g foran en Selvlyd udtales dybt fra Ganen; foran en 
Medlyd meget blødt i de nordlige Sprogarter, medens det derimod 
i de sydlige undertiden gaar over til fe, f. Ex. Jtnavv (gnave). 
Imellem i eller e og j er Lyden ofte utydelig, saa at gj lyder som 
j : igjén eller egjén som : ijén og ején, igjemmel som : ijemmel. Efter 
en betonet Selvlyd, eller imellem to Selvlyde er g og gg sædvanlig 
blødt og aandende: Myg, Sag, Eg (Æg), Skjeg, røg, stryg' ; røggen, 
veggen, ligget, og paa Als faar g en sterkere Beaanding (g) 
næsten som Nfr. ff, Td. ch, Anglsx. h og det baade i lange og 
korte Stavelser, baade : stryg , Ig (Eg) og syg, læs : strych, Ich, 
sych; ligeledes gg, i: stroggen (strøgen), egger (ager) 1. strochen, 
echer. — Kun i nogle af de sydlige Egne har g i enkelte Ord den 
haarde Lyd som fe: Ek, Vek, Skek (Lgkl. Angl, ogsaa her. Als), 
Æg, Væg, Skjæg. 

§. 34. j efter g og især fe, foran e, ø, o, udtales lydelig og 
haardt i de nordlige Sprogarter: gjenn (gjærne og gjenne), gjør, 
kjelle (kjælen), kjør, kjon, skjbw. I de sydlige er det næsten stumt, 
som i Talesproget. 

§. 35. h foran j og v {w) høres altid tydelig og sterkt i de 
nordlige Sprogarter, f. Ex. i: hjilp, hjim, hwåy hwiss,hwiln8 o. s. v, 
I de sydlige (ogs. Als) er det derimod stumt, saa at kun j og v 
høres, altsaa hjels' sora jels\ Hvorn som Vorn (Horn) Vrn. 

§. 36. /, fyldigt og rullende. I den angelske Sprogart ad- 
skilles det næsten ikke fra r, eller I udtales, som om det blev 
smæltet sammen med r: ja vell eller: ja verl, Møll eller Morl. 

§. 37. I og n, efterfulgte af d og < have i de nordvestlige og 
sydlige Sprogarter en særegen Udtale, idet en Lyd af t eller ; 
smælter sammen med / og n, men er vanskelig at betegne nojagtig 
i Skrift, Maaske den kunde angives ved et underskrevet i (-i-) for 



15 

at tilkjendepive dens Tilstedeværelse; sædvaoHg efter en kort Selv- 
lyd: Sto{d, Go{t, Splind (Splint), Pyr\t, og i: derj, kat}; v^d Assi- 
milation af Id (U) og nd {nn): viU (vilde); Hinner (Hænder); 
efter en lang Selvlyd: Hat\d, Ær^d, Spl?t]d (Angl.); Hænd, Mca{d 
(Muld), sjml^n (sjelden) Als; undertiden ogsaa i de østlige Sprog- 
arter f. Ex. Nsm. Mand, han ; Vns. mti} (min Hank), og i : nd. 

§. 3^. r udtales i de fleste jydske Sprogarter med Tunge- 
spidsen sterkt og snurrende. I enkelte Egne (Angel) udtales det 
uden Snurrelyd, mere som Ganebogstav, og nærmere 1. S. §. 36. 
Anm. I det ældre Sprog forekomme Former, hvori r er gaaet 
over til /: Luc. Malmer s t^en (Marmor), Hans Tavs. 1535 
Malle (Marv) sml. Angl. Malle f. Marre, 
§. 39. s er i Almindelighed haardt ; kun i de nordligste Egne 
(Skg.), noget svagere eller lespende. 

§. 40. w, eller en Mellemlyd af m og v høres i de nordlige 
Sprogarter saavel foran som efter en Selvlyd; ikke blot, som i 
Talesproget, i sov, Stovle, f. Ex. toiv, tåw, Hotcder, men ogsaa i: 
Wand, Wurm, Htcon, %ct (véd), W«/**, trt. I de sydlige (med 
Undtagelse af \tst]tynten) forekommer denne Udtale derimod kun 
efter Selvlyden; i Begyndelsen høres den haarde Lyd af v: Vand, 
Yurm, Hvunn (Horn). Angl. 
Anm. I det ældre Sprog har uden Tvivl en lignende Udtale 
været herskende, jvfr. wand, war, flow med suend. 
Ion ede. — De sydlige Sprogarter stemme her med Tale- 
sproget, w foran en Selvlyd er ikke aldeles gjennemgaaende 
i de nordlige Sprogarter, f. Ex. Lsg. voss (os), vcar (været). 
Endskjont Talesproget har den samme Udtale af v som Ende- 
bogstav efter en Selvlyd, bør dog ogsaa her w skrives i 
Jydsk, for at adskille det fra det haarde v som Overgang 
af 6; f. Ex. low' leve, og løv løbe, liiwend levende, og 
lovven løben. 

Forhold til Dansk og beslægtede Sprog. 

§.41. At Udtalen med ^ og e, i og », o. s. v. ikke altid i 
de samme Ord stemmer overeils med Talesproget, sees af Ex. i §. 
23 — 27. 29. Om skarpt i og y ogsaa forekomme i en kort Stavelse 
foran /, er usikkert, da nogle Dannede udtale Ord som: »ville, 
billig, fylde, Stylter« med Lyd af » og y (Kbhvn. Jyll.), andre 
som: vnlley Inllig, fylde. Stylter (Sjæll. og Øerne). Udtalen 6 og o 
foran g i Jydsk: Bog, klog, dog, kog' afviger fra den danske Ud- 
tale af de samme Ord som: limg, Kldtg, dbg, kmge. — <W er un- 
dertiden haardere i Dansk, i: »sidder, sidde« (1. Mter, sUte); i 



16 

Isl. forekommer 6d ikke. — g efter en Selvlyd er ikke sjelden 
faaarderQ i Dansk, især i korte Stavelser : »Myg, styg« (næstensom: 
Myk, styk), hvor Td. har ck: Miicken, Riicken, — altid gg: »lig- 
ger, lægger, tigger«, sml. Td. eggen. At h er stumt i Dansk foran 
j og V, og ;■ efter k og g afviger fra de nordlige Sprogarter. V 
foran en Selvlyd har aldrig Lyd af w i det dannede Sprog, saa 
lidt som i Td., Ndsx. og Nrdfr. — r er i Dansk et Ganebogstav, 
og I mindre fyldigt. Id o. s. v. med Bilyd af i er ukjendt i Tale- 
sproget, samt i Sv. og Td. 

IL Om BogstaTernes Forbiodelse. 

§. 42. I Lydenes Forbindelse til Ord og Stavelser har Jyd- 
sken vel en Del tilfælles med Dansk og Islandsk, men mange Af- 
vigelser fra disse maa dog nærmere fremstilles, da Jydskens Sær- 
egenheder for en stor Del bero herpaa. Der viser sig saaledes en 
gjensidig Indflydelse mellem Selvlyde og Medlyde, og imellem de 
sidste indbyrdes, hvilken foregaar efter andre Regler end de sæd- 
vanlige. Med Hensyn til Medlydenes Stilling kunne de deles i 
Forlyde, naar de staa foran Selvlydene, f. Ex. d i Dywr, kr i 
Kri, og Efterlyde, naar de staa efter samme, f. Ex. r i Ovy It 
i Golt. 

§. 43. I Henseende til Forlydenes Anvendelse og deres Sam- 
mensætning med hverandre gjælde.i Almindelighed de samme Regler 
som i Dansk og tildels i Norsk (Aas. 39) ; dog taaler t ikke gjerne 
J efter sig (mest kun hvor tj er en Udtaleform af kj, i Vns. s. 
§. 95). w kan i Rnd. Vns. og en Del af Hms. staa foran alle 
Selvlyde, i de øvrige nordlige Sprogarter sædvanlig kun foran a, 
m, 6 og o, M (de haarde), med mindre en anden Medlyd gaar foran 
to (s. Anm.). — Som Efterlyde bruges alle Medlyde, undtagen h, 
og sjelden 6 (og bb). De kunne forbindes paa mange Maader. 
Anm. Med Brugen af w som Forlyd i Rnd. o. s. v. sml. For- 
mer i det ældre Sprog, ikke blot: wand, war, waxæn, 
wox, men ogsaa weri, winter, witæ, wærri. — For- 
bindelserne: hw, gw, kw, 8w, skw, tw kunne i Jydsk staa 
foran alle Selvlyde, sml. ældr. Dn. hwiit (hvilket), hwælp, 
quærsæt (= kwærsæt), og swa, sworæn o. s. v. — b 
forekommer meget sjelden som Efterly d, enligt efter Vokalen, 
f. Ex, i Neb Vrn. (Næb); bb i skubb har en haardere Ud- 
tale, omtr. som Lepp, Lnb. (Angls. lippe) ; foran t staar b i 
dibt Mis. maaske rettere dipt (dybt). 
§. 44. Som Efterlyde kunne anvendes de fordoblede Konso- 



17 

nanter, der i Jydsk ere at betragte som Slutnings-Medlyde, frem- 
komne ved Bortfald af det tonelese e: stikk f. stikke, ligg f. ligge, 
tidd f. sidde o. s. v. eller ved Assimilation: finn f. finde, meU f. 
medl Isl. me2)al. 

Anm. I andre Tilfælde synes Fordobling sjelden nødvendig, 

mest kun hvor det rullende Tonehold er sterkt fremtrædende, 

f. Ex. Als vell vel, hvenn hvem. 
§. 45. Selvlydene ca, æ og tildels ø ere af Naturen lange 
(§. 21), men forkortes ved Bojning og Orddannelse, saa at ca bliver 
å, a — a, og — o: fdi — fån, smat — Småtdw, fægt — fag^ 
ter, 8træv — straft, øf — ojt'; og foran dobbelte Medlyde: goa — 
gånn, græd — gråddery idet ø da beholdes (kort udtalt) : strøg — 
strøggen, ligl. nødd (noget), mott (mødt og midt). Om de øvrige 
s. §. 21. — I de Ord, som oprindelig ende paa Stamme -Selvlyden, 
er denne lang: tre, ni. Ko og Ku. I de Ord derimod, hvor den 
korte Stamme-Selvlyd, ved Bortfald af Slutnings-Medlyden, selv 
kommer til at ende Ordet, vedbliver den at være kort: e for: eg 
(jeg), mé (meg, eller f. med), dé (deg), sé (seg) ; a f(ir ak (ae), 
ve for ved, te, ældr. Dn. og Oldfr. thet (at), ogOldsx. that (som), 
sml. Isl. |)at; ti f. til, vi f. vil; fo f. for, o f. og, ku f. kunde, 
sku f. skulde, samt i de smaa Ord : do du, no nu. I afkortede 
tonelese Ordformer forkortes ligeledes m og æ: kå (Mis. kmn kan, 
å Kjo, Angls. \>æi; samt i: nå nu, innå endnu; — ogsaa ø er 
kort i: rw> f. nodd (noget). 

§. 46. Selvlydene i Almindelighed forkortes ved Fordobling, 
Assimilation, Bojning og Orddannelse: ski (ske) — skidd, t£ — 
tit. Kun — Kunner, Ban — Bynn, Far — falle, Myiil — myølle. 
En lignende Forkortning er ogsaa foregaaet i Stavelsen, idet i og 
tf ere opløste i : je og wo: p^d — Fjett, St\n — stenne, Stjendyng\ 
Skifl — SkwolmeJsUr. S. §. 170. 

§. 47. Naar der foran cb og é, i en betonet Stavelse, staar 
et Ganebogstav, især fe eller g, kunne disse, fornemmelig i de nord- 
lige Sprogarter, ikke vel forbindes med liine, uden ved indskjudt j, 
sterkt udtalt, næsten som et kort t: Kjcev\ Kjær, gjekk, Kjcrk\ 
åJ^ell. Ved og o er en Mellemlyd ligeledes nødvendig : i de øst- 
lige ;: l^øv, kjør, skjow, gjor, (hvorved dog maa mærkes, at ^j og 
gf blive i Vensyss. ij og efj, s. §. 95); i de vestlige y: kyov, 
kyiir, gydr (ligl. Als, Norrehr.), eller y: Kyømmand, Kyørsel. I 
de sydlige Sprogarter er j mindre fornødent : Skag (Vm.) og Skek 
(Lgkl.), kov, gør, men forekommer dog oftere foran ø og o: ^ø/", 
k)øT (Angl.), igjiimmel, kjøu (Vrn.). I øvrigt forbindes <y og g) 
ogsaa med andre Selvlyde: Gjor (Gjord), gjor (gjorde), Kjdwl, 



IB 

Kjo\ler Angl. (Kjelder), især med o som Overgang af æ: Kjaf 
(Kjæbe), Gjår (Gjær), Kjår (Kjær), ligl. i Gjav Angl. og Gjaw' 
Vm. (Gave), g jan (Isl. gjaman, gjærne). Ogsaa paa h udøver 
Selvlyden en saadan Indvirkning : hjalt (halt) ; — hjeh\ den- hjer, 
hje (hedde). Angl. Vm. Als. — hjimle Angl. (hemmelig) ; — Hjolli. 
^ Sml. §. 34. 35. 

Anm. Foran ej er j sjeldent: Hpjl (Brokfugl), ellers fojes fc, 
g, h, umiddelbart til ej: Kejl (Kjeddel), KejV (Kegle), Gef 
(Gjedde), Hejn (Hegn). Former med j (t) i det ældre 
Sprog: giaf I. L. Gave, gjenstæ, hiemme, giek, 
ski ep (Flsb.). 
§. 48. Med o forbindes fe, g^ h ofte ved w (v) : Kwott (Spille- 
kaart), /iTtron Rnd. (en lille Del, et Korn), og ^vorn Vm. (Kornet), 
igwor Rnd. (f. igor, igaar) ; Hwbn, Angl. Hvunn, Vm. Hvorn; 
hwos Rnd. (hos), ligl. Gwol (Gulv), Kwdl (Als. Koll Kuli), Hwdl 
(Hul). S. §.94, ogsaa om o er overgaaet til a: Kvan, Hvan {A\s) . 
Anm. Ved Bojning kan kw vexle med fe: Kijn Flt. Kiinner 
og Kwonner; eller ved Orddannelse gw med g: gott og 
Gwoss. I det ældre Sprog forekomme Former med w (u) 
efter k {q), ff og h: I. L. quonæ, gwoth, gwoz og gvoz, 
hwos (ogs. 1524). Til §. 47 og 48: Endskjont h i de syd- 
lige Sprogarter er stumt i hj og hv (s. §. 35), vise dog 
Formerne : hjimle, hjels\ Hvunn, Hvorn, at h er blevet paa- 
virket paa samme Maade som i de nordlige, og bør derfor 
skrives, som væsenligt for Ordets Stamme. 
§. 49. Forbindelsen gn taales ikke gjærne i Forlyden, men g 
bortfalder: Nist, ni Angl. Lgkl. (gnide), eller bliver til fe: Knaf 
Vm. (Gnav); sml. §. 84 og 95. — Om gn i Efterlyden s. §. 111, 
2 og 112, 2. 

§. 50. Nk og ng ere vel, som i Dansk og beslægtede Sprog, 
saa noje forbundne, at n modtager noget af Ganebogstavets Natur : 
Vink, Skunk, Vtng, Dyng\ hungen o. s. v., dog ikke altid nk i 
Angl. og Als, s. §. 135, ligesom og ng undertiden bliver assimi- 
leret, 8. §. 129. 

§. Ld, nd, nk, ns og m have ofte den Indvirkning paa Selv- 
lyden, at den bliver fra kort til lang, saaledes at foran Id og nd 
gaar 5 og <! over til o: kold. Hånd (Haand), Bond (Baand); foran 
nd bliver ? til e: Splénd (Splint), sken (skinnede) Angl.; é til ce: 
Ænd, vænd; y til ø og æ: Sønd Angl.; u iW ai: Stcand (Stund); 
foran nfe bliver y til æ: Ænk (Ynk); foran ns bliver a til <b: 
Ddins, Hdins; foran m blive c (o) og o til æ: næm (nem eller 
næm) gl^em (glemme, og Sv. glomma), Tæm (Tomme), rcem (romme), 



19 

Såm (Som). Herfra ere dog flere Undtagelser i de forskjellige 
Sprogarter, sml. gold, Bond (Bund), Vind og Splir\d\m. (Splint), 
tynd, tllm, og fl. 

§.52. w kan i de fleste Sprogarter ikke have e eller t foran 
sig, men e (langt) bliver til o (kort), f. Ex. Brow, bluw, tiho' 
drotcen; ligeledes é f. Ex. oton (evne), lown (levne); undertiden 
taales heller ikke a: Vow (Væv), Ndw" (Næve); i (langt) bliver 
til y (kort og skarpt) : Lyw, Knyw, styw, ryw , hlyvo , gywen 
(given); i til o: Rowt (Rift), Drowt, Skrotet. Undtag. Dhol Hms. 
Hvlb. (Djævel), Vm. Ddwl. At tfto vexler med éw, og yw med 
iw i Mis. s. §. 79 é 6 og 80 » 4. 

Anm. Af alle de jydske Sprogarter er det fornemmelig kun 
Mis., Senderhrd. (Aarh. St.) og Nsm., hvor e og t kunne 
staa foran w, fordi her (især Mis.) mangle o og y, s. §. 19.20. 
§. 53. Endelserne t og s svække ofte den foregaaende Medlyd, 
saa at den assimileres, f. Ex. ved d foran t : gott, møtt, bitt (bidt) ; 
ved r: vått (været, udt. vart), swutt (sort), hått (haardt, af Aor haard), 
især i Angl.: 6a«, tnytt {a.f myr, mør), fjutten, hvett, tiitt (tort) ; foran 
»: d '\: Dossens, Fossel, Bjissel; r i : Bassel (Barsel), Tissdaw, Wassens 
(Verdsens 1. Versens); eller bortfalder, saaledese^i: b<pst, si st, og 
r i : Basel, Tisda, nast (f. nærest) ; fremdeles r i : rmt (rart), Straf' 
(Sværte). — Naar t fojes til en sammensat Efterlyd, bortfalder 
den nærmeste Medlyd; af rfc i myrt Vm. (mørkt); stert Vm. 
(sterkt); af «fc i: danst, frist (friskt) Angl.; af ng i lont og lånt 
(langt), og i: hend (hængt), af If i Tylt (Tylft), af Ig i solt (solgt), 
fuld (fulgt) af r/" i: Nøtort, af nfc i tint (tæ^kt) o. s. v. Se ndfr. 
under Bortfald og Assimilat. 

Anm. Bortfaldet foran $ kan iøvrigt ofte betragtes som op- 
staaet efter Assimilationen, f. Ex. bast f. besst, stost f. 
stSsst, af bedst, stSsst s. §. 127. Bortfald af den sidste 
Medlyd (g) foran t og d: Th. D. forfuldh (dh f. t), ladhe 
lagde, Luc. lonth langt, hændæ hængte, spordæ spurgte; 
fremdeles Th. D. lagsøth (f. -søkt). Hns. Tavs. solde 
solgte, spersmaal. 

Forholdet til beslægtede Sprog. 

§. 54. Hverken i det dannede Talesprog eller i de germaniske 
Sprog indskydes i Udtalen noget j efter k eller g foran e, æ, 6 og 
0, skjdnt 3 er almindeligt i den danske Skrivebrug. I det ældre 
Sprog blev j udeladt: gere, kæræ, i gén, senere skrevet: gjere, 
kjæræ, eller med t: giek, gien (s. §. 47. Anm.). — Efter h ind- 
skydes derimod j i de skandinaviske Sprogarter, og det lyder her 



20 

saa sterkt, at f. Ex. i det danske Talesprog kun j hflres, medens 
h er aldeles stumt. — I Norsk iagttages, at ved Forbindelsen af 
Rodens og Endelsens Medlyde fojes en blød Lyd til en blød, en 
haard til en haard (s. Aas. 50); i Jydsk derimod kan en haard 
Lyd fojes til en blød. Egt, Vegt; Majt, trojt (trykt), hows\ slawt, 
skywt" (skifte). I Dansk finder vel ofte samme Forbindelse Sted 
som i Jydsk, men g høres da noget sterkere i den dannede Ud- 
tale, f. Ex. »Magt«, »Dragt«, »fegte« omtr. som: Makt, Drakt, 
fekte, ikke som Macht eller Maght o. s. v. ; medens i Jydsk t ud- 
tales mindre haardt, naar en Selvlyd følger: sajtens (o: sajdens), 
Awten (o: Awden). 

III. Om Stavelser og Betoning.') 

§. 55. Et Ord bestaar i Jydsk af saa mange Stavelser, som 
det har virkelige Selvlyde. En Stavelse er lang, naar den har en 
lang Selvlyd; kort, naar Selvlyden er kort; men ofte udgjor den 
sidste Del af Ordet kun en uegenlig eller Halvstavelse, f. Ex. 
Vrjer eller Vefr (Vedder), Hoiced eller How'd, Lfjer eller TJfr 
(Læder), idet en utydelig Lyd synes indskudt imellem to uforenelige 
Medlyde (s. Aas. 55. 56). Om den indskudte Selvlyds Bortfald, 
s. §. 142. 

Anm. Som virkelige Selvlyde betragtes hverken y, der kun 
staar for j, ikke heller de underskrevne -r- og -r, der kun 
ere Halvlyde (s. §. 18). Lyden e i Halvstavelsen bør vel i 
Almindelighed skrives for den magelige Udtales Skyld. 

§. 56. Med Tonefaldet i usammensatte Ord forholder det 
sig sædvanlig som i Dansk; ligesaa naar Bojnings- eller Afleds- 
endelser tilfojes. Tegnet for Hovedtonen er her ('). — Enkelte 
Afledsendelser faa dog en . sterkere Bitone : Årmud, Hjåwhid, og 
undertiden Endelser ligeledes, i Mis. : Shåttin (Skatterne), mcnnær 
(f. minner o : mindre) ; ligesom ogsaa Ord af flere end to Stavel- 
ser oftest have Tonen paa næstsidste, idet den sidste er bortfaldt; 
ett Agend f. Agende, Drikkels f. Drikkelse. Afledsendelsen -ajte 
(-agtig): grinåjte, bcandjte; men swiitajte, brunajte, o. s. v. 

§. 57. I sammensatte Navneord betones de enkelte Led enten 
selvstændig, dog med Hovedtonen paa det forste: Hésptnv, Héiol- 
spon, Gainand, Howhummels; eller et af Leddene mister sin Tone, 
det sidste Led i : Hosbend (Husbond), Prejstgor, Kålgor eller Kå/gu, 
Stowder (Stuedor), Hwdrken Vns. (o: Hvert-kjon, Hermafrodit), 



') Om Betoningen i Dansk, s. Levins Lydlære §. 81 fig. §. 109. 



21 

Vinni (vindaaga), HJoUi (Hele), Bdssel, Knyttoé (Knyttehose)» 
Kritbar (Krittebare, Trillebør); fremdeles i: Hanster (Hansdatter), 
Pejster (Persdatter) ; paa det sidste Led i: Godaw, Goldtc, gran- 
givveUe, fuldhimmefe ; især i Egennavne, der ere sammensatte med 
GoTj handy Eng, Bro eller Brotv, Holniy Ma" (Made, Eng) o. s. v.; 
Worgor, Rugor, Gammellund, Lilléng, Soitbro (jvfr. Hobroio), Bo- 
wenshoUn, Plankemd; ligeledes Sønneborre, Kolindaund; dog ikke 
i L^sgor, Hoghofm o. fl. I Tillægsord mister sædvanlig det sidste 
Led Tonen: gråblå, ncuthjelmed, splintemoj (men: kdlhogen). 

§. 58. Forstavelser følge i ^Vlmindelighed de samme Regler 
som i Dansk. Saaledes har for (fb) som Forholdsord Tonen: 
F6rb\n, F6stow\ Fordel, Foreller (ogsaa Fore'ller); som blot For- 
stavelse er det toneløst: forhast (forhexet), fodrokken. 17- (o-) 
har Tonen foran et Enstavelses-Ord : ujaicn, iHrow, l'tdw, Llykk; 
men: olykkele, umowle). 

§. 59. Jydsken har Tonelag tilfælles med det dannede Sprog, 
nemlig det flydende f. Ex. H^den, Limmer, og det »todende^ 
f. Ex. B6»i LyWy medens mange betonede Ord mangle Tonelag 
f. Ex. sUpper, slap, trekker, trokken. Netter; men disse ere dog 
forskjellige i de forskjellige Sprogarter, s. §. 157 flg. — Den 
alsingske Sprogart har kun det flydende Tonelag. 

§. 60. Paa Tonens Varighed bero Toneholdeney af hvilke 
et langt og et kort svare til hvert af Tonelagene ; til det flydende 
svare det slæbende og det nynnende: Pigen, Ktfnen, og Pigger, 
Kunner; til det stødende høre det standsende og det egenlig saa- 
kaldte stodende Tonehold: Bog, Bcan og Bøgger, Bånt (Barnet). 
De betonede Stavelser, der mangle Tonelag, have løbende Tone. 
Anm. Der bør i Særdeleshed lægges Mærke til, at Jydsken 
har standsende og stødende Tonehold, hvilke er blandt de 
Kjendemærker, der give den sit Præg som dansk Sprogart. 
Toneholdene ere af stor Vigtighed, da de ofte ere det eneste 
Middel til at skjelne Ordene fra hinanden: Brøer (slæb.) 
Brødre, men Brøer (stnds.) Brød (Flt.), Stej (stød.) Sti, og 
SUJ (løb.) Sted; eller Bojningsformer, f. Ex. Kcal (stnds.) 
Karl, men Kail (slæb.) Flt., stt^r (stnds.) stor, men stifr* 
store ; »oa (slæb.) sagde, og sat (stnds.) sagt, o. s. v. Det 
slæbende og skridende Tonehold, der i Dansk adskilles, falde 
sammen i Jydsk, der saaledes har kun 5 Tonehold, medens 
man i Dansk har 6. — Den als. Sprgrt., der mangler det 
stedende Tonelag, s. §. 59, har følgelig kun 3 Tonehold; 
sml. Ærø og flere afØsprogene, samt Nrsk., Sv. og de ger- 
maniske Sprog. 



22 

§. 61. Det slæbende Tonehold forekommer ikke blot i Fler- 
stavelses-Ord, f. Ex. Buend, Stmkel, Hwæden, kjører, men ogsaa i 
oprindelige Tostavelses-Ord, der ere forkortede ved Bortfald af c, 
f. Ex. Hwæd, kjør, Joan og læ (laane), Yr (Øre). I de nordlige 
Sprogarter er det sjeldnere i oprindelige Enstavelses-Ord, f. Ex. 
Skol (Skaal), ligl. siin (saadan) for scan (stnds.), hyppigt derimod 
i de sydlige, s. §. 159 flg., f. Ex. Vun Vrn., Land Angl., Scan 
Lgkl. (Sogn) o. s. V. 

§. 62. Om det nynnende Tonehold gjælder det samme: 
Kungen, Skoller (Skaaler) og Skoller (Skuldre), rejen, floweny 
Skawtet, men ogsaa : Kung\ renn, hint\ sef, ryw' o. s. v. Frem- 
deles i Enstavelsord, i de sydlige Sprogarter: Kali Vrn. (Kalv), 
Søll (Sølv); HvTmn Angl. (Horn), ligl. Bynn (Bom). 

§. 63. Det standsende Tonehold forekommer 1. især i En- 
stavelses-Ord: Bcan, St]n, Ily, go', i Mis. med en særegen Be- 
toning, hvorved Selvlyden udtales ligesom dobbelt, eller med svagere 
(ensartet) Bilyd, f. Ex. Ben eller Been (Bom), B^n eller Biin 
(Ben), næj eller nceaj (nej), kcan eller kdian (kan) o. s. v. (s. 
§. 30). 2. ogsaa i oprindelige Flerstavelses-Ord : Fdaer, Muer, Broer. 

§. 64. Det stødende Tonehold findes ligeledes mest i En- 
stavelses-Ord: Myg, Eg, blbw, Ving (Vinge), Bold (stumt d), dog 
ogsaa i Flerstavelses-Ord: Himmel, såmmel, helle (hellig), især i 
de vestlige Sprogarter: Lnb. gammel, atter (efter), vpggen. Knap- 
per. 1 Mis. udøver det et særeget Tryk paa den følgende Medlyd, 
der udtales ligesom brudt, idet at det tilbageholdte Aandedræt 
sterkt udstødes, f. Ex. Tind (Tiende) næsten som Tinn, sjel som 
tjH'l, trej som tr^i, Liw som Lium. 

§. 65. Det løbende Tonehold forekommer baade i Fler- og 
Enstavelses-Ord: Rytter, slipper. Pjalt, Stej (Sted), ligeledes i for- 
kortede Ord: trekk, slipp, itt, samt i nogle Smaaord, der slutte 
med en Selvlyd: do, no; ligl. i: é f. eg (jeg) og »er«, mé, tly 
o. fl. afkortede Former, s. §. 45. 

§. 66. Toneholdene kunne angives dels ved Tegnene: (~) 
for det slæbende, (^) for det standsende, (") for det stødende. Det 
slæbende Tonehold er i øvrigt som oftest tilstrækkelig udtrykt ved 
de af Naturen lange Selvlyde : m, æ, ø, f. Ex. Lai Lade, bær bære, 
øde, brænd brændte; ligeledes Lcaen Laden, øer øder; samt i 
Tostavelses-Ord ved enhver Selvlyd, naar e eller en enlig Medlyd 
(dog sjelden j og w) følger efter Staramevokalen : rier rider, gue 
gode, Kifnen Konen, soren svoren; — og behøver her i Reglen 
kun at anvendes i de enstavede Ord med en kort Stammevokal, 
der har dette Tonehold, f. Ex. Skol Skaal, son saadan, især i de 



39 

sydlige Sprogarter: Hårid, Eld, Ild, o. s. v. I forkortede Ord, 
hvis Vokal er anceps, kan dette Tonehold betegnes ved ('), der 
tillige udtrykker Forkortningen: ved' vide, ed' æde, ly' lyde, res' 
rejse. Lu' Hue. Derimod maa Tegnet (") for det standsende Tone- 
hold altid anvendes hvor det forekommer, for at skjelne det fra de 
andre: f. Ex. vé (véd), ed (æd!), Haind, jBorui (Baand), und, kcan. 
Høs Skg. (Svinehoved); Dåren (Diiren), Bonen Bornene o. s. v. 

§. 67. Det nynnende (eller rullende) Tonehold (sædvl. ~) 
er tilstrækkelig betegnet ved Fordobling af Stammens Slatnings- 
Medlyd, naar denne er: g, d. I, n, r, v, m, f. Ex. ligg, sidd, fdll, 
binn, sorr (og sorre), Slavv, kunim ; ligeledes ved j og w imellem 
to Selvlyde: rejen, flowen. I forkortede Former paa to Medlyde, 
samt paa j eller w er anvendt ( ' ) : hjilp', hint', hjels', syng', tink', 
sej , flyw'. — Men Tegnet ( ' ) for det stødende Tonehold maa an- 
vendes for at skjelne det fra de øvrige korte : veggen, sidder, binner, 
Sorre, kHmmer, trokken, gjho, know. I de Stavelser, der endes 
paa Idy nd, er dette Tonehold uden videre dermed betegnet: Sild, 
Bold, Kwind, stind. — Det løbende Tonehold behøver ingen nær- 
mere Betegnelse, da enhver betonet (kort) Selvlyd, der ikke har 
noget af de ovennævnte Tonehold, kan betragtes som løbetonet. 
Anm. I Sammensætninger maa Tegnet (') for det nynnende 
Tonehold udelades: Stunthifs', Frejda (Isl. freyudagr), Lowda 
(Isl. laugardagr) o. s, v. Ved Ordenes Forbindelse i Talen, 
mister en eller flere Selvlyde ofte Toneholdet paa Grund af 
Sætningsbetoningen (den oratoriske Accent), hvorved kun et 
enkelt Ord fremhæves (s. Levin anf. ^t. S. 20 flg.): f. Ex. 
han ku itt sej\ hu moj han vill ha. — Udtalen bevæger 
sig især i Anapæster f. Ex. a vil ud- \ i wo Kai \ gor 6 
plukk I noweBer, eller vexlende med Jamber : vi do ttt \ go 
mé mé I 6 si \ o e Hust 



Anden Afdeling. Om Afstamningen. 



§. 68. I Læren om Afstamningen fremsættes Reglerne for de 
Forandringer, som Ordene lide, dels idet et Sprog udvikler sig af 
et andet eller af flere andre, dels derved at de fremtræde i nye 
Former af de i Sproget selv værende Stamord (B5jning» Ord- 



24 

dannelse). Den forste af disse to Arter skulle vi her betragte og 
fremstille de Regler, efter hvilke Udviklingen er foregaaet ved Bort- 
fald og Tilsætning, ved Lydskifte o. s. v. Idet Lydene, ved at 
gaa over fra Stamsproget til et afledt Sprog, komme til at vexie 
i dettes Sprogarter, opstaa Overgangsformerne (jvfr. §.17 og næste 
§.). Den anden Art af Afstamning afhandles i Læren om Bog- 
stavernes Forandringer. 

Anm. Ved Afstamningen maa man agte noje paa den af Prof. 
Rask begrundede Regi (s. Om Islandskens Oprindelse S. 35) : 
»Det Sprog, der har den kunstigste Grammatih, 
er det mest ublandede, det oprindeligste og Kil- 
den nærmeste V , altsaa i Almindelighed Oldsprogene. 
Heraf følger med Hensyn til Jydsk, at de sterkt afledte 
Sprog, med afslidte eller ufuldstændige Bojningsformer og 
Endelser ikke kunne være Stamsprog, men kun beslægtede 
eller Sidesprog, der i det hojeste indeholde Analogier til 
Oplysning eller Bestyrkelse, men ikke kunne benyttes til 
Udledning, med mindre Ordet har samme Grundform og Be- 
tydning som i Oldsproget, — eller de indeholde en enkelt 
Form, der ikke forekommer i Oldsproget, og som da bliver 
nærmeste Kilde, f. Ex. gjemmel og gjdmm,el ældr. Dn. 
gomæn, Isl. i gegnum. — Lydovergangene fra beslægtede 
Sprog ere iøvrigt i Jydsk dels de almindelige, som finde 
Sted i alle Sprog (s. Rask anf. St. S. 50 flg.), dels nogle 
særegne for Almuesproget. — Da vi ikke kjende det jydske 
Oldsprog som saadant, maa vi nojes med" at sammenligne 
Folkesproget med de beslægtede saavel Oldsprog, som nyere. 
§. 69. Endskjont Sprogarterne i Jydsk have i Almindelighed 
Lydsystem tilfælles, er der i Anvendelsen en stor Forskjellighed 
saavel imellem Sprogarterne indbyrdes som med Hensyn til de be- 
slægtede Sprog, saaledes at vel Ordene og deres Betydninger ere 
de samme, men Formen er forskjellig, idet en vis Lyd i den ene 
Sprogart svarer til en anden i en anden Sprogart, f. Ex. o i : Dår, 
tår til o i: Dor, tor. Af saadanne Forandringer ere der mang- 
foldige i de jydske Sprogarter; undertiden ere de mere omfattende 
og foregaa efter bestemte Regler i alle eller i visse Sprogarter, 
men ofte ere de indskrænkede til faa Ord.*) Nogle have deres 
tilsvarende i et, andre i et andet Sprog, atter andre synes at have 
deres Grund alene i den Tilfældighed eller Vilkaarlighed, Folke- 
sproget er undergivet, da det kun bestaar som Talesprog. — Fra 



*) Sml. Norsk. Am. |. 61. 



25 

Overgangsformérrié, eller Ordenes afvigende Former i Sprogarterne 
paa Grund af Lydskifte, maa man adskille Bojnings- og Afleds- 
Ibnner, saavelsom de almindelige Regler for Udtale og Lydfor- 
bindelser, der grunde sig paa Sprogets eget indre Væsen. Vi kunne 
betragte dels Forholdet imellem Sprogarterne indbyrdes, eller (efter 
Aasen) den indre Overgang, dels Forholdet til beslægtede Sprog, 
eller den ydre Overgang. 

Anm. Saavel Selvlyde som Medlyde kunne gaa dels umiddel- 
bart over til de nærmest beslægtede, f. Ex. GaéT — Gcad, 
Plumm (Isl. plumma) — Blumm (Blomme) ; dels middelbart 
igjennem den nærmeste til en længre fraliggende f. Ex. UV 
(Ugle) — Ogel — Mgel, hvilket især gjælder om Selvlydene, 
der paa den Maade kunne gjennemløbe en hel Klasse af be- 
slægtede, f. Ex. Hnnd — Hdand — Hond — Hund, ja endog 
gaa ind i en sideordnet Vokalklasse f. Ex. Kilde (sml. isl. 
kélda): Kfld — KJéU — KJæld — Kjdld— KjmJd — Kjold; 
Isl. upp å: oppm — apo — épo — epo — medens Med- 
lydene, indenfor Folkesprogets Omraade, bevæge sig sæd- 
vanlig kun et Trin: f. Ex. isl. pipa, Dn. Pibe: Pif — PiV 
o. s. V. — Som Exempler paa de mangfoldige og indbyrdes 
afvigende Former, et Ord kan antage ved paa forskjellig 
Maade at gaa over i de forskjellige Sprogarter, kunne an- 
føres: Dato — Ddi — -da — -da — -de, Dag; ifjitr — 
ifjdwer — i power — ifjéwer — ifywer, ifjor; owh — ywle 
— utole — {jywle, juwle) — otcle — kowelé Isl. ofiugr; 
Jam lin g — Jemmel — Jammen ældjr. Dn. jamlingæ. 

A. Sprogarternes indbyrdes Forhold, 

I. SclTljds-trcrgaiig. 

a. Bortfald og Tilsætning. 

§. 70. At den tonelese Selvlyd e bortfalder af Slutningen i 
de allerfleste Ord af alle Ordklasser over hele Halveen, saa vidt 
den jydske Tunge tales, er et almindeligt Særkjende, hvorved Jydsken 
adskiller sig fra Oemes Sprogarter, f. Ex. Kaig (Kage), Hjat\ 
TSång\ KJerk", Klokk; ø\ re\ fir, ot\ kjør, lær, ed*, tøv, kumm, 
^*99\ *</. fly^^'y f^Pi w<r» »wn, urtmt, hjimm, mell (Isl. milli); 
fremdeles i Afledsformeme : -eU (-else), -er (gi, Dn. -ere, Isl. 
-ari): SmøreU, HoweU, Edels, Drikkeh, Bmger, McaUr, Skrywer, 
R^er. Kun i ganske faa Ord beholdes e i enkelte Sprogarter: 
€fåme Lrsk. Vm. (Gase, eller Gasse), Jegge Angl. (I^ulege), Helvede 



26 

(ogsaa: Heilet); almindelig i: Aborre (Aborre), samt i: lille, bitte 
(dog ogsaa lill, vitt Als. Nrhr.), aOlle, grumme. 

Anm. Naar den toneløse Slutn. Selvlyd (Dn. -e) beholdes i 
Jydsk, gaar den i nogle Sprogarter over til i: Enki (I. L. 
enki), Sllki, Venni (Nsm. Vane), Wonni (Orne), sweddi 
(svede), hweddi Hms. (hvæsse). I det ældre Sprog fore- 
kommer Bortfaldet af Slutn. Selvl, (æ) enkelte Gange i J. 
L. baan og banæ, legh og leghæ (Leje), wær og wæriæ 
eller werri (en Værge); livs og livsæ, swær (sværge), 
ransak, wart (f. warthæ), far f. faræ, at hald; æth og 
æthæ (Isl. eba, eller), en og enæ, mæl f. mællæ, fyr og 
fiur f. firæ (4); men især i Flsb. frugh, æfn (Isl. efni), 
skip (Skjeppe), løw (Løve), spar (Sparre), scaath og 
scathæ, giild, tim eller tiim, ølkun, windigh, woon 
(Vane), ygh, bunk, gaat og gatæ, kl æth og klæthæ, 
tynn ogtynnæ, wæghæls, laghsøkæls, lokkæls; (1295. 
bathæls); aat og atæ (8), fyrtiug; orsak (sik), bætær 
(bøde), foll (falde), sigh, kast, leg, worth, wirth, 
(hindær og hindæræ), kali eller koll, læp (løbe), gang 
f. gangæ, (1321. biuth); mell (Isl. å milli); (ær) hiem 
(hjemme); Hdrsl. Allmes; fier og fiwghre, fyrtiug og 
fyrtiuge, beter (bøde), (hinder, hindre), æth (e&a). Bort- 
faldet af det toneløse Slutnings-e, ældre. Dn. æ, svarende til 
Isl. a, i, u, Angls. a, i, o, er ikke saaledes gjennemført i 
nogen anden skandinavisk og næppe i nogen beslægtet ger- 
manisk Sprogart, Engelsk maaske alene undtagen, og naar 
man ogsaa hertil henregner det stumme e; sml. Fransk, og 
i Ital. star f. stare, arder f. ardere, buon f. buono, bel f. 
bello, gran f. grande o. s. v. 
§. 71. Omvendt tilfojes e, hvilket det bortfaldne e i visse Til- 
fælde selv bevirker. Naar nemlig Ordet kom til at ende paa to 
Medlyde, der bleve assimilerede, tilfojes et e, for at lette Udtalen: 
Farv' < — Farre, arv' — arre, bjerg' — bjerre, sorg' — sorre. Salv' 
— SaXle, Bylg' — Bylle. Overhovedet tilfojes e sædvanlig efter 
Assimilation af rv, rg, Iv, Ig: Marre, Sparre (Spurv), Torre (Torv 
og Tørv), Arre, Kjerre, Korre; Bjerre, Sorre, Dwerre; i Angl. 
KåUe, Ulle, G^Cllle; samt i: Tålle. — Naar den lange Slutnings- 
Selvl. i Als faar en Tilsætning af e eller a, er dette vel mere at 
betragte som en Bilyd: Kue (Ko), trié (tre), roa (sé) ro o: more 
sig. — Om Indskydning af e o. s. v., se §. 134 flg. 

Anm. At -e i Farre o. s. v. ikke er det oprindelige, men 
at betragte som en Hjælpevokal, enten fremkommen paa 



27 

Grund af Assimilationen (s. ovfr.), eller indskudt imellem 
det rullende r eller I (rr, II) og den felgende Medlyd, som 
derpaa er bortfalden, kan sees af de nordfris. Former: Far- 
rev (1. Fårrev), Marrig, Skyrrev, sml. gml. Dn. Sorrig 
(Sorg), og i Analogi hermed i Jydsk, f. Ex. Farre'^, Marrev, 
Skurrev, Sorreg, hvoraf: Farre o. s. v. I evrigt kan dette 
tilfojede e betragtes som en Erstatning for det oprindelige. 
— e i Kue, trie og a i roa (s. §. 25) synes at være en 
Felge af det slæbende Tonehold, idet Tonen bringes til 
Hvile, og disse Tillæg ellers ere overflødige, sml. Koy tre, 
ro, og Kow, trej, row. 
§. 72. Naar Slutnings-Medlyden : r eller d bortfalder efter 
'langt w, i (Als ogsaa y) med Bilyd af é (s. §. 24. 26. 27.), træder 
dette istedenfor r eller d: stue i. stifr, hue f. hifr, stue f. st^r\ 
die f. dfV, fwi f. r^ry rUe f. nir ; mie f. mir ; gue f. gij^d, og gue 
f. ^ifff ; i Lnb. Flue f. Flvid, Hié f. Hid' (Lynghede) ; Angl. Hvie 
(Hvede); undertiden for g: U'é Lnb. f. Ug' (Vugge), Ye AIs. f. 
Yg Flsb. ygh (Oje); sml. §. 70. Anm. 

b. Ombytning. 

§. 73. I Henseende til Ordenen kunne vi her følge Inddelingen 
efter de tre Hoved-Klasser af Selvlyde: a, ca, o, u; — ce, e, i; 
— o, 0, y. 

§. 74. a vexler 1. med m: Gcad, Swoal, Heand, Sdmd, hmr, 
Fcaer, Bcan, mcal; Lsg. Mrm, fjcale, fcag, og Gad", Sval" HåT[d 
(Angl.), Sand, hår (Vm.), Faer, Ban (Angl.), maV (pingere). Arm, 
fjolle (Lnb.) fage; Gjdild og Gjald (Hms.), sjcalen (Lnb. Als) og 
rjallin Rnd. (Isl. sjaldan); ogsaa naar Selvlyden ender Stavelsen: 
da (d af), frm (fra) Mis. Als (fra), kdi (fco) Nsm. (fca kan), r<h. 
Hms. {raj Vm. Sndv. Angl., Isl. hrabr, snart; kort i: då Als 
Nrhr. (da). Denne Overgang er almindelig i de nordlige Sprog- 
arter, især i Vestjylland, sjeldnere i de sydlige. 

2. med o, foran rik og ng: aonk Lgkl. Lnb {»ank), Stjank 
Lgkl. Angl. {Stank Ym.), Gbng (Gang), Oru^ei (Angel) ; foran andre 
Medlyde: bw {åw af), Owten Ms (Awten), Stold (Stald), Pd(t Lnh. 
Angl. (Pjalt), koll Sndv. Vm. (kali), foll Vrn. {fall), »jollen Angl. 
Sndv. Als (sjallin), lont {larit Vra.), jdnt Skg. (Jaumt), tvont' 
(var^* Vm., Isl. vanta), olier (aller Vm. aldrig), sott Sndv. Vm. 
(«a« satte), kost' Hvlb. {kast' Mis.), Ond Lsg. (And), Vond Als 
(Wand), Sdwn Lsg. {Ndnon), drovven Angl. {drawen), Herskop 
Angl. (Herskab); med o: sjolen Vrn. {sjallen Hms.), tooner Fss. 
(viigner Angl.), spon* Lsg. (Oldsx. spanan tilskynde), soj Vm. 



28 

Sndv. Hdsl. («a' Fss. sagde), Sols Nsm. {Sals, Bryggers), HoP 
Aarh. (Hale), Won Vns. (Isl. vågn), kort i: ho Angl. Als {haj 
Vm.), so Angl. Als (»a') ; og Angl. oggen (aget), boggen (bagt). 

3. med u, foran nk, Rnd. Bunk, Skank (Bank, Skank) ; samt 
i: kåm Vm. {kam Angl. lims.), swutt. Als Sndhr. sutt (Als. Nrhr. 
swatt, Isl. svartr); med w: iSwndNsm. (Sand), Hwnd Nsm. (fldnd 
Angl.), Vun Angl. (VTåiiJn Nsm. Isl. vågn). 

4. med æ: Imr {larrer Vm. simulare), Næder Lnb. (iVaW«r, 
Isl. nåttverbr), 6?cpnd {blann), æst Hms. (asÉ Vns. lysten, Isl. 
ast Kjærlighed); Kæsten Trnl. {Kassten Karsten); kort i: hiir, ha 
Als. Angl. (har), Mejdå (Midda), lå (lade, curare). 

5. med é: Nett (Natt), Detter (Datter), Lep (Lap), tepp Mis. 
(tappe), Jen Als {Jan, Isl. jam), Venni Nsm. (Vane), é Vrd. (af), 
Hvellep Angl. {Hwalp), erre Angl. Vrn. Als (arre arve), ygj-mi 
Angl. Als {Warmt), teS Angl. Vrn. Als. Lnb. {ta tage), We^mei 
Fss. (Vadmel), Éwl Hrs. (Isl. afl), krewel Ulvb. {krawel kravle); 
Jemmel Vns. (Jamling, Aarsdagen s. §. 318); især i Angl. Ferre 
(Farre), glej (glat), Mejt (Majt), dref {draw'), lejer {lajer Vrn. 
læsser), feller {faller), teffer {tafer Vrn.), egger {agger Vrn.), 
Hesptrce {Hasptræ). 

6. med t : nohlnne og nohånner (omtrent) ; med i, langt i : 
ftl{d), Lnb. Ulvb. Lsg. {fait); kort i: hvinner Vrn. Angl. Tral. 
(Flsb. hwannær, Isl. hvab-nær); illywal Lnb. {allywel). 

7. med o: Ost Tml. (As« Als, Ås Angl. ældr. Isl. arss); med 
(gjennem <n): so (sagde). 

Anm. I det ældre Sprog forekomme Former med aa (az): I. 
L. baan (og banæ), raan, saak, naam; Flsb. maan 
(og man), naabur, gaat (og gatæ), scaath (og scathæ), 
saal (og sal), baak (og bak), faat; kort (å, 6) : faangær 
(og fangær), staang, aaldær; Hdrsl. Raan, Kaag 
(Isl. kagi. Pæl), fraa, waare (Dat. Flt.). Th. D. vaar 
(var), faarer, jaa (ja), thaa (da); St. Kn. kaar (og 
kar), naat (Nat, Isl. nat og nott) ; Luc. raan (randt), 
waar (var), 1524. baarn (Barn), Fortaale (Fortale), A. 
S. Vedel: haar (har), sml. Ærø: hcar har, koa kan, froa 
fra, vair, vå var, Dcatpr Datter. Med 6, I. L. stoll 
(Stald), unskop, byskop, ol, olt, ollæ; Flsb. ol eller 
oli (og all), olt (og alt), ollæ (og allæ), woldemar, 
mandrop, wor (var), foll (falde), molt, wongømæ, 
ko 11 og kali; Hdsl. Torff(Torv), Herschop ogHerschab, 
Købmanschop; Luc. stondhær, gongæn, fongæ, 
twongh, long, ophof; Vedel: gong, P. Hgl. Mondag; 



89 

(med sott sml. 1525. saat); Ære: towen (tagen). Med 
o: Flsb. 8Wor (Svar), goghæn og gagin. Luc. swolæ, 
. sworædæÆrø: voé vade. Med u: Wug en (Vogn, vågn). 
Med a: J. L. hævær eller hæuær (og hauær), thækær 
(og thakær); Flsb. dræghær, lætær (og latær), fær 
(farer); St. Kn. hæver (haver); læ de (lade), Sæligheit 
(sml. Td. Seeligkeit), kort {é, a): J. L. fengær (og fangær), 
fellær; hwælp, æruæ, hwænhær; St. Kn. twidrecht, 
teghe (tage); Luc. neyldhær (naglet), jæmmerlegh 
(Td. jåmmerlich), Rmkri jeyæ (jage); sml. Ærø: teje 
(tage), dreje (drage). Med fild sml. Luc. fiældh. Er. af 
Ps. Kr. fiæl. 1450: fiol; med hvinrusr, sml. Hdsl. winner, 
Tb. D. hwinner og hvinner. Med o jvfr. Ære (Mrstl.) 
Kommeret (Kammeret). 
§. 75. m (og å) vexler 1. med a: Ma' Angl. (Maade), aP 
Angl. Als (aarle), vågen Angl. Vm. Als (vaagen), når LHvb. (naar). 
Hånd Angl. {Hdind) ; kort i: a (ca eller o at), stann Angl. (stånn 
Lnb. Rnd. Mis.), R(\} Angl. Vm. (Raad), samt i Algjer (Aalegjer), 
Kalpor (Kaalgaard), Handkle, ma Vns. (maa). Fraser Nsm. (Fraad- 
ser), Vaicnhus Nsm. (Vaabenhus). 

, 2. med o, langt i: Or^ (Aare, remus), toVy mol' {mml, molere), 
Togi'y Rov (Sndv. Rmf, Raab), Gos, Bos, og Angl. {aiged), ligl. 
små, go, slo, fo (smaa o. s. v.), og i Overgangen: Hånd Rnd. 
Mis. {Hcand ældr. Dn. hånd), HoV {Hoaly Hale), swot (og swail 
svale); kort i: o Lnb. Ulvb. (å, paa), gonn, stonn; lonn Als 
(laane); 6 i: QJer Vm. (Aare, vena). Overgangen o af ai er al- 
mindelig i de vestlige Sprogarter (undtg. spat, fim, Bdad), og hyppig 
i de østlige, dog i Rnd. og Mis. med mange Undtagelser. I de 
sydlige Sprogarter er den usædvanlig og forekommer kun undtagels- 
vis: Angl. 16 {Ica' lagde), »6 (at saa), Og (Aag), Vra. bo (baade). 

3. med æ: fræ Rms. (frca, og frå. Angl. Als. Mis.), rurrHms. 
(funr Mis.), mæl Lsg. Nsm. (metiri, Angl. molere), lår Lsg. 
{Itar Rnd. mener), las Angl. (laase), Ub Rnd. Lsg. Ulvb. (laane 
En Noget), samt i de sydlige Sprogarter: Angl. Vrn. Sndv. 
Als: fær, gær, sker, star, sar (Rnd. fmr, gdtry simr, simr, sdir); 
Angl. fker (fiaar), klar (klaar, klør); og i Overgangen: fuer AngL 
{hmr, har), s. §. 66, 4. 

4. sjeldnere med u (gjennem o); r^d* Mis. (f. nd* naade), U^ 
Als (Aag), Hund Nsm. (f. Hond opr. band), BijS Gvsl. (f. Bo« 
Baas); med ij, langt i: ton Ums. {sdin saadan), Ion* Lsg. (laane 
af En), kort i: (jyr Angl. (Blodaare) ; med ii eller é: åbAg (d f. 



30 



d Isl. d), samt i Overgangen sml. Angl. smegger, egger med smmger, 
cageVj s. §. 74, 5., med e: Mis. stér og «tær (staar). 

Anm. I det ældre Sprog findes Former med a: J. L. hånd 
(Haand), kall(Kaal), kallgarth, eller kal g arth (Formen 
»kalfgarth« CLXXIX strider imod Sammenhængen); Hdsl. 
atte f. åtte, bathe f. båthe, Th. D. a og aa (paa), rad 
og raad, star f. staar; St. Kn. wath (Vaade); Luc. har 
(Haar), and (Aand), saræ (saare o: meget), 1508. nar 
(naar) fremdeles: naghræ (sml. Sv. några), madhæ 
(Maade), raddhæ (raadede); maaske a {a) i ældr. Dn. kun 
er en Skrivemaade f. aa (å); sml. dog Ærø: låne laane, 
Bare Baare; ligl. Hån(d) Haand, med o: J. L, tholæ, 
stolæt, (orsak), boræt, gornithing (CLXXIV) ; Flsb. 
bothæ, swo, og i Overgangen: goghæn (Gavn), swor 
(Svar), s. §. 74 Anm.; Hdsl. Monet; Th. D. o pen, mo 
og maa, gord (Gaard), so, soden (saadan), po, St. Kn. 
o eller oo (paa, Jd. ca, Isl. d), obenbar, borth f. bårth 
(slaaet), bood(Baad), oore, gorth eller goorth (Gaard); 
Luc. so eller so o og soe (Dat. og at saa, ogsaa Bindeo. 
saa), gor (gaar), stor (staar), mo, smo, stol (Staal), 
odh, gorth (Gaard), torn, skoræt, mool, nodæ, 
drobæ, poskæ, soor, oolæ (AalFlt.), monyn (Maanen) ; 
1529. robende, 1524. Foor (Faar); fremdeles Oor, hordh, 
sml. Ærø: Kol Kaal, hort (haardt), Ro (Raad), vo (vaad). 
Med æ: J. L., Flsb., Hdsl., Th. D. : fær, gær, slær, 
stær. J. L. lær (laaner), mændæ (Maaned), Flsb. læ ær, 
særær, Flsb. hwannær; med u: J. L. mugh Flt. (maa). 
§. 76. 6 ombyttes 1. med ca: staip Angl. (stoppe), ftoyAngl. 
(bowed), vrair Vrn. (rode). Scan Lgkl. (Sogn). 

2. med a: staj^p (stoppe), feåmHms. (kom), PappeZ Vm. Angl., 
Lapp Lnb. (Loppe), Snat Lsg. Vns. (Snot); især foran w: Angl. 
(Als): J.awt, Tawt, Sawn {Lowt, Towt, Sown); tåw Hvlb. Hms. 
tbw Angl. Rnd. tog), slbm {slbw Rnd.), gawen Rnd. {gowen Lnib. 
gaaet). 

3. med u, langt i: JJnd eller Vend Nsm. {Onn, Aande), Un 
Lnb. Hms., Angl. Vun {Wbwn Vogn), Furk Nsm. (Fork), hvj Als 
{bowed, boede) Hyf Als {Hovven, Hob), kort i huUit Nsm. (koldt) ; 
med u: Furt Als (Angls. ford, Td. Furt, snæver Gronvej), samt 
i: Summer (Sommer), Ux' (Oxe), s. fl. §. 26, og Anm. 

4. med o: Frost Lnb., tdl Hms., toll Yns. (tolv), Torre [Torre 
Isl. torf). Bojs' Angl. (Bows' Lnb.), skowV (skovle), sower Hrs. 
(sower), ower Xower) hown' Hrs. {howrC), nowentier Hvlb. {nowen- 



31 

tier) ; med ø kort i : nedd Hms. {nott Lnb. noget) og nø Hvlb. 
(no Lnb. nogle). 
lp* 5. sjeldnere meåy: ysien Angl. {owscnHms.); meåa: Brcemer 
'Nsm. (Brombær); kort i: mi Rnd. (no Lnb. noget); med é: Brem- 
ber Mis. (d. s.), wesslSsm. (os), heller Angl. (holder), samt i Over- 
gangen: ifjhcer Mis. (f. ifjower, ifjower), épo (og opeå Rnd). 

o vexler J. med u, med en ofte dunkel Bilyd {e, i, o) — 
hvilken her er betegnet y: Ktfn' (Kone), Pus' (Pose), Bifg Als 
(Båg), yg Als (Angl. og agede), Kyn Hms. Lnb. (Kvom Vm.), 
Tun Lsg. {Tvom Vm.), und (ond), Fifd (Fod), stifd (stod), IT/v^' 
Vm. (Kjole), Byr (Bord), stur (stor), JTur Lnb. (Jord); i: tue Als 
(2), Gruid Mis. (Isl. grjot), Stuol Vns. (Stol) træde de forskjellige 
Bilyde sterkere eller bestemtere frem. Uden Bilyd: Ku G\sl. {Ko)y 
8ku Gvsl. (Sko), Ulvb. slu, stu (slog, stod); tit Ulvb. (tog) Tdr. 
Als (to, Talo. Intetk.); kort i: hu (hvor), hudden (hvordan). — 
Overgangen er almindelig i de nordlige Sprogarter, sjeldnere i de 
sydlige; medu: Angl. Hrwnn (Horn), A'vunn (Kom), Tvunn (Tom). 
2. med a: Nsm. Sår (Nord), HJår (Hjor Hjord); Als Tvan 
(Tom), Hvan (Hom), Kvan (Kom); med å: nå Rnd. {no Hms. 
Aarh. noget); med e: let Vns. (lod, curavit). Med ce kun i Over- 
gangen (o af ca) i Formeme feer, gær o. s. v. {for f. fair, gor f. 
gear); med ø: vrød Mrs. (rode). 

Anm. Der kunde være Spergsmaal, om man ikke burde skrive 
en Selvlyd efter u (f. o), naar Bilyden høres, oftest som et 
kort c; men dels er den ikke altid tydelig, f. Ex. SkyV 
(Skole) enten Shi^l, eller Skuol; Kyn enten Ktten eller 
Kuon eller Kuun, ifnd^ (onde) enten uend eller uind, og 
tjener ikke til at danne nogen Stavelse; dels bortfalder Bi- 
lyden ofte ved Bojning; men den bør dog ved et Tegn (-7-) 
adskilles fra Lyden u i de Ord, hvori ii eller ti er oprinde- 
ligt. Kun hvor Lyden e er væsenlig for Ordet, bør den 
skrives, f. Ex. Muer Moder, altsaa to Stavelser ; Buend eller 
Buind o: buandi, men ogsaa BiiT\d o: b6ndi ved en 
Sammentrækning (s. om Halvlyde §. 55). At det overgaaede 
o kommer tilbage ved Bojning og Afledning, s. under For- 
andringer. — I det ældre Sprog forekomme følgende Former 
med a: J. L. kvam Flsb. kam (kom), af (og of, om), St. 
Kn. wax (Vox jvfr. Td. Wachs, Isl. vax), H. H. mjalk 
(Isl. mjolk); med og ii: Flsb. tølf (tolv), (gørth), let 
(lod); Luc. gSrthæ, Ower. Med u (f. d): J. L. kanang 
og kunug (Isl. konungr); Hdsl. Ufen (Ovn); St. Kn. schug 
(Skov), vnd (ond);— 1539: wutte (vogte) sml. Ære: vtUte; 



82 

(f. o) J. L. Flsb. Hdsl. tu (to), J. L. Flsb. kunæ (Flsb. 

ølkun), Hdsl. Kune (Wugen Vogn s. §. 74 Anm.), og 

med uo: J. L. (senere) quonæ (kwonæ? sml. gwoth); Luc. 

krunæ, 1524 stund, sædvl. uo: stuod, luod, stuor, 

Bluod, Stnol og Stuul, Tuorne, (Skwo Sko), Vedel: 

Krunen; — med u f. 6, s. §.26. Anm., med æ (a): Flsb. 

næt (noget). 

§.77. u ombyttes 1. med 6: Korre (f. Kurre Kurv), Gtool 

{Gulle Angl. Gull Vrn.), Kwol, Angl. 'Kol, Als Kolt (Kul), Mdld 

{Muld Angl.), Bond (Bund), Pong, tbng (Lnb.), Ddkk, drokken, 

stoppen, (Pung, tung. Dukke, drukken, sluppen), op (Hdsl. iip, Isl. 

upp), ^ouj«' (lugte), og Lowt, Als /-o/f (Luft) ; med o: hog {hug Dai.). 

2. sjeldnere med ca: cap (Isl. uppi); med o: kommer Angl. 

Als (kummer), IbjC Hvlb. (lugte) ; med ø : Øn, (og Ønnen) Vns. 

([/nn«n, Middagsraaaltid) ; meda: Sporre (Spurv), Varm Als {Vurm 

Angl.) kam s. §. 76 o 2. {kum Vrn.), hwånst Thi. {hwunst Hms. 

hvorledes), apo (Isl. upp å); med é: epo Hms. Aarh. (d. s.); samt 

i ubetonede Slutningsstavelser : Brøgem Sndv. {Brudgum), Gjajerep 

Rnd. (Gjanderup). 

u vexler 1. med o: Wog^ Hms. Aarh. {Ug' Lnb., Vug' Angl., 
Vugge), Og' Als (Uge), Ogel Ms, {UV Hms. Aarh., Ugle), hol Angl. 
(hul), Angl. lok\ Fond {lukk s. §. 26, Pund), Lond Als {Lund)^ 
Boj Als (Bud), kort i: do, no (du, nu), i Forstavelsen o-: Angl. 
omojle {umowle); med d: Kold (et Kuld), Skoller (Skulder), Sko 
Als (Skud), skott, brott (skudt, brudt), Oggel Vrn. (Ugle), Bqj 
(Bud), For Nsm. (Fure), Dog Nsm. (Dugg); og foran w {vv): 
Bow\ Angl. Bovv (Bue), Row (Rug); ligeledes: snbw, bow, Kbw 
(Lnb. snu, bu. Ku jvfr. §. 76. o 1), Skbw {Sku Gvsl. §. 76. o 1), 
tbw {tu Lnb. at to, jvfr. §. 76 6 1 og o 1); Stow' (Stue), holl 
Als (hul). 

2. med m: plaik Angl. Als {plukk), Stdind Hms. (Stund), 
A^gel Nsm. (Ugle), Mcald Als (Muld); kort i: nå Mis. (nu). 

3. med ø: Brøgem Sndv. {Brudgum), i Overg. vrødMrs {n^d^, 
rode s. §. 76 o 2); kort i: ØUe Angl. {Ulle Lnb. Vestangl. Olie), 
fbtrott (fortrudt). 

4. med y: Tyr (ældr. Dn. thjudr, Isl. tjoSr, Tojr); dry Angl. 
{dru Nsm. Isl. drjugr, droj) ; kort i: JywlHins,. (Jul), //^tc^Hjul), 
Fife Hms. (Jutta), annlyn Angl. (awne/wnn) ; med j? : Mys Angl. 
Als Lnb. (Mus FIt.). 

5. med e, i toneløse Slutningsstavelser: annelén Lsg. (s. 4), 
Owesep og Oitjeswp Lsg. (Avner). 

Anm. Til d f. m svarer i det ældre Sprog J. L. hoggær 



88 

(eller -= hutfptr), til o: FIsh. hoger; til a: 1524 brnid- 
gam (af Isl. gumi, Oldsx. gamo, lat. homo); til o f. u: J. 
L,'eollæ (Kuld FIt.), .1. L. Flsb. skot, Hdsl. Bog, smJ. 
Ære ttow; U50 hon (eller = ftiin); til y: J. L. kymær 
ug kumær, thyinælfingær (f. thamælt., Lsl. l)umaltmgr), 
Flsb. ryll (Rulle), H. H. yrt (Urt), Luc. yrthær (Flt.), 
(slykkes): fremdeles tyrde (1508), yssle (usle) sml. 
Ære: yssel, og Yé (Uge), bryé (bruge). 
§. 78. a vexler 1. med e: etT («' Angl. æde), ver' Angl. 
(txw), Sfi* Lsg. (Næse), KW (Klæde), Als: set' (Angl. sat 6f«), 
åtef {stcel). Her (JUar^ Herde, Skulder), slef (sIcbv); fremdeles spé 
(spæd), og i Overgangen: Mis. *<«■>, fér, gér (Angl. j»<<pr /ær, par) ; 
kort i : Eg, Vrg, Sltjrg, Nrv (Æg, Væg, Skjæg, Næb) ; med é : 
Angl. Lgkl. Ek, Vek, Skek, Nef, Isl. egg, veggr, skegg, nef; len 
Angl. (ker Tlvb. laaner, sml. Isl. ek Ijæ); hvinner Angl. {hunary 
naart). Overgangen r. er dog almindeligere i de nordlige Sprog- 
arter, end i de sydlige. ,,^ 

2. med a: Kjaf Angl. Yn. 'AIs {Kjcev)^ draf Angl. (dræbe), 
kjold Hms. {Kæ(d Als Br6nd), <7ra Angl. ^rad)l især foran r: 
fare Nsm. (f. fære, færdig), tar Hms. Nsm. (tør Angl. Vm. lærte), 
fjar Hms. (fjtei- Vrn., /Vpr Angl-, fjerde). Har Lnb. {Hter, Vor 
Herre), Waren (Væreri Angl. Verden), Får Rnd. (Færd), FJår 
(Fjær), St(ir (Stær), «r»»- (værd), tvur Als (svar); ogsaa naar r 
bortfalder: Kjdn Lnb. (Kjærne i Frugt), .4/ Hms. (Æt Angl. Als.), 
S^åt (Stjært), Sicoi' Hms. (Sværte). 

3. med I, med Bilyd af e (/): Nis' Lnb. Hms. Rnd. Aarb. 
(Næse), Siv, .\ls Sif (Sæbe): dir, hir, h/rr, d*'rr Lsg.); drO^ Als, 
Angl. drf uden Bilyd (dr»e). 

4. med <>: /o*' Lnb. Hms. V'ns. (læse I : foran u- og vv: skjim: 
(skjæv), strfivv Angl. Vrn. Als {ttrcev), hiivv Angl. Als (hav\m.}. 

5. med m: Taiskematui Nsm. {Taskmatid)', med m: u^i/ff Hms. 
(været, gjennem a, tf^, o), med o: ifor .\ngl. (Svær). 

Anm. I det ældre Sprog findes e for ce: (J. L. fe th ær ns), 
(Hdsl. sleer f. slær), Th. D. ve re (v»re), ner a: nér (f. 
n/rr naar), (geef g}æv) Luc. leræ, gledæ, hedher 
(Hæder), lesæ, sether (sæder, betyder), three (Træ); 
1450 skera, 1508 skeer (skjær, pums), seeth (Sæd); 
1529 veret (været); med a: J. L. fialæ (fjæle), kraner 
(kræver), jartægn (Jærtegn), sjal (Sjæl); Th. D. nar 
(maaske =3 når) f. nær (naar); med »: St. Kn. biethær 
(Hæder) — hieleræ (Hæler). Med b sml. Ære: lOsse Isse. 
§. 79. é (og o) ombytte.«* 1. med «: Pcnuj og Penger åOs., 



34 

vær Angl. {verr Sndv.), Væren Angl. (Verden), aæl (sælge), Jæm 
{Km Vrn.) — egenlig kun en Forlængelse af é (og o). 

2. med ?: hjtm, htnt\ Vin Angl., brinn Angl., Bjlrre, Gria 
Angl., Mind (Vrn. Angl. Lsg.), skinh' Rnd., tink' Vns. Hms. Hvlb,, 
Link' Lnb., Htnner Angl. Lgkl. Lnb. for: hjrm, hent', Ven, brenn, 
Bjerre, Gres, Ménd, skjenk', tenk\ Lenk\ Henner; ligg (lægge); 
med / (kort) : m Rnd. (end), inno (endnu), inten Hvlb. (enten), 
niing Lnb. (f. Elling), Villing Lnb. Lsg. (f. Velling) ; Skipp (Skjeppe) 
0^ i toneløse Slutningsstavelser : Monid Mis. (Maaned), Minnisk 
(f. Menneske), Markin (f. Morfeen o: Marked), .s/a//«* Rnd. (sjelden), 
Buind Rnd. (f. Buend), gitt Hms. Aarh. (gjætte) langt i: V\ld 
Thi. (Væld), samt i: -hid (Angl. -hejt), JJ^ Angl, (en Leje), D?n 
(Degn), Im Als {Em Vrn.). 

3. med a: fram {frPmYrn.), Frammes {Fremmerti), ival (vel), 
Btak Angl. Vrn. Als (Blæk), sjallen (sjelden), Latt (Lægte), Lass 
(Læs), Ask Lnb. Als (Æske), atter Lnb. Lsg. (efter), Spjat Lsg. 
(Spjet), SmaJ Aabr. By {Smej), {Smej, Smed); foran r: Wo 
Har' Lnb. (Vor Herre), har' Nsm. (hærde), war' Hms. (verr 
Sndv. værre), farre Lnb. Hms. Rnd. (færdig) ; varre Als {verri, 
værge); ogsaa hvor /• er bortfaldt: gjan' Hms. {gjenn Rnd.), HJaf 
Hms. Nsm. (Hjerte), Stjan? (Stjerne); eller assimileret : tvatt {iNerX, 
Isl. t)vert). 

4. med /// i Angl. Dat. lait, nul, tatt, trmt, strmt (f. lekked, 
rekked, tekked, trekked, strekked). 

5. med b: wor {ver Trnl., Isl. ver&r), KJoller Angl. Vrn. 
(Kjelder), vovven Angl. (vejet, [si. veginn) ; dom Nsm. (dem) ; — 
med ir. wuks' (Lnb. vejs' voxe). 

6. med (7: solle (sælle Tlo.), olie Hms. Vns. {elle Angl. 11), 
trodde Hms., troje Vns. (Angl. trt-rre og trorre 30), mol {mbgl) 
Angl. meget (sml. Mejl -gade, Aarh.), rbns' Angl. (rense), Svbnd 
Angl. Als (Svend), kbu- Angl. (Als kef kjed), især foran iv, vv: 
gjow Lnb. {gjhc Thi. Hms. Vns.), flbwn Lnb. (Hevn), 6'm/i' Lnb. 
{ewn' Rnd.), nbvm' (nævne), Riiw Lnb. Angl. Vrn. {Kew, Ræv), 
DbwiLnh. Vrn. {Dhol), ^roto« Angl. Als, Arowcr« Lgkl. (Kræft), 
ferot/'' (krew' Mis.), følgelig vexler bw og (Vyy med Mis. og Nsm. 
ew: Brbw, Vbiv, skjow, Ibw', blbvven med: Brew, Vhv, skjhv, lew\ 
blewen, Hrs. abwer Isl. sefr, med y i: kyw (Als fee/^. 

e vexler 1. med «;: Hwcpd Lnb. (Hvede), Sw'^rf Lnb. (Sved), 
rccn Hms. {ren' Als, pluere), ^en Ulvb. (En, quidam), Fær Ulvb. 
(Peer), og i Overgangen (af /) : Kræsten Ulvb. {Kresten), Kæld Als 
iKjé{d Angl., Kilde, eller .sml. Isl. kelda; kort i: Ih Hms. (/«» 
Angl. lade, sinere). 




35 

2. med lanjit i, især i de nordlige Sprogarter og tildels i Angl., 
gnart med Bilyd af e (i): Ii\n, Snis, .^'jr, St\gy »jn, m^V, l/^g, og 
Bén, Sné$, Sef (Vm.), Stig (Angl.), «/n, mer (Vm. Sndv. Hdsl.), 
ri»' Angl. (res Hms. VI., Isl. reisa, Oldsx. risan), nir f, nér Isl. 

ftr; — //i't> Angl. (Hvede), lir Als (lede), — Rif Als (Reb), 
^^ Als (Eg); samt i Pier (f. Peér>, Niels (Niels, udt. Nels); snart 
den Bilyd: si, aki, /./, og .té, ske, l.é-, fri Ulvb. [tre Angl. Vm.); 
' — kort i Bojning og Afledning: di (de), sveddi Und. (Angl- *i'y« 
sv«de); HjiiUi (Hele), hejni Mis. (henne); ligeledes SiVW, Enki (s. 
§. 70. Anm.); med i: fnddi (tredie). 

3. sjelden med a: Kjald Aarh., med lu: Kjadd Hms. (Vns. 
Tjmld), med o; Tjald Skg. (A)V/rfAngl. s. J. ovfr.), med o: lovver 
Angl. Vm. Als (levere); med o: Hms. Sno (Sne), Lø (f. Let", 
Isl. leif. Brod, Leve) ; med o i ubetonede Slutn. -Stavelser : Als 
ello (Angl. elle II), Hello (f. Helle o: Helved, af Isl. vibr Skov), 
en Bys Navn; — med */, i: .Vis try (tre Intetk.). 

Anm. I det ældre Sprog forekomme Former med æ for e (a) : 
J. L. rætæns, og rætæ (Flt. bst.), sælæ, pæning; for 
«: J. L. æn (1) og ænæ, æt (ét), mæræ, wæt (véd), 
ræp (CLXXVm. Reb), gætær og get«r (CLXXIX.). Flsb. 
huætæ, mætbælst, e mæth (imedens); 1295 næthæn; 
Tb. D. bælt (bélt), St. Kn. bæthen (bedet), thæ og the 
(de a: som), Luc. hædhæ (hedde), rænæ (rene), græn 
(Gren), foræne; 1539 hæden (heden), Vedel: udlædt 
(udlet); med ? og i f. ^•. Flsb. (winstær) (venstre), 
hinnæ (Isl. henni), thinnæ (denne), wintæs, 1321 en- 
gilsk. Hdsl. Skippe .Skjeppe, Fællit og Fellet, Torig 
og Toreg (Torv). Th. D. rør in dis og rørindes, herrith 
og berret. St. Kn. in og en (end), Luc. 1 i j e t (lejet) ; med 
i for e: Flsb. skr. ie (Isl. ei) : ien (og ieen), iet og ient, 
gien (f. gen), mi en og men (Men), mieræ og meræ, 
bien (Ben), stien (Sten), giet (Ged), hietær (Isl. at 
heita) ; dog kan i undertiden staa for j, sml. skiep (ogsaa 
skip) Skjeppe, og maaske: skiethæ skete; Hdsl. di f. the 
(de), Tb. D. thi i, it (ét), St. Kn. hi el sum (af Isl. heill 
Held), twidrecht; — 1529 wijd (véd); kort i: J. L. 
ænki (Isl. ekkja), werri (en Værge, sml. Isl. at veija); 
Flsb. kirki (f. kirkjæ Isl. kyrkja), Hdsl. Kiercki; Th. D. 
beggi (Isl. beggja Ejf.). — Med Hensyn til Overgangen t 
med Bilyd, synes denne, af samme Gninde som ovfr. u af 
o (§. 76 Anm.) ikke at burde betegnes med en selvstændig 
Vokal, men kun med , , for at adskille Overgangsformen 

.1» 



36 

fra de Former, der oprindelig have i; hvilket ogsaa gjælder 

for i af «' (§. 78. 3). — Med a for e: J. L. ae (Isl. ek), 

fiarthing , sk i al næ d og s kel nit, nag hæl (Negl), fram, 

starct, lass (Læs), hwart: Flsb. last (Læst), Hdsl. 

sialf og sielv, anss og æns (ligesom, Isl. eins), skialligh. 

Th. D. anten (enten), (St. Kn. almachtigh, fangcel): 

Luc. alier (eller); 1508 ba-hawthe behagede; med ø, o 

for r og e: .1. L. gømæn, Flsb. i gømæn (gjennem), Flsb. 

miøl (Mel), svøn (Svend), St. Kn. t hø lig (deslige, Jsl. 

[)vilikt) ; H. H. thom (dem) og Luc. tom: H. H. giinum; 

smi. Luc. møghel, møghet (f. megel, meget, Isl. mikill, 

mikit) og Ærø: den mojle (megen); P. L. ncimmer (næm- 

mer) ; 1524 loffne (leve), I)n. S ovn Isl. svefn. — Med 

Als try sml. ældr. Dn. thry (J. L. o. fl.). 

§. 80. / vexler L med e: Splend Angl. Als [Splind Vrn. 

Splint), hjHs Als Nrhrd. (hilse), hlhid Angl. (blind), BJelk Als 

{BjiW Bjelke); med é: Fjett (Fidt eller Fedt), Thiff Mis. (Ting). 

Venk Nsm. (Vink), Fesk Msm. (Fisk) ; KJerk' (Kirke), SkJeUing 

(Skilling); hels\ Angl. Als Sndhrd. hjels (hilse), samt i det ubst. 

Kjo. (Hunk. og Fællk.) og Bojningsendelsen : -m for Isl. -in; i 

Hms. fekk (tik). 

2. med æ: dræste Ulvb. (dristig), nækev Angl. (sikker); fægt 
Angl. {fgV fegte) ; kort i: ælåv Vrn. (?7ayr, imedens). 

'^. med ii: Mjolk Angl. (Mjilk); vojV Angl.. vmvV Als (vifte), 
mosf* (miste), og i de fleste Sprogarter foran tt\ v\\ i Drowt, 
Rowt, Skrotet (f. Drift, Rift. Skrift), S/fwi-rY Angl. (Skrifte); med 
(kort): møtt (midt). " ■."■■,.. 

fil 11^ Enkelt mærkes, med o: hmni Hrs. ligget; og med //: 
Aiigl. stjynnk (stinke). 

/ ombyttes 1. med e: i)«tf' Hms., tv^ Angl. (vide), re.t' {se) Isl. 
riså (Dat. reis), EfdYrii. (M Angl. Ild), Kjeld Angl Nsm. (Kilde, 
Briind), fit' Angl. (t7f Rnd. Ulvb. ikke); kort i: ef'j dwer hsg. (iQor), 
samt i Afledsendelserne : -e, -te, -efe (f. -ig, -lig, -elig) : dygtr, 
nære, tiUe, dejle, lykkele (f. dygtig, nærig, tidlig, deilig, lykkelig; 
med é, i: K^jell (Kilde, s. fm.), Gjeft (ni. Foder, af give), sef 
(»f Angl. sige); Stef (Stige), Vinner Angl. {Vinni Lsg. Hms. 
Vindue); o.,' i Rnd. i de nævnte Afledsstavelser : tørste, vkynné, 
fmle, venh , wiUelc, onkefé (f. tørstig, o. s. v.) ; i Sto. nt/', df, se 
(mig, dig, sig) ; Hms. gjekk (Angl. gikh). 

2. med a: a/fer Als (ivrig, om Hesten); Angl. ame/l (imellem), 
adåv) (i Dag), amorn {imojin Trnl. denne Morgen). 



M 

3. med cb: Fæl Lsg. (Fil); kort i Vrn. Hmr.lL a'//«/t, åmor 
(Angl. ogs. ådaw s. ovfr.), f. imellem, igjen, imod. 

■s 4. med y: fyl og fil Lnh. (faldt), ^wyn Lab. (^vin), «;y(;r' 

Angl. (vige), kort y foran i« og uu i de fleste Sprogarter: gyioen 

Rnd. Lsg. {ginn Hms. given), Syvv Als (Siv), <7y<p«, i-ytc, Knyw, 

blyw', dryw^ (Mis. (/wc/"*, Dw, Knirn, bliv', dnic'), saa at yw og 

;/*ir vexler med iw. 

' med o: Skovot Angl. (Skifte); med *> (kort): Suon Hms. 

(Sviu FIt.); trøæes Skg. (trives); mø»« Aarh. (miste), 

Anm. Lyden af t som I i Lnb. iSi^, nil{d, lille, samt i: A^/^e, 
iutt (hitte), mitt (mit), di«, iitt, er vel kun en Udtaleform, 
og disse Ord skrives derior rigtigst med 1. Former i det 
ældre Sprog med f. for *: Hdsl. Kiercki, Skielling. 
Fld, feck (og tick), Th. D. berck (Birk);— 1321 engin 
(ingen); Luc: hemmel (Himmel); for i: FIsb. giek (o: 
gjekk); 1321 sek (sig) Th, I), segh, blotheg; Luc. og 
l.')39: meg, deg, seg, Luc. keldhæ (Kilde), seynæ 
(signe), 1484: seyæ (sige); e for t: J. L. seghæ (sige); 
IL H. eeld (Ild), 1484 wede og l.i29 vede (\ide); 1524 
e sonder (isonder, istykker). Med $ej\ Stef sml. Ærø: 
seje, Steje, veje (vie). Med a: Luc. ammoth (ogs. 
aamoth), 1484 amoth (imod, Isl. i moti og å moti). Med 
y: St. K.n. gylde (og gilde), ylle (ilde), gyver (giver), 
rynesch (rhinsk), (dryk, Urik, Isl. dryck), eky (f. ekki) 
scyldygh, Luc. tydh, twylæ, aldry, monyu, dog er 
y vel her oftest kun en Skrivebrug for i; fremdeles foran 
w: St. kn. fyrtyw og fyrtiw, "Luc. rywes, gryw» 

■L (Griffer); med ø (o): Luc. mustæ (miste). 

i §. 81. o ombyttes J. med o: .tmin', snør, gjor (smore, snore, 

gjdre), ma Vns. (miij meget). Host Als Sndrhrd. {liiist Hms.); 
overalt foran et euestaaende g: Log, Rog, Høg (l)n. Talespr. især 
Sjæll. og Øerne: Loj, Roj, Hoj); kort i Bagger (Talespr. ofte: 
Bbjer), Sønnda (Sondag) ; Lnb. Søwn, Down, Lown (f. Soton, 
Diiwn, Lown); Lnb. Tøir (Tdw, Toj) ; iovrigt med alle Selvlyde. 

2. med y: }'«•«' Lnb. (Gins, og OJs Angl. Vrn. Als), nytp* 
hob. {novv Angl.), Ywn Lnb. {(kon Ums. Lgkl., Own' Vns., Ojn' 
Angl.), Angl. Ty, by', fony {Tbiv, how\ fonow'), Ti}r (lojr s. §. 

■ 77 u 4), Ytv\ Vrn. V, Als Ve (Ow), hyer Vrn. {hOwer h5jre), 
pAogl' dry, hy, Lnb. dryw, hyw (driiw, hdw)^ Bynn Angl. (Bån, 
B5m); ytvle .Yngl. (og owle overmaade, bl. 5flugr, sterk, fast). 

3. med i: Angl. sniffel {snotvl'). 

4. med «: Mis. Ren (f. Riin, Træart), Ji^n [Bån) drem Nsm. 



(di-6inme) ; hyppigst med c: Sfu Vqs. lims. Mis. (Son), iJettere (f. 
Dollere), Tejer (Tojer, af kartet Uld), Ben Nsm. {Bon Born), Ftl 
Nsm. {Fiil) RMder Nsm. {Rodder Hms. Korr«r Angl.), Fedder Mh. 
Hvlb. {Fodder Hms.), Z>-^j Nsm. {Doj Lnb. Aarh. Hms. Dynd), 
især i Mis. mrj {moj Hms. Rnd. Lnb. Isl. mjok), B^]/ (BSj), Smer 
(Smor), HJenn {Hjlinn Lykl. Hjorne) ; foran w: Mis. Hew, Ews' 
{Hbw, Ows"), Mis. Rnd. Sewn, Klrwer {Sown, Kihver), hewV Mis. 
(hovle) Nsm. En (On Lsg. Om); Mis. Nsm. knftc (knSw), Leu 
Nsm. {Lfiiu Lsg. Vand til Brygning, Isl. laug) ; samt i Overgangen 
Mis. Nsm. hlhc {blow), Brev: (Brow) o. s. v., se §. 79 /- 6; Ewler 
Mis. (Vrd. Ovter, Urter), og i -eJ for -iil : Bassel, Angl. Errel, 
Resel o. s. v. 

5. med æ: Tæm, dæm, Sæm, d'ni Hms. ttnd. Mis. (Tomme, 
d6mme, Som, om), Dræm Knd. (Drom); især i Mis. Dier, iår, fær 
(f. Dor, ifir, for); yræn Mis. Nsm. (gron). 

6. med a: nagen Vrn. Angl., naggen Hvlb. (niiggen Lnb.), 
lavve{n) Angl. (lojet), især foran ?•: Ddr, Når, fur {Dcir, Nor, 
for); star' Lnb. (storre), Årn Lnb. Orn, Bdn Ulvb. {Bon); og i 
Overgangen: krav) VI. {krow). 

7. med m: Ham Angl. {Hjonn Lgkl.); (are{t) Rb.*) (hidsig, 
Isl. orr) ; itdirn.s-) Rb., Deans Vrd. {Dorns, Dons Trnl.). 

8. med o : Noggcl (et Nogle), Oicsling Vns. {Osters), Lmcda 
Hms. {Lliwerda), plmv' {plof V^rn.), Boj Ulvb. (/iq;By), 6<v Angl. 
(bdj Hms. bød), O^er Vrn. {Ojer Angl. Isl. æbr, Blodaare) ; kjowt' 
Hms. Lnb. (/f6;;7' Vrn. Lglkl. Angl. kwvl' Als); Aabr. By: StowV 
(Stovle), Dowl {iMiwl Lnb. Vrn.), Lnb. noggen og nbggen, Lojer, 
Trof (f. Lojer, Trof) ; Rnd. Hms. mdwU (Angl. miijJe mulig), 
Torre Isl. torf {Thrre, Torv), oivJe Sndv. (Angl. fhcle, s. No. 2. 

9. med w: surer Rnd. (f. sorrer f. sorrer, sørger), Luerda Thi. 
(Lowerda), LV Vns. (Ojf«' Angl. Als, Isl. ox); dru Nsm. (droj, s. 
§. 77 u 4) ; kort i Vns. drutt {drotcf drøfte) ; uuJe Angl. (og 
owfe s. No. 2). 

vexler 1 . med o : .driiggen, nhggeii, Oster Lnb. (strøgen, 
nøgen, Øster); lijjs Hdsl., los Vrn. (løs), Bogger Angl. {Bøgger); 
foran tt': owrig Lnb., oirest, Hbader (øvrig, øverst. Høveder). 

2. med y, langt, ofte med Bilyd af e (o) : smyg^ Vrn. (smøge), 
stri/^ Als (strøg), Bry'' Angl. (Brøde) ; — Hy Hms. (/y*)), Angl. 
Ny, bly, ty (et A'orf, blød, tø), Gry (Grød), Sye Als (Sø), kyov 
Lnb., %o7' Als Nrhrd. {køf Als Sndhr.), Hyst, Yg Als Nrhrd. 
{Hø8t, Øg Als Nrhr.), og i Almindelighed kan bemærkes, at Als 

') s Molb. Dlal. lex. ** srastds. 



W9 

Norreherred har y i de Forbindelser, hvor Als Sønderherred har ø, 
og svarer saaledes i forste Henseende nærmest til Angl.; foran r: 
Angl. Als Nrhrd. : Yr, gyr' (Lnb.), hyr, hyr, (Als Sndhrd. Vm. 
o. fl. Or, gor og gjør, hør, kør og kjor): Angl. Ryr, myr {Ror, 
mør); ligel. Kf/er (eller Kyr), Angl. Als Nrhrd. (Kyr), Hms. {Kør 
eller Køer Als Sndhrd.); kort i: Byile Lnb. Lgkl. (Bølge), Tynu 
.\jigl. Als (Tonde), Bynner .\ngl. AU. Hm«. (Bønder), Ysant Anjjl. 
Vm. (Oxne). 

3. med /: Mis. mirk (Isl. myrkr), :<isier (Isl. systir), fille (Isl. 
fylgja) ; Timmer { Tommer) idet andre Sprogarter og Dn. her have 
ø: mørk, .Søster, følge; i Overg. Mis. Binner {Bynner, Bonder). 

i med r: Mis. (Nsm.): ff>st. Hest, seg, her, fer, feer, rer' 
(ftfnt. Høst, hør, for, føer o: føder, rør). El Nsm. (en 01), frmdl. 
Mis. Rég, Néd (en .Vod), Brti, ré, Ké'ér, Svév, dé (Røg, Né, rø, 
Kifér, Svøv, dø)', Svev" Angl. (en Svøbe). Med é: Ken Mis. 
(Køerne), Flejen Mis. (Fløden), Lnb. h^'vver (løvver). 

5. med æ: lav Lnb. (løv, løbe). Fra- Rnd. (Frø); Mcenien 
Nsm. (Mønningen), Sabi Nsm. (Søby). 

6. med o: Lov (Løb), Lof Angl. (d. s.), lovven Lnb. (løbet), 
ifo<7 (Møg), snott Aag\. {snott lims., snydt), strogyenÅls (strøggen); 
med o, i hor' Hms. (hørte); Sjo Angl. (SJ6 Hms.). Sjeldnere med 
Ol : S/fiia Angl. (d. s.); med n : Angl. Bulle (Bølge). 

Anni. Forholdet imellem o og o (s. No. 1) er i Jydsk i Grun- 
den det samme som imellem o og o, é og e, o. s. v. og 
horer saaledes til Udtaleformerne (s. §. 29, smi. §. 69), 
men er medtaget her, af Hensyn til .Vf\'igelsen fra det 
dannede Talesprog, og saa meget bekvemmere, som hver 
Lyd har sit bestemt udprægede Skrifttegn. Former i det 
ældre Sprog med y, for ø, Dn. o: FIsb. ygh (f. øghæ Oje), 
rymmæ (romme), St. Kn. hygher (f. høghær, hojere) : 
med o (6) for (Dn.) o: J. L. loghærdag; for (Dn.) o: J. 
L. torf (Torv). Med Lnb. lovven, sml. Ærø: lovven. 
Med é for o: 1539 Temmelfinger (som f. Tftnunelf. ældr. 
Dn. thumælf. Isl. ^mmalfingr); med e f. ø: Po.stil 14. Aarh. 
swept (svøbt), sml. Ærø: svpve (svøbe). Med æt', ø: 
Flab. læp (løbe); sm}. Ærø (Mrstl.): le yver (løber). — 
Med / (Dn. ø): J, L. tim bær (Tommer). Hdsl. Sinnen 
(Sønden); med ø — æ .sml. Sæby og Søby. 
$. 82. y vexler 1. med i: dipp Hms. Aarh. (dyppe); dripp 

(dryppe), rist' (ryste), Utikk Rnd. Mis. (Stykke) ; især i Mis. Nsm. 

JMng' (Dynge), Ung (Lyng), sin"' («:ynce), J.ikk (Lykke), frikk 

(trykke), beginn (begynde) o. s. v. 



40 

2. med ø: søn Angl. (Isl. synja negte), So)i.d Angl. (.Synd), 
J.øitthus Ulvb. (Lysthuu.s) ; med o: Sndv. rojt (rykket), triijt (trykket) ; 
med »V: sputt Vns. (spytte), Als luste (lystig); — Fitr (Ff/r). 

3- sjelden med o: t,ott Angl. (tyktes); med æ: ./Jn/c Mis. Rnd. 
Hvlb. (Ynk); med a: Angl. Stjamp (Stymper). 

y ombyttes ]. med i: Mis. (Nsm.) Bi (By), Grin (Gryn), Fir 
(t\r) ; m (ny), sig (sf/g), Hiv' Angl. Vrn. Als (Hyrder); kort i: 
Mis. Btg (Bi/ g), Nsra. Å7.s' (Kys); og foran w: Mh. sitv (syiv), Tiw 
(Tyw), Dlwr (Dywr), Lhrs (Lyns), samt i Overg. Mis. Nsm. Liv 
(Li/io), Knhv (Knyw) o. s. v., s. §. 80 i 4. 

2. med /?: Nsm. ne/fe (nylig), samt i: Skej (Sky), Hhy Bly, 
s. und. Brydning §. 119, 1. 

3. med o {=-- //) : kjøss (kyss), nørreJf' Rud. (nydelig), jløtt, 
snøtt (flydt, snydt); med 6: Hdll Angl. (sml. Baghbl Aarh.) Isl. 
hylr, Svelg, Dyb; og i Overgangen: fior*; Angl. [styw, stiv), Skovvt 
Angl. iSkywt', Skifte). 

4. med n: hul- Angl. (hyle), Nsm. -lude (eller Ivjde, Jyde), 
Hurer (Syrer); og i Overgangen: Aabr. By: Lu (Lyw, Liv), Kmi 
(Knyio, Kniv); kort i: Kriif Angl. Als {Kryv), Skug Als (Skyg''), 
KjuwU Nsm. (Kywling); og i Overg. Bulle Angl. (Bylle Lnb). 

5. med o: lljor Aarh. Hms. (Hyrde); med b: .jovrer Als 
(Ywer, Angl. Jywer, Isl. juf'r). 

Anm. Lyden y høres i Lnb. j'yll (fylde), HylJ (Hylde), Tylt, 
Bylt; Angl. bygger, men at skrive disse Ord med ø synes 
dog ikke nødvendigt. — Former i det ældre Sprog med i 
(i) for //: Luc. stirke (Styrke), tikkes (tykkes, synes), 
listælicht (lysteligt); 1529 stick e (Stykke); med i for 
y: Hdsl. birth (Byrd); Luc. miræ (Myre), stiræ (styre), 
tik (tyk), s kild (skyld); 1524 trijg (tryg); Luc. iu i: 
lius Lys, spiudh (Spyd) er vel kun en Skrivebrug for y 
(i 4- u o : y). Med rist' sml . . Ero : riste (ryste) ; med 
Skug Ærø Skugge. 

II. fledlyds-OTergang. 

. 83. I Henseende til Medlydenes Overgange kunne disse 
deles ligesom Selvlydenes i Overgang ved Bortfald og Tilsætning, 
og Overgang ved Ombytning. De behandles efter de tre Medlyds- 
klasser: Ganebogstaver, Tungebogstaver og Læbebogstaver (s. §31). 

a. Bortfald og Tilsætning. 
§. 84. k og g bortfalde i Forlyden foran n (s. §. 49): nap 



wt 



n 

(t. kiåap), Mst (Gnist), jii Augl. Lgkl. Tru. (guide); torau /: 
Rntl, iiminer (gjenlyde) Isl. glamra, glumra; glymr (Gjenlyd); 
foran t\ i: «'ifcVns. (f. kicik rask, Isl. kvikr). I Efterlyden bort- 
falder k og især t; foran n, undrt. s: drain Hdsl. (drukne), t/«' 
V^ns. (Øxe), Scan Lgkl. (Sogn), Ran Hms. Vrn., Rtpn ^Vls, Ren 
Angl. (Regn), I/mih Vns. og M.on Aarh. (Isl. magn), woner Fss. 
(vaagner), f)n Ums. Nsm., Fun Angl. Vrn. Hdsl. Vun Als, Won 
V'us. (V^ogn), J)én Rnd. Vm., Z)(u Hms. Mis. Angl., Din Als 
(Degn); k, i Boj n in gen: Angl. tozt, Nsm. tof (takle), Angl. 
truit (f. trak te eller trækkede o: trak), strait, Nsm. stroC (f. strakte), 
Imt Angl. (f. lakte o: lekkede); foran » i: Us* Vns. (Oxe); af 
ffc i Slatningen: Dorens eller Dorns og Dorw Tml. (AJs Don«, 
.\jigl. Nfr. DSrnsk Stue); at k og </ bortfalde af rkt, skt, nkt og 
;i<7<, l<jt s. §. .'i3. Hyppigst bortfalder g foran 1: Ul Lgkl. Hms. 
Aarh. (Ugle), KuV (Kugle), mol (eller moel) Angl. (f. møgl f. 
mHgel i Bet. megen); efter r og / af Stammen: Wål (Valg), Sal 
(Salg), $(pi (sælge), spor (sporge), swcer (sværge), ligl. Wolbor- 
Aute.n (Valborg-A.); af ng i Bojningen: long — lont (langt); 
imt>llem to Selvlyde: Futd Lgkl. (Foged), ien (egen), hyer 
Vrn. (f. hyger, isl. hægra), nuer Rnd. (f. noger, ældr. Dn. noghær 
Nogle), Luerda Thi. (f. Løgerdag), moel Angl. (f. møgel) s. ovfr. ; 
ligeledes naar e er bortfaldt : Li' Angl. Vrn. (f. Lege, ældr. Dn. 
leghæ, en Leje), Pi' Trnl. (Pig" Lsg. Skjort), si' Angl., se Vns. 
(sige), ny* Vrn. (f. nøge, nftje), fony Angl. (Td. vergniigen), T 
Anwl., Y"r Als (FIsb. Stdr. ygh, Isl. auga), by"* (f. byge, Angls. 
bygan). K bortfalder undertiden, og g ofte^ naar de skulde staa 
enlig efter Selvlyden: a og « (f. ak eller ae og ek eller eg, 
|eg), Rnd. fé, gi (f. fekk, gikk); — Ddi Lsg. og i: -da, -då eller 
df-, -de (Dag) : Sønnda eller Sønnda, Midde (Middag), o, Lnb. Ulvb. 
o (og), Kn (Krig), IV Angl. (Ndsx. Dtm. Tyg, Isl. tygi), hf, Angl 
Vrn. (f, hyg, ældr. Dn. høgh, Angls. heah), dry Angl., drå Nsm. 
(Isl. drjiigr), Tn Rnd. (Isl. baade: tog og t6 Uld), i Verbal* 
formerne: ta (f. take, tage), to Rnd. (f. tok, tog), sldi eller $16 
(f. slage), og slo Angl. Vrn. (f. slog), Im og lå (ældr. Dn. lagh, 
lagt), sai og så (ældr. Dn. sagh, sagt), Vns. plø (f. pløg, Isl. 
plægja); fremdeles i: manne (ældr. Dn. manægh, Oldsx. manege, 
Anglsx. manige, Oldfr. monnege, mange, eller s. §. 129); i Sted- 
ordene: mé, d^y sé (gi. Dn. meg, seg); endelig af Endelserne: 
-«, -li, -eli, eller -« o. s. v., -é o. s. v. : dyrti, dorli, grummelif 
o(; dygte, fmlé o. 8. v. ; ligl. i: Himmere Angl. Himmerig. (Maaske 
npsaa edru Nfr. æt)erig, ædru, hører herhen). At g er stumt 
imellem i eller « og > s. §. 33. — g tilfdje« i: Htoonnig Skg. 



42 

(f. Wonni Vns. Orne); dop (Isl. |i6, dog, eller </ er beholdt, smi. 
Td. doch, s. §. 152.)- 

Anm. Til iV/9« svarer Luc. nist. Med Bortfald at k i Efter- 
lyden forekommer Luc. totæ (tyktes), af (^ i Flsb. høtitli 
(f. høgh-), Th. D. ladhe ((lagde), forfuldh (-fulgt); Luc. 
foran /: fwlæ røst, dyther (af dygth, Dyd, Isl. dygb) ; 
efter r og /: J. L. (opr. ./) : .s vær ær (sværger), sælær 
(sælger) Isl. sverja, selja; ogsaa i: fulde fulgte, Isl. at 
fylja) ; Luc. bieræth (Bjerget), Uns. Tvs. s pors ma al, 
solde (solgte); imellem to Selvlyde; gml. Dn. fluæ, 
tiæ, siæ Isl. fluga, jiegja, segja, sml. Dn. hue Isl. huga, 
Bue Isl. bogi, Vindue Isl. vindauga; enlig efter Selv- 
lyden: Luc. hw (Isl. hugr, Hu), ælsku (f. eiskog, Isl. 
elskugi), af Endelsen -ug (Isi. -ugr, Dn. -ig) : Luc.werthw 
(værdig), t ør stu (tørstig), skuldu (skyldig), samt i: aldry 
eller aldri, aldræ (aldrig, Isl. aldreigi, eller aldrei, aldri). 
— 6^ er beholdt i Hdsl. antug, Th. D. antugh (o: én 
af to), J. L. antigh og anti, enten). — I Skriftsproget er 
;j bortfaldt i: Sti (Isl. stig). Kvie (Isl. kviga), vie (Isl. 
vigja), tie (Isl. ^egja), og ofte i Talesproget. 
§. 85. j bortfalder undertiden i Forlyden: yicl (t. Ji/wf, 
Jul); Ytte Hms. (Juta) ; efter en Med lyd foran æ, e: Tær Angl. 
(Tjære), Sæl (Sjæl), stæl Hms., steV Als (stjæle), sæt Angl. Vrn., 
set' Als (sjette), /ær Angl. (f. fjær Qerde), ten' Angh (tjene); ogsaa 
foran andre Selvlyde: stål (stjal), stollen (Mis. stjollen). Polt Angl. 
Vrn. Als (Pjalt), Ham Lnb. Horn Angl. {HJonn Lgkl. Hjorne), 
Dewl (Angls. deofol, Isl. ditill og djell), kinn (Rnd. kjenn), M.» 
Lsg. (Mjød, Isl. mjobur), ifyicer Lnb. {ifjower)', i Efterlyden: 
Årbed (Arbeid). — Det foran sættes ofte c i Begyndelsen af 
Ordet: jf-n (én), ,/env (ens, enig), jenne (ene), Jcnning (Enebær), 
Jég (Eg), Jhldcr (Edder), Jer (Eder), Jfrrik, Angl. Jerk (Erik); 
ligl. Jæm (Vrn. Em Damp), Jæl {.El Mrs. Thi. Iling, Byge), 
jower Angl. eller Jewer (Vrn. ifre, Als aff'er, s. §. 80 i 2), Jyv-er 
Angl., Jiiirer Lgkl., .lovver .\ls (Ywer), jyicsen Vns. {owsen, Vrn. 
ysne, tyregal), jøssel Mrs. {øssel Thi. forvirret), Jywle og Juwle 
Angl. (ogs. ywle, uwle s. §. 69. Anm.). — Det indskydes ogsaa 
efter andre Medlyde end k, g,h (§.47), især foran e: mjest (mest), 
sjet Lng. (Angl. sr, Hms. nt seet), sJH (selv), SJelhund (Sælhund), 
djem Rnd. (dem), djerres (deres), TJelt (Telt), Mjél Vrn. Als Mjol 
Angl. {.Mil, Mel), Mjilk (Mælk); fremdeles i: hjalt Hms. (halt), 
Hjor' (Hyrde), Stjbnk Angl. Lgkl. (Stank), Stjarnp Angl. (Stym- 
per), tjums Vns. (f. kuns, kun), fjyw'' Angl. {tyir' tyve), SJø ilms.. 



m 



43 

Sjaid Angl. (T^nj. -S/yn Ilni>. (Syn), y./nnes {synes), ftjyng' (synge), 
eller med y: Lnb. 9i/ønne» (sjiies), Lyiimj (Lyng). 

Anm. I det ældre Sprog er j (i) foransat i: jen (ien, én), 
jeth (ieth, ét), jene (ene), jak, jæk, Dn. jeg (ældr. 
Dn. ak, ae, ældr. Isl. ek) ; Th. D. (diegns), hiemmelige, 
siælf, di er i s og theris, St. Kn. sjelef; U. H. mi alk 
(Mælk), meer (o: rajør, Anglsx. e f. >, mør) ; Luc. dieris, 
di el le (dele), .*ijal og sjæl (Lsl. selr), eller y: Th. D. 
dyeghen (Degn), Luc. myeen (mene). 
§. H(j. At h er stimit foran ./ og v i de sydlige Sprogarter. 
§. 35. — /t for ansætte s i: hel/cr, hej'u .Vis hé (eller), h&fes 
1 t^en ellers); hør^) Rnd. (f. ør nænsom), howelé Fss. (Sndv. 
'wfr s. §. H9. Anm.), HamhvetVns. (ældr. Dn. anbuth, Knæhase) ; 
lljmchld (af jage, Hastverk), Muonnig Skg. (f. Wonni Orne) ; 
Ihnmsel-) (f. VV'oiw«/, Vansæl), hwell^) Mrs., htnalh Rb. (Isl. 
valdr, smi. vældig). 

Anm. h er bortfaldt i J. 1.. w a t f. hwat; foransat i .1. L. 

heghæn (f. eghæn); Hdsl. heller (f. eller). 

§. 87. / i Forlyden bortfalder i det bst. Kjo. « og « 

(Uld.sx. the, Anglsx. |>e, Oldfr. thi). 1 Efterlyden bortfalder t i 

Vfledsendelsen -et, især i de vestlige og sydlige Sprogarter: Lnb. 

fjallt (tjollet), mifølle (melet), Vrn. utoinpe (stumpet), tvære (f. 

tværet, tvær), Vrn. ys^ne (f. ysnet), Rnd. smorré (smorret) ; ligl. i 

Vngl. l.owne (Levnet); samt af -eret: sennere, stennere Angl., 

^iennert, stjennere Hms. (senet, stenet), ligl. grynnere (grynet); 

tf enkelte (Jrd : bst. Kjo. Intetk. Nsm. -e (-^t), ubest. Kjo. Intetk. 

(et); de (det), 6, Lnb. o (at), te (Oldfr. thet, Angls. l)ætte, at, 

sml. Lsl. })at), æ-f6y (Angls. æt-foran), spå (se) Td. sich sputen, 

Engl. to speed; Pa Nsm. (f. Patt Patte), Angl. Næ (Nat), Kair 

(et Kort), fffffjæ (forgjette), Wars^kav Rnd. (Værtskab, Gilde), i 

\u« (i Aftes); ft i: i Åg (d. s.), f tiltojes i: sint Vrn. (af sin 

tiller sinn siden), Dirt Nsm. (Dyr), Ast Als, AJst Aarh., Ost Tml. 

(As Angl. Isl arss eller rass), fejt Rb. (Als fej, Nordengl. feg, 

»ml. Anglsx. fæger, Isl. fagr. Om Bortfald af / i Bojningsendelser, 

8. under Forandringer. 

.\nm. I det ældre Sprog er t bortfaldt: .J. L. tuf (f. toft), 

KIsb. n (at)j Loc. mak (Magt), werskap (s. ovfr.). Med 

fle smI. Dn. de efter Udt. for: det. 

§. 88. d bortfalder hyppig, naar det skulde staa enligt 

efter Selvlyden; af Slutningen, f. Kx. vé (véd), tné (med). 



') •. Molb. DUI. Lex. *) snistHs. ') tmdstdt. 



44 

hwa (hvad), stå Rnd. (stod) ; sædvanlig i torskjellige (Jrd i de tor- 
skjellige Sprogarter: Blai Lsg. (Blad), glm lims. (glad), rdi Elms., 
drca Angl. (Sv, Nrsk. rad, Isl. hrabr, Anglsx. hra&e, sml. Engl. 
rather hr. Gr.); Ro (Raad), Tro (Traad), /.// (Lyd), Ti (Tid), ré (rød), 
ræ (ræd), lo, Angl. la (lod); go og Und. gii (god) i Sammen- 
sætninger : go eller gu Dåw, go Awten, go Kml, go Vej ; Ve 
Vrn. (Ved), a (ad), å Angl. (ud). Angl. hi (hid), Skå (Skud), 6 
{od), så (sad), sfejø (skjød), .s/iø (snød), mce (f. mæde, Anglsx. 
metan, maale, sml. Isi. meta, vurdere). Bortfaldet finder Sted 
især i de sydlige Sprogarter. (At e træder istedenfor d etter 
en lang Selvlyd s. §. 72). Fremdeles bortfalder d imellem to 
Selvlyde, hvoraf den sidste er e: Foa'ér, Vrn. Faer (Fader), 
Mu^er (Moder), Puir (Foder); Broer Flt. Broer (Broder, Brødre, 
Sv. broder), muen (moden), umsier Angl. Vrn. (omsider); ogsaa 
hvor e er bortfaldt: åtoa Lsg. (Stade), Lea (Lade), 6o' (baade), rt 
(ride), bré (Isl. bræba og breiba), 6«/' (byde), ræ (Isl. hræba), Angl. 
u* (ude), Ga' ((ri-zfrf Gade), hje' (hjedd) ; at" dr i: Tyr (ældr. thjudr, 
Isl. tj6(br), Ugl. i bær Angl. (bedre), samt af rd: Waren, Angl. 
Væren (Verden), fære Angl. (færdig), wari (værdig); foran k'- 
Bøker (Bødker), Sneker (Snedker). D er aldeles stumt efter r i 
alle Sprogarterne og kan derfor bortfalde i Skrivningen : Ur (Ord), 
Uret (Ordet), Bur (Bord), Bur (Borde), hor (haard), horer (haardere). 
Får (Færd), wår (værd); i Id og ud er d vel i og for sig stumt, 
men erstattes dog især i de vestlige og sydlige Sprogarter, med en 
svag e-Lyd (§. 37). At d bortfalder som Bojningsendelse s. und. 
Forandringer. — nd er bortfaldt i sto og stcå (f. stande Isl. 
standa). — d er foransat i Angl. drca; det er tilfojet i Vns. 
Dyd^) Isl. dy, Dynd. 

Anm. I det ældre Sprog er d undertiden bortfaldt imellem 
to Selvlyde: Luc. sien (siden), 1524 hween (Hveden), 
sml. J)n. Gnier af gnide, bie Isl. biba, tiere ældr. Dn. 
tither, Isl. tibar. — d synes at kunne udelades af Id, nd, 
især efter en lang Stavelse (Hond, Bond, Land o. s. v.) ; 
men da den særegne Udtale med i-Lyd viser, at man dog 
er sig dets Tilstedeværelse bevidst, idet denne Udtale fore- 
kommer kun sjelden uden i Forbindelsen af d og t med / 
nhU: Og n, bør d vel rigtigst skrives. Derimod kan d bortfalde 
foran t i de angelske Datider, af de sterke Gjerno. holt, 
ga{t, fait, bant, o. s. v. for: holdt, gjaldt, faldt, bandt, da 
/ her egenlig er en Hærdelse af d sml. Isl. halda — helt, 

' saaledes hos .Malseri. 




■i* 



4R 

5Jalda — palt. binda - batt f. bant. — Med Bortfald at 
et enligt d efter Selvlyden sml. Ærø : Ma (Mad), vo (vaad). 
leé (lede), \\'v (vide), op i Alm. Øbomaalet, ligesom ogsaa 
ofte i Talesproget. - At et bortfaldt d tmdertiden kommer 
tilbage ved Bojuing s. nnder Forandringer. 
§. 89. .V er bortfaldt i tø Thi. (f. «#»» forkort, åf tosarr 
(range). Det er tilfojet i: ft«r«n.<< (f. hUdden hvordan), hurv«, 
koTus (Rnd.). tjiim* (Vns.) kno. Strimmeh Angl. {Strtmmel), 
Kommerif (Kammer): m///«« Als o: nvlieg,! livor det vel er Ejef. 
mærket, sml. fa-lles (f. fælligs | ; ligl. i entes Sendrhr. (for inte, 
nller int' ikke I, s. §. 14(K 

Anm. Med tilfojet .« sml. J)n. kun.*^ og kun: imedens (Sv. 
emedani. 
§. 90. »• lutrttalder hyppig i Slutningen af Stammen: 
F/i (Par), To (f. Tor, Taar), e (er), tur (f. turr naar og nær), wa 
(var), /V, (for), hu (f. hur, hvor), tvo {tcor), J^ (Jer) djé {djer), 
htnh {hu'dr\, gjø (gjffr)^ tw' (være), fC (lire), ./»/VI. (f. Jnr Jord); 
Angl. ivf' (været), t«' (f. vur vorde), men erstattas ofte efter en 
lånt: Selvlyd med e (§. 72). Det bortfalder tremdeles ofte af 
Klersta velses-Ord paa -er: Dette {i. Dp-tter), Nette (f. Netter 
Nadver), F'me {Ftfier), Miie (Muer), tkce Rnd. (f. moer), ette (f. 
riter efter) : i Sammensætninger: Kalffu (f. Kalgor, Kaalgaard), 
AUni Rnd. (Alvor), Wo-Ha' Lsg. (f. Har. Vor Herre), og ofte i 
fiftjningsendelsen -er, iwer foran Ord, der begynde med en 
Medlyd, s. Forandringer. - r bortfalder især i de nordlige Sprog- 
arter foran Tungebogstaver, hyppigst i?: JHchn, Angl. Ban 
(Barn), Bon, l'lvb. Bur> (RorA), Gmn (Garn), .lån. Als. Jen (Isl. 
,m, Jærn). Kun (Kom), og Kun (en lille Del), Ttpt. (Tom), Tdsn 
Lnb. (Taam), Mn (Arne), Ilain Lnb. (Hjorae), Stjan" (Stjerne), 
Tuning (Tærning). Bjiin (Bjftrn), On Lsg. (Om); fremdeles: Åt 
(N.'^m. Art Ært), Hjat {Hjort" Tdr., Hjerte), tate Ngm. (P. Syr. 
tartig, nJidtiirftig), foran Endelsen f: rmt (f. rdirt rart); videre i 
Kml, Vrn. Angl. {Knl Karl), nt' Vra., oU Nsm. (aarle), fmle 
g), /xr« (perse); Håsel Lnb. (Barsel), huoaken Hnd. (hverken); 
ogsaa i ubetonede Stavelser: i Endelsen -w\in (-vura): piivtrun, i 
Kndelben -e« (-ers): liaiges (Bagers), Frammes (Freraraers); lige- 
ledes: eNen Hvlb. (ellers), Anne» (Anders), rg bortfalder i: Muen 
nb. Maten (Morgen), ,Jøen Al« (Jergen). r tilfiijes undertiden 
Slutningen: Krowr (Krosted). Vinner Angl. {Vinni Vindue), 
Kor Aarh. (Kaa, Allike), mest foran Ord, der begynde med en Sehr- 
lyd: Kinner (f. hinne hende), >*n7»«r (ene), is.« r i Anfk foraa in 



pii^ 



%t 



46 

Selvlyd: Kjo. ar Or (i'.itO. Aaret), manner Or (f. manne O.), ar- 
(koergor (a Isl. a). 

Anm. Bortal det at r forekommer i det ældre Sprog: J. L. 
æftæ (f. æftær), Luc. æ og ær (er); Især foran s: fnstæ 
(forste), fe sk (fersk), du vost elier w ast (f. varst, var). 
Med Jenner sml. J. L. enært (ene). 

§.91. I bortfalder af nogle faa Ord, især foran en Medlyd: 
fka (skal), vi (vil), ti (til); Id (//) i sku (f. ahuH skulde). 

§. 92. n bortfalder i: Kor Mrs. (Korn), Bar Thi. (Bcirn), 
Mol Trnl. (Sv. moln), ofte i: ka, Nsm. fe<n (kan. Mis, kam), mi, 
dl, si (min, din, sin), kjelle (kaad, sml. kjælen) ; i Nsm. af fcjo. 
Hank. ubst. t (f. in), og bst. -/ (f. -in); ogsaa i: Iloser Skg. 
(Hons) ; ng er bortfaldt i: gdu eller go (f. gange), fm eller /V> (f. 
fange), m Vns. (ingen), Hunne Als (f. Running), og af Endelsen 
-ing, -ning: Nsm. Elli (f. Elling), Grevni (Grebning), Hjemni 
(Fss. Hjemning Hjem); nn f. nd: ku (f. kunn, kunde); om stcri 
og sto s. §. 88.; ogsaa i: Ærik Als (Andrik o: And-rik); rn i: 
Jæ Rb. (Jærn), Basel (f. Barns- øl) s. §. 90. n tilfojes i: læn 
(Rngkb. læ Isl. Ijå, laane), forn Vns. (for, sml. til-forn, og Isl. 
forn Tlo, og fyrr Bio), ennon Angl. mnon Hus. (endnu), Angl. enc^dn 
(endda), samt i: Aarh. tm (f.U til), ven (f. fe ved) i Forbindelsen: 
tin-6 (til at), vm-o (ved at), ng kan betragtes som tilfojet i : Vonning 
Lsg. (f. Wonni Vns. Orne). 

Anm. Til læ svarer J. L. læ, lær, læthæ, læth; med læn 
Isl. lena, Dn. laane, for- lene; med kdi sml. Ære kai. 

§. 93. Af Læbebogstaverne bortfalder f i: m eller å, o, 
a, é Vrd. (af), ai (af o: a'e Bio. J. L. auæ eller avæ, N. M. Petrs. 
aufæ), eilet Angl. (Hms.. olleft), Lo Lgkl. (f. Løf, Angl. Uf, Isl. 
leifr, Engl. loaf), af Ift, s. §. 53. At /' tilfojes i Mis. efter iv: 
Jowf (jo), Jawft (Jagt), giwft (gift) er vel kun en Udtaleform 
(sml. J. L. aufæ f. auæ, Th. D. skowff f. skou f. skogh). 

§. 94. V eller w bortfalder undertiden i Forlyden foran 
o og u, eller smælter sammen dermed, saa at uo, vu, vm blive 
til u: rn (Angl. Vrn. Vi^n, Vns. Won Vogn), Ug' eller Ue Lnb. 
Lsg., Ugg Nsm. (Angl. Vug\ Aarh. Wog' Vugge), £/</' (Isl. vika, 
Angls. vuce), i}d VI. (f. wod vaad), »|nrf (Isl. vandr, Nrsk. vond), 
utter (vogter), ner Lsg. Lnb. (f. wcarer, varer, curam habeo) ; af 
Endelsen -vuren (f. vurn) i Nsm. hasseluren (hidsig); i Sam- 
mensætningerne: Nsm. Noatur (nattverJ)r), Unnenur, Mis. 
Unnenower (som af undanverl&r, Middagsmad) ; efter en Medlyd, 
især s: Sår Angl. (Svær), sor, soren (svor, svoren), sol (sval), 
mtt Als Sndh. (.w/;w«, Lgkl. swurt, Als Nrhrd. swatt Isl. svartr) J 



47 

fremdeles i : tim- og tn (Isl. tvau, ældr. Dn. tva, ^5%. tva), te» 
Angl., tøxser Vns. (Isl. tvisvar, Engl. twice), hifr og hu (hvor). I 
Efterly den bortfalder u (= Isl. og ældr. Dn. ^ af Stammens 
Slutning efter /, i mange Sprogarter: hal (halv), spj (selv), tol 
(tolv), Kai (Kalv), (iubl (Gulv); enligt (v eller «) etter en 
Selvlyd: ga (gav), Aabr. By: Knv (f. Knyw Kniv), Lu (f. Lyw 
Liv); imellem to Selvlyde: Hue Lnb. (Hoved), fremdeles: tø' 
Rnd. (Isl. tetja)'), \\y Angl. (flrve), ha (have); samt i: twiV 
(tvivle) *), jmit Skg. Rnd. (jevnt), haid og had' (havde), w i de nord- 
lige, og V i de sydlige Sprogarter foran sættes ofte Ord, der be- 
gynde med en Selvlyd, især o og u: Wol (01), Wog Lgkl. (f. Og 
Aag), Wonni Lsg. (Orne). Wos Vns. Ulvb. (Isl. dss, Aamunding), 
deraf: Vosborg, Wonnnda (Onsdag), WoUe (Ole); \^'umi (Orm), 
Wust (Ost), wiiss (os), og Angl. Vm. Vol, Vonnsda (ogs. Als), 
Volle; Vnrm, AIs Yarm', Fo»t, vo«»; Vm. Als vunnde. Angl. 
»mun/e- (underlig) ; sjelden foran andre Selvlyde : von«fr' Angl. (ønske), 
we.H9 N.sm. (os); tremdeles foran r: vrorr Angl., vrtnr Vrn., vrød 
Mrs. (rode), vraij Angl., vroj Vm. (Isl. ræba'), oraegal); vré (Isl. 
reibr). w og t' indskydes ogsaa efter andre Medlyde end k, g, 
h (§. 48), efter « i : Sxool (Sol), swolten (sulten, Isl. baade : sultr 
og svelta. Sult) ; efter t i : Tvunn Angl., Tvom Vm., Tvan Als 
(Tora). 

Anm. Former i det ældre Sprog med bortfaldt t: J. L. 
nkæ, ogDn. Uge; tøsser, tu (Intetk.) og Dn. to; (1509) 
hvo (hvor); Luc. twylæ (tvivle), hadhæ (havde); med 
und og sutt jvfr. Dn. ond, sort; iped Sor Ærø: S or; 
foransat Luc. vos eller wos og woss (os); 1524: 
w6nskæ, wunderlig. Sml. Dn. (dgl. T.) voss, og foran 
r: vred, vrang (Isl. rangr). Vrag (Isl. rek), Vrist (Isl. 
rist), Vraa (Isl. rå). 

b. Ombytning. 

§. 95. (janebogstaverae It og g ombyttes i Forlyden 1. 
med hinanden i: hnnvv Angl. Vm. og gnaw (gnave), Knavv Vra. 
f. Gnaw (Pibespids) s. §. 49. 2. h med t, og g med d, begge 
foran > i Vns.: TJyor [KJoer), Tjrlling {K Jelling), <JMfn» (kuns, jvfr. 
§. 85), hwittjen {hwikhen, hvilken) Djea (f. Gjea), djør (gj«r*), 
ø»$e$ f. Gjøa»e» (Jøsses! Jesu!), dji (gid); i Efterlvden med 



r 



') dnke, opholde; øller mauke for t*de, d. s., <. Molb. Dial. lex. *) Gmt nwn 
\u\ frå I»I. tvflt, som den oprindelfire Form, er r i „tTlrle" at betngte som tilfOJ«t; 
Hgl. f \ Td. Zweireln. *) af r&>i. porcun. s KfrilMon Lex. poet. Hiif. Mptantr. 



48 

hinanden, i: Sykii (eller Sykken) Angl. (Syggent Sndv, Sogn), 
Lik Lsg. {Ug, Lig). /.- \. med ,y og w; s. §. 111, 1., §. 112, 1. 
2. med «: itt og i« (//./.% ikke, s. §. 117. 119); g 1. med./ og w-, 
s. §. 111, 2. 112, 2. — 2. med d: manden {.pn) Angl. (mangen 
én); 3- med r: dyrti Rnd. (dygti). 

Anm. Formerne Sykri og Lift vise hen til de gamle: Isl. sykn 
(sykn dagr, ældr. Dn. sykæn dagh), lik jvfr. §. 152. 

§. 96. ; i Forlyden vexler med v, i: i^i'orn' Angl. {Hjiiren 
Vrn. Hjonn Lgkl. s. §. 81 Nr. 7) ; i E f te r 1 y d e n med w o g vv : iJiu n 
(Zo/n Angl. Vrn. Als). Ownog Ywn ((>/n' Angl. Vrn.), draw' {drej 
Angl.), Hawt' Vrn., savvt Angl. {sajt' sagtens), Smew'' Nsm. (Smoje, 
Slippe), ?*?/v/ . nyvv Angl. (noje), /Ici«/- (Angl. Vrn. foj), votwen 
Angl. (vejet), Mawt Lgkl. {Majt Hms.. Mejt Angl.), idet baade J 
og w staa for g a. §. 111, 2. 112, 2 — og omvendt w med// 
i de sydlige Sprogarter: Ojs' Angl. Vrn. Als {Y<a;s' Lnb.), Bojs' 
Angl. {Bows'' Vrn. Lnb.), n6>' Hms. {novt Lnb.) — lojt' Angl. 
(lowf), kojt Vrn. (kjowt kjobt), idet j og w begge staa for fe og 
p (Dn. f eller 6), s. §. 111, 1. 7. og 112, 1. 4.); derim. sml. Hoj 
(Vrn.) o: Hod, og Howed eller Howd, Isl. hotub. Hoved. 

§. 97. hj ombyttes midertiden med sj: Aarh. s/'/m (f. /i//m 
hjem), sit7p' f. hjilp' hjælpe). 

§. 98. Tungebogstaverne t og d \exle undertiden i Forlyden: 
Tau- Mrs. (f. Daw, Dag), Tw.«« (it-Lyd) Hms. {Dnnat sml. Engl. 
thust. Støv), dylle Trnl. («a7/e taalig); i Efter lyden, idet at et 
enligt d bliver til i: hit (hid), git (gid), léfNns,. (lod, curavit), 
i Dativ af de svage Gjo. -et f. -ed: gJfwet (f. gloued), spairef 
(f. spaired); og omvendt f til d: ved' {h\. vita, Sv. veta), hjedd 
(Isl. heita), erf Nsm. (f. ett, et), og i Almindelighed i -ed for -e« : 
bst. Kjo. Hms. Fored (Faaret), GfroUed (Gulvet), Rnd. Gilled 
(Gildet); i paapeg. Sto. som tilfojet: hrnr-ed (f. hmr-et har det), 
sier-ed (f. sier-el seer det) ; i Tlf. årred (arvet), luired (lovet), 
ogsaa i: hmf)d (Isl. haft); samt i Afledsendelsen -ed i. -et: Leumed 
Rnd. (Levnet), kolled (kullet), hjelmed (hjelmet); dd ombyttes med 
tt, i: Angl. Mittel (f. Middel), nd ombyttes 1. med nt i Ordens- 
tal: Hms. trottent (trettende), fjawtent (tjortende), 2. med ns, ligl. 
i Ordenst. Angl. trettens, fjuttens; 3. med ng: King (f. Rind, 
Skorpe, Isl. rinda, Td. Rinde, sml. Dn. Rand); engelangs Thi. 
(Luc. endælangs, langs med); nt vexler med nd. idet d er stumt: 
Vrn. mh[{d) (fr ment mente), hevd (f. hent hængt); ligeledes i 
fand, wand (Angl. far^t, vant fandt, vandt); it med Id: skjeld og 
skjelt (skilt); om t som Endelse s. videre under Forandringer. 
Det bløde d (&) og dd (b?)) i Efterlyden ombyttes 1. med r, 



49 

især i de sydlige Sprogarter; d enligt efter en Selvlyd, hyppig 
i Als: snr (sad), vér (véd), ur (ud), emur (imod). Bor (Baad), or 
(aad), bir (bide), myr (snyde), slir' (slide), flyr" (flyde), ogsaa i 
hor* (f. hod' f. had' havde), majer (f. mojed meget), undertiden i 
Angl. (hvor d hyppigere bortfalder, eller bliver til j) ; Styr (Stød), 
byr (bøde, fyre); foran en Medlyd (fc) undertiden i Angl. Bor- 
her (Bødker), Snerher (Snedker); dd, imellem to Selvlyde, 
hyppig i Angl. slirrer (f. slidder, slider), ligl. smirrer (smider), 
arrer (æder), strrer (sidder), snyrrer (f. snydder snyder), skyrrer 
(skyder), hjerrer (f. hjedder, hedder); Forrer (f. Fadder, Fødder), 
Norrer (Nødder), Rorrer (Rødder), Morring (Mødding), Tarrer 
(Tadder); trerre eller trorre (f. tredde eller trodde tredive). Als 
Lerrik (Læddik), Slarrer (Sladder) ; i lid. Tlf. af de svage Gjo. 
(efterat t er overgaaet til d s. o\-fr.) i Als loicer (f. Ibwed, lovet), 
s. und. Forandr. — I de nordlige Sprogarter er d kun undertiden 
gaaet over til r: vé^rRnd. (ene, og foran en Selvlyd, véd), MnsterYvA. 
(Arnested) \ dd'x: verres, Angl. verr (vædde), nf/rrelé Rnd. (f. nyddele 
nydelig), da d og dd ofte beholdes, med den bløde Udtale (s. §. 
32). — 2. med j: Maj og Mad, ujen og udden (uden) s. §. 111, 
4. — 3. med n, i: Atcsk^n (Afsked); Beskin eWer Beskejn (Besked). 
Anm. I det ældre Sprog forekommer i Forlyden t {(. p, th), 
hvor senere Dn. har d: Th. D. ta og thaa (da), tissæ 
(disse), æntogh (end-dog), Luc. tom (dem), terre s 
(deres), tyn (din); i Efterlyden: t f. d: J. L. skel- 
nit og skialnæd (Isl. skilnal!)r), hovæt (Isl. h5fn2)); 
Hdsl. Tiuffnet (Isl. t)j6fna?)r), Fe 11 et (Fælled); Th. 
D. hær et eller herret (og herrith, Isl. hérafe), met 
(Isl. mel), døt (Død, Isl. daubi); 1508: hit (hid); i 
Dat. Hdsl. wilkøret (vilkaarede o: vedtog), Pstil. 14. 
Aarh. pi an tit (plantede), lijet (lejede), sml. Ærø: snak- 
ket (snakkede), fanget (fangede) o. s. v. d eller th (a: d) 
f. t: J. L. kallæth (kaldet), sæghteth (og sægthæt), 
tapæth (tabt), skapæth (skabt), louæth, ogsaa i læth 
(laant), gørth (gjort), krafth (krævet); 1321 sauth (f. 
sagth, .sagt), Th. D. eth (et) intzeygleth (bst. Kjo.), 
anneth (andet), skicketh (skikket), opboreth (oppe- 
baaret), giorth (gjort), sworeth, og saaledes hyppig 
(vexlende med d) for t, endog i: sloth, ath (at), borth 
(bort), løsth (Intetk.), sith (sit), alth (alt). Luc. ath 
(at), loth (Isl. hlutr), eth (et, Kjo.), bst. korsæth, al- 
tæreth, folketh, wanneth, biereth; 1450 husæth, 
weldeth (Vælden); 1488: lywseth; i Tlo. Intetk. Luc. 



50 

høth (hojt); Rimkr. megeth, egæth (eget); H. H. 
stampæth, Luc. wæreth (været), safneth (samlet), 
joreth (jordet), sporth (spurgt); 1508: kommæth, sæd 
(sat); d for t efter en Medlyd: Flsbg. skild (skilt), fæld 
(f. fælt, af fællæ), brænd (f. brænt, af brænnæ), Hdsl. wand 
(vandt), Th. D. feldh, forfuldh (forfulgt); Hns. Taus. 
fand (fandt). Med Overgangen r f. d, jvfr. Dn. Ørken 
(f. Ødken, af øde), og i Alm. i de skandinaviske Sprog 
frems. Nut. Ent. 3 P., hvor de germaniske have d eller t 
{p, th, d) : Mosog. giutij) (gyder), Td. bittet (beder), Oldsx. 
leggid eller leggit (lægger), Anglsx. seglab (sejler), Oldfr. 
limath (lærer) sml. Isl. gytr, bi&r, leggr, siglir, lærir; 
endelig i Dn. i byd. M. Flt. 2 P., der i de øvrige er ens 
med 2 P. i frems. Nut. Flt. paa d, t o. s. v. : gyder! Isl. 
gj6ti&, giver! Isl. gefit, lader Angls. lætat), o. s. v. 
§. 99. s vexler 1. med t: hratt Hms. (f. krass kradse), 2. 
med r: Glar og Glas, Blær, Lsg. Blæs (Blære). 

§. 100. r gaar over til I ved Assimilation s. §. 126. Om / 
som Udtaleform for r s. §. 38. Sml. Balb^r (Barbér), haldyr (f. 
bardyre, bordere, brodere). 

§. 101. / ombyttes i Forlyden med n, i: Nbggel (Angl. 
Als Lnb. Lsg. Løggel, Isl. lykill); i Efterlyden med t, i: kytt 
Vrn. (f. kyll, kyle). At det i den angelske Udtale fervexles med 
r, se §. 36. 

§. 102. n vexler 1. med /: sammel og sammen', igjemmel 
(ældr. Dn. gømæn), 2. med m: ikhoms Rnd. (s. §. 127), ittjums 
Vns. (ikkuns). nd med II: Nsm. Bollen (f. Bbnnen Bunden). 

§. 103. Læbebogstavet p vexler 1. med v i Afledsendelsen 
-skav. Angl. -sko'p (Isl. -skapr) : Reskav og Reskop, Venskav og 
Vinskop. 2. med f: Poffel Angl. {Pappel Vrn.) og gaar i nogle 
Sprogarter over til f foran t: kjoft, doft, taft (f. kjopt, dopt, tapt, 
sml. ældr. Dn. køpæ, døpæ, tapæ), (i andre til j og w s. §. 111, 
7 og §. 112, 3). 3. med fe: Fofikkels Fss. (Forfippelse). 

§. 104. 6 vexler i Forlyden 1. med p: Flumm Angl. Als 
{Blumm) ; 2. med v : Angl. Als. Trnl. vUte {bitte lille), Vinser 
Lsg. Rngkb. (Bismer) ; 3. med f: Nafer Angl. (Nabo); 4. med t: 
Ullentorre ^) Ang\. (Olåenhorre). I Efterlyden beholdes et enligt 
b (og bb), Isl. og ældr. Dn. p, næsten aldrig (s. §. 43, Anm.) 
men bliver i de nordlige Sprogarter til v, i de sydlige til f, saal. 
at altsaa v og f vexle: Kryv, Vrn. Kryf, Angl. Als Kruf (Kryb, 



') se iøvr. Molb. Dial. lex. und. .Torre". 



51 

sml. Isl. at krjiipa), Rév, Angl. R^f, Vrn. Réf (Reb, ældr. Dn. 

rep, Isl. reip), Sjv, Angl. Sif, Vrn. Séf (Sæbe, Nfr. Sip, Engl. 

soap). Skav, Angl. Vrn.: Skaf (Skab, Isl. skap), Gav og GAv, 

Angl. Vrn. Ga/" (Gab, Isl. gap), Drov' og Droiv, Angl. Draaf 

(Draabe, Isl. dropi), Piv' og Pif (Pibe, Isl. pipa), KJav og A^^af 

(Kjæbe, Isl. kjaptr); øv Trnl., n/" Angl. (Isl. æpa), dm) og døf 

(dube, ældr. Dn. depæ), ?(/øf og fc^/" (kjebe, ældr. Dn. køpæ, Isl. 

kaupa), lov og lof (løbe, ældr. Dn. lopæ, Isl. hlaupa) ; fordoblet i: 

Avvild, Angl. Als Affel eller Afl (Abild, Isl. apaldr), Evvel, Angl. 

Ym. Als Æfel (Æble, Isl. epli), taver og taiver. Angl. fe/fer (taber, 

Isl. tapar); foran t ogsaa i de nordlige: taft (tabt), fr/6/f (kjobt), 

foloft (sml. Td. verlobt) s. und. Forandringer, og jvfr. §. J03, 2. 

Anm. Ligesom v for p eller 6 er gjennemgaaende i de nordlige 

Sprogarter, hvor f forekommer kun undtagelsesvis, (f. Ex. 

Skiv, Ulvb. Skif), saaledes er /*, for p eller 6, det sanune 

i de sydlige, og Former med v ere her Undtagelser: 

Angl. Rovv (Td. Riibe), strovv (streben), eller ikke fælles 

for Sprogarterne: Svev\ Vrn. Svøf (Svøbe, Isl. sveipa), 

Lgkl. Ævely og Æfel s. ovfr., Vrn. Avvild, og Affel s. ovfr., 

Lgkl. Avvenrca, Angl. Affenrm, Vrn. Offenrai (opnæ øræ s, 

Thorsen: De slesv. Stadsretter, Forerindr. S. 50 flg.). — 

p, Dn. 6, beholdes i: Lip eller itppLnb. (Anglsx. Td. Lippe). 

§. 105. / vexler 1. med v, ogsaa i Ord, hvor Isl. har f (a: 

haardt v), Dn. 6, v, f: Nev, Angl. Neff (Næb, Isl. nef), tråvvil 

(Vm. Angl. traffel eller trafl (travl, Isl. trafall); evven (eflFen, Isl. 

jafn); 2. at det gaar over til j og te, s. §.,111, 7 og §. 112, 4. 

Anm. Ogsaa her kan f undertiden i de sydlige Sprogarter 

vexle med v : Lgkl. Bivvel, Vm. Angl. Biffel eller Bifl, 

Isl. biflia). Med Overgangen f sml. i det ældre Sprog: J. 

L. køftæ (f. køptæ), (Hdsl. tviffeler, Td. zweifeln, 

tvivle, Isl. tvila). 

§. 106. V vexler 1. med w i Forlyden s. §. 40. 2. med 

f: Frit, Fritbw (Vridbor); 3. med 6 foran r: Hms. bri' (f. vri" 

vride); i Efterlyden med w. gryw^ og griv" (gribe), rotoer Lsg. 

Ulvb. {r<yver, raaber), s. §. 112, 4. 

§. 107. w i Efterlyden vexler 1. med w i Angl. stow, ryw, 
tovven, bWvverif lavveriy og atyw, ryw\ tatcen, bUhoeny Idtoen 
(I5jet), slawt og slatcf, krovv og kroic; 2. med g i Forlyden i: 
Aigu Fss. (A/i/n/r). At w som Overgang af g, k, p kan vexle 
med j, 8. §. 95. 

§. 108. m vexler med n i: Ay<?n Angl. Vm. Sndv., og htcftn; 
Viruer (f. Vimser), s. §. 104 (.sml. Dn. Bismer og Nfir. Van- 

4» 




52 

serne), og s. §. 102; mt ombyttes med nt: hint" (hente, Isl. 
heimta). 

111. l^tn blandede Orergang. 

§. 109. Foruden de anførte Overgange gives der flere, som 
foregaa ved visse Bogstaver, ofte ved en Medlyd og en Selvlyd 
tilsammen, idet den overgaaede Medlyd virker tibage paa Selvlyden.*) 

Overgang til en Halvselvlyd. 

§. 110. En af de mest gjennemgaaende Medlyds-Overgange 
er den, at visse Medlyde af alle tre Klasser især i Efterlyden blive 
til Halvselvlyde, eller til de svageste Medlyde j og w, saaledes at 
disse tvende træde i Stedet ikke blot for de tilsvarende bløde: d, 
Qy V, men derved ogsaa for Isl. og ældr. Dn. fe, t, p, f; j endog 
for I og n', om w i. r &. %. 112, 5. 

§.111. j staar saaledes 1. for fe (Isl. Oldsx. fe, ældr. Dn. fe, 
ghy Dn. fe [x], g, Td. ch) efter e og o, f. Ex. dej (l)ik), tejen 
(tekinn), Tejn (teikn), Lejlijøv (af likr), sejs (sex), vejs' (vaxa), 
rbjt'' Isl. rækta, at røgte, og Angl. Dat. rykkede, trojV Angl. 
(trykkede) ; moj (mjok), naj'' (nokkut) ; Ojs' Angl. Vrn. Als (ox), 
Biijs' Angl. (buxur); ogsaa i Majt, Angl. Mejt (Isl. makt og 
mekt). 

Anm. Sml. Ærø: teje (taka), den mojle, Aarh. Mejl — 
gade, Isl. mikla. — For denne Overgang er Vejen banet i 
det ældre Sprog ved Svækkelsen af fe til g (gh) : Flsb. 
teghæn, Isl. tekinn (tagen), og St. Kn. teghe, Isl. taka 
(tage); — mø gie (mikla), ligl. meg, deg, s eg Isl. mik, 
JDik, sik; Dn. mig, dig, sig, sml. Dn. Talespr. mej, dej, sej; 
— og s. No. 75. 
2. for g (Isl. Oldsx. Dn. g, ældr. Dn. gh, Td. g, ch) efter e 
og o, undertiden a, f. Ex. : vej' (vega), pj Tml. (bestemt til at 
dø, Isl. fegr) og Angl. Sndv. (dygtig, Nrdhmbl. feg, smuk, sml, 
Angls. fæger, Isl. fagr). Lej' (ældr. Dn. leghæ, Isl. leiga), drej' 
Angl. Vrn. Tml. (draga, ek dreg), sej' (sige). Vej (Isl. vegr), bejé 
Rnd. (beggja), hoj Vrn. (ældr. Dn. høgh), floj Angl. Vrn. (Sv. 
flog, Isl. flaug), Toj Trnl. (Kvæg, Nfr. Tjoch), især foran Tunge- 
bogstaverne: Tejl (Tegl, Isl. tigl), sejl^ (at sigla), KejV (Kegle, 
Td. Kegel), hejV Lnb. (f. heggel, hegle, Td. hecheln), Rejn Lnb. 
(Regn), Éjn Nsm. (Isl. agn), Hejf (Hægte), sejt' (sigta), Knejt 



') 8. Aasen anf. St. 



I 



53 

(Td. Knecht); ],djn Angl. Vrn. Als (Logn), mojle Angl. Vrn. Als 
XTd. moglich), frojt' Rnd. (Td. fiirchten); i Forlyd og Efterlyd 
tillige: J^t (Gigt); i Ord, hvor g er bortfaldt i Dansk: St^J (lal. 
jrt-ig, Sti), Kwej (Isl. kviga, Kvie); ligl. i tre} (tre, Th. D. thryg, 
Wfr. tryg), nejsty nejsten (jvfr. Isl. næst, Td. nåchst). — (Om- 
vendt beholdes g hvor Dn. har j, i: steggel Rnd. (falde forover, 
sml. Dn. stejle, af stige, steg). 

Anm. Ved Overgangen g (og h) til j forkortes altid den fore- 
gaaende lange Selvlyd; beholdes denne lang, vedbliver og- 
saa g, vel blødt, men dog lydelig udtalt; Stræg, St^g (Steg), 
skrégy Låg, Røg, Spøg, i Modsætning til Sjæll. J : StreJ, St^, 
»krfy, Lbj, RoJ, SpSj, idet denne Udtale ogsaa i det dannede 
Sprog er almindelig foran / og n (Tegl som »Téjl«, Egn 
»Ejn«). — Ogsaa efter en kort udtalt Selvlyd kan g be- 
holdes i Jydsk, f. Ex. Mog (Møg, sædvl. Moj), eller g for- 
dobles imellem to Selvlyde : Nbggel og Noggel, Bbgger, i 
Talespr. sædvl. Noj le (en og et), og ofte: Bbjer. — I Skrift- 
sproget er ^' undertiden blevet staaende efter «: Vej, Leje, 
sejle s. ovfr., og ofte efter o: floj, Sv. flog, Oje, Sv. oga 
(jvfr. dog Tvelyden au o: 6j i Isl. flaug, auga), hoj Sv. 
hog; ligl. Boj le Td. Biigel, Tojle Td. Zugel. I det ældre 
Sprog forekommer Overgangen som i eller y forst med bi- 
beholdt g {gh) : Hdsl. Seigel, Leighe, siden vaklende 
mellem at udelade og beholde g: Th. D. seyer ogseygher 
(ogs. sighær), eyæ (No.) og eyghere, leyæ (No.) og 
leygit (Tlf.), pleyger, intzæygle^h (No.); og endelig 
med j eller y alene: Luc. træjer (f. treger, Isl. trega, 
savne, begræde); n«yldh er (naglet), seynæ (signe), eynæ 
(bst. egen), veynæ (Vegne), Rimkr. jeyæ (jage), fey 
(Isl. fegr). Pst. 14. Aarh. lijet (Dat. Isl. at leigja). — 
Ogsaa senere med beholdt g: 1524: veygen. — Med 
Kwej' sml. 1539: Queyæ. 
3. for t (Isl. Oldsx. ældr. Dn. t, Dn. d, sjelden t, Td. s, ss, 
ts, t), f. Ex. 

FaJ (Isl. fat), Maj (matr), i'tj (lit), ujen (litan), Fiij Lnb. Mis. 
(f6tur), GrruJ Nsm. (grjot), sejer Lnb. (sitja), Pejer (Peter) ; gl^ 
Angl. (glat), Kejl eller Kejel (ketill), Gr^er (Td. Geråthe, eller 
Isl. greida, udrede); bejer (betri) ; i Tillægsf. i de vestlige og 



jyjvfr 

Ryd! 



dlige Sprogarter: spåj (spaaet), flåj (flaaet), s^ (saaet), 6<9 
(boet), groj (groet), troj (troet), /wy Angl. Vrn. (f. hatt, Isl. haft) 
s. §. 233 flg.; og efter bortfaldt g: loj Angl. (lagt og ligget), toj 
Angl. (Isl. t>agat, tiet), soj Vrn. Angl. (ogs. soet, sagt). 



54 

4. for d (Isl. d, dd, ældr. Dn f/i, Dn. rf, <id, Td. «, d) især 
efter a, e, o; f. Ex. 

SÉa^' (stabr), Staf (sta&i), 2?a; Vrn. (rå&), Hms. Nsm. (rob 
Ejf. rabar), raj Sndv. Angl. ogs. /•<?? (Isl. hrabr, Angls. hrabe eller 
råbe, som Tlo. hræd, snart), Sajel (sobull), glaj Rnd. Mis. (glabr), 
Maj Nsm. (Made, Eng), Paf (Isl. padda), Laj Angl. (Maba), lajer 
Als, /ejer Angl. (at hlaba — hle&r), Wajmel Nsm., Wejmel Rnd. 
(vabmål); r<^j (hræddr og reib), skrej (skreib), wrej Rnd. (vred, 
Tlo. og Gjo.), Vej (vibr), Snej Angl. (snib), mej Bio. (meb), GZej' 
Rnd. (glebi), bef Angl. (bibja), Skrejer (skraddari), Ejek Nsm. 
(ebik), sneje Vrn. (snibugr og snedig), Meje eller itfe/eLnb. {Medde 
Rnd., eller Mtfafa (middegi); J?oj (bob. Bud), mjo/ (vaba), Wojensda 
Thi. (Obinsbagr), Q/er Vrn., Ojer Angl. (Isl. æbr, Td. Ader), goj 
Angl. Vrn. (g6br), Hdj Angl. Vrn. (f. Hod\ Hoved), G^j (gub), 
Briy (brubr), Tij Angl. (tib), szl/m Angl. (siban), Brojer Ulvb. 
(Brødre, Isl. broebr), ligl. i Byers Navne: Uoje (Hodde), Åjum 
(Aadum), Lyjum (Lydum); i de vestlige og sydlige Sprogarter for 
-ed (-ede) i Datid af de svage Gjo. f. Ex. spmj, floaj, soaj, raf ^ 
boj, groj, toj, glef, frif, lij (Angl.), byf (Angl.), syf, ryf, tyof 
(Lnb.), for: spaa(e)de, flaa(e)de, saa(e)de, raa(de)de, bo(e)de, 
gro(e)de, to(e)de, glæ(de)de, fri(e)de, lej(e)de, boj(e)de, sy(e)de, 
ryd(de)de, tø(e)de; samt for dd (Dn. -dte) i Datid, og d (-dt Isl. 
Intetk. dt, Hunk. dd) i Tlf.: Lnb. fdf og fSj, Gvsl. føj (fødte og 
født, Isl. fæddi og fædt), sprej' og sprPj (spredte og spredt), nof 
og noj (nødte og nødt), trof og troj (traadte og traadt), s. §. 232 
og 233, ogsaa efter et bortfaldt g (s. 3. ovfr.) : loj Vrn. (Sv. lade, 
lagde), soj Angl. Vrn. (Sv. sade, sagde), toj Angl. (t)agbi) ; og i: 
haj Vrn. (f. had\ hadd, havde); foran 1: bejV eller bejel (bibla), 
Kejl (Kjedel) ; foran r : Vejr (vebr. Vejr og Vedder) ; foran m : 
Fajm Angl. Als (fabmr). 

Anm. Former med j {y, i) for d forekomme forst i en sildigere 
Tid (16. Aarh.): Hns. Tavs. Wæyr (vebr, Sv. væder); med 
beholdt d: 1524 bruidgam. I Dansk, hvor Overgangen 
er usædvanlig, er den bleven staaende i enkelte Ord: Vejr, 
bejle, Tojr (Isl. tj6br). 

5. for //, i: e/es (ellers), hejer (eller, heller). Jvfr. iøvrigt Isl. 
eba, ældr. Dn. æthæ, Angls. obbe. 

6. for n: Jejsen (Jensen); især for wn(nd): Rnd. ajer (andre, 
jrfr. Isl. annarr og abrir), Hqjel (f. Hånnel, Handel); Wajel 
(Vandel), stajen Sndv. (f. standen, jvfr. Isl. stabinn), Ajes (Anders), 
Eajes (Randers), Brejvin (Brændevin). 

7 . I enkelte Ord for p og f foran t, i de sydlige Sprogarter : 



55 

I5j€ (lypta, løfte), drojt'^ (drøfte), viijt" (vifte), hvor de nordlige 
have M?: UiwV o. s. v., s. §. 112, 4; kojt (Isl. keypt, kjøbt), ojt af 
øf, 6. §. 105 (Isl. æpt), hvor de nordlige have f eller w: hjøft, 
]{}ou>t, s. §. 103. 112, 3; for v i: sloj Angl. Trnl. (slov o: uorden- 
lig, Engl. slow, langsom). 

Anm. Forbindelsen oj i kojt, ojt kan maaske ogsaa henferes 
til de isl. Tvelyde ey, æ, idet p er bortfaldt. Er sloj 
rettere det isl. sloegr (snu) ? 

§. 112. w (vv) indtræder, især i de nordlige Sprogarter, ié 
for k (Isl. Oldsx. fe, ældr. fe, gh, Dn. fe [x], g, Td. fe, cfe, cK) 
mest efter a og o, f. Ex. 

taw og tbtv (tok), 5r6u) Lnb. (bnife), Awer Lnb. (akr), 

iUywal (f. — m?io — Sv. likvål), foran t, s, n: Lowt (lykt), Flowt 

(Sv. flykt); Aws (ax), Saws (Sax), Ows' Vrn., Ovvs Angl. (uxi), 

owaen (oxen o: parrelysten), OM)»e/ (dxl, Axel), Bows' og Bowser, 

Angl. 6ovu« (buxur), wows' Mis. (vaxa), Vba'« Angl. (vax, Vox), 

sawn (Angl. s<ikn eller saken, Isl. sakna) ; drown (drukkna) ; 

tyws Vrd. (f. tyks f. tykkes, synes); fremdeles: Mawt Lkl. (makt), 

6u)s\ Ywa', s. §. 81. o 2. (ox); Kywling (f. Kykling af A'bfe, 

Anglsx. coc); ow Lnb. (ogsaa, af Isl. ok, og). 

Anm. I det ældre Sprog er Overgangen sjelden, f. Ex. authes 

(Isl. aktast) ; i Skriftsproget staar v [w) for fe i: savne. 

Sml. Ærø: drown et (druknet). 

2. for g (Isl. Td. g, ældr. Dn. gh, Dn. g, j, v), især efter 
a, o, o, f. Ex. 

IJåw (dag-r), Hatv' (Isl. hagi), Maw' (magi), Såw (sog), 
Shmoen (Skagen, Isl. skagi, Odde), mawer, mager, fåwer Thi. (fagr), 
Low (Isl. log, Angls. Sv. lag. Lov), Skaiv (skog-r), Trow (trog), 
plow' (plægja), Low Vns., Ldw Lsg., Lew Nsm. (Vand til Bryg- 
ning o. 8. v., Isl. laug), deraf: Lowda, JJiwerda, Lewerda (laugar- 
dagr), Ow og Yw' (ældr. Dn. oghæ, Isl. auga), hbw, Lnb. hyw 
(ældr. Dn. høgh), drbw Lsg., dryw Lnb. (f. dryg Isl. drjiigr), Tow 
(Ndsx. Dtm. Tyg), bUw^ (bey^a), flyiv* (ældr. Dn. flyghæ, Isl. fljuga), 
Jyu)er, Ywer (Isl. jiigr og jufr) ; ligeledes foran Tungebogstaverne : 
slawt' (slagte), tuttvs' (hugsa), Fdwl (fugl), Håwl (hagl), BdwV 
eller Bowel Lsg. (Td. Biigel, sml. Isl. at beygja, beygla), DOwn 
(Dogn sml. Isl. dægur), iJiwn (Logn, Isl. lygi) ; Gatvn (gagn), 
Eåwn (Rogn), Wbwn ("Vogn, Isl. vågn), Oum og Ywn (ældr. Dn. 
øghæn, Isl. Ejf. augna. Hertil kommer en Del Former, hvilke man 
kunde anse for fremkomne ved Brydning s. §. 117, dersom der 
ikke til Grund for dem laa et g, som vel kan være bortfaldt i 
Dansk eller selv i Islandsk, men gjentindes i beslægtede Sprog: 



56 

Bow\ Angl. Bovv (Isl. bogi), dow' Vrn., dovv Angl. (Isl. diiga). 
Flow' (Isl. fliiga), how' (huske og hove eller hue), Angl. hovv (Isl. 
huga), med Sammensætninger: Howrow, Howkummels, howresYrn.i 
glbw (Isl. glugga, sml. Engl. look), mbwle (ældr. Dn. mughelig, 
jvfr. Isl. mega), Ibwn Angl. (Sv. lugn, sml. Isl. logn. Havblik), 
fremdeles: Stow* (Sv. stuga, Isl. stofa), slbw og slåw (slog, Isl. 
sl6), Ibw (Sv. log), sbw eller såw (Sv. sag d: soag, saa, Isl. sa), 
iow (to, Nrsk. taug, Nfr. tug, og : at to, Nfr. tiiggen) ; Brbw (Bro, 
Isl. brii og bryggja), bbw (Færø: bugva, Nfr. bogen, sml. oU-im), 
Sbw (Færø sugv, Nfr. Søg), Kbw (Ko, Isl. kii, men Færø kugv, 
Oldsx. Flt. Ejf. kogja — eller kojja — der synes at forudsætte 
Nf. kog, sml. kviga), Tbw Vrn. Mis. Nsm. {To Rnd., Isl. baade 
tog og to Uld), trbw Sv. trogen, Færø: trugva, at tro); Frow' 
(ældr. Dn. frughæ, Nrsk. Fruga), Low' Lnb. (Lue, Isl. logi). Angl. 
trovv (true, sml. Isl. [)ruga). — For ng, i: gowen Lnb., gawen 
Fss. (f. gangen, Isl. gengit). 

Anm. I Modsætning til Øernes Sprogarter er g beholdt i: Bog, 
Krog, klog, dog, Tibg\ Sprog (ikke: Bow o. s. v. kowe, 
Sprow), sml. Isl. bok, krok-r, klokr. — I det ældre Sprog 
forekommer w {u, v) f. g forst med bibeholdt^ (jvfr. §. 111, 
2); J. L. høvghræ (f. høghræ), aughæ (f. aghæ Ave); 
siden u (w) alene: Flsb. 1321 sauth (sagt); Hdsl. saut 
og saugt (ogs. sagt), Lauting (f. Lagting), laude Dat. 
og laut Tlf. (f. lagde og lagt); Th. D. skou eller skowff 
(f. skogh), plow (f. plogh, Isl. pl6g-r), eller skrevet: ffu: 
draffuer (drager); St. Kn. lywær (Isl. ly gr lyver), fyrtiw 
(isl. -tigi), Luc. daw, low, høw, øwæ, drawæ, saude 
(sagde), slauen, plauæs; fremdeles: slowe (sloge), I 
mowe (f. muge, I maa), lowerdag; 1524, med atter til- 
taget g: houg, klauge, laugd; 1539: Fowel (Fugl); 
skrevet v, 1450: ovin (f. øghen), tilføvis (jvfr. zufiigen); 
A. S. Vedel: 1522: Slau (Slag o: Slags). I det danske 
Skriftsprog er v blevet staaende i Ord som: Have, Mave, 
;_ Sav, Lov, Skov, Loverdag, favr, Gavn o. fl. — 
Med w i. g sml. Ærø: Daw, mowle (mulig), fShowes, 
Stowe. — Til Formerne med w for et bortfaldt g svarer 
i det ældre Sprog: Luc. sowæ (saa, Dat. Flt.) ; — Nabow, 
almowæ (Almue, af mega) ; 15. Aarhdr. howkommæ (No.), 
howsualilsæ, vi move (maa).*) 



*) c. J. Brandt, Gammeldansk Læsebog. (S. 275.) 



57 

3. lor p, b (Isl. ældr. Dn. Oldsx. p, Dn. 6, /", Td. f, ff, 
\, f. Ex. 

gryic (gripa), rower Lsg. Ulvb. (ældr. Dn. ropær, raaber) ; 
'toran Tuugebogstaver : Skawt (skapt), og skatct (skapat, skabt), 
tawt (tapat, tabt), awter (Isl. aptr og aftr tilbage, Ndsx. alm. achter) 5 
Lotct (lopt, Loft og Luft), Towt' (|)6fta. Tofte, Rorbænk), kjowt 
(keypt, kjøbt), skywt' (skipta, skifte), Hicoivs (Hveps), Wcnvnhus 
Nsm. (af Isl. vopn, Vaaben); samt: Flaw Rnd. (Flab), Row' Vrn. 
Als, Rovv Angl. (Td. Kube). 

Anm. I det ældre Sprog forst i Luc. skaueth (skabt), dræwæ 
(f. dræpæ). Sml. Ærø: rowe (raabe), tawt (tabt) og 
hyppig i Øsprogene. 

4. for /", V (Isl. f d: haardt v, ældr. Dn. f, fv o: v, Dn. y, /", 
Oldsx. 6, 6, Td. 6, f) foran a, o, især o, y (Mis, é, i) f. Ex. 

OU? og åw (Bio. af, Engl. ofif), Gau)' (gjof), ^ratc' (grafa), ow 
(Fho. Angls. Engl. of), ow- (Isl. of-), Hoti; (h6fr), low' (lofa), 
Howed (hofud), Howed (s. frg.), Loty (lauf), i?rot^ (bréf), fioto 
Lnb. Vrn. Angl. (refr), Vow (vefr), 376V (hnefr), torv' (teQa), 
skl&w (skeifr), skrow (skreif), drow (dreif), Wtf?' (lifa), Lower 
(lifnr); Lyw (lif), A'nyti; (knifr), Tyw (^jofr), styw (stifr), kyw. 
Angl. fcoi« (Nfr. kif), gyw' Lsg. Rnd. (gifa), «fcryw;' (skrifa), dryw 
(drifa), Ywer (jiifr s. No. 2) ; foran Tungebogstaveme : Towt (toft), 
lou C (løfte), drowt' (drøfte); ligeledes: Sferoty« (Skrift), Rowt (Rift), 
hawd Mis. (haft) ; Dwjol, Dewl (Angls. deofol, Isl. difill), ikcle Angl. 
(Isl. oflugr); Nawn (nafn), SfoMJn (stafn), jaw;n (jafn), ifatcn (hofn), 
fZéirn (hefnd), Sbrvn (svefn), r6wn (rifna), nown (nefna); (hvn 
(Isl. ofn og on). 

Anm. Former i det ældre Sprog med u, w: J. L. auæ og 
avæ, N.M.Petersen: au fæ (af. Bio.) s. CXL VIII; houæth, 
(hofu?)), louæth, giuæth; Flsb. grauær, hauær (baade: 
hefir, haver, og hafrar. Havre), hauæn (hofn), hæuær 
(hefir), huuæth (hofu?)); Th. D. tywen, ower(yfir), hawer 
(hefir); Luc. leuæ, prowæ (profa), houæth, rywæs, 
grywæ (Griffer, eller af ygvri), Isl. griffon), gywær (gefr), 
owen (ofan), tæwer (f. tæfer, smager), — idet dog u og 
w maaske er kun en Skrivemaade for v, jvfr. J. L. hævær 
(haver), Luc. stovæ (stéfa, s. No. 2), havdæ (havde, 

I-^_ Isl. haf?)!). 

? 5. for r, foran t, i: Skjowt' (Skjorte), /)<Mo<«n|(fjorten), Kjbwl 
(f. Kjol, Kjortel, Isl. kj611 og kyrtill), Skiotvt Lsg. (SkjOrt), stowV 
(styrte), Ywt Vns. (Urt o: nybrygget 01), Varde: Owter, Mis. 
Ewter (Urter, II. H. yrther, s. §. 81, o 4). 



Anm. Denae Overgang kan vel og ansees for en Brydning af 
Selvlyden (s. §. 117), efterat v er bortfaldt. Med fjowten 
sml. iøvrigt: Angls. fl6vertyne, Oldfr. fjuwertyne, 
Nfr. fjowrtæjn og ældr. Dn. tjughærtæn (jvfr. Nrsk. Qogo, 
fire), saa at det kunde være: Qowerten {g — w). — Skjowt" 
og Kjbwl henføres raaaske rigtigere til Brydning §. 117. 

Vokalisering. 

§. 113. Visse Konsonanter kunne i Forlyden ikke vel for- 
bindes med den følgende Vokal {e, æ, ø) s. §. 47. 85, men istenden- 
for et indskudt j eller y antage nogle Sprogarter en virkelig Vokal, 
der faar Tonen, i foran e og æ, y foran ø, hvorved Stammevokalen 
forkortes, hvis den var lang, f. Ex. Kiel Lnb. (Kjedel), Kield Lnb. 
(Kjelde, Brond), Kiéd (Kjæde), Siél eller S^7 (Sjæl, Td. Seele, Isl. 
sål), eller je, jæ smælter sammen til i; Kiring Rnd. (Kjering, 
Forfriskning), skir Lsg. {skjær), Lnb. fil (Isl. fél o: Qel, faldt) — 
fremdeles: Lnb. Syo (f. Sjø Isl. sjår), Syon (f. Sjyn Isl. sjon), 
Myijl (mjol), kyor (f. kjør eller kyør), gyiir (f. gjør), kyuv (f. kjov). 
Sjelden bliver w til u foran oa: sue f. swoar (Tlo.) s. §. 72, si^rV 
Lsg. (f. swoart, svarede). — At Ordet derved er blevet udvidet, 
idet at det er blevet tostavet, s. om Udvidelse §. 134 flg. At det 
saaledes vokaliserede j og y kommer tilbage ved Bqjning og Ord- 
dannelse, samt at en overgaaet Selvlyd i af e, u dS o omvendt 
bliver til en Halvselvlyd j og w s. under Forandringer §. 170 og Anm. 
Anm. Overgangen viser iøvrigt hen til i og y som oprindelige 
for j' og y, og maaske de ældre Former: ski ep (Skjeppe), 
skiethæ (skete) have været udtalte med i (s. §.79 Anm.); 
sml. Ærø: hi em (hjem, eller f. hém Isl. heim). 
§. 114. Til Vokalisering kan henregnes Bortfald af en Halv- 
selvlyd: w i Forlyden (s. §. 94), og j (for g) i Efterlyden, — idet 
den sammensmælter med eller opsluges af den beslægtede Stamme- 
vokal, u = w -{- o, f. Ex. ifd f. wod (vaad), i^nd f. vond (ond), 
tter f. wcarer eller worer (varer, passer paa) ; y for o -\- j {g), f. 
Ex. hy f. hoj (høgh), dry (og drU) for droj (Isl. drjiigr); i = e -{- 
j (g), f. Ex. Li Angl., Leje (ældr. Dn. leghæ), og analogt hermed : 
SI Tdr. Angl. f. sef Isl. segja o: seia (Dn. sige alm. udt. slé). 

§.115. I Modsætning hertil gaar en Halvselvlyd over til en 
Medlyd, ni. J (i Dn.) til g, i: Ræger Aarh. (Rejer). 

Brydning. 
§. 116. Brydning finder Sted ved visse, sædvanlig lange, 



■r 



9f 

Selvlyde, og er egenlig en Udvidelse af samme, idet at den lange 
Selvlyd opleses i en beslægtet kort og en Halvselvlyd: j eller w. 
De Selvlyde, der saaledes brydes, ere o og u, c og i, samt y, 
sjeldnere ø og m; t\ Ex. Row, Isl. ro, trPJ tre, Isl. |)rir o. s. v. 
Denne Overgang er karakteristisk for de nordlige Sprogarter og 
forekommer kun undtagelsesvis i de sydlige. 

§. 117. Med w brydes 1. o til it': Rdw (r6), Ldw (en Lo) 
og Idtc (lo, Dat.), row (r6a), Klftw (klo), Skbw (skor. Sko), griiw 
(gr6a), sow Lnb. (f. «o, at saa), jow (jo, sml. Isl. ja), Brower 
(f. Broer, Broder), Mbwer Lsg. Mis. (f. Moer, Muer, Moder), 
glowend (gloende, at gloa) ; Owsling Vns. (f. Ostling, Isl. éstra, 
Østers), Lbws Nsm. (Lods udt. Los) ; Lsg. Jbwr (Jord), Owrkdk 
(Urhane), Stbwl (Stol), mowlen Nsm., mowle eller mawle Als 
(mulden), Lnb. Kroion (Krone), Town (Tone); o(ffl) til aw, i: 
Gxisslåwn Nsm. (Gudslaan); a til aj: i Ajst AaA. (f. Åst, Arts, 
s. §. 87). 

2. w til ow (ow): now Lsg. (nu), snbw (sniia, sno), Unnen- 
btcer Mis. (Unnenur Nsm.), brbtvn (brun), Lown Lnb. (Lune) ; 
sjelden til ow: snows" Vns. Rnd. (snuse) — 

saa at brudte Former vexle med ubrudte: row og rå, og i de 

nordlige Sprogarter selv: Jbwr og Jor, »now og snCie Lnb., Skbw 

og Skue (Lnb. Hestesko). 

Anm. Brydningen o — ow synes at have sin Grund i den 

nordlige Udtale af o som ow (§. 19). I det ældre Sprog 

forekomme brudte Former forst i en sildigere Tid: 1524: 

low (Lo), boud (Bod), goud (god), ourd (Ord), iourd 

(Jord), bourd (Bord). 

§. 118. Med j brydes 1. e (og é, li) til ej: rejn Lnb. Lsg. 

(ren), kl?jn (Sv. klén, Isl. klén d: kljen, Nfr. klin), nejt' (f. net', 

Flsb. netæ, Isl. neita, sml. Dn. negte). Angl. -hejt (-hed), Mojle- 

hejt (Mulighed); kort e og a, foran s: Grejs Lsg. Skg. (Græs), 

Muslinger Lsg. (Mæslinger), foran »t i de østlige Sprogarter og 

Lsg.: Hejtt (Hest), V^at (Vest), Blejst (Blæst), fejs€ (fæste), 

o. 8. V. — ligl. i: h^n og hejni Mis. (hen og henne), Pe/e«r (Peter) ; 

Andrejs (f. Andres o: Andreas) ; — Sn?j Nsm. (Hms. Sno, Sne) ; 

'^ Lsg. (Isl. fe, Fæ). 

2. I til ej: trejn' Lnb. (trine), Rej» (sml. Isl. risa og reisa); 
B^j Rnd. (Bi); kort i: bejs" (Rnd. 6««', bisse), Sejser Vns. Lsg. Nsm. 
(Engl. cissor eller scissors) ; 

idet at brudte Former ogsaa her vexle med ubrudte : r>jn og 
r\n, rén, -hejt og -h/d, Hejst og Hest, hrjn og hhx, Pejter og l*ier. 
Sejser og Besser, o. s. v. 



90 

§. 119. Med j brydes fremdeles 1. y til oj, Mis. Nsm. ej: 
Bbj og B('j (By), Dbj, Nsm. Dej (Isl. dy. Dynd), noj (ny), floj 
(fly, tradere), /c>; (fy!), sbj, Nsm. s-y (sy), især i Nsm. Blej (Bly), 
Skej (Sky), SéjZ (Syl); y (ø) — 6j: drojs' Aabr. (drysse), tojs 
Tml. (Angl, «øs, Isl. tysvar) ; // sjelden til bj: Bbj (?) Ulvb. (f. 
Bbj, By), — 

vexlende med ubrudte Former: By, og Bi (ogs. Nsm.), ny, 
og ni" eller mi Mis., ^l?/, sy, Bly o. s. v. 

2. og o til ty, i de sydlige Sprogarter: lojs Lrsk. (løs), 
Wjs (f. Zos' læse), Aab. By Itojer (kjøre); om tojs s. 1. 

Anm. I det ældre Sprog 6j for y: 1524: noy ny. Med Bbj 

og Bej jvfr. dog Isl. bær og bær, med Ibjs Isl. lauss, 

s. §. 18 Anm.; iij for ø i det ældre Sprog, 1539: foil 

(et Føl). Med liojer sml. Isl. keyra. 

§. 120. jo^ju, y, i Dansk, Isl. jo, jii, Angls. eo (o: jo), samt 

Isl. jo, undrt. y blive i de nordlige Sprogarter til yw. Mis. Nsm. 

iw: Ywl {ogs. Jywl, Isl. jol, Jul), Hywl (hjol), Skywl (skjol), Lyws 

(lj6s. Lys), Sywn (sjon) ; Dywr (Sv. djur, Angls. deor), Tywr (Isl. 

og ældr. Dn. tjur), Bywren (Byrde), ifywer Lnb. (ogs. ifjbwer, 

i§or), Opskywr Hms. (som for Opskjor, Opskjær, Høstgilde); Lnb. 

Fywer (Qorbr, Fjord), Gywer (gjorfc. Gjord) ; og kyws' (kyse, sml. 

Sv. fortjusa), Grijwn (Isl. grjon Gryn), Llwn Nsm. (Sv. Ijungeld, 

Lyn), dyw {se) Rnd. (dy sig), Giwd' Mis. Nsm. (Gyde), Jiivde 

eller Iwde Nsm. (Jyde). 

Anm. Brydningen er vel fremkommen derved, at ^" i jic {jo) 
oprindelig var et i (s. §. 113. Anm.), følgelig io, iu eller 
iw (sml. Mis. Nsm. Dlwr, Tiwr, Llws, Slwn), hvilket i 
.ij- ' nogle Sprogarter blev til yw (§. 80, i, 4). — I det ældre 
1, Sprog forekomme Former snart med iw {iu): Luc. Hus, 
spiwth (spjot), snart med yw: Luc. lyws, lywd (Sv. 
Ijud, Isl. hljob. Lyd), sywn (Syn); (maaske dog iu og iw 
her kun er en egen Skrivemaade for ju: Ijus, spjuth, der 
igjen staar for y)', 1524: byurd (Byrd), hywrerne (sml. 
Jdsk. Hjor Hyrde). I de sydlige Sprogarter: Hjul, Dyr, 
o. 8. V, overensst. med Talesproget. 

Fordobling, o. s. v. 

§. 121. Ofte er en enkelt Medlyd bleven fordoblet imellem 
to Selvlyde : jenne (ene, af Isl. eina), Jenning (Ening o: Enebær), 
Jédder (eitr), Errend (eyrindi, Ærinde), Jerrik (Eirikr, Erik), kjelle 
(kjælen), tålle (taalig); ligl. Gassi og Gasse (Gase eller Gasse), 
åjerres (deres), og hvor Selvlyden oprindelig var kort, f. Ex. Agger 



«1 

(Ager, Isl. ak-r), Nøggtl og Lbggd (Nøgel eller Nøgle, Isl. lyk- 
ill) ; i Bojningsformcr, f. Ex, smag' — sniegger Angl. (smager), 
taf — teffer Angl. (taber), s. videre under Forandringer. 

Anm. Fordoblingen har undertiden sin Grund i den korte Selv- 
lyd med følgende haard Medlyd jvfr. akr, lykill; i Isl. for- 
dobles r i: l)eirra (deres), og s i: gassi (Gasse). I det 
ældre Sprog: J. L. næmmæ (f. næmæ, Isl. nema, capere 
og discere, smi. On. næmme), Hdsl. hannem (og hanum), 
Th. D. erre og ere, agger, Flt. aggere (Agre); ligl. 
terres (deres). (Maaske det alm. Navn for Ærø: Erre, 
fordmn Er ri (s. Egilss. Lex. poet.) er paa den Maade op- 
staaet af Isl. ejTi, en lav, spidsudgaaende Strandbred). Sml. 
Dn. Edder (Isl. eitr), hedder (Isl. heitr), sammen (Isl. 
saman) o. fl. 
§. 122. Omvendt er en dobbelt Slutnings-Medlyd tidt bleven 
enkelt, efterat e er bortfaldt: Wog" (Vugge), Hær (Herre), Kar 
(Isl. karri, Karte), war (værre), tæl (tælle, Isl. telja), oap (oppe), 
idet Stammens Selvlyd er bleven forlænget. Medlyden kan ved- 
blive som enkelt ved Tillæg af Endelser: Wogen, Hæren. Under- 
tiden er denne Overgang foregaaet, ogsaa naar Slutn.- Selvlyden 
(eller Endelsen) er beholdt: begi (begge), Vege Lnb. (Vægge). 
Anm. Selvlydens Forlængelse kan betragtes som Erstatning 
for det bortfaldne e. I det ældre Sprog sml. J. L. hætæ 
og hætt^, Flsb. bygæn (Byggen, af bygge), Hdsl. hoger 
(hugger). 

Assimilation. » 

§. 123. Assimilation, eller Samlyd, bestaar i, at den ene af 
to Selvlyde fordobles, efterat den anden er bortfalden; den bort- 
faldne Medlyd betragtes da som ligedannet eller assimileret med 
den tilbageblevne. Denne Overgang tinder Sted ved Tungebog- 
staveme, forbundne ent«n med hverandre indbyrdes, eller med en 
Medlyd af en anden Klasse. Bortfaldet kan foregaa ikke blot med 
den forste Medlyd, men ogsaa med den sidste, og Fordobling kan 
ske af t, s, r, /, n, undertiden af k, d, j, m, men Bogstavforbindel- 
seme kunne være mangfoldige. Ved Assimilation bliver Stammens 
Selvlyd altid kort (ligesom ved Fordobling s. §. 121) og gaar ofte 
over til en anden ; Overgangen kan foregaa enten ved to umiddel- 
art forbundne Medlyde, eller efter en Sammentrækning ved Bort- 
fald af den mellemværende Selvlyd. 

§■ 124. De Medlyde, der kunne assimileres, ere: Jlc, g\ t, dy 
«, r, /, n; b, /", v (m?), og de forekommende Fordoblinger ere: tt. 



dd, SS, rr, //, nn, hk og mm. — Overgangen gaar for sig paa 
følgende Maade. 

a. Assimilation af den forsle Medlyd med den anden. 

§. 125. fc, g assimileres med t; Jt med t i Bøjningsformer : 
Angl. lutt (f. lukt), slutt (f. slukt), rått Rnd, Angl. (f. rakt), trytt 
Gvsl. (f. trykt), tytt, Angl. tott (Isl. j)6tt af J)ykkja); g med t, i: 
Latt (Lægte), Litt Nsm. (Løgte), nott Lnb. (f. nogt, noget, Isl. 
nokkut), og nødd Hms. (d. s.), mødd (f. møgt, meget, Isl. mikit, 
stort), Vett Lsg. (Vægt). Hertil høre saadanne Ord, som i de 
germaniske Sprog have g, gh, h = ch foran t, f. Ex. 

Nfr. Oldsx. Anglsx. Engl. Oldfr. Td. 

Detter Dogter dohtar dohtor (daughter) dochter Tochter, 
Nett Någt naht niht (night) nacht Nacht, 

rett rogt reht reoht (right) rjucht recht, 

ligl. lett (Nfr. lagt, Td. leicht), tett (Nfr. tagt, Td. dicht), slett 
(schlecht), ftett (flechten). Angl. Als Trnl. vUte, Hms. Rnd. Aarh. 
bitte (Anglsx. viht, Isl. vætt, Ejf. Flt. vætta; ekki vætta, slet 
intet), atten (Nfr. aagtåin, Anglsx. eahtatyne, Oldfr. achtatine, Td. 
achtzehn) ; — fremdeles i: høtt Angl. Vrn. (f. høgt), drøtt eller 
drytt (f. drygt, Isl. drjiigt), — matt Angl. (Nut. Ent. 2 P., Isl. 
matt af mega), utt (vogte). 

fe med s: Ussen Vns. (Øxen bst. Ent.), Yssen Angl. (Øxne), 
strass Gvsl. (strax, egl. strags), Vessel Vrn. Angl. (Vexel); Boss- 
bum, (Buchsbaum). 

g med d: Modding (Møgdynge), og idet at dd i de sydl. 
Sprogarter bliver til rr: Angl. Morring. 

g med n : Wonn Vns, (Vognen) ; g med s : hisse, lissem (lige- 
saa, ligesom) ; ng med t : fott og fått (f. fongt af fonget, f. fanget, 
faaet) ; ng med n (-en) til nn: gonn (f. gongen, gangen). 

Anm. I det ældre Sprog: Hdsl. Miss u mer (f. Mids.), St. 
Kn. høttithæligh (f. høgt.); Luc. høttidh (f. høgtid), 
1484 tøtte (Isl. bet. Dat. tætti). 1539: Avutte; sml. 
Ærø: en Bitte, vutte, og strass (s. ovfr.). 

§. 126. t, d, r, n med 1: Killing (f. Kitling), Hwilling 
(Hvidling, af hvid Isl. hvit-r), trill (Isl. tritla); • — tille (tidlig), 
Brollep (bnifelaup), meU (mebal), — KjelUng (Kjærling), Falle 
(Farlil), Molle (Morlil), all Angl. (aarle), falle Angl. (farlig); ndl 
i TwiUing (af tvende, Nfr. Tvannling), Trilling (af trende, Nfr. 
Trannling); Elling (f. Endling af And); ølle (Angls. endlufon, 
Oldfr. andiowa, eller Isl. ellifu af ein og leifu, o: en tilovers). 

d, r. I, n med t: møtt (mødt og midt), Fjett (Fedt), gott 



63 

(godt), lut (lidt), hwitt (hvidt og hvitte), fiøtt (flydt), — twatt 
(tvert), Stjatt Lsg., Stjett Angl. (Stjært, Isl. stert-r), swutty Als 
Nrhrd., suatt, Angl. Als Sndrhr. stitt (Lgkl. swurt, Isl. svart-r), 
Angl. mytt, batty tott, hvett, fjntten (f. mørt, bart, tort, hvert, 
Qorten) ; ligl. wiitt, Angl. vott (vort), wutt Hms., watt Lnb. Vns., 
v'ått Mis. (været) ; rdt i : hått^ Angl. hatt (haardt, Isl. hart) ; rft 
i: Lixtt (f. Larft, Isl. lereft, Lærred), — oiiAngl. (alt o: allerede), 
otte Tml. (Ndsx. ål-to, altfor), skatt Angl. (f. skalt, du skal), vUt 
Angl. Rnd. (f. vilt, du vil) — hatt Angl. (f. kant, du kan), og i: 
mltty dut, sUt (f. mint o. s. v.), nUten (Engl. nineteen, Angls. nigon- 
tyne) ; ett, jett (f. ent, et) ; nd med n (-en) til nn : stonn (f. standen) . 
Anm. Sml. i Dn. Killing, Bryllup, mellem. Tvilling 
o. fl., tt i Udtalen for dt, i hvidt o. s. v. og for nt i mit, 
dit, sit, nitten, sml. Isl. nitjån. I det ældre Sprog fore- 
komme derimod uassimilerede P'ormer som : J. L. ent (f. ett), 
sint (f. sitt), Flsb. ient, sint (og siit). 
§. 127. rf, r, n med <: Lass (Læs, af lade), Gwoss (Gods), 
Kryas (Kryds), visst (vidst), Bissel (Redsel), Hessel (Rædsel), 
Fossel (Fødsel), dossens (dødsens), BJissel (Bidsel), betiss (betids). 
Massen (Madsen), besst (bedst) — Hoss (Oldfr. Angls. hors), Koss 
(Kors), Døssel Als (f. Dorsel, Dortærskel), Tissdaw Angl. (Tirs- 
dag), Tosadaw Angl. (Torsdag), Bøsst (Vns. Borst Borste), Tøsst 
(Torst), føsst (forst), stdsst (storst), tessk (tærske), Jess Lnb. 
(Eders, Ærø : fc-V«), Skossmand Nsm. (Skursmand) ; rds i : Gjassel 
Lsg. (Gjærdsel), Wassens Rnd. (Verdsens) — wuss, voss (Td. 
uns), hwiss (Vm. Angl. hvéns), jessind Angl. Hdsl. (Isl. einu sinni). 
d, r med n: sinn (siden), WonnWa (O diti s dag), — Onm Nsm., 
Wonni Lsg. (Orne), Ann Nsm. (Arne), KJenn Nsm. (Kjæme, 
Frugt-), Stjann Lsg. (Stjerne), Hjonn Lgkl. (Iljome), Angl. Bynn 
(Bom), Hvunn (Horn), Kvunn (Korn), l'vitnn (Torn), GJanning 
Lsg. (Gjerning), Tanni Nsm. (f. Torning o: Torke) ; rgn i : imonn 
Vns. Trul., amonn Angl. (i Morgen), Monni Nsm. (sml. Engl. 
morning); d med r i: berr Als (bedre, Isl. betri). 

t, I, n med fe: ikk (Isl. ekki f. eitki), — hwikken, Vns. 
hwUtjen (hvilken) — ikkoms (Isl.einkuni), «t/fefc (synke), rfrefeA: (drænke), 
samt nogle, der i det germaniske Sprog have nk: tykk og tylles, 
takky drikk (Td. dunken, danken, trinken). 

n med g: stikk (stinga, og ældr. Dn. stinge), stakk (f. stang). 

Il •g følgende, der i de germaniske Sprog have ng : fekk, fikk (Oldsx. 

féng, Td. tieng), gjekk, gikk (Oldsx. géng, Oldfr. geng, Td. gieng). 

Anm. Lignende Assimilationer ligge til Grund for Former i Dn. 

som: os, hvis (Isl. oss, hvess); samt: ikke, ikkun. 



64 

stikke, stak, tykkes o. s. v,, fik, gik (Isl. ekki, 

stakk, l)ykki, fékk, gekk), ofte i den danske Udtale af 

ds: Gods, Kryds, somGoss, Kryss o. s. v. I det ældre 

Sprog ere Ik assimilerede i 1488: hwicken. — (Et enkelt s 

foran t og k var vel tilstrækkeligt, men det er her skrevet 

dobbelt, for at vise Assimilationen, i hvilken Fordoblingen 

har sin Grund). 

§. 128. p, f, V assimileres med t: etter (Isl. eptir, Anglsx. 

æfter, Oldfr. Dn. efter, Nfr. efter), — (itter Lnb. (d. s., Oldsx. 

Engl. after), hatt (Isl. haft), sytten, sjytten (f. syvten, Engl. seventeen, 

Angls. seofontyne, men Oldfr. sjiiguntine og da s. §. 125, jvfr, 

§. 112, 2); drutt Vns. (drøfte). 

V {w) med 1: Dellen Vrn. (Déwlen), twill (f. twiW tvivlede); 
med n: Ganning Mrs. Thi. (f. Gawning, Noget til Gavn, eller f . : 
Gadning af Ndsx. (Ostfris.) gaden, bekvem, sml. god), ginn given; med 
r: orr Vrn. (f. ower, owr, over); med d: Hodder Vns. (f. Howder 
Høveder) ; med s : ti Hass, Fanø (til Havs) . 
m med s, i: Blosster (f. Blomster, et). 
Anm. Sml. i Dn. atter (Isl. aptr, tilbage); sytten Isl. sjotjån, 
ældr. sautjån. I det ældre Sprog er p assimileret med t, i 
Luc. egytte land (Egypten); v med I, Luc. alles (avles); 
V med d, i 1524: hadde (havde, sml. Sv. hade, udt. hadde 
og Td. hatte f. habte). 

b. Assimilation af den anden Hedlyd med den forsle. 

§. 129. Ganebogstaver med den forste: tk til tt: itt og itt 
(f. itke, sml. eitki) ; nk til nn: tinnt (f. tinkt', tænkte); rg til rr: 
Angl. hjirr (bjerge), virr (værge), sorr (sorge) ; Ig til U: foll 
(følge), sell Angl. (sælge); ng til mi: inne Angl. Vrn. (Isl. eingi, 
ingen), manne (Dn. mange, eller s. §. 84). 

Anm. I det ældre Sprog: St. Kn. og 1539 s elle (sælge), og 

i Talesproget den hyppige Udtale af rg og Ig som rr og II. 

Med itt og ttt sml. Øsporgene : itte og itte; med manne 

jvfr. Ærø. 
§. 130. Tungebogstaver med den forste: st til ss: /»m(hist); 
Id (undrt. Igd) til II, Dn. Id, It, Igt, i Datider af den sv. Bojn. : skull 
(skulde), vill (vilde), djell (Isl. deildi), tåll (l)oldi), hall (f. hælde 
f. hælede), soli (ældr. Dn. soldæ), full (ældr. Dn. fuldæ, Isl. 
fylgdi); fremdeles: Kjell (sml. Isl. kelda), /loZi (halda), «iJoW (valda), 
gjell (gjalda), OU (f. 01de, Bedstemoder), eller (eldri, ældre), olier 
(aldrig). I Almindelighed hvor Skriftsproget har Id og følgende 
toneløs Endelse: Gill (Gilde), fall (falde), kali (kalde) o. s. v., 



I 



65 

altsaa ogsaa: Gilled (Gildet), fåUer (falder), katter, Bdllen (Bolden), 
pi//cn (Silden)') o. s. v. — rd til rr: Torren (Torden), Bdr- 
hen (Engl. burden) og Lsg. Borren (B)Tde, eller f. Bywren og da 
i. §. 128), farre (færdig), farres (færdes); nd (Dn. ndt, nd i Da- 
tider) til nn: pinn (Isl. pindi), kinn (Isl. kendi), kunn (kunde); 
fremdeles: Pann (Pande), Tonn, Nsm. Tenn (Tønde), Unnen (Oldsx. 
Anglsx. Isl. undorn), Vinni (Flsb. Windigh, Vindue), samt ellers, 
hvor Dansk har nd foran en toneløs Endelse (s. Id) : binn (binde), 
Ounnen (bunden), unner (under), unnele, Angl. vunnle (underlig), 
hinn (hende), hinner (hindre), annen (anden), annt (andet); ligl. 
Månnen (Manden), Lånnet (Landet), Hdind — Hénner^) (Hæn- 
der). Undtag : Angl. manden (jln) f. mangen (s. §. 95) ; — m til 
rr: Worri Tlil. (Orne). — Om Assimilationens Ophør s. under 
Forandringer. 

Anm. Af Assimilationerne II for Id og nn for nd, hnlke ere al- 
mindelige i den dannede Udtale, forekommer i det ældre 
Sprog: Luc. skill (Skyld, sml. Skyll: Als, der mangler 
det stød. Toneh.); J508: al ler dom (Alderd.), ligl. holle 
(holde); J. L. funnæn (Isl. fundinn) ; Th. D. m annen og 
manden, winner og windær; Luc. hannen, hen (sml. Isl. 
handan), p annen (Panden), wanneth (Vandet); ellers 
svarer til 11 og 7in i Almindelighed ældre Dansk: J. L. 
kallæ, Hdsl. kalle, Flsb. foll, felier; fremdeles J. L, 
hænnæ (hende), annæn, minnæ (mind-re), sannæst, 
kunnæst, innæ, Flsb. synnæn, Hdsl. minner (mindre), 
innen, Sinnen, Quinnæ. 
§. 131. Læbebogstaver med den forste "Medlyd: mb til mm: 
Timmer (ældr. Dn. timbær, Isl. timbr); ml til mm: Jammen Rnd. 
{Daiv J.), f. Jamling Tml. ; ældr. Dn. jamling og jamlingæ (Aars- 
dag); tv til tt: Natter Hms. (Isl. nattverSr), og dv til dd: Nådder 
(Nadver); sv til ss: tøsser Vns., tøss Thi. og tojss Tml. (Isl. 
tysvar); rv (rf) til rr: arre og erre (arve, Isl. erfa), Hwerrel 
(Hvirvel, Isl. hvirfill). Harrest Tml. (Engl. harvest, jvfr. Td. 
llerbst); Iv (If) til //: Kali Vm. (Kalv, Isl. kålfr), kali (kjælve) ; 
Vm. VU (Ulv. Isl. lilf-r), GuU (Gulv, Isl. golf); Søll Als (Sølv, 
Isl. silfr), tnll Vns. (tolv, Isl. tolf) ; Heilet (Helvede, Isl. hel-viti), 
og Als Hello s. §.79 e 3; fremdeles: tollt og tollt (tolvte); ved 
Endetillæg, naar v var bortfaldt (s. §. 94): Sdl (Sølv) — SdlUt 
(Sølvet), fosiill (forsølve), hal (halv) — hall (Flt. og bst. halve); 
Ig til U: BylULnh., Bidh Angl. (Bølge) s. §. 138. 



*) «ller: Bol(d)m, SU(d}m. — *) «ller: Man(d)m, Ijm(d)et, Hen(d)er 

l>«t Jx.Ukr VolkttftOf. 6 



66 

Anm. I det ældre Sprog mm for mb: Hdsl. Timmer (J. L. 

timbaer); Luc. æmmet (Isl. ambt og embæti), th eller dd 

for tv eller dv: Luc. nathoræ og 1524 Naddouren 

(nåttverSr og Nadver); ss for sv: J. L. tø s s er s. ovfr. ; Il 

(o: rr, s. §. 38 Anm.) for Iv (o: rv): 1539 Mallen (f. 

Mårren, Marven). Jvfr. Dn. Tømmer, og ofte i Udtalen 

af Iv, — Med Harrest jvfr. Ærø. 

§. 132. Til Assimilation kan henregnes j\ for jj, for dd, Dn. 

dt (Datid) i de vestlige Sprogarter, medens de østlige her have 

dd: spref — spredd (spredte), fof — fødd (Isl. fæddi); ogsaa i: 

nof — nodd (nødte), jvfr. §. 111, 4. 

Anm. I Ordet Dower (for Dowwer) er det usikkert, om g er 

assimileret med v (Isl. dagverfer), eller v sammensmæltet 

med w i Dåw (f. Dag). 

§. 133. Den ved Assimilation fordoblede Medlyd er i nogle 

Sprogarter bleven enkelt, med forlænget Stammevokal: Mis. råt, 

slat, teet, flæt f.rett, slett, tett, ftett (s. §. 125), Vrn. aV (monn-aV), 

Angl. all (aarle), og alm. i ot" (otte eller aatte, udt. mte, Td. 

acht), og hyppig ved rg, Ig, nd, hvor Talesproget har rr. II, nn: 

spør, sæl, vænd, Ænd (for: sporre, selle, venne, Enne); can, an 

(f. annen, anden). 

Anm. Sml. Ærø: ræt (f. rett), ræte (rette), slæt (f. slett), 

Daater (Datter). I det ældre Sprog Flsb. aat og atæ 

(Isl. åtta, 8), rææt (Isl. rétt-r) ; Hdsl. sæle og selle (sælge). 



Udvidelse. 

§. 134. Ved Indskydning eller Tilfojning af en Selvlyd vinder 
Ordet en Stavelse og udvides altsaa ved den deraf opstaaede For- 
længelse. 

§. 135. Udvidelse bevirkes ved Bortfald af det toneløse Slut- 
nings-e, i Ord, som derefter komme til at ende paa to eller tre 
Medlyde, især naar den sidste er r eller /. Der indskydes da, for 
at lette Udtalen, et e, undertiden i, mellem den sidste og den 
foregaaende Medlyd, der oftest fordobles, hvis den var enlig, men 
nd og Id assimileres, f. Ex. limmer Rnå. (f. limr', limre o: gjenlyde 
s. §. 84), jammer (f. jamr', jamre), bevver (f. bevr', bævre), glodder 
Lsg. (f, glodr', glodre, kline), pludder (f. pludr', pludre) ; samt ./ 
(f. jj) : bejer (f. bejr', bedre), og w (f. ww) : Hawer (f. Hawr', 
Havre), hywer (f. hywr', Isl. hægri, hojre); ligeledes: klinger (f. 
klingr', klingre), hinner (f. hindr', hindre), ynger (f. yngr', yngre), 
minner (f. minr' eller mindr', mindre), anner (f. anr' eller andr', 



«7 

andre), Rnd. ajer (f. adr' Isl. Gjf. Flt. a?)ra, eller s. foreg.), eier, 

hejer (Isl. ebr, eller), nower (f. nogr', Nrsk. nokre, Sv. några); 

fremdeles: Evvel, Angl. Æfel (Isl. epli, Æble), Oggel Vm., Al^«2 

Nsm. (Ugle), Skaggel (Skagle), tummel (tumle), steggel (f. stegl', 

-lejle), hannel, Rnd. fc/yW (f. handl', handle); ligeledes: Errem (f. 

Erm\ Ærme), warrem (f. warm', varme); Tarrem (f. Tarm', Tarme), 

Birret (f. Birt', Birte, Birgitte), Dorret (f. Dort', Dorthe, Dorthea), 

dftånken Angl. (drukne) ; lyssen (lysne), tetUn (tetne, tette). — I 

Angl. indskydes e ogsaa foran p: hjélUp (f. hjelp' hjælpe), g 

foran k: Bjéllek (f. Bjelk, Bjelke), Kjerrek (f. KJerW, Kirke), 

dunneh ogs. Tml. og Ais (f. dunk', tordne), ennek (f. enk', Isl. 

eink, einka, sml. enk-elt og Rnd. enken Isl. Hsf. Flt. eink- 

um). I Mis. har dette indskudte c, forlænget til ce, endog faaet 

det standsende Toneh. mennår (f. minner mindre) s. §. 193 Anm. 

Selvlyden kan ogsaa i Enstavelses-Ord indskydes imellem de to 

Slutnings-Medlyde, især i Angl.: Hvellep (f. Hvelp, Hvalp), Hjellep 

I Hjælp), Hannek (Hank), og s. ennek ovfr. ; ligeledes: myrrekt 

(mørkt), sterrekt (sterkt). — Udvidelse ved Indskydning af en 

Selvlyd er ogsaa foregaaet i: Uind Rnd. (f. Cnd', Onde), kullit 

Nsm. (koldt). — Sjelden er e indskndt i oprindelige Enst.ord paa <;/. : 

Faxgel Lessø (Fugl, ellers Fdicl). — At det indskudte e bortfalder 

ved Bojning s. und. Forandringer. 

Anm. Det indskudte e (og i) kan betragtes som Erstatning 

for den bortfaldne Slutnings-Selvlyd. Paa denne Ud\ide- 

maade tindes flere Exempler i det ældre Sprog, hvor den 

indskudte Selvlyd er æ, e, sjelden a, n: J. L. ænnægh 

(f. æng, Isl. eingi, Ingen) og*) skywæ^l (f. skyflæ), aræn 

(Isl. ami, Arne), nokær andær (Sv. några andra), 

hyghær (f. hegre), ældær (Isl. eldri), yngær (Isl. yngri), 

fyughær (hre) ; maaske ogsaa i mannngh eller manægh, 

manig (f. mang, Anglsx. manig, mange s. §. 129); 

Flsb. hindær og hindæræ, andær (f. andræ), og tim- 

bær*) (Isl. timbra, tømre), bætær (bedre, bøde), mindær 

(mindre), heghær (Isl. hægri), vinstær (Isl. vinstri); 

Hdsl. sigeler (Isl. siglir), tuiffeler (tvivler). Haver") 

(Havre Isl. hafirar Flt.), bether (bedre, hr. Gr.), noger 

andre; Luc. høger (hSjre), wenster, — heder (hædre). 

Til Udvidelsen af Enstav.ord- ved Indskydning, der er 

sjelden i Jydsk, men hyppig i det ældre Sprog, svarer: J. 

L. waghæn (vågn), sokæn (sokn), wapæn (og uapn, Isi. 



') efter N. H. Pet«r>«n. * efter Corp. sutotor. Sleev. *) snistd. 



68 

vopn, sml. Dn. Vaaben), stauæii (Stavn), svarum*) 
(Svenn, Anglsx. svearm) ; Flsb. iauæn (jafn, jevn), goghæn 
Y^xui (gagn, Gavn), dyghæn (Sv. dygn, Dogn), hauæn (hofn, 
' Havn); Luc. sellef (selv), hallef (halv), skjallef (skjalv). 
— Skjont e-Lyden kun er svag i Errem (Ærme), Kjerrek 
(Kirke) o. s. v, se ovfr., er Skrivningen med et lydeligt e 
her foretrukken for ', sml. beslægtede Sprog, s. No. 38. 
§. 136. Til Udvidelse ved et indskudt e kan henregnes Ende- 
stavelsen -er, der i Isl. kun er r (med Skva eller uegenlig Vokal s. §. 
55) f. Ex. Timmer (timbr), Vinter (veti), nier (ni&r), og Endelsen -er: 
Brojer (bræ?)r), Bynner (bændr) ; samt i frems. Nut. (3 Prs.) i 
Hndlef. af de sterke Gjo.: kummer (kemr), faller (felr) o. s. v. 
Anm. Sml. i det ældre og nyere Sprog: J. L. Flsb. timbær 
Tømmer, winter, Vinter, Hdsl. nither Sv. neder; ligl. 
brøthær Sv. broder (Brødre) og: kummær kommer, 
fe Her falder o. s. v. 
§. 137. Udvidelse ved Indskydning af et betonet y foran ø, 
som derved forkortes til o, sker i Lnb. : Hyd (Hø), tyd (tø), samt 
ved Vokalisering af j til i og y: Kiel (Kjedel), Kyor (Kjør) s. 
§. 113. — Et kort i er indskudt efter Selvlyden i Mis.: Gniid 
(grjot), {lid (ud), og et kort o efter u i Vns. Huos (Hose), Puos 
(Pose) s. §. 76 o 1. 

§. 138. Udvidelse ved Tilfqjning af en Selvlyd (e) tinder Sted 

efter Assimilation af rg, rv (rf), Ig, Iv (If) s. §. 129. 131, jvfr. 

§. 71 : Bjerre (Bjerg), Sorre (Sorg), Karre (Sv. korg, Isl. korf, 

Kurv), Mårre (Isl. merg-r, Marv), Tor re (torg. Torv, og torf, Torv)^ 

Tårre, Lsg. Mrs., Terre Q^arfi, Tarv), Arre (Arv), Kjerre (Kjerv), 

Skurre (Skurv) ; fremdeles : Tålle og Telle (Talg), helle (f. helg, 

Isl. helg-r, hellig). Angl. Kalle (Kalv), Gulle (Gulv), Ulle (Ulv); 

og da det er en almindelig Regel, at det toneløse e bortfalder af 

Slutningen (s. §. 70), kan Ordet betragtes som atter udvidet ved 

det e, der blev tilfojet for at lette Udtalen, efter Assimilation af 

rg o. s. V. : Farre (f. Farv' Farve), Angl. Ferrc (Sv. farg), Harre 

(Harve), arre. Angl, Als. erre (arve), Bylle Lnb., Bulle Angl. 

(Bølge), Folie (Følge), telle (Isl. telgja og tålga), hvelle Angl. 

(hvælve), skelle Angl. (skjælve), Sålle (Salve). 

Anm. Om Beskaffenheden af det tilfojede e s. §. 71 Anm. — 

Overgangen er hyppig i Talesproget, især af rg, Ig. I det 

ældre Sprog forekommer en lignende Udvidelse: Hdsl. Talle 

(Talg), sædvanlig uden Assimilation og oftest med i, under- 



') efter Corp. statutor. Slesv. 



r" 



69 

tiden e, ce, u, indskudt imellem r eller I og g: Flsb. biæ- 
righ (bjerge), tæligh (Isl. tolg), fyligh, og J. L. fyllugh 
(Isl. fylgja); Hdsl. Torig, Toræg, Torug (Torv); Th. 
D. tørug (Torv), nyboregh (Nyborg), følig (følge), 
sellaf og siælf (selv), hal luf (halv), St. Kn. sielef 
eller sielæf (selv); tolif eller tollif, tolæf eller tollef 
(tolv), halift (halvt). 
§. 139. I nogle Sprogarter tilfojes en kort Selvlyd som Efter- 
klang af det lange Tonehold: Lnb. Skue (Sko, Heste-), ligl. bue 
(bo), snue (sno); især Als efter det slæbende Toneh. : Kue (Ko), 
fite (to, Fik.) og trié (tre. Fik.), Ye (Angl. Vrn. T Øje) eller o: 
roa (ro o: more sig, sml. Sv. roa), roale (Sv. roligt, morsomt); 
Angl. Sjaia (f. SJai, Isl. sjår og sjor). Als Sye (Sø). — Enkelt 
mærkes: Sywi, Angl. Syvve (Als Syvv, Siv). 

§. 140. Endelig kan Ordet blive udvidet ved Tillæg af en 
hel Stavelse, uden forandret Betydning: — en: Stilken Vm. (en 
Stilk), Hovven sml. Dn. en Hoben (Hob), ejsen f. ejesen (ellers, 
jvfr. i det platte Sprog: helle sen), nf/ssen (nys, nylig); ofte i 
Forbindelse med andre Ord : retfen gue, retten gott (ret, rigtig god, 
godt), nokken en Pot (nok en P.), den sjellen sarn (jvfr. Isl. Gjf. 
Hank. sjålfan); — ens: aisstens A.ng\. (sidst), enkens ellers ennekens 
Angl. (f. enk', enkelt, s. §. 135), sml. oltiens, foræld. Dn. al- 
tide ns (altid), — idet » vel er Ejf. Endelsen (tib ellers Hunk.) ; 

— es i Nut. Tlf., Dn. s alene: flojfendes f. flojtend flojtende s. §. 
192); ligl. entes (f. ent\ Kbhvn. inte o: intet = ikke) s. §. 89. 

— um: Vns. Karum (Kar), Flirum (f. Flir', Flire, Flænge); men 
disse Endetillæg føre over i Bojning og Ordd&nnelse. 

Forkortning og Sammentrækning. 

§. 141. Et Ord, hvoraf det toneløse e uden Erstatning er 
bortfaldt, er derved blevet forkortet ; ikke sjelden er en hel Stavelse 
bortkastet: é Rnd. (efter Tho.), hé A\& {i.heUer o: eller), fø» Angl., 
tøss og tø Trnl. (Vns. tosser to Gange) ; no, nå Rnd. (noget og 
nogle, 8. §. 303, b), a, a Thi. f. oUe Trnl. altfor, eller af Isl. 
of-, og da 8. §. 93); med Fordobling: AU (f. Allen, Alen); frem- 
deles i Bojningsformer : Im (lagde), ku (kunde), sku (skulde), s. 
und. Forandr. 

§. 142. Fremdeles forkortes Ordet ved Sammentrækning: 
m&M (medens), in Vns. (ingen) ; Pceng (f. Penninge) i assimilerede 
Former: orr Vm. (f. ovuer Sv. ofver o: over, over), mell (f. medel, 
Isl. me%al), $inn (siden), s. §. 126 — 28; i Bojningsformer : »er Rnd., 



70 

sir Angl. (f. sejer, siger), hørr Vru. (hører); hær, hår, hdar (f. 
Isl. hefir, haver), oan (anden); ofte i Halvstavelser (§. 55); Pål 
(Pægel), Kejl (Kjedel), Knéwl (Knebel), Dewl (Djævel); ligl. Fair 
(f. Fdaer, Fader), Mi^r, Mowr (f. Miter, Mbwer, Als M.oa, Moder) ; 
Spdar (f. Spaier, Spader, i Kortspil), Klowr og Kléwr (f. Klower 
og Kléwer, Kløver) ; Lejr (f. Lejer, Læder) ; Ver Als, Vejr Hms. 
(Vedder, Isl. vebr) ; ejs Rnd. (f. ejes ellers). 

Anm. Lignende Sammentrækninger forekomme i Dn. : mens, 
har, og i Talesproget alm.: Spar, Klør, begge i Krtspl., 
Lær, Far, Mor. I det ældre Sprog: J. L. kun g (ogs. 
kunnugh og kunung); St. Kn. men ske (Menneske). Luc. 
faræn (Faderen). 
§. 143. Begge Dele ske i Egennavne: Bortfald i: Ras (f. 
Rasmus, Erasmus), Powl (Paulus), Sissel (Cicilia) ; især i For- 
navnet derved, at det forbindes med Familienavnet: Ka Lasses 
(Karen L.), Ma Harms (f. Maren H.); Pa eller Fe Masen (Peter 
Madsen). Sammentrækning i: Kræn (f. Kræsten, Kristen), Sowren 
eller Soren, sml. S or en (Severin), Pær for Pier, Pejer, Pejter 
(Peter, sml. Per); Dorret, Dorthe (f. Dorothea), Birret, Birte (f. 
Birgitte), Mi Trnl. sml. Mie (Marie) o. s. v. 

§. 144. Sammentrækning af flere Ord finder ofte Sted, idet 
Ordene smælte sammen til et, hvorved en eller anden af de an- 
førte Overgange indtræder, f. Ex. Fordobling af d (blødt) i Sto. 
dé (dig), dem: medde {me de), véddem (f. ve dem), foddem (fo 
dem, i"aa d.), håddem (ha dem); især Bortfald ved Kjo. og Nvno., 
af det forste i: Jean (Jorden), Hvist (Huset); af det sidste i: 
Fcaren (Faderen), Muren (Moderen), Brbwren (Broderen), Smlen 
eller Sajlen (Sadelen) s. 142; af Sto. med Gjo. hdir-en (har den), 
mæ-et (med det), s\r-em (ser dem), æ-et eller er-d (er det), og 
ellers saa ofte i Talen: sikken! (i-Lyd) se hvilken! summet-dis, 
Vrn. .så mojs, Angl. så mdls (saa meget des); fremdeles a'r (f. 
a er), al (a vil), sal (saa vil), dj'é (di er), de'rtt (de er Ut), 
Do ed-d' ttt {Do é da ttt). Dok' Uf, eller Do ka'tt [Do ka Ut), 
tim Munen {tt um M.), Lsg. s' do {ska Do), s' hoxv eller s ow 
{ska hov:', huske), de 'r-i' bejer f. de e (er) jo bejer, o. s. v. 
Anm. Denne Art af Sammentrækning forekommer ogsaa i Tale- 
sproget ved Stedordet: hår- en (har den), tå- et (tage 
det); og i det ældre Sprog: Flsb. æftret o: æfter thet; 
Th. D. maa løsen (løse then), bygghet (bygghe thet), 
skal holdhet (holdhe thet); Hdsl. Byn og Byen; Luc. 
faræn s. §. 142 Anm. 



71 

Omsætning. 

§. 145. Undertiden omsættes en Medlyd med en Selvlyd : 
skrap og skarp (i noget forskjellig Betydn.) ; eller en Medlyd : tessk, 
tærske, for tresk' (Isl, l^reskja, Mgoth. |)riscan), Hoss f. Hors 
(Isl. hross), Koss, Kors (Isl. kross, jvfr. cmx, Kreuz), Kassten f. 
Karsten (Nfr. Krasten, sml. Kristen), Torsk' Angl. (Trøske); 
Medlyde med hinanden: Vinser Rgkb. Lsg. (Bismer, Nfr. Van- 
gerne 8. §. 108), Vns. Slatjer (f. Slajter, Slagter), lawnt Als 
(som f. lagnt, langt, eller sml. Isl. langt o: lawngt), fimmer (f. 
fimr') og firrm' (timre og firme, løbe med Travlhed),*) igjemmel, 
ældr. Dn. gømæn (igjennem). 

Anm. Flere af de anførte Exempler vise en lignende Omsæt- 
ning i Dansk; sml. endnu: fersk og frisk. Tærskel, 
Isl. l)reskjoldr, t)reskuldr; og i det ældre Sprog: J. L. 
therskyld, wang lass f. wagn 1.; Hdsl. wæpend f. 
wæpned (væbnet); Th. D. windesbyrth (Vidnesb.). — 
Sml. Ærø: kritte Engl. cart. 

Tilbagetrækning. 

§. 146. Selvlyden i det efterfølgende Ord virker nn og da til- 
bage paa den i det foregaaende, saa at Lydene ligedannes: lo 
bwer f, 16 bicer (laa over), stod son f. stod sori (saadan) ; i Sam- 
mensætning: hwitti f. htca Ti; Orrepdit, ellers Arrep. (Arvepart). 

Fremmede Ords Behandling. 

§. 147. Naar fremmede Ord anvendes, have de sædvanlig faaet 
et saadant Tilsnit, at de mere stemme med Folkesproget; deres 
Form er derfor som oftest forandret i Henseende til Betoning, Bog- 
staver, eller Stavelsernes Antal. løvrigt have de et forskjelligt 
Udseende i de forskjellige Landskaber, og der kan ingen almindelig 
Regel gives for deres Skrivning. — Tonen flyttes til den torste 
Stavelse i: Krétur^ Kompen eller Kumpen (Kompan), Xwis (Avis); 
til den sidste i Moridin (Morian). Selvlyde bortfalde: glant (ga- 
lant), Amrmlt Plvtong (peloton), Borik Als (Spansk: borrico. Æsel; 
eller indskydes: gilik (gleich, strax, sml. Isl. glikr d. s. s. likr), 
Favverik, Fodderdas (fourage) ; ombyttes med jydske : Plastr, Sd- 
dmtf Krébdit, Sessjun, Ventin (vingt-un, et Hasardspil), Sinkedus 
(cinq å douze), Mosjé og Musse (monsieur), KJorows (Kehraus), 
Bigtskin (Beichtschein), Mess imissa), Merakkel, Reggimint, Per- 



*) 1. Molb. DiaL iei. 



72 

pindihkel, ungefær og engefær (ohngefåhr), akkercat, ressenåvvelt 
ladir (lædere), tittelir, grattelir, spikkelir; eller brydes: Dåtow, 
Prejst, Rejst, Skejs'' (chaise), ejstemir. — Fremmede Medlyde bort- 
falde : Koar Angl. (Kort, Land-), Kotir (f. Korter, Kvarter), Spi- 
tdkkel og Spitcakkel, Katoffel, Egsesiss, Skandår Angl. (gens d'armes), 
Ispettor, Karritor; eller tilsættes : Rundår (Ital. ronda. Runde), 
Kammers, Kwott (Kort, Spille-), Ranson (sml. Engl. ransom, Ra- 
tion), Rigtmejster, Kondervit (conduite), rungenir (ruinere), fodrasir 
(fourager) ; ombyttes med jydske : Albenak, Lygtnant, Kavtejn, Gjen- 
nerdil. Bardun (Pardon), Mars, Bangenét og Baggenet, Akkevit 
og Agkefit, Losseret, Skatol, Såvvel og Saafel, Lejs* (Lektie), dejt^ 
(digte, dichten), Hoppegist (Hoboist), Knevvelsbmrt, krappir (frap- 
pere), obselvir (observere) ; eller assimileres : Kappercal (Korporal), 
masstr (marchere), Odder (f. Order, Ordre), Vessel (Vexel); eller 
omsættes: Regiion (Religion), Allems (Almisse), Poppeltur (Pulpi- 
tur). Forstavelsen bortfalder: Skadron og Skatron (Eskadron), 
Sis' (Aksise), Bak Trnl. (Tobak), Tollerist (Artillerist), Lerken 
Angl. (Tallerken), Wangelli (Evangelium), Kismus Vns. (Katekis- 
mus), Perrikum (Hyperikum), spirant (desperat). Endestavelser: 
Fiol, Fjdil, Fiddel (Violin), Kjormes (Kyndel-misse), Orverk (Or- 
gel-verk) ; Ordet udvides: en Studenter, Mussikanter, Of fisirer; 
Avetékeret (Apotheket) ; abstrendisi (obstinat), fryntelé Fss. (freund- 
lich), grovvelir (grubeln) ; eller sammentrækkes: Kumsjun (Kon- 
sumtion), Emter og Emtyr (Eventyr), prefe' og prejk' (prædike), 
prokkolir (protokollere). For Endelsen -ie bruges blot -i med 
Fordobling af Medlyden: Historri, Komeddi, Matérri, Kanålli, 
Familli. Ny Ord dannes i Lighed med de fremmede: en Spilli- 
kånter, sakkentir og skandér (at bande, af Fr. sacre). Egennavne 
behandles paa lige Maade, s, §. 143; fremdeles: Låj (f. Nikolaj) 
og Niels (Nikolaus), Mass (Mathias), Andrejs (Andreas), o. s. v. 
Byers Navne: Enkelfyr og Ekkelfor, Mekkelborre, Rassebbrre, Bon- 
howed og Bornhoj, Ekmbl, Séstej o. s. v.*) 

Anm. Flere lignende Forvanskninger ere indkomne selv i det 
danske Skriftsprog; f. Ex. Mur-, Tømmer-Polerer (par- 
leur). Jomfru (Jungfru) o. fl. — Med Tilfojning af -er 
sml. en Prædikanter (Vedel). Med Bortfald af For- 
stavelsen sml. J. L. S p ital (Hospital). 



*) For en 30 —40 Aar tilbage var det i Brug hos Skolepoge i Aarhus, at den, 
som havde noget at bortgive, holdt det i Vejret, idet han raabte: hwiss? — og den 
flk det, der forst kunde svare: ekdw! Skulde det ikke være en Fordrejelse af: quis? 
— ego? og Skikken en Efterabeise af Latinskolens? 



73 

B. Forholdet til beslægtede Sprog. 

ien ydre OrergaBg (s. Aasen). 

§. 148. Forskjellen imellem Jydsk og de beslægtede Sprog 
sees især af Overgangene, der ere tildels de samme som imellem 
de jydske Sprogarter indbyrdes (s. Lydlæren); men at anføre alle 
de Tilfælde, i hvilke Lydene i disse afvige fra hine, vilde blive 
altfor vidtløftigt og ofte kun en Gjentagelse. Iler skulle derfor 
kun de hyppigst forekommende Afvigelser anføres. 

§. 149. Med Hensyn til det danske Skriftsprog svare saa- 
ledes m, 6 og f: ofte til a (§. 74) : Gmd, Saind, Gowl, Solt, tepp, 
verin* til: Gade, Sand, Gavl, Salt, tappe, varme; o og ce til ca 
(§. 75) : Or, bid, ncer, fær, til : Aar, blaa, naar, faar ; a, u, o, ow 
til o (§.76. 112, 2. 116,1): Tawt, stapp, Pi^s', stifr, skjowV, rbw, 
Brbw til: Toft, stoppe, Pose, stor, skovle, ro. Bro; o, o, ow til u 
(§. 77. 112, 2. 116, 2): Lo/^d, lok, Hwol, sloppen, Flmv\ Frow\ 
brotvn til : Lund, lukke, Hul, sluppen. Flue, Frue, brun ; yw, Iw til 
jo og ju (§. 120): Gywer, Uijwl, Sktwl til: Gjord, Hjul, Skjul; a, 
e, i til CB (§. 78) : »tvår, lar', hed', Fé, Sløég, N^s^, dri* til svær, 
lærte, hæde. Fæ, Skjæg, Næse, dræe; o, i, ej til e (§.79. 118, 1): 
fram, m^n*, Stin, li, inten, trej til: frem, mene, Sten, le, enten, 
tre; e, o, y, ej til i (§. 80. 118, 2): ved', fekk, Skrowt, ryw, 
Knyw, trejn til: vide, tik. Skrift, rive. Kniv, trine; a, o, ce, e til 
o: tår, Stoj, ræm, Sen til: tor, Stoj, romme. Son; e, y, o, oj til ø 
(§. 81. J19, 2): S«?, feer, lewV byr\ skyr, bwest, Wjs til: Se, 
føder, løfte, bede, skjør, øverst, løs; i, i, é, oj, ej, yw, iw til y 
(§.82. 119, 1. 120): lid; flid, 8ing\ nøtt, rojt, Blej, Dywr, Giwd' 
til: lyde, flyde, synge, nydt, rykt (rykket). Bly, Dyr, Gyde. — 
Almindelig er Bortfald af Udlyden: e. 

§. 150. Af Medlydene svare j og w> til fe og ,^ (§. 111, 1. 2. 

112, 1. 2): 6j8\ forhfjst (Mis.), Stej\ Slaw, Tr(yw til: Øxe, for- 
hexet. Slag, Trug; ^- og r tU d («) (§. 111, 4. 98): Frej, V^er, 
hvir, bldr til: Fred, Vedder, hvid, blød; f, v, w til 6 (§. 104. 

113, 3): 8øf og 8øv\ kryf og kryv\ doft, kjoft og l^owt, rover 
og rower til: søbe, krybe, døbt, kjøbt, raaber; w til v (§. 113,4): 
blyw\ ower til: blive, over; tt til dt (§. 130): flatt, ett til: fladt, 
ædt; undertiden til kt, rt (§. 125. 126): strått, Kjett til: strakt, 
Kj«rte; »» til ds, r» (§. 127): »pUs, fønt til: spids, f6rst; rr, U, 
nn til rg, rd, rv; Ig, Id, Iv; ng, nd: Dwérre, Tdrren, tarreU, 
Belle, knatl, SuUe, inne, renn, finn til: Dverg, Torden, tarvelig, 
Belg, knalde. Salve, ingen, rende, flnde (§. 129—131). Flere Med- 



74 

lyde bortfalde ; i Forlyden : k, g, j, v; i Efterlyden : g, t, d, r, I, 
n, V (s. §. 84 — 94), medens andre som: j, h, t, r o. fl. indskydes 
eller tilfojes (s. smstds.). Undertiden staar w som Overgang af g, 
hvor dette er i Dansk bortfaldt: Bow\ Frovo* Bue, Frue, eller 
blevet til ^'r how, bow' hoj, boje (s. §. 112, 2). En enkelt Med- 
lyd svarer ofte til en dobbelt: glæm, ræm til: glemme, romme, og 
en dobbelt til en enkelt: jenne, Errend til : ene, Ærinde (§. 121. 122). 

§. 151. Blandt Afvigelserne fra Islandsk kan mærkes, at 
Tvelydene ere bortfaldne, saa at: Æt og o, a, æ og å, o svare til 
å: frca og fra, fra, fræ og fra, da og å, Jån, aV, Hor, Gos, Isl. 
fra, å (paa), jam, årla, hår, gas; i, e, é, æ, o til ei: St^n, Rev, 
réj, Hwæd, drbw, Isl. steinn, reip, reib, hveiti, dreif; ca, o, æ, é, 
til æ (o: ai): fair, for og /ær (Nut.), Seng, Sjø, Isl. fær (3 Prs.), 
sæng, sær; ø, o og e til cb og au: før og fer, Isl. færr; søg og 
seg\ Isl. soekja, sækja, Brø og Bred, Isl. braub; Lon, Isl. laun; ø, e, 
y og i til ey: dø og de (Navnef.), Isl. deya; hør, her og hyr\ Isl. 
heyra; Ør, Er\ Yr', Isl. eyra. Af de tonetegnede Selvlyde svarer 
w til o; w og ow til u; y og yw til jo; y til ju og i; ø, yw, oj 
til y, f. Ex. stur, gue; ung, bow, Trbw, by\ JJjws; dyv, Knyw, 
Smørels, Dywr, nbj, Isl. st6rr, gobr; ungr, biia, triia; bjoba, Ijos; 
djiipr, knifr; smyrels, dyr, nyr. Af Selvlydene svare iøvrigt a og 
o til o, i Nf. Mark, Tand, ITond, Fjord, Isl. mork, tonn, hond, 
Qobr, idet a og o (gjennem ca) svare til Isl. a i cas. obliq. Ejf. 
Flt. marka, tanna, handa, QarSa; u til o: Vr Bi^r, Isl. orb, borb; 
og i de ubetonede Slutningsstavelser e til a, u, i: Hammer, Howed, 
Fcaer, Isl. hamarr, hofub, fabir. 

§. 152. Af Medlydene er h bortfaldt foran r. I, n: f. Ex. 
Ring f. hrfngr, réj f. hræddr, li f. hlæja, løv f. hlaupa, Ndw^ f. 
hneti, Nakk f. hnakki; derimod er w eller v undertiden foransat 
Ordene, hvor det ikke sker i Isl. (s. §. 94 Slutn.). Forlyden p 
er forsvunden (undtagen maaske i Sto. den, de, dem, naar de følge 
efter et Ord, der ender paa en Selvlyd, og ere sterkt betonede f. 
Ex.'mé den, fo de, ti dem, hvor d dog mere lyder som 6), og i 
dens Sted har Jydsken, som i Dansk, t: tekk. Ting, tréj, tår, Isl. 
l)ekkja, jiing, |)rir, [)urr; i Sto. og Bio. d: do, di, da, dir, Isl. \Å, 
})eir, l)å, l)ar; b er bortfaldt efter m: ham eller Ldim, Isl. lamb; 
Kam, Isl. kamb-r. — De bortfaldne Medlyde ere iøvrigt de samme 
som de i §. 150 nævnte. Undertiden er en Slutnings-Medlyd be- 
holdt i Jydsk, medens den er bortfalden i Isl. f. Ex. hog, dog 
(dog), steg, st\g, Isl. hjo, 1)6, sté og steig; eller som overgaaet til 
w: slåv) og slbw, Ibio, Isl. slo, hlo; Ugl. flow eller fléw, Isl. flo 
og flaug. — I Henseende til Medlydene, naar de staa som Efter- 



75 

lyde, er der den Hovedforskjel, at Jydsken sædvanlig efter en lang 
Vokal, har bløde Medlyde, hvor Isl. har haarde: lider Vns. Hms. 
(længes), ved. Sag, lev, Isl. litar, vita, sok, hlanpa; fremdeles 
svage, hvor Isl. har bløde: Daw, Vej, Isl. dag-r, veg-r og vib-r, 
eller endog haarde, saa at j svarer til fc og {: tejen, bejer, Isl. 
tekinn, betra; w til fc, og i de fleste Sprogarter til p: tbw, skywt', 
gryw', Isl. tok, skipta, gripa, (medens de sydlige dog her kunne 
have V (vv) f. Ex. Angl. Skovvt, Isl. skipti, ja endog f: grif, 
kryf, Rif, Isl. gripa, kijiipa, reip; Gaff, Isl. gap). I rd er d 
aldeles stumt i Jydsk, altsaa: J6r„ Ur, Får, Isl. jorb, orb, ferb; i 
m er r som oftest bortfaldt, eller assimileret med n: Bon og 
Bynn, Kt}n og Kvunn, Isl. bom, korn. — Hvad der gjælder om 
Islandsk med Hensyn til de saa kaldte mutæ, gjælder tildels ogsaa 
for Svensk. 

§• 153. Forholdet til ældre Dansk, med hvilken Jydsk ofte 
stemmer overens i Selvlyds-Systemet, er det samme som til Isl., 
hvad Konsonanterne angaar, navnlig i Efterlyden; ogsaa her haves 
de haarde Medlyde : k, t, p, for g, d, v, og for j og w, — idet 
Svækkelsen indkom i Skriftsproget forst i en senere Periode,*) — 
sml. sak, tok, takæn, vitæ, bætræ, løpæ, gripæ; samt: f (v), gh, 
th (d) for w, J, sml. lif, jafn, dagh, slogh, leghæ, stadh, bøth, guth. 
Forlyden p har ældr. Dn. som th, medens Jydsk har t (§. 152). 
Den toneløse Selvlyd æ i Slutningen er det sædvanlige i Jydske 
Lov (se videre herom §. 70 Anm.). 

§. 154. Med det norske Folkesprog har Jydsken, som for- 
hen antydet (§. 3), megen Overenstemmelse i Lydenes Overgange, 
ihvorvel Norsken er i Lydsystemet noget fuldstændigere. Dette 
har saaledes \'irkelige Tvelyde, hvor Jydsk kun har en enkelt Selv- 
lyd, nemlig: au, dy, ei o: a-u o. s. v. (s. Aas. §. 24 — 26), f. Ex. 
!os, Sam, ifé, Yr\ ve, fcf/, Nrsk. : Ians, Saum, Hoy, Oyra, veit, 
heil, Bein; den toneløse Slutnings-Selvlyd er i Reglen beholdt i 
Norsk, ni. a, aa, o, u, e. — Fremdeles har Norsken de haarde 
nmUB: k, t, p, hvor Jydsken har bløde eller endog svage, f. Ex. 
rig. Bog, ed', sad, dyv, Evvel, Nrsk.: rik, Bok, eta, sat, djup, 
Epli, og: nowen, gryw', rejen, Nrsk.: nokon, gripa, rite; — og 
bløde, hvor Jydsk har svage: trywe$, Stow', Vej, drejen (dragen), 
Vrjr, Lejer, Nrsk. : trivast, Stoga eller Stova, vegen, dregen, 
Vedr, Ledr. 

§. 155. Med de nedergermaniske Sprog har Jydsken ogsaa 
Lighed i Lydlæren, og til flere af de vigtigere Overgange kunne 



') •• N. M. Peterten. Sproghistorie I. $. 168. 



76 

tilsvarende paavises i et eller flere af hine (hvorom paa sit Sted 
ndfr.), især gjælder dette om Selvlydene. 1 Medlydssystemet ind- 
træder noget storre Forskjellighed; saaledes har Jydsk t eller d 
i Forlyden, hvor flere af de germaniske Sprog have p eller th: 
Anglsx. Oldfr. Engl. (ligesaa Mosogoth. p), Oldsx. har ligeledes 
sædvanlig th {p), men dette kan dog vexle med t: thegn og tegn 
(Isl. t^egn), threki og treki (Isl. l^rek, Styrke) ; det har derhos h i 
Forlyden foran r, I, n: hropan, hlahan, hnigan, Jydsk derimod: 
rov*, li, nej, og 6 efter m i Efterlyden : lamb, krumb, Jydsk : Lam, 
krum (jvfr. §. 152). Ved de stumme Konsonanter som Efterlyde 
tinder sædvanlig det samme Forhold Sted, som med Hensyn til 
Isl. Sv. Nrsk. og ældr. Dn., idet at bløde i Jydsken svare til 
haarde, f. Ex. £6g, Fi^d, lijd, løv, Skiv, sml. Nfr. Bowk, Fott, 
lét, luppe, Skap; Oldfr. bok, fot, let, hlåpa, skip; Engl. book, 
foot, let, (leap), ship; Ndsx. Ditm. Bok, Fot, lét, lopen, Skip; Anglsx. 
boc, fot, let, hleåpan, skip; Oldsx. boc, fot, lét, hlopan, scip, jvfr. 
Mgoth. boka, fotus, lailot (af létan), hlaupan, skip ; — og svage til 
bløde: J'oj og Tow, Lojn og Lown, Frej, Lej; Nfr. Tjoch, Lægen, 
Frése, Las^) (Oldfr. lith) ; svage til haarde: Tejn, Nfr. Tiken, 
Ndsx. Dtm. Téken ; Faj, Nfr. Fat, Anglsx. fæt ; gryw\ Nfr. grippe, 
Oldfr. gripa, Anglsx. gripan; Lyw, Nfr. Lif, Anglsx. lif. Med 
Hensyn til Hojtydsk gjælder, at hvor Jydsk har v, har Htd. ofte 
/": løv, kjøv — laufen, kaufen; og hvor hin har w, har denne 6: 
Lyw, ryw' — Leben, reiben. (Af de nedergermaniske Sprog er 
ellers Nfr. det som ikke sjelden har de blødeste Former, sml. 
brégen, sprégen, Ndsx. bræken, spræken, Oldfr. breka, spreka, 
Oldsx. brecan, sprecan; Nfr. Væj, Dæj (= Oldfr. wej, dej), Anglsx. 
veg, dæg). — nk og ng i de germaniske Sprog i Almindelighed 
ere i Jydsk, ligesom ofte i de skandinaviske Sprog overhovedet, 
assimilerede til kk (s. §. 127), f. Ex. drikk, takk, fekk, Anglsx. 
drincan, t)ancan, feng; ns undertiden til ss: voss eller wuss for 
uns (smstds.) ; kg og gt, Td. cht, til tt: Detter, Nett, tett, Td. 
Tochter, Nacht (sml. noct-is), dicht (§. 125). (Et j er indskudt 
eller foransat, i hjelp, Kjån, sjrl, Jor, jawn, Td. helfen, Kern, 
selbst, Erde, eben). 



') i som bledt, lespende s, eller som fr. ;. Se und. Sammeul. med besl. Spr. 
Nr. 1. 



77 

§. 156. At ville udtinde eller fremstille almindelige Regler 
for Overgangene i et Almuesprog, hvor ofte hvert Landskab har 
sin Ordform, er vanskeligt, ja i Jydsk vel umuligt; thi Selvlydene 
ombyttes med hverandre, uden Forskjel haarde med bløde og om- 
vendt. Af Medlydene ombyttes Ganebogstaver ikke blot indbyrdes, 
men ogsaa med Tunge- og Læbebogstaver; Tungebogstaver sæd- 
vanlig kun med hverandre ; Læbebogstaver ligeledes ; undertiden 
med Ganebogstaver, ikke gjeme med Tungebogstaver. — En haard 
Medlyd vexler oftest med en blød Medlyd af sin egen Art (om t 
med ^'j sml. dog §. 111, 3). Om Forholdet i Norsk s. Aas. 114. 
Anm. De forhen omhandlede Overgangsforhold oversees ved 
følgende Ordning af de Bogstaver, der kunne træde i Stedet 
for andre: 

1. af Selvlydene kan i de jydske Sprogarter 



a staa 


foi 


• aa, 0, u, æ, e 


u 


staa 


for 


ffl, 0, 0, y 


m 


- 


a, 0, u, e, 


æ 


- 


- 


a, ca, e, j, o, o 


e 


- 


æ, t, a,m,o, u, o, ø, y 


y 


- 


- 


i, u, 6, 


<?■ - 


- 


e, i, y 


yo 


- 


- 





i 


- 


«, <p, y 


yw 


- 


- 


y, Jo, ju 


iw 


- 


y, >« 


o 


- 


- 


0, m, 0, a, e, i 





- 


a, m, u, o, y 


oj 


- 


- 


y, 


ow - 


" 


0, u 

2. af Medlydene kan 





*■ 


"■ 


0, y, i, a, oa, u. 


d staa 


for t, g 


nn 


8t,aa for 


ng, nd, rn 


dd - 


- 


dv 


V 


- 


- 


V, (6) 


f - 


- 


V, p, (6), w 


r 


- 


- 


d, 8, (0 


9 


- 


id) 


rr 


- 


^ 


rg, rd, rv 


.7 


- 


i9J)> Cy). fe. 9, t, d, u, 


»j 


- 


- 


(hj) 






n, nn, p, /*, v, w, dt 


SS 


- 


- 


ds, rs, ns, sf 


k - 


- 


9y < 


t 


- 


- 


d, s, fe, / 


kk - 


- 


\k, nk 


tt 


- 


- 


dt, st, kt, ji, rt, H, 


Il - 


- 


Ig, Id, Iv, ti, dl, rly n/ 








nt', nk 


mm - 


- 


mb 


r 


- 


- 


f 


n 


— 


d, / 


w 


— 


— 


f, V, g, U), (»•)• 



ToDeixildcnes frergange. 

§. 157. Ligesom Bogstaverne skifte ogsaa Toneholdene i de 
forskjellige Sprogarter; dog ere Ombytningerne her ikke saa talrige 
som ved hine, navnlig ere de nordlige og de sydlige Sprogarter, 
hver paa sin Side, temmelig enige i Toneholdenes Anvendelse, og 



78 

det er især imellem disse tvende Hovedarter, at Forskjellen viser 
sig. Kun enkelte Uligheder er der imellem de østlige og de vestlige 
Sprogarter, samt imellem den angelske og de øvrige sydlige. For 
Kortheds Skyld kunne vi betjene os af Tegnene: ~ (slæbende), 
(standsende), ~ (nynnende), ' (stødende) og ' (løbende). 
Anm. Om ' som Tegn for Hovedtone, s. i øvrigt §. 56. — 
(Naar ' derimod bruges i isl. Ord over a, e, i o. s. v. be- 
tegner det Tvelyde; i de germaniske forstaaes ved ' det 
skridende Tonehold (over a med en Lyd nærved aa (ai)). 
§. 158. ~ skifter 1. med ~: OJer Vrn., Ojer Angl. {Or\ Isl. 
oebr, vena) ; Lnb. trof, grof, flåf, Hms. trowed, growed, fiodd 
(Angl. troj, groj, flcaj); falle Angl. Vrn. (fcale, farlig). 

2. med ' : teffer Angl. [tafer Vrn., taiver Hms.) ; Angl. Tiss- 
daw, Tossdaw {Tisda, Tosda); len Angl. {Ice og læn). 

3. med : skoen Lnb. {skjoren). 

4. med ' : Kjbwl (Angl. KjoV, Vrn. Kji^V). 

§. 159. ^ ombyttes 1. med ': Swøn eller Swyn (Ltl\). Swyn)', 
Hwun [Hifn Lnb.); Ben Mis. {Bonen Bornene). 

2. med ~: Lsg. son {son saadan). Bon {Bon Bom); før lægt 
{før), For {For Faar), go {go gaa), Jan {Jan Jærn); Rca {Ro 
Raad), Sæm {Sæm Som), Tun {TUnTorn); 6 (o paa); Angl. Hånd 
{Hmnd, Hånd, Hund), Vrn. Als Vun (Angl. Vi^n, Vns. Won, 
Hms. Nsm. Rgkb. Un) ; Als fær, gær, stær {for, gor, stor, eller 
fair o. s. V.), Ræn (Hms. Ræn). 

3. med ~ : Bynn Angl. {Bon og Ban), Angl. Lgkl. Kvunn, 
Kwunn {Kt^n)', Angl. Tvunn {T'i^n), Hvunn {Hij^n Lnb.). 

4. med ' : Angl. Lnb. Mys {Mus) ; Angl. Kruf {Kryv), Angl. 
Stjett, Lsg. Stjatt {Stjåt Stjært), Angl. Patt {Pdit Part). 

§. 160. ~~ vexler 1. med ~: tæl, sæl (Angl. tell, sell), Lt 
Angl. {Lef en Leje), Res Lrsk. {Rejs*). 

2. med ' : Lnb. veggen, steggen {veggen, steggen), gammel 
{gammel); Own, Ywn (Angl. Vrn. Ojn^). 

§. 161. ' vexler 1. med ': Fynt (Lnb. Pynt), Mjtlk, Hals 
(Mis. Mjilk, Hals). 

2. med ": Ræn Hms. {Rejn Lnb.); Land Mis. {Land), kcen{d) 
Angl. {kind kjendt). 

3. med ~: Vrn. Kali {Kål Kalv), Gull {Gwbl); Skyll Als 
{Skyld), Vrn. sjell {sjel). Angl. gall {gal), Hvunn (Hms. Hwiln). 

4. med ~: Angl. Vrn. blérid {blind), Sønd {Synd), Angl. Lm]d 
{Land), Vrn. Ræn (Lnb. Rejn); et Mrs., Ut Hms., ikke), Kam AXs 
{Kam) ; tu Als, Intk. {tbw 2). 



79 

§. 162. ' ombyttes 1. med ': Lnb. Knapper, takker, atter 
(Knapper, takker, etter), stoppen {sloppen, sluppen); Itt (itt ikke). 

2. med " : Angl. Vrn. loV {lukk lukke), Angl. Splend (Splint), 
hsg. ha' (ha, have), Mo {Mjod), gres' Als (griss, græsse), Høst 

ih Sodrh. (Host Hest), Røst Rnd. {Rost, Røst). 

3. med ": Mis. råt, slæt, tæt {rett, slett, tett). 

rorholdet til Dansk. 

§. 163. Skjont Jydsken omtrent har de samme Tonehold som 
Dansk (s. §. 60 Anm.), er Anvendelsen ofte aldeles forskjellig. 
Det slæbende Tonehold, som er sjeldent i Talesproget er derimod, 
især formedelst Bortfald af det toneløse e, saa almindeligt i Jydsk, 
at det kan sættes i Stedet for det skridende. — Af de øvrige 
svarer ofte : 

1. , ', ^ til -, f. Ex. Fdier, Muer, skoen til: Fader, Moder, 
skaaren; Brower, rallet sejer, samt Lnb. strbggen, pévven, blower 
til : Broder, rolig, siger, strøgen, peben, bleven ; tåll, gonn, Howed, 
bejer. Pigger til: talte, gaaet, Hoved, bedre. Piger. 

2. \ ~, ~, ' til ", f. Ex. Eg (e-Lyd), syg, Hivun, gal til: 
Æg, syg. Horn, gal, samt i to hele Klasser af Former, nemlig 
dem med j og w i Efterlyden, hvor Dansk har d, g, v og stand- 
sende Tonehold: r^?, bdj, nejest, Dåw, slbw, Lyw — red, bød, 
nederst, Dag, slog, Liv, øverst, fremdeles: Skol, Lor, Tisda, Bøker 
— Skaal, Laar, Tirsdag, Bødker, og i Sammensætninger, hvor det 
oprindelige .slæbende Tonehold beholdes i Jydsk: skjær — beskjær; 
tien eller t^n' (s. §. 113) — fotien o. s. v.j beskjære, fortjene; 
videre: Bynn^ Ilvunn, Wonnsda — Born, Horn, Onsdag; foran j 
og tv: Frejda, Lowda, Fredag, Løverda^; foshryw', foriiwen, tl- 
rejen — forskrive, forreven, tilreden; — Skav, Log, Tossdaw — 
Skab, Laag, Torsdag. 

3. ~, ' til "^: Muen, Hær, war', sæl, and — Morgen, Herre, 
værre, sælge, ende; Ving, Ywn, SUmmer — Vinge, Ojne, Sommer. 

4. 1 ~, ~, ' til ',: Keal, Mnd, Sdand, Bond, Pæn, næm — 
Karl, Aand, Sand, Baand, Pen, næm; — Ldr\d, blh\dj Søvd — 
Land, blind, Synd; Sonnda, Monnda — Sundag, Mandag; efter 
Forstavelserne : bestill, betijik\ fofall — bestille, betænke, forfalde ; 
iMOt/fc, Håls, VéJ, flink. Vinter — Mælk, Hals, flink, Vinter; lige- 
ledes i fremmede Ord med Tonen paa sidste Stavelse : galant eller 
glånt, kontant. Patent — galant o. s. v. 

O. ~» ~, ", ' til ': Hæst, vast, føst, sist — Heste, værst, 
forste, sidste ; huggen, ligg, bejsV, Yws\ Atjoten — huggen, ligge (s. 



80 

§. 41 ) bedste, Øxe, Aften ; dog, hog — dog, hug, og i Ord paa -et : 
Kaskjét, Bangenét — Kaskjet, Bajonet; — Myg, Byg, Mtdda, Ut, 
ligger — Myg, Ryg, Middag, ikke, ligger. 

Anm. Hvorledes Tonelioldene kunne træde i Stedet for andre 
i Jydsk (s. §. 158 — 162), oversees af følgende Ordning: 
~ kan staa for ^, ~', \ ' ', ^ for ~, ', '; ~~ for ~, % ', '; 
for ', % ~, '; ' for ", % \ 

C. Bogslayernes Forandringer 

kunne foregaa ved Stammen og ved Endelsen, hver for sig, eller 
ved begge tilsammen. 

§. 164. Ved Bojning og Orddannelse lider Stammen ofte 
visse Forandringer, der gjælde snart Selvlyde, snart Medlyde, 
undertiden begge tillige, men ikke altid ere ens i de forskjellige 
Sprogarter. 

1. Sel?lyilenes Forandringer. 

§. 165. a. Omlyd er den Forandring af Stammens Selvlyd, 
der foregaar efter Reglen, at en haard Vokal (a, m, o, u) for- 
andres til en blød, især e, der kan være fælles for dem alle, men 
ogsaa: a til æ, i, y; ca til æ, o; o til æ,i,y,d,ø', u til y, (i), o, ø. 

1. a til (?: Tand — Termer, ag — egger, taf — teffer. 
Brand — brenn; til æ: ha — hær Angl.; sUjår — shjærer; Tand 

— tænd; til 1: Hånd — Hinner; Mand — Mind; hjalp — Hjilp; 
Brand — hrinn (Angl.); fand — ^nn; Majl — migti; til i: hwa 

— hwitti (§. 146); til y: Ban — Bynn (Angl.). 

2. Ol i\\ é'. Hmnd — Hénner; fdi — fekk; sm — sej; til 
e: glm — Gle^; til æ: 6p<a — spær, gdi — g^r, stda — stær; 
Leas — læs; til 1: fm — fkk; til i gdi — gikk; til o: Bain — Bon. 

3. 6 til é: long — lenger, foll — f eller (falder), trof — 
treffer; til e (for ø): Mis.: Kbw — Kéer; Klbw — Kléer; bojen 

— bed (bød) ; og o til g : od — ed', og for ø, Mis. : Mld — kel' 
(kjøle) ; o til cp : To — Tæer ; bor — bæri skor — skjær ; frem- 
deles 6 og o til I og i: stbkk (f. stakk) — .Ht^kk; og: Gos — GJis, 
Drov' — dripp; Bog — Bagger (Mis.); bbjen — bid' (byde. Mis.), 
og: so — si (at se); 6 — y. Kbw — Kf/er, skott — skyd'; 
bojen — by^ ; o til y : gjor — gyr' ; b til ø : kold — kjøl, skott — 
skjød, kort i: loff (løbe) — løjfer; o til ø: kjor — kjør; gjor — 
gjør; kort i: Bog — Bøgger; 6 til o: bojen — bSj (bød). 

4. V til i: fund — finn (Lnb.); u til o vexlende med é: 
Fifd — Fodder og Fédder; med I (Mis.): Rifd — Rødder og 



81 

Ridder; fuU — foU og fiU (følge); med æ (Mis.): stvr — stor' 
og stcer; til o vexlende med e (Mis.): Blijd — blød og bled\ mud 

— mød og med'; til y: Ku — Kijer; vexlende med ?: Buend — 
Bi/nner og Binner Mis., med i: fuld — fyll og fiU; til // : Mm 

— Myg (Flt.). 

Anm. Omlyd, der har sin Grund i den Indvirkning, som Endel- 
sens Selvlyd udøver paa Stammens a, o, m, staar som ufor- 
klarlig i de sterkt afledte Sprog, hvor Endelsen enten er 
bortfaldt, eller indeholder i det hojeste e, men kan i Jydsk 
(og Dansk) oplyses af Islandsk, hvor Endelsens i forandrer 
Stammens a til e: hand(ar) — hend-i; dtil^e: drått(ur) 
— drætti; 6 til æ: f6t(r) — fæti; u til y. full — fylH; 
ti til t/: hiis — hysi; ku — kyr (f. kyir, sml. farir Nf. 
Flt.); og Endelsens u forandrer Stammens a (gjennem o) 
til (')'. hand(a) — hondum, (sml. hofufc, Lat. cap(ut), 
Hov-ed). Ved sit fuldstændige Omlydssystem viser Jydsken 
hen til de skandinaviske Sprog, i hvilke Omlyden spiller en 
langt betydeligere Rolle end i de germaniske. 
§. 166. b. En anden Art af Indlydning er Aflyd, der fore- 
gaar dels ved haarde, dels ved bløde Vokaler, saaledes at haarde 
vexle med haarde, og bløde med bløde; og forekommer især ved de 
sterke Gjemingsords Bojning. Aflydene kunne deles i følgende 6 
Klasser efter Selvlydenes Forandring: 

1. a — m: fand — funnen; sprang — sprungen; ham — 
kummen; til 6 f. «: drakk — drohken; a — u: skal — skuU. 

2. a — ai: bar — bcaren, og til o f. m: bar — boisen; slatv 

— slor; til 6: stål — stollen. 

3. o — a: tow — ta; drdw — draw' ; og o — m f. a: for 

— foar {far"*). 

1. '' — M, kun i: hog — hugg. 

> — i: slfv — sliv^ ; (f. ø — y) Mis. : rég — rig"* (ryge) ; 
og é — i: rrj ri' ; (f. o — y) Mis. drrw — driw'. 

6. ii — y: jUiw — \lyw , drbw — dryuj; y — o: rykk — 
rojt\ trykk — triijt; og ø — y. fog — /«/(/; røg — ■ ryg'; til o: 
øf — ojt'. 

§. 167. Ligeledes tinder Aflyd Sted ved Bojning af andre 
Ordklasser: a — m: FaJ — Fcad; ca — a: flmd — \latt; n — 
a: sti^r — star'; y — ø: hy — høtt (Angl.); og ved Orddannelse: 
'I — o: Dhw — Dower; o — a: 0/ — Algjer; Kol — Kalgu; 
e — æ: Nett — Næder; e — t: Mis. leio* — Lite, og o — y: 
Ibw' — Ljfw; i — y: ri' — Rytter; y — i: Ty — Tiatej. (Under- 
Dat ijdtku folktiproc. 6 



82 

tiden har Aflyden sin Grund blot i en Forlængelse: lok' (f. luTch) 

— hiliker; het' (f. hitt) — hitter; bøg (f. hygg) — bygger.) 

§. 168. De nævnte Selvlydsforandringer anvender Sproget ved 
Bojning og Orddannelse, ja derved kan et Ord gaa over til et 
andet af samme Ordklasse, men i Betydning snart modsat, snart 
beslægtet, i Kjon ofte forskjelligt. Herved fremkomme ligesom i 
Dansk flere Overgangsord med en Tvelydning, enten som Omlyd: 
Pog — Pige, Howed (Hoved, sml. Sv. hufvud) — Howed (Høved, 
jvfr. Isl. liofufe. Hoved); Lsg. Ho (Efterslætten) — Hø (For- 
slætten); Tand (Isl. tann-) — Tind (Rivetand, Isl. tindr); Kun 
eller A'on' — Kwind; Kbw eller Ku — Kwef; Sow — Swyn; 
Gaid — Gywd' og Giwd''; la (tillade) — læ Angl. (aarelade); mv^d 

— mé (med) ; uvirkende Gjo. blive derved til indvirkende : fall — 
fell ; fcar — før ; knmg — knekk. Eller med Aflyd : Gos — Gassi ; 
han — hun; a eller aw (af) — o eller å (Isl. å, paa). 

§. 169. Saavel for Omlyd som for Aflyd kommer den op- 
rindelige Selvlyd ofte tilbage: spoa, — s'pær — spcaj; taf — teffer 

— taft, drow — dryw' — drowen (ligl. fund — finn — funnen, 
stokk — stikk — stokken) — og den forlængede Selvlyd (§. 166) 
bliver atter kort: /ofe' — lukker; bog — bygger. 

§. 170. En lang Selvlyd bliver ved Bojning ofte kort, f. Ex. 
løv — løvver, og løf - tøffer, eller forandres til den beslægtede 
korte : smdi — småt, fca — fått, gca — gånn, dæk — dåkker, 
fcegt — fagter, græd — grådder, og for en overgaaet lang Selv- 
lyd kommer ved Orddannelse og Bojning den oprindelige undertiden 
tilbage, sædvanlig med kort Tonehold: små — Småtow; gro — 
gråbio; møtt — Mldda; gue — go Daw; Fcaer — Falle, Muer 

— Molle, hor — hatt (f. hart). Nol — ett Nåls (Traad), Bcan — 
Bassel, skca. Dat. skadd, ogsaa i lok\ Dat. lutt (Angl.). (Med lang 
Tone i Bli^d — Blosdrov'; sjelden bliver Toneholdet fra kort til 
langt: Raj — roa (raade) s. §. 171). Naar denne Forandring fore- 
gaar med et overgaaet e, æ, o indskydes i de nordlige Sprogarter 
sædvanlig j foran e, og w efter g og k foran o: St^n — Stjentrow, 
Bln — BJenskawt, G\d — Gjeddebuk, Ski — Skjefful{d) ; Vns. iV^'»' 

- Njesser; fremdeles: gue — Gwoss (men: gott), Skut — Skwol- 
mejster, ogsaa i: Huos — Hwossin (Hosen), og Puos — Pwosser 
Vns. — De Ord, der i de vestlige Sprogarter indskyde y, forandre 
dette til y: Hyd — Hyøbjtring, ligl. ved y for j s. §.113: Sffo — 
Syøman^d, kyov — Kyømmarid, kyiir — Kyørsel. — Brydning op- 
hæves : o for oto f. Ex. : Tbw (Uld) — Tossel (Hvergarn) (eller af 
tmo 2), trbw — trofast; ligeledes bortfalder i/? af orø i: Hopanns- 
kcal af Howed, Kakkelonskrog af Own; — y for oj: noj — nylle 



S3 

(nylig) og ny»»en (§. 140); jn for yw: Yxcl — Julawten. Et 
vokaliseret j smælter med det følgende e sammen til i (I), altsaa: 
Je — ie — i: f. Ex. tien (tjene) - tint og Tinnest; ki'énd (f. 
kjenn) — kinnt Og Kinnskav, eller kommer tilbage, f. Ex. gyor 

— 9M\ 

Anm. I B^n BJenskawt, Huos — Huosser, o. s. v. kan man 
tænke sig, at t og ti, foran det dunkle e eller o, ere blevne 
til j og w, idet den dunkle Lyd atter traadte tydelig frem. 
§. 171. Omvendt forlænges den korte Selvlyd: renn — Ren- 
Hen (Als); Hest — Hæst, Flt. (Lnb.), Hest (Als), besst (best) — 
de bast Lnb., især de smaa Ord: é (jeg, og: er), mé, de, sé (mig, 
og: med, dig, sig), ti (til), idet Tonelaget bliver standsende: é — 
(k - et (jeg det, eller: er det), mé — må - em (mig, eller med, 
dem), ti — té - en (til den) s. §. 193; samt i de vestlige og syd- 
lige Sprogarter i Dat. og Tlf. kjenn og kenn, Dat. kjæn{d) og 
kænid), Tlf. kjånid) og kænid). 

§.172. Selvlyden i en Halvstavelse (§. 55) bortfalder ofte 

ved Tillæg af Endestavelser: Howed — Howdet, Kejel — Kejlen 

(Kjedlen), gammel — garnier, Fcaer — Fdaren, Klhcer — Klewrfræ, 

månver — mawrest. I -en er e sædvl. beholdt i No., f. Ex. Muen 

(Morgen) — Muenen, Auten — Awtener; men: dowen — downer. 

Anm. Snil, Dn. Kjedel — Kjedlen, Ager — Agre (Aften 

— Aftner og Aftener); gammel — gamle; mager — 

magrest, (doven — dovnere). 

§. 173. Det €, der indskydes som Hiælpelyd, efterat Slut- 

aings-e er bortfaldt (s. §. 135), beholdes i nogle Bojningsformer, 

i andre ikke: hinner (hindre) — hinnere (hindrer), vrimmel Dat. 

vrimmelt (Rnd.), men Nut. vrimler', Errem (Ærme) — Errmet 

(Ærmet), Arrem (Arme) — Arrmen. — Undertiden er ved Boj- 

ning et e indskudt for at lette Udtalen: Angl.: myrk — myrrekt, 

»terk — sterrekt (s. §. 135). 

§. 174. Naar det andet Led af Sammensætningen tilfojes, 
foregaar ofte en Udvidelse, ved et mellemkommende e: Hejste- 
fuj (Mis.) af Hejst, Ugl. Seng — Sengeti, Kok — Kokkepig\ Bon 

— Bonnelill (Rnd.); Har — Herremand, Hweét — Hweddebrø, 
oli — ollere' ; men ogsaa baade : KJerkepift og Kjerrgor, Bntdde- 
vieU og BruJ- {Brud-) folk; ved i: Pig' — Piggilaw, lont — 
låntifrå; ved Stavelsen en: umentrent (omtrent), hjimmenfræ 
(hjemmefra), eller -ens: nårensti (naar — tid o: naar), dessumensti 
(dersom — tid o: dersom) ; ved -er : Dun — Dunnerwol Aarh. 
(Dunhammer). — Sjelden bortfalder en Selvlyd af det fyrste 

6» 



84 

Led: pd, pdi i. épo, Rnd. o'pdi (Isl. upp å), huns o: hums, i.ikkums 
(ikkun) Isl. einkum Hf. Flt. (ene, særdeles). 
Anm. Hint e, i i No. kan betragtes enten som den isl. Ej f. Flt. 
paa -a, saaledes i Hejstefuj o. s. v, Piggilaw, eller som det 
oprindelige Slutnings-e, der er kommet tilbage, som i : Herre- 
mand o. s. V. Med det indskudte i sml. Nrsk. i fra, Sv. 
ifrån; -en kan være det ubst. Kjo. som i: umentrent (^fr. 
amentraant), Mrs. po en Trant, Ndsx. Trant, Gang, Skridt 
(s. Molb. Dial. lex. und. Trant), eller i hjlmmenfræ maaske 
den isl. End. -an, i Betydn. fra Stedet (sml. heiman, hjemme- 
fra). Med po, pdi og Ituns sml. Dn. paa, kun. 
§. 175. I sammensatte Ord lider ofte ogsaa det sidste Led 
af Stammen Selvlyds-Forandring; a, ai, o, u og 6 blive saaledes 
til c, eller é, f. Ex. hatte (hartad), hudden (hvordan), Jisse, lisst 
(Rnd.) ligesaa; lissem (ligesom), Hosben(d) (Husbond), annelen 
Lsg. (f. annelunn), Olem (Aalum), Gjajerep (Gjanderup); Eesei 
(Rejseøl, af -ol, 01 o: Gilde), ligl. Bassel (Isl. barns-ol) o. s. v. 
æ — a; Hær — Wo eller W6 — Har; u — i, e: Vinni, Angl- 
€tt Vinner Vindue (f. -oje -øge, Isl. vind-auga); eller en Selvlyd 
bortfalder : Angl. T'ræsk f. Træsko. — Hertil kan henføres, at Selv- 
lyden bortfalder af Kjo. Jmn (f. Jcaren, Joren, s. §. 134), Gån (f. 
Gmren, Gaarden), Hust (s. §. 134), Bånt (ellers Barnet, Barnet); 
Vns. Wo7in (f. Wonen Vognene), samt af Endelserne -er, -ed, 
-et ved Gjo. paa -rre (f. rg, rv, s. §. 138): bjirre (bjerge) — 
bjlrrer, bjirred, bjirret', arre (arve) — arrer, arred, årret. 

Anm. Med e f. o {o) sml. Barsel; med Vinni Flsb. windigh 
(Med Hosben{d) jvfr. efter Udt. Engl. husband). 

11. medlydcues Foraiidriuger. 

§. 176. Ved Bojning og især ved Orddannelse kommer den 
oprindelige Medlyd atter frem istedenfor den overgaaede; derved 
indtræder den haarde for den bløde, saa at: 

g bliver til k: Tag — tekk (Isl. |)ak — [»ekja), ligl. kog' — 
Kok, b(åg — Båk-korre, Log — lukk (M-Lyd) og Angl. lok' (jvfr. 
Isl. kokka og kokkr, bak (Bag), lok og loka). 

V (6) - p: Drov dripp. Skiv — Skipper, Mis. div — 

dipt (dypt). Sml. Isl. dropi og drjiipa, skip, djupr; eller hærdes 
til f (f. p): tav' — taft, kjøv — kjoft (sml. Isl. tapa, kaupa). 

d — t: sad ■- sett (sætte), Dyd (f. Dygd) — dygt-ig; eller 
en blød Medlyd for den svage '. j og w (f. g) — g: Mejt" — mlgti 
(mægtig); law Als Sndrh. (f. lag, laa, sml. Mgoth. og Td. lag) — 



85 

ligg (lægge og ligge); eller w bliver til v (f. g eller fe): Angl. 
Daw — Davv (Flt.); tow (tog, Isl. tok) — tovven (Isl. tekinn),^) 
og j til rf: Raj - rcady FaJ — Faid (Flt.), Blaj — 5tød (Flt.) 
jfr. §. 166, 2, Briij — Bruddevieh (jvfr. §. 174). 
Anm. Med g — fe, v — p, d — t sml. Dn. 

§. 177. Omvendt svækkes fe og gr til ^', foran <; Angl. rt/fefe 
— roj«', <ri/fefe — trojV, ligl. Sag' — sajt* (sagte, -ens), og fe til 
w. Kok — Kywling; g til w tilsyneladende i Aigu — alworli 
Und., idet g i Forlyden er kun en Forvexling (Isl. alvara) s. 
§. 107, 2. 

t til d, i Nett (Nat) — Næder Lnb. (Nadver). 

/"til 6: Vm. Haif (Hob) og Hobben (en Hoben); til vv: Vm. 
pif — pivver, lof — løvver; til j: kjøf — kojt (kjøbt) s. §. 11J,7. 

V og vv til w foran «: kjøv kjowt; Angl. dryvv — Drowt, 
skryvv — Skrowt. 

§. 178. En bortfalden Medlyd kommer undertiden tilbage, 
enten selv: Aigu — alw6rli{g), Kri — Kriggen, Gie" — gleddele; 
he — bed (bedt), Hub — Hwoder Vns. (Hoveder), eller som 
overgaaet: gu'é- (god) — guJ-Owten Als; eller som assimileret: 
Bain — Basset (Barsel), ha (have) — hatty og Mis. håwd (havt 
eller haft) s. §. 11?, 4. 128; gue — Gwoss (om to s. §. 170 Anm.), 
fø — Fossel, Fli (eller FHj) — ilitte. Ti — tille; Gwdl — GwbUet 
(Gulvet), Sol — Sollet \ fremdeles: Hoo Vns. Hødder {f. Høwder, 
Høveder), Ban (Barn) — Bynn, og Byrnlill Angl., med indskudt 
y: bidd (bide) — Bjissel. — I Forlyden er w kommet tilbage i: 
sår — ^wær (sværge, Isl. sor og svor, sverja, men sml. særa 
besværge). Om den vokaliserede Halvslvl. (J — y) s. §. 170 (Slutn.). 

§. 179. Omvendt falder en Medlyd bort ved Tilfojning af 
Endelsen eller det andet Led af Sammensætningen : hcar og hær 
(haver, og Isl. hetir a: hever), sér Vns., ser Rud., sir Angl. (f. 
«^'«r, siger), lont, lai\t (langt), rcat (rakte), tmt (takte), (Hiin) — 
Hø9er Vns. (Hons), Basel Rngkb. Rnd. (Barsel). Jih}d — Blos- 
drov'; Skjywgrø Als (f. Skywr — , Hms. Opskywr Hestgilde), Ærik 
Als (Andrik). Et (stumt) d bortfalder i Ænd — Ænen, og Rnd. 
Ænin (Enden), vænd — væner (vender). Om fe i sk, rk, nk foran 
t s. §. 53. — I Forlyden bortfalder w, i swutt (s. "§. 126) — sijt' 
(Flt. og bst.). Om Bortfald overhovedet s. §. 84 flgg. 

Anm. Sml. i Dn. har f. haver. Barsel, og ofte i Talesproget: 
sier f. siger, tår f. tager o. fl. — Jvfr. Flsb. hetith f. 
høgtith, uden saa er, at hø- staar for het- ved en Assimi- 



•> o» i Forlyden (forati i) tvand — vinn. 



86 

lation (sml. St. K. høttithæligh) ; karmen f. karlmen, Th. 

D. bradøth f. bratdøth. 
§. 180. En enlig Slutnings Medlyd fordobles, f. Ex. Bog — 
Bøgger , Pig' — Pigge?', Hg' — foligges (forliges), ed' — edder, 
slid' — sJidder, og Angl. slir^ — dirrer (slider), hjer — hjerrer 
Angl. (hedder), Mud — modde (modig), Nod' — nodde (naadig), 
Lirn — Limmer ; træk — tråliker. Angl. (om den forkortede Selv- 
lyd s. §. 170). Især finder Fordobling Sted i en kort Stamstavelse : 
Sen — Senner og Son — Sonner, Ber — Berret, kjon — kjonner, 
jén — den jenn o. s. v. Medlydsforbindelser assimileres: Vind — 
Vinni (Vindue s. §. 130), And — Elling^ og saaledes især med 
Endelsens, eller det andet Sammensætningsleds Medlyd: Angl. batt 
(bart), hått (haardt), lidt (lukt), rått Rnd. (rakte), Angl. katt, 
skatt 2 Prs. (Isl. kant, skalt); — ogsaa: wand — vinn (vinde), 
fand -- finn (finde); s. under x\ssimilation §. 125 flg. 

Anm. Sml. i Dn. Fordobling af Medlyden i en kort Stavelse: 

Søn - Sonner, slap — slipper o. s. v. 
§. 1S1. Saavel Fordobling som Assimilation kunne ophøre 
under Bojningen: gammel — gamlest (Sndv.), skjell (skille), 

— skjeW (skilte), swutt — den sift', sisst — den stst, besst — den 
bæst (Lnb.) ; i byd. M. af Stammer paa Id, nd: fall — fald\ finn 

— findl samt i lid. Tlf. paa (stumt) d f. t: tåll (tålte) — tåld 
(tålt). 

§. 182. Medlydsforandring finder ofte Sted ogsaa i det sidste 
Led af Sammensætningen: Bortfald, af Forlyden i: Bræmmer Nsm. 
(f. Bremher, Brombær), Noatur Nsm. (natt-verfer) og Næder (Nad- 
ver); af Efterlyden, i: Vinni (ældr. Dn. Windigh), Unnen (Isl. 
Anglsx. undorn, Oldsx. undarn o: undar-non, Undern, Middags- 
maaltid, sml. Rnd. Unne-tiown), Frejda, Mejdå og Midde (Middag), 
Kalgu (Kaalgaard), Jénstågor (f. -stær- Udflyttergaard), — i begge 
Led: Tisda, Tosda, Lowda (Løverdag), Stcakel (Isl. stafkarl), 
Mnste Lsg. (Arnested), Vejle Ulvb. (Vejrlag, eller Vejrlig?); Til- 
sætning: ett Vinner Angl. {Vinni Vindue), siimtins og oltins (bst. 
Ejf. f. sumti og olti, sml. altidens); Ombytning: Aigu Rnd. (s. 
§. 177), -ster for -sted (-stej) : Vns. jester (et Sted o: etsteds), 
7-nster (ingensteds), allster (allesteds) — Rnd. sli (f. ski eller sgi, 
sgu, saa Gud); i begge Led: Ttivvels-{st\g), Ribbens- (steg). Bortf. 
og Ombytning: Angl. eliggen (Isl. at-likum (?)) alligevel. 

§. 183. Endelig forandres sammensatte Ord ofte ved flere af 
de under den blandede Overgang anførte Tilfælde : Assimilation : 
Natter (nåttverbr. Nadver), Meje eller Mejje Lnb. (s. Mejdii §. 182), 
dedding Vns. mægle (og Bedding No.), sml. dagtinge (Melsen); 



87 

misset (min Sjæl!), missin og missen (minsand!), ftaMe Als (hartad), 
ivessemda (i ved som da o: af og til), aUywel (f. aUyxcwel allige- 
vel) eller aUltcel, oHywely illytcal, Nannest (f. Nam nest, nåm. Tagen 
og nesti, Le\'netsmidler til Rejsen'); Ud\'idel8e ved indskudt e efter 
Bortfaldet: Farkel (Forklæde), Torkel (Torklæde) ; ved Endetillæg: 
iUywåiler (s. ovfir.), ved en Brydning: Natt-dwer Mis. (Nsm. Ncatur, 
jfr. Natter o\iT.), ligl. Unnenower Mis. (Nsm. Unnentir s. §. 116, 
2), ved at gjentage det sidste Led i en anden Form: Rivvels-bin 
(som: Ribbens- ben) ; Forkortning, ved Bortfald af det forste Led: 
liwal (alligevel), af det sidste Led: olier (aldrig, Isl. aldr-eigi), 
tdl (Isl. tolf f. to (tvau) og leifii), olie, s. §. 126 Anm.; af Kjo. 
efter I og n i Vns.: Stuol — Stwol. (Stolen), Won — Won (Vog- 
nen); af det andet Led ved en Sammensætning paa ny: Kallejnen 
(f. Kall-e — eller Kallo o: Kalv-ø-egnen) ; især ved Sammen- 
trækning: sdin og son (saadan), huyunst Hms. (hvordan), sikken 
(«-Lyd) se hvilken; sku eller sgu, sgi, sli (s. §. 182); Myng Vns. 
(Mødding d: Møgdjuge), Mynn (Isl. mjo-hundr, mjor, smal — 
Smalbånd; s. §. 151, jvfr. 130), Slawl Angl. (Slagvol, paa Plej- 
len)„ Håpannskml Mrs. (af Hoved) ; i Ås (i Aftes), Vns. néstess 
eller noster (nogensteds), dstess eller ajster (andensteds), anndagors 
Thi. Mrs. (1550: anden dags gaar, o: i Forgaars), aintuns- eller 
cantens-ifjur Mrs. (enten -uns- f. Orens, Isl. årsins, eller -tens- f. 
tins. Tidens, sml. oltins), i OverQor; — Wonnsda, Louda o. s. v., se 
forh. — Hyppig i Person- og Stednavne; idet -ter staar f. -detter 
(-datter) : Hanster (Hansdatter), Pejster (Pedersdatter), Åster Vns. 
(Andersdatter); -s f. -nis, Isl. nes: Mols dier Molds {f. Moldnes), 
Ilels (f. Helgnnes) o. s. v., f. Isl. os (eller oss) : Os (6) eller Ors (o) 
Lsg. (f. Mrs, J. L. ams o: årus, nu : Aarhus) ; -m for -um (o: Isl. 
-heim), Tarm (Rnkb.) f. Tårum; -r f. -oræ (Isl. eyri): Opner f. 
opnæ øræ, og ved tilfojet -ca (s. Thorsen: De slesvigske Stads- 
retter Forerindr. S. 50 flg.) — Opneraa, siden Offenrax o. s. v. nu 
Aabenraa); ved Bortfald af et af de mellemste Led: Ferriålmar- 
Åf«n-) (Hms.) o: Færge-aal-(gaards-)marken (sml. ovfr. Kallejnen). 
— Omsætning finder Sted i: -trup, -dntp -rup, f. torp: Tissti-up 
»: Tirs-torp; Obdnip d: Ubba-torp; Aa^e-rup o. s. v. De fremmede 
Egennavne ere i allerede forandret Skikkelse gaaet over i Folke- 
sproget, der giver dem sit Præg: Hams f. Håns (Johannes), Laj 
og Niels f. Nikolaj, Nikolaus (-os), Ras f. Rasmus (Erasmus, -os). 
Benne f. Bendix (Benedictus). Her kunne ogsaa mærkes nogle 
Navne paa tidligere Festdage: Kyrmea, Isl. kyndil-messa (kyn- 



*) •. Molb. DUi. lex. *) å har sud. Toneh. 



dill, Lys), Mannes Vns. (Mariæ missa), Helmes (Helliges Messe; 
i overf. Bet. Intetk. en daarlig Hest). 

Anm. Til de anførte Former svare nogle i Dansk, som: sik- 
ken, Mynde, Onsdag, i Talespr. Lorda(g), jvfr. 
Skjelskør f. Skjelfiskør (s. N. M. Petersen: Litera- 
turh. n. S. 161), Aabenraa, Openraa og Apenraa 
s. Thorsen anf. St. ; til eliggen svarer Ærø: i læn eller 
iléng; til alliwel Th. D. aligwal; til Naatur — Natt- 
oiver svarer ældr. Dn. nathoræ (Isl. ogs. nottorbr og 
notturbr) — 1524: Naddouren. Andre Sammensæt- 
ninger: ældr. Dn. J. L. anstæth og anstath (f. annænst., 
andensteds), Flsb. syntær o: sju nætær; Hdsl. Harsleff. 
Luc. Lowdaw (Loverdag), ænkyns f. ængænkyns, ingen 
Slags, Intet; — og i Dn. og alm. i Folkesproget : Faster, 
Moster (Faders-, Moders Søster). 
§. 184. Endelserne lide ofte Forandring ved at fojes til 
Stammen : 

1. af Selvlydene bortfalder det toneløse e næsten overalt, som 
Udlyd, i Navneo. Flt. : Stvil — StuV (Stole), Stin — Stm, Hus 
— Hus', Kjo. bst. Flt. Stiflen (Stolene), Husen (Husene) o. s. v. ; 
i Tillo. Flt. og bst. Form: ro — rø, den rø (røde), lang ~ long\ 
den long'; ligl. den, di broged, hjelmed, lojen o. s. v. ; i hr. Gr. 
p^d — fider, how — hower; hst. Gr. Flt. og bst. de7i, di fadest, 
hbwest, og for at lette Udtalen indskydes et e (s. §. 135) : bejer 
(f. bejr', bedre), eller (f. ellr', ældre); i de adjektiviske Sto. f. Ex. 
min (mine), dm' (dine), og med indsk. e: anner (f. annr') og ajer 
(f. ajr', Isl. abra, andre) ; i Ordenstal : den, di føst, triddi, fjar, 
femt' o. s. V.; i Gjo. Nvf. low' (leve), how' (hue, og huske), mjn 
(mene), (s. §. 70), Dat.: lowed, howed, mint' (levede o. s. v.), 
hndl. Tlf. springend, flywend {d stumt), lid. Tlf. bst. Form, og i 
Flt. den, di brodden (brudne), den, di sojed (syede) o. s. v. ; med 
indskudt e: Dat.: hinnered (hindrede), strovvet (stræbte), o. s. fr. 
Anm. I det ældre Sprog er den toneløse Slutn.-Selvl. (æ) ofte ligl. 
bortfaldt: E. S. L. mæth sin goth viljæ; ær fæmtæn vintær 
æræ gamæl; J. L. twa sal (og salæ), skulæ næfning swæræ, 
allæ the dagh; the æræ skyldægh, the æræ swa gamæl, 
manugh (og manæghæ), ræt saræ bøtær; then hælligh 
kyrki, theræ eghæn husbøndær, all storæ fiskæ, sinæ open- 
bar uwinæ; nærmær, rikær, warlær, vtærmer, læn- 
gær (og længæræ), thet utærst, thet øverst lith, hans 
høgæst lagh, mæth thylikæst styld, thæt rætæst og 
sannæst; bath f. bathæ (baade, begge), an der (og 



89 

idræ), nokær (og nokre) anclræ ; thæn tyrst, atend 
(18de), thretivgend, sin half houæthlot; (om Nvf. s. 
§. 70 Anm.); Dat. han kallæth, tapæth, hærbærg- 
æth, hafth, wist (og wissæ) ; Tlf. wittænd, wæri- 
ænd, sitænd, thigend, farænd, livænd, rithænd, 
akænd, gangænd, mælænd; the æræ kamæn, the æræ 
up krafth oc up delt, sworæn toftæ, manghæ — funnæn, 
tieræ — takæn, swa urthen kostæ, theæræskild at, thær 
bygd æræ; Flsb. thre skip (f. skipæ eller skippæ o: 
Skjepper), fæm dagh, sæx læst, twoo øer (Mønt), all 
gæst (f. gæstæ), andræ aruing, the ær uvin (f. uvinæ); 

— all (f. allæ), sannind men, woldigh men, manigh 
(mange), thry full liispund, the scul wæræ stathigh; 

— then gammel vegh, sit blodigh klæthæ, ligeledes: 
husbonds lønlik laaz; then brøthæn hws, sin lagh 
teghæn kunæ, sin sworn brothær, manz gift kunæ; — 
krankær, j afnær, dyrær, mier (og mieræ), mindær (og 
minnæ), fyrmær, (høgher, winstær); thet mest, thet 
høghæst gild, then mæthælst; this (disse) menz, thet 
sam, andær thre, (thet) fyrst, fiærth, fæmt; — han 
sculd, gørth, legth (lejede), tapæth, sald og saald, 
stathfæst, the hafth; swerænd, liuænd, sighlænd. 
Ugl. uwitænd. Hdsl. atte Neffning, Rouer (baade 
Ent. og Flt.), By m enen (Bymænd-ene); werløss Børn, 
Bymen skulle vere lethug, tolflfMend neffnd; then gamel 
eller gammel (og gamle); — betheY (enn); thet høgest 
Lag; thet snarest; sin tre Marck, i sin Daghæ, ther 
(og there, Isl. i)eirra, Ef. Flt. deres), noger andre; fyr- 
tiug (og fyrtiuge); wilkøret (Dat.), siddend, rithend, 
umælend Børn; waaræ gangæn, alskens Packe ther 
korsbondæn er; Th. D. fire gang, the logh (og: andre 
loghe), the engh, to agger, andre handfæstningh; 
tilligh (deslige) breffue, sin open kronæ; høgher, dy- 
rer; Dat. krenked, stathfestet; lid. Tlf. waare gangæn, 
saadanæ breffæ — giwen, flere — forwundhen, skulle 
stadfæst bliffæ; St. Kn. sine penning; brothær (jvfr. 
laJ. broelr, Ejf. bræJra), allæ sy stær (jvfr. Isl. Flt. systr, 
Ejf. systra), — sine eghen penning, vnde og vqnemlich 
orth; brøthær er scyldygh,mannygh; then almachtæch 
guth, wort konyngligh swærth; hyghær, lenger, mer 
og meræ; thær og ther (f. theræ s. ovfr.); si in brøthær, 
ander; Dat. bætheræth (bødede); Lac. høghæ byærigh, 



90 

dødelyg synder, both onth og goth (b. onde og gode), 
ære kraftegh, the æræ langæ . . . oc tyk... og bredh, 
metli vren (urene) thyng og stenæ; then lysteligh thing, 
høglier (hojre), venster; thes nermer; syn klæther, 
teligh smo thing; han west (\idste), the war (vare); 
dissæ firæ voræ bland æt. 
§. 185. I Gjo. udfalder ofte e af Nut. Endels. -er, hvorved 
der opstaar en Sammentrækning: trbwr (f. trower), hørr Vrn. 
(hører), l?ggr (eller legr) Mis. (ligger), Angl. sUrr (f. slirrer f. 
slidder, slider), hjerr (f. hjerrer, hedder), især naar Stammen slutter 
med en Selvlyd: si — sir (ser), sto — stor (staar f. stander), for 
(faar f. fanger), dør, skcar (skader) ; af -en i nogle TlflF. hvorefter 
Sammentrækning og Assimilation tinder Sted (§. 125 flg.) : gonn, 
stonn (f. gongen og gangen, stonden og standen), ginn (f. given), 
eller uden Assimilation: Angl. gån, stan (ogs. stann), fan (f. fan- 
gen), slan og slån (f. slagen); og i ubst. Sto. Fik. ann og mn (f. 
anden) ; af -et i Tlf. fott og fatt (f. fanget) ; i ubst. Sto. Intetk. : 
annt, ånt, cant (f. andet) ; nowt, nott (f. nowet, noget), 

Anm. I ældr. Dn. fojes Nut. End. -r umiddelbart til Stam- 
mens Selvlyd: dør, lær (laaner), s lær (slaar); til annt 
o. s. V. svarer J. L., Flsb., Hdsl., Th. D. nnt; til nowt 
Hdsl. nogt. 
§. 186. 2. af Medlydene bortfalder t i Intetk. af Tlo. s. 
ndfr., samt i de (f. dett, det), og ofte i: mi, di, si (f. mitt, ditt, 
sitt); t og d \ Dat. og t i Tlf. af de svage Gjo.; t bortfalder i: 
Imn og Idin (laante og laant), brfrnd og brænd (brændte og brændt), 
tænd og tænd (tændte og tændt), l{jor og fe/or (kjørte og kjørt, 
Isl. keyrbi, keyrt), hor* og hor (hørte og hørt, Isl. heyrbi, heyrt) ; 
gJor\ gjor (g;jorde, gjort), og d især i de svage Gjo. s 3 Kl. Vns. 
Dat. : skrowte (f. skrbwted, skriftede) ; drutie (f. drutted, drøftede), 
hwoste (f. hwosted, hostede), sputte og sputted (spyttede), skywte 
(skiftede); i Angl. bortf. baade d i Dat. og t i Tlf. fågte, snakke, 
sonke (baade f. fågted, snakked, sonked og f. f agtet, snakket, san- 
ket) ; undtd. Vns. Tlf. : fobanne (forbandet), samt i gaie (f. gaaet 
eller gaaen) ; i nogle Gjo. af andre Klasser tage d og t ofte Stam- 
mens Slutn. Medlyd bort med sig: gjo' og gjo (gjorde og gjort), 
sai og sdi (sagde og sagt), Ica og Im (lagde og lagt), s. §. 84.; 
og efter Assimilation: sku (f. skull, skulde), s. §.91, ku (f. kunn, 
kunde) §. 92.; eller t blødgjores til d, i Tlf.: sod (sagt, af sø, 
sagde); og saaledes efter Stam. Selvl. : tråd (f. trut), spdd (f. 
spaat); stumt i: tafd (tålt), sold (solgt); i Tlf. paa -et til -ed (s. 
§. 98) : loived (lovet), snakked (snakket) o. s. v., hvilket d bliver 



91 

til T {-et, -ed, -er) i Als Sndh. snakher (f. sndkked, f. snakket), 
haiidler (f. håndled f. handlet) ; eller omvendt d hærdes til t, i 
at.; -ed til -et (s. §. 98): glowet (f. glowed, gloede) o. s. v., 
samt i Dat. af de sterke Gjo. med Stammer paa nd, der bliver nt 
i Angl.: fånt, bant (f. fand, band, s. smstds.). Endelig kunne 
Endelserne -ed i Dat., og -et i Tlf. bortfalde ved Stammer paa 
t («, aty nt), hvorved nogle Gjo. gaa over fra 3 til 2 Kl. jatt (Isl. 
baade: jåtabi, og: jåtat) kast^ eller kost (baade: kasta^i, og: kastat), 
hwost Tlf. Vns. (hostet, Isl. hostat), vanf og vaiit Vm. (baade : 
vantabi, og: vantat). Ogsaa ved andre Stammer: Vns. war* (Sv. 
varit, været). — At t, tt {ft), gt i Tlf., og d, dd, gd, vd (fd) i 
Dat. blive til j i nogle Sprogarter, s. §.111, 3. 4., hvilket J i Tlf. 
(for t, overg. til d) bortfalder i Angl. ved Stammer paa en Selv- 
lyd: fri, Lnb. frlj, Hms. frid (f. frit, friet). — At t bortfalder i 
Afledsendelsen -et, s. §. 87. — At nt vexler med ns i Ordenstal, 
s. §. 98. 

Anm. Om flere af disse Forandringer i det ældre Sprog s. 
§. 98 Anm. 
§. 187. Af -er bortfalder r i Flt. Skrowté (Skrifter), Gawé 
Rnd. (f. Gawer), Oborré Rnd. (Aborrer), Hytte (H)tter), Pære 
(Pærer) ; i hr. Grad (f. -ere) : hiiwe VI. (f. hiiwer, hojere), dyre 
(f. dyrer, dyrere); og hvor e er indskudt, bliver dette Endelse: 
minne VI. (f. minner), beje (f. bejer), mie (f. mier, m(r^); i Bio. 
bet Angl. Als (Isl. betr) er hr. Gr. Mærket bortfaldt, og i Tillo. 
bé Als (bedre — bedr — berr — be) tillige Kj endebogstavet; 
fremdeles i Nutid især i de østlige Sprogarter: lOwe (f. l&wer, 
lever), hore (hører), sidde (sidder), ligl. kumme (f. kummer), især 
naar det følgende Ord begynder med en Medlyd. Ved Stammer 
paa 8, r. I, n bortfalder Endelsen -er i de vestlige og sydlige 
Sprogarter: los (læser), los (løser), skjær (skjærer), ogs. i spør 
(spOrger); mcel Angl. (maler, molo), sæl (Isl. selr, sælger), tin 
Angl. (tjener) ; min (mener) ; og alm. gjør (kort o) og gjor (f. 
gjorer, Isl. gOrir), Mis. gjer (Isl. ogs. gerir), og med bortfaldt 
Kjendebgst. gjo (kort o); bær (bærer), stål (stjæler). Ved Stam- 
mer paa en Selvlyd bortfalder ligeledes ofte Handlf. Nut. Endelse: 
gjo (f. gjår), då (f. dår), ski (f. sk^r, sker), si (f. »jr, ser) og efter 
at Kjndbgst. er bortf.: »fc<6 (f. skdir, skader, Isl. ska^ar). Under- 
tiden bortfalder Flertals End. -er af Navneo. (hvis Kjendebgst. er 
et Tungebgst.): Hos' Angl., Huos Vns. Flt. Hos' og Huos (Hoser, 
Isl. hésnr), Bows* og liojs (Buxer, Isl. buxnr) ; og raaaske: Spon 
Flt. Spon og Spon' (Spaaner, Isl. sponar, eller af Gf. sp6na). 
Anm. Med Bortf. af r i hr. Gr. sml. i det ældre Sprog: Hdsl. 



92 

dyre (f. dyrer); Luc. klaræ og klarræ (f. klarær, om 

Bortf. af Udlyd, e, æ, s. §. 184 Anm.) ; af -er, -r i Nut. : 

J. L. livs (lyser), ris (rejser), wis (viser); far (ogs. farær), 

gør (gjor), swær (af swæræ), før (og førær), hør, bær; 

sæl (sælger, af sælæ), thol (taaler), dyl og dul (dølger), 

mææl (mæler), stæl og stel (af stælæ), del (deler), fial 

(Qæler); løn eller løøn 2, 10 (f. løner, Isl. leynir), skyn 

(skinner), kæn (Isl. kennir) ; Flsb. kær (og kærær), swær, 

fær 39 (f. farer), bær, hær, før (fører), dyl, sæl, stæl; 

Hdsl. lyes (lyser), løs (og løser), kær (og kærer), med 

dobbelt e: sæll, stæll; Th. D. hør, ber, swer, skil 

(skiller), dyll, stæll og stiæll; St. Kn. kær, gør; Luc. 

læs eller læ s s (læser), far, skyl (skiller), fiel (Qæler), 

skyn; sml. Ærø: los (læser), bær (bærer), bræl (vræler), 

men (mener). 

§. 188. Af -en kan n bortfalde i Tlf. Angl. teje, beje, reje, 

lavve f. tejen (tagen), bejen (bedet), rejen (reden), lavven (lojet); 

hele Endelsen i Lsg. skor (f. skoren, skaaren) ; af det sidste Led 

i Sammens. Helle-væs Sndv. (helligt Væsen; Komplot). — Af 

Lidef.s -st (f. sk, opr. sik) bortfalder sædvanlig t, udenfor Tlf. 

(8. §. 198). 

§. 189. Afledsendelserne -ig, -lig, -elig bortkaste ofte g, og 
blive derved til: -i, -e, -é; -li, -le, -lé; -eli, -ele, -elé, s. §. 84, 
og I i -li, -le f. -lig, fordobles undertiden efter Stammens Selv- 
lyd; rolle, trolle, nylli, af Ro, tro, ny, eller R6w, trbw, nof (efter 
Ophævelse af Brydningen, s. §. 170). Fordobling af Dat. Endel- 
sen finder Sted i nogle Sprogarter ved Stammer paa en Selvlyd: 
tru* — trudd, spå — spodd, fri — fridd. 

§. 190. Assimilation af Endelsens Medlyd med Stammens 
findes i: aille (f. sildig, eller silde f. si&la), tøss (f. tøsser, Isl. 
tysvar) ; især i Dat. djell (Isl. deildi), kinn (Isl. kendi), twill (f. 
tvilte, tvivlede, Isl. tvilati) o. fl. s. §. 128. 130; af Stammens med 
Endelsen, hr. Gr. berr Sndv. Als (f. betr-, bedr-) §. 127. 

§. 191. Udvidelse foregaar i lid. Tlf. paa -st, idet et e ind- 
skydes imellem Biformens t og hint st: kint — kintest (Isl. kenzt 
o: kentst) ligl. split — spiltest; fult (fulgt) — fullest (f. fultest), 
centest (ogs. æntst) Fss. (af æn(d) ende) ; og i de sterke Gjo. 
imellem n og » (med beholdt t) : wunnen — wunnenes, funnen — 
fUnnenes. 

Anm. Er det jydske -enes maaske det ragoth. -ans, udvidet? 
sml. mgoth. vunnans, funjians. 

§. 192. Hndl. Tlf. forekommer sædvanlig forkortet: kjørend. 



93 

gångend o. s. v. (med stumt d) ; men undertiden er det oprindelige 
* bibeholdt, med Udvidelse ved indskudt e: -endes (Mgoth. -ands), 
idet d atter bliver lydeligt: flojtendes, splintrendes; sjeldnere s 
alene, med stumt d: Angl. fbmojends (formodendes). 

Anm. Endelsen -ands, Isl. -andi, udledes af Lat. -ens eller 
-ends, Ejf. ent-is, = Isl. andi, Aand, Væsen.*) I det 
danske Talesprog bruges ikke sjelden Formen -endes, ved 
Siden af -ende : farendes, løbendes, syngendes og farende 
o. s. V. = Isl. farandi, o. s. v. — I ældre Dansk (til 1400) 
forekommer Formen med -s sjelden: Th. D. rørindes eller 
rørindis (og urørindis), men hyppig i 1550, -endis: 
diendis, bliffuendis, grædendis, bedendis, seen- 
dis, o. fl. 

III. Toneholdenes Porandriiiger. 

§. 193. Bogstavernes Forandringer ledsages ofte af Forandrin- 
ger i Toneholdet, hvilket er af storste Vigtighed, da de i Folke- 
sproget ofte ere det eneste Middel til at skjelne mellem de samme 
Lydforbindelser, saasom Enkelttal fra Flertal, den bestemte Form 
fra den ubestemte i No. og Tlo., afledte Ord fra Stamordet, Verbal- 
former fra hverandre indbyrdes o. s. v. Af Toneholdene bliver 
saaledes : 
~ til ^ : Aj/n' — Kimner, Pig' — Figger, kjav — KJøvvinhåvm. 

til : m(n — mint, t(n — tint, ed' -x- ett. 

til : by' — by (byd!), ved' (vide) — ve. 

til ': Buend — Bynner, løv løvver. 

til ' : Bog — Bogger, Fi\d — Fedder, steg — steggen, strøg 
ftrbggen Lnb. 

til ~: Stln — St\n'y Kcal — Kml', gue — gue; Bog — røg. 

til "" : M\l — mjelle, St^n — stjenne, Ban — Bynn Angl. ; 
rej (Dat.) — rejen; swåg — awaggele. 

til ' : Gos — Gassi, og Gms — Gasse Lrsk., gue — gott, Fli 

— flitte. Angl. flitle. 

~ til ': sef — »^*er, og sej' (sig!), ligg — ligger, og lig! hoU 

— hdller og hold! 

til ~: renn — Rénsten Als, rejn — Renskav Rnd. 

til _: Dåtc — Dåw Flt. (ogs. Dato*), åto (af) — aw (borU). 



') a. N . M. Pet«ncD : Sprogkundskab i Norden, i Annaler f. nonl. Oldk. 1840— 41. 
S. 336. 



94 

til ^ : Agger — Agger (Flt.), Ower — ower (ovre), wårm ■— 
wartn, Dåw — Dower. 

til ' : long — ^arjf, lont, mild — miltt. 

til ~: Skav — Skav', Faj — Foad, Hest — Hæst, besst — bæst. 

til ' : Stej — Stejet, Vej — Vrjen, Stow — Stbwet. 

til ': ve (ved) — vé-et (ved det), ti — tt-en (til den), mé 
— må-et (med det), do — do-et (du det). 

Anm. I Mis. kan en indskudt Selvlyd faa \ uden Forandring 
af Tonefaldet: menmtr (§. 135). Forandringerne: " og 
til ~, samt ' og ' til ~ kunne ofte være Kj endetegn paa 
og gjælde som Erstatning for det bortfaldne Slutnings-g. 



Tredie Afdeling. Om Bojnin^sformerne. 



I. Gjcrningsordene. 

§. 194. De indvirkende Gjerningsord have to Former: Handle- 
form og Lideform, og fire Maader: den fremsættende, ønskende, 
bydende, ubestemte eller Navneformen, samt Tillægsform, den 
handlende og den lidende; desuden en Biform, der bruges tillige 
som Fortidens Tillægsform. Tiderne ere de sædvanlige : Nutid, 
Datid, ligesom i Dansk, kun i den fremsættende Maade, samt 
Fortid, i Tillægsf. (part. præt.). Enkelttal og Flertal adskilles 
overhovedet ikke, og Personerne kjendes, som i Dansk, kun ved 
foransatte prsnl. Stedord. 

§. 195. Gjcrningsordene i Jydsk kunne, ligesom i de gothiske 
Sprog i Almindelighed, henføres til to Hovedarter: den sterke 
(lukte) og den svage (aabne), men Særkjendet for de sterke Gjo., 
at de have kun en Stavelse eller den bare Stamme i Datiden, er 
i Jydsken mindre bestemt, da Datiden af de svage Gjo. især 2 Kl. 
paa en Tungelyd, og i flere af 1 Kl. bortkaster Endelsen, og bliver 
derved ikke blot enstavet, men den nøgne Stamme, saa at den 
kun kan skjelnes ved det ejendommelige Lydskifte, ofte alene ved 
Tonelaget. Dette er oftest for de sterke Gjo. s Datid stødende, for 
de svage Gjo. s flydende. — Da den toneløse Udlyd ogsaa er bort- 
faldt af Navneformen, adskilles denne, navnlig i Stammer paa en 
Medlyd, ligeledes ved det flydende Tonelag fra den bydende Maade, 
der da har det stodende. 



II 






95 

§. 196. Lideformen i Jydsk er i sin Betydning virkelig lidende, 
ikke reflexiv, men omskrives ofte, især i Datid. Biformen, eller 
Fortidens Tillægsform, er tidt ens baade for Aktiv og Passiv, men 

i nogle Sprogarter (Vrn. Hms.) en Lideform, for de sterke 
rjo. paa -es, lagt til -en (-enes), for de svage paa -est, -es, sjeld- 
nere -st, lagt til -t {-test o. s. v. der ogsaa gjælder for de faa 
sterke Gjo. i indvirk. Bet. med Tlf. paa t). Nutidens Tillægsf. (part. 
præs.) er kun anvendelig i de uvirk. Gjo. og endes snart paa 
-enid), snart paa -endes (s. §. 191. 192). — Den enskende Maade 
er sjelden, og forekommer kun i Velsignelser og Eder, altid i 3 
Ps. og lig med Navneformen; ligesom byd. M. bruges den kun i 
Handleform. — De jydske Gjerningsord have iøvrigt meget faa 
Endelser, endnu færre end i Dansk; i Hndlf. omtrent de samme 
som i Engelsk. 

A. Be sterke Gjerningsord. 

§. 197. Disse Gjerningsord kjendes paa, at de i Datid Hndlf. 
have en Stavelse (s. §. 195), oftest med stødende Tonelag, og 
sædvanlig med Selvlyds-Forandring; Tillægsformen (Bif.) endes i 
de fleste paa -en. Efter Selvlyden i Datid kunne de deles i visse 
Afdelinger, men der hersker i Sprogarterne megen Forskjellighed i 
Henseende til Ordningen i Underafdelinger, og en stor Vexel i 
Formerne, hvorfor deres Inddeling falder vanskelig, skjont Sprog- 
arterne ere enige i at henregne de samme Ord til Hovedarten i 
det Hele taget. For Enheds Skyld kunne^ vi lægge en bestemt 
Sprogart til Grund og dertil vælge den himmerjydske, idet vi 
tillige anføre Afvigelserne i en vesterjydsk fra Vejle Amt (Lon- 
borg) og i en sonderjydsk, fra Angel. 

§. 198. De sterke Gjo. kunne deles i to Afdelinger, efter- 
som Datidens Vokal enten er en haard: a (w), o, eller en blød: 
e (i, ce), 0, o; hver af hine Afdelinger falder igjen i tre Klasser, 
efter Selvlydskiftet. — Endelserne ere i 

Ilaiidlelorm Lldefonn') 

frems. Nutid -er {-r, -e, -^, jvfr. §. 185. 187) -es {-s) 

— Datid „ -es 

Navneform „ -es 

Tillægsf. Nutid -end, -endes, jytr. §.192 ^ 

— Fortid (Bif.) -en; -t {-d), -et {-ed) -enes; -est. 



') I Antlquarisk Tidsskrift 1852-54 S. 90 flg. flndrs en Artikel af en engelsk 
Forfatter, oversat og anmeldt af O. Bryi^ulfsen, i hvilken der frakjendes Lideform 
Betydning tom Særkjende for de skandinaviske Sprog, i Modsætning til de germaniske, 



96 

At Nut. End. -er mister r i de østlige Sprogarter, og rent bort- 
falder efter s, r, I, n i de vestlige og sydlige, s. §. 187; disse for- 
kortede Former antage da i Lidef. enten -es eller -.<?, f. Ex. Nut. 
hndl. hær, eller b<v (f. bærer), lid. bæres og hærs, eller hæs (Lsg.) ; 
iigl. af de svage Gjo. var (f. varer), lid. vårs eller vas (Angl.)^ 
— Om den byd. og den ønsk. M. se §. 195 og 196. 
Anm. Ved Nutid paa -er, ~r, Isl. 3 Ps. End. -r, -ir, -ar, 
og Lideformen paa -s, -st, Isl. -st, slutter Jydsken sig til 
de skandinaviske Sprog og adskiller sig bestemt fra de ger- 
maniske. Navneformens oprindelige Endelse i Handleform 
er vel nu ukjendelig, men at den har været en Selvlyd,^) 
og at Jydsken ogsaa i denne Henseende viser hen paa de 
skandinaviske Sprog, kan sluttes især af Lideformen paa -es, 
hvor Selvlyden (e) kommer frem; jvfr. ogsaa Engl. Nvnf. 
paa (stumt) -e. 
§. 199. Enkelte Gjo. i den angelske Sprogart have Omlyd i 
Nutid, idet o bliver til é, m til æ, o til o, o og e, u (f. o) til e, 
f. Ex, draf — dreffer; slm — slær, homm — kommer, Ibff - 
løffer; hdl{d) (holde) — heller; vur (vorder) — ver. I samme 
Sprogart kan n bortfalde af Fort. Tlf. s. §, 188. — I efterstaaende 
Fremstilling af Gjo. anføres Navnef., frems. Nutid, Datid, samt 
Fortid. Tillægsf. 



med den Paastand, at .,dette Passiv er meget sjeldent iblandt Almuen i det østlige 
Danmark! Det er Bogsprog, ikke Folkesprog, medens det i det vestlige Dan- 
mark (o: Jylland) næppe kjendes uden af de Oplyste", S. 100. For Jyd- 
skens Vedkommende bemerkes hertil: 1. at Lideformen paa -.« (-es) er almindelig i 
Navneformen, og meget brugelig i frems. Nutid ; 2. at Lideform ogsaa er anvendelig 
i Datid, f. Ex. enntes (endtes), skjeltes (skiltes), fulles (fulgtes) o. s. v., skjont ikke 
i de svage Gjo. .3 Kl.; 3. at Lideform er herskende, ikke blot i de gjensidig- 
virkende Gjo., men og i de egenlig saakaldte lideformede; og endelig 4. at Jydsken i 
nogle Sprogarter endog har en særegen udpræget lidende Biform, aldeles lig med 
Isl., sml. -test f. -tst = hl. -zt. Det fremgaar heraf, at Passiv er ikke alene brugelig 
i, men endog væsenlig for det jydske Folkesprog. 

^) Med Hensyn til Navneformen anføres det, at den har oprindelig endt paa -n 
(-an, -on, -ev) i Islandsk ligesom i Mosog. Oldsx. Anglsx. o. s. v. saaledes af J. Grimm 
og den omtalte Forfatter, der gjor opmærksom paa, at Islandsk ikke er det eneste 
Sprog, hvis Nvf. endes paa -a, iSet ogsaa Frisisk og den gamle Nordengelsk have 
denne Endelse. Men 1. trænger det endnu til Bevis, at Islandsken har endt sin 
Nvf. paa -n (o: an); thi vel staar den i nær Forbindelse med de Irakiske Sprog, 
navnlig med Græsk, der ender Nvf. i Nut. paa -n {-eiv a: fn, -av. -oin), men des- 
uden har i Nvf. i Fortid (Aorist) -ae o: a med Bi lyd af *, — efter nygræsk Udtale — 
<£, og i Fornutiden en Sammensætning af begge Endelser: svai (-enæ), og det andet 
trakiske Sprag, Latin, har altid en vokalsk Udlyd, idet det lægger -re eller -ere til 
Stammen, 2. fordi Islandsk hører til den gothiske Sprogfamilie, er det ikke nød- 



97 



Forste Afdeling. 

§. 20(>. Forte Klasse: Datid kort a, Tlf. v, 6, Nut. ?, y, é, 
indeholder mest regelmæssige Gjo. der efter Tlf.s Selvlyd, kunne 
deles i to Slægter: 

§. 201. 1 Slægt: i eller y — a — u: 
finn (finde) — finner (eller fin(d) er) — f and (d 6tumt) — funnen 
binn (binde) — btnner 
vinn (vinde) — vinner 
swinn (svinde) — sicinner 
»pinn (spinde) — spinner 
»pring' [springe) — springer 
twing' (tvinge) — ttvtnger 
bring' (bringe) — bringer 
siyng" (synge) — sjynger 

hertil hører oprindelig: 
kumm (komme) — fctimmer 

til Klassen synes overgaaet: 
heng' (pendo) — henger 

I Lnb. mærkes, at allerede Datiden antager u (Isl. Flert. 
Selvl.) altsaa: ^nn -— fund — funnen o. s. v. 

I Angl. har Datid regelret a; Stammer paa nn {nd) hærde i 
Dat. d til t'. finn — finjier — farit — funnen, o. s. v. Sterkt 
bojes her: synk' (eller synnk) synke — synher — sank — sun- 
ken,^) og stjynk' (stjynnk) stinke — stjynker — stjank — stjun- 
ken'y^) komm, Nut. kommer (ogs. Als). x 

I andre Sprogarter, Dat. o: Vm. vinn — votit; Lsg. syng* — 
song. — synk' har i Ulvb. sank, Mrs. sakk; i Hms. svag Bojn. : 
sykk — sykked; omvendt: heng' i andre Sprogart, svagt: Dat. 
hengt\ 

Anm. De 7 f5rste af denne Slægt svare i Hms. og Angl. i 



— band 


— bunnen 


— wand 


— wunnen 


— swand 


— swunnen 


— spand 


— spunnen 


— sprang 


— sprungen 


— twång 


— twungen 


— brång 


— brungen 


— sang 


— sungen; 


— kam 


— kummen ; 


— hang 


— hungen. 



vendigt, at den skulde haxe baft samme Endelse i Nvf. som Mosogothisk, der 
kan er et sideordnet Sprog. 3. Oldfrisisk er i denne som i flere andre Henseender 
et Overgangsled imellem de germaniske og de skandinaviske Sprog, men har iøvrigt 
en vffsenlig germanisk Bojning og Indretning. 4. den gamle Nordengehk (o: aldre 
Nordhumberlandsk) er ikke et selvstændigt Sprog, men kun en angelsaxisk Dia- 
lekt, som er „for Icnge siden forsvunden", og n^os'« *' <!'"> Egenheder ere til- 
fallea med Frisisk og Nederrinsk, tjenende til at bevise, at Anglerne vare af ram 
germanisk og ingenlunde af skandinavisk Herkomaf (s. herom Rask Anglsz. Sprogl. 
S. 130. 132. 134). — Manglen af -n i Nvf. kan let forklares af, at Nordeng- 
land eller Nordhuroberiand isår var Sædet for de mange indvandrede Danske (S. 
Vorsaa: Minder om de Danske og Nordmandene i England). 
'j On Forbindelsen nk i Angl. s. 186. 

n*l Jr<bk« reftMvro«. 7 



98 

Henseende til Selvlydene : i ~- a — n nojagtig til de skan- 
dinaviske Sprog, samt til Mgoth. Oldsx. Anglsx. Oldfr.; 
bring' har i Mgoth. sterk Bojning i Nutid, men ellers svag 
(Dat. brahta, Oldsx. bråhta, Anglsx. brohte, Oldfr. brochte, 
saa at brang, brungen, der ogsaa høres i andre Landsdele 
f. Ex. Ærø, uden Tvivl er en Solocisme, sjyng^ o. s. v. stem- 
mer med Dn. synge — sang — sungen, men Isl. syngja 

— saung, eller syngva — song; ligl. syn¥ til Dn. synke — 
sank — sunken; men Isl. sokkva — sokk. — humm 
kører i Isl. til 2 Kl. : koma — kem — kvam — kominn, 
men Mgoth. qviman — qvima — qvam — qvumans. 

— Vrn. Dat. kum, Mis. hmm, jvfr. Dn. kom; ældr. Dn. 
kumæ — kumær — kam — kumæt; til hang svarer 
Dn. hang (Mgoth. hai-hah), men Isl. hékk, efter 2 Afdel. 



1 Kl.; om hungen 


s. No. 108; 


til Hærdelse af d t\] t \ 


fartt 0. s. V. svarer 


Dn. fandt, 


men Isl. 


fann, eller assim. 


batt (f. band), vatt 


, (f. vand). 




' 


§. 202. 2 Slægt: i og é — a ~ 


o (f. m): 




stikk (stikke) — 


stikker — 


stakk - 


— stokken 


drikk (drikke) — 


drikker — 


drakk - 


— drokken 


prikk (prikke) — 


prikker 


prak 


— prokken 


slipp (slippe) — 


slipper — 


slap 


— stoppen 


hjilp' (hjælpe) — 


hjilper — 


hjalp 


hjolpen 


fonimm (fornæmme) — 


f (minimer - 


fonam ■ 


— fonommen 


treff (treffe) — 


treffer — 


traf 


— troffen 


trekk (trække) 


trekker — 


trak 


— trokken 


tessk eller ) ^^^^^^^^ _ 
tesn ) 


tesker — 


task 


— tosken 


tref (træde) — 


trejer — 


traj 


— trojen. 



I Lnb. antager Datid ligeledes samme Selvlyd som Tlf. altsaa 
f. Ex. stikker — stokk — stokken; treffer — trof — troffen; trek- 
her — trak — trokken; trej' bojes svagt efter 2 KJ. Dat. troj\ 
Tlf. trbj. 

I Angl. bojes de med i som i 1 Slægt: ^ — a — w, men 
Stammer paa k og p forlænge Selvlyden i Nf, til e hvorved Kjende- 
bgst. her bliver enkelt: stek' — stikker — stakk — stukken; drek" 

— drikker — drakk — drukken; slep^ — slipper — slap — slup- 
pen; hjélp har: hjelper — hjalp — hjolpen. Selvlyden i Nvf. for- 
længes til æ (for é) i: tæsk — tasker — task — tosken. — trcrk 
har svag Bojn. efter 1 Kl. s. §. 218, for trej' bruges trin' s. ndf. 

— draf (træffe) har: dreffer — druf — druffen. 

Ordet wiir, wv; Rnd. wor, w6r, vorde, har i Hms. og Rnd. 



I 9» 

ktin ^Tit., lig med Nvf., men i Angl. vur eller vu — ver — vur 
-^~- vurn (vnrren) eller vun (f. vunn). 

Anm. "Prikke« og »træde« b5jes i Dn. svagt efter 3 og 1 Kl. 
(ondtd. traad); »tærske« sædv, svagt efter 3 Kl. (undtd. 
torsken). — Til icur, wor, vur svarer ældr. Dn. vorthæ, 
Dat. Th. D. wortb; til vurn J. L. (3, 46 Thorsen) wur- 
thæn, og (3, 45 N. M. Petersen) urthæn. Luc. Nvf. 
woræ, Nut. wor. 
§. 203. Til denne Klasse kunne henføres 3 Gjo., der have 
opr. langt a i Dat. og o, enten o (sml. Mgoth. m), eller 6 (sml. 
Isl. o, Dn. aa) i Tlf. : 

bær (bære) — bcerer — bar — boren 

akjær (skjære) — shjårer — sitjår — skoren, og 

Steel (stjæle) — ståler — stal (f. stål) — stollen. 
I Lnb. med o allerede i Dat. og Bortf. af Nut. End. bar — 
t,Cfr — bdr — 6or«n; »kjær — skjår — »At or — skoen. 

1 Angl. æ — a — ca (lig Dn.), med Bortf. af End. og For- 
kortn. af Selvl. i Nut.: bær — bar — bar — bmren; skær — 
skår — skar — skmren; stæl — stål — stal — stcalen. 

%. 204. Anden Klasse: Datid a, <t, oftere 6 (for m)\ i Tlf. 
Gjentagelse af Nvfs. Selvlyd : 

gi (give) — gier {gi) — ga — ginn (i-Lyd) 

be (bede) — béer (bé) — ba — bedd 

sidd (sidde) — sidder — sad — siddet 

(gidd) (gide) — gidder (i-Lyd) — g(pd — {gitt) 
ed* (æde) — edder — od — ett 

si (se) — sier {si) — so — sit (i-Lyd) 

iigg (ligge) — ngger —16 — ligget {d). 

Til denne Klasse hører oprindelig: 

sow' (sove) — sbwer — sdw — sbwet {d). 

1 Lnb. afvige: sej («-Lyd?) sidde — sejer — sod — ««; #f, 
Dat. sbw (eller såw) Tlf. sjet. 

1 Angl. gi, Tlf. gi', bef (bede) — bejer — Tlf. b^en', se" 
(sidde) — sirrer (f. dd) — sa — sett; æ — arrer (f. dd) — 6 — 
iitt; si, Tlf. sé (ogs. Vm.) ; leg" (ligge) Nut. ligger. Dat. 16, men 
Tlf. loj, ligs. ligg lægge. Her findes følgende, der i Tlf. beholder 
Datidens Selvlyd: 

vef (veje) — vejer — vdw — vovven. — sou)' har: sower — 
svfjo — sowet eller sovve. 

I andre Sprogarter: Rnd. gi, Tlf. gytcen; sidd — s6d; ed" — 
did; si - sdt, ligg — Idi, Als late (f. lag, s. §. 176) Hrs. Tlf. 
lotoen. 



100 

Anm. I Dn. har Dat. a, aa, Isl. o, d; Mgoth. a; derimod 

Anglsx. æ (undtd. a: geaf, nam), Oldfr. e (undtd. a: 

nam), Ndsx. eogNfr. ce, æi (æj). I Isl. har: sofa (= svéfa) 

. — svaf (Flt. svafu) — sofinn (== svefinn), og vega — vå 

ogs. v6 — veginn. 

§. 205. Hjælpeordet vær (være), der hører til deune Klasse, 

bojes uregelret saaledes: Nvf. vær (væ), frems. Nut. er (é), Dat. 

ivar (wa), ønsk. vær (væ'), Tlf. (Nut. mangler) Fort. wutt (wu). 

I Lnb. Dat. tvår eller wå, Tlf. vatt (f. vart, f. været). — I 

Angl. Nvf. ver\ Nut. er, e, 2 Prs. est, og esto (est-do) Dat. var, 

va; Tlf. vett, og væ. 

I andre Sprogarter Dat. Vrn. vor (eller vår); Tlf. Hvlb. ioor, 
Lsg. vmr, Vns. ivatt og war, Vrd. wan (f. waren), Rnd. wun. 
Anm. Med Angl. 2 Prs. Nut. sml. Luc. æstu (est-du), med 
wiitt (f. wurt f. wort, f. woret) sml. ældr. Dn. vor æt. 
§. 206. Tredie Klasse : Datid o, undertiden a (f. o) ; i Reglen 
med Nvfs. Selv. gjentagen i Tlf. 
faxr (fare) 
draiv (drage) 
jaw' (jage) 
hugg (hugge) 
ta (tage) 
slo (slaa) 
8t6 (staa) 
swær (sværge) 
jaw' bojes ogsaa svagt 
gjens. virk. har Dat. og Tlf. slåsst. 
Til denne Klasse hører oprindelig: 

løv (løbe) — løvver — løv — løvven. 
Afvigende i Lnb.: ta — tow — tawen og tejen; slm — slcar 

— slow — slawen; stm — stdir — stbj og stow — stånn\ læv 
(løbe) — låvver — l^v — ibvven, sjeldnere : lovven. 

I Angl. dref (drage) — drejer ■ — drow — drovven, og tef 
(tage) — tejer — tow — tovven og tejen (teje), (sml. vef §. 204). 

— Hertil kommer endnu: 

ag"" age — egger — og — oggen, samt (overgaaet) 

bag' bage — begger — bog — boggen. — Af de øvrige har: 

.'ilm — shir — slo — slan og slån; stcå — stær — stå — stann 

og Stan; Tlf. Nut. stavnend; sverr — svær — svor svoren; 

loff (løbe) — laffer — lof — loffen. — hcag (hugge) — hågger, 

i Dat. svag Bojn. hågt\ men Tlf. håggen. 

I andre Sprogarter: draw\ Tlf. Vns. drawe; Jaw', Dat. Lsg. 



— fair er 


■ for 


— fcared 


— drawer — 


• drow 


— drawen 


— Jåwer — 


jog 


— jåived 


— hugger — 


hog 


— huggen 


— tår (tå) — 


■ tåw (f. tow) 


— tawen 


— slor (slo) — 


slåw (f. slow) 


— slawen 


— stor (sto) — 


■ stå (stodd) 


— stonn 


— swærer 


sor 


— sor en. 


gt efter 3 Kl. 


baade indv, og 


uvirk. ; slåss 



101 

jaw; Vns. ttn — ttar — toxv og to — tai'é; Dat. VI. tn; stø, Dat. 
Vrn. alo (ligl. Angl.), Ulvb. alu; stat Mis. stér eller stær — stu — 
stånn, Ulvb. stannent Vrn. ståjen, Sndv. 8t<^fen. — løf Hdsl. — 
løvver — løf — løvven. 

Til Klassen hører i Hms. 
la (curare) — ler (eller tør, lå) — 16 — lett (eller låti) og 

læ (simulare) — lær {læ) — lod {Itid) — latt {latt). 

I Angl. la (sinere) og læ (aarelade) — ler (lar) — la — 
lett (lått). 

I Vns. la (curare) Dat. let (eller lat) ; Lsg. Tlf. lédd {lådd). 
— Endelig maa mærkes i Lsg. li, le — lier — Ibw — li'ét, der 
ellers bdjes svagt efter 3 Kl. Hms. : Dat. og Tlf. li'édy Angl. le — 
leer — le (o: leéde) — le. 

Anm. Til fair (far') o. s. v. svarer Dn. fare — farer — får 

— faret, ældr. Dn. Nut. far, men ogsaa: fær og ferr = 
Isl. ferr; til draic" — drawer o. s. v. drage — drager — 
drog — dragen; ældr. Dn. draghæ — draghær; til drejer 
Flsb. dræghær; til jatd' — jbto Dn. jage — jog — jaget 
(men Isl. svagt, 3 Kl.), med hog sml. Dn. hug, ældr. Dn. 
hjog, men Isl. hjo; til ta — tår — tbw — taicen svarer 
Dn. tage — tager — tog — tagen, aldr. Dn. takæ — 
tak ær — tok — takæn; til tef 1321 tækæ, St. Kn. 
theghe; til tejer J. L. thækær; til tejen Flsb. teghæn 
(78 : sin lag teghæn kunæ) ; med tovven sml. Ærø : t o w e n ; til 
slå eller slca — simr — slow — slawen, slan, slån Dn. slaa 

— slaar — slog (slo) — slaaet,* ældr. Dn. sla (a: slå) 

— slår (o: slår) - slogh — slaghæn; til slær J. L. 
slær, Flsb. slæær, Hdsl. slær og sier, St. KJQ. slær 
og slæær; til sbi gml. Dn. sluo; til sto og stm — stmr 

— sto, stdw (o: brudt o efter Bortf. af d), stdj, stodd — 
stånn, ståjen, stegen, stann, stan Dn. staa — staar — 
stod (sto) — staaet, ældr. Dn. (standæ) — star (o: står) 
og staar — stoth — standæt, 1529 stondæt; til stær 
J. L. atær, Hdsl. stær og ster; til stu gml. Dn. stuod; 
til stoær og sverr — svor — svoren Dn. sværge — svor 

— svoren; til løv — løvver og løffer — låv — lanven 
Dn. løbe — løber — løb — løbet; Angl. Dat. lof viser, 
at Ordet hører til Klassen, Isl. hljop; til læv Flsb. læp; 
med loffen sml. Ærø lovven; ag\ i andre Sprogarter cagt 
Dn. age, svagt efter 3 Kl.; \\g\. bag\ ellers bmg, I>n. bage, 
Isl. baka, med svag Bojn.; til Dat. 16, I6d, hfd svarer Dn. 
lod (16), Mgoth. Iail6t, ældr. Dn. let, men Isl. Ut, der 



fo (faa) 


for {fo) 


feltk 


go (gaa) 


gor {go) 


gjekk 


hjedd (hedde) 


hjedder {hier) 


h^d {hi) 


græd (græde) 


g r adder 


græd 


iall (falde) 


faller 


fait 


holl (holde) 


haller 


holt 



102 

svarer til Yns. let; til lå, lai J. L. lætæ (ogs. latæ), St. 
Kn. læde; til ler, lær J. L. læt (f. lætær? s. CXXmi), 
Flsb. lætær; til latt Du. ladet (Isl. låtit af lata, Sv. låtit, 
af låta); til U — loiv Dn. le — lo. 

Anden Afdeling. 

§. 207. 1 Klasse: Dat. é (Isl. e, Mgoth. a, di, 6) skifter 
med i, æ, a, 6; Tlf. samme Selvl. som Nvf, 

fott (o-Lyd) 
gonn (o-Lyd) 
hjett (e-Lyd) 
grått 

fait (f. fallt, faldt) 
holt (f. hollt, holdt). 
I Lnb. afvige :.^o Tlf. gowen; hedd ~ hedder — hed — hett; 
fo[l — folier - fil og fyl, sjelden fblt — fo[len. 

I Angl. fm — får, Tlf. fån ; g da — går — gikk — gån ', hje 
{je') — hjerrer (§. 78) — hjett (o: hedte) — hjett, svagt efter 2 
Kl.; græ — græer — gra — grått; foll — f eller — folt — folien; 
hoV — heller — Tlf. hallen. 

I andre Sprogarter: Vns, fca {få) — fekk — fått; gca — djikk 
(s. §. 95) — {hcar) gai'é og {er) gcaen; Rnd. Mis. f di {få) — fair. 
Mis. fér {får) — fikk og fekk, Rnd. ogs. fé (§. 84) — fått; Rnd. 
Mis. gdi — gear, Mis. ger {går) — gikk og gjekk — goaen, goen, 
Lsg. gånn — Lsg., ogs. Mis. Fss. gowen, Vrn. gangen; Tlf. Nut. 
I^sg. Hdsl. gångend; Lsg. hed', Dat. hed; i Vrn, svag Bojn. he 
— hett. 

Anm. 1 Isl. have alle de anførte Gjo. i Dat. <^; ikke blot 
fekk, gékk, men ogsaa: hét, grét, féll, helt; Mgoth. a, 
ai {e) i : faifah, haihait, haihalt, men o i : gaigrot. — Til fo, 
fca — fair — fkk — fått svarer Dn. faa — fa ar — fik 

— fa aet; til får, fér — fekk'. ældr. Du. fær og: fengær 
(ogs. fangær) J. L. ; fæ ær Flsb. Hdsl. — fek og fæk J. 
L., fæk Flsb.; til go, gca — gdir — gikk — gcaen, gånn, 
gai'é Dn. gaa — gaar — gik — gaaet; til går, ger 
ældr. Dn. gær og: gængær (ogs. gangær) J. L. ; gæ ær Flsb. 
Hdsl.; til gjekk J.L. gek, Flsb. giek (o: gjek); tilgangen, 
gawen, gowen ældr. Dn. gangen; til hjedd, hedd —hedder 

— hed — hett Dn. hedde — hedder — hed — hedt 
(heddet); Dat. hjett og hett ligner vel Isl. hét (o: hjet), 
Oldsx. het, hiet, Anglsx. het (bød), Oldfr. hit, men bør dog 



103 



uden Tvivl henferes til de svage Gjo. paa Grund af, at den 
haarde Tungelyd (t) ellers ikke er beholdt, men enten blød- 
gjort, som i Nut. (r f. d o: d), eller bortfalden, som i Nvf. 
Gvfr. §. 152. 98. 87. 88), saa at hjett, hett, staa for: hedt, 
ved Bortf. af. Udi. og Assimil. af dt; til grad o. s. v. svarer 
Dn. græde — græder — græd — grædt; Angl. gra 
(med Grundl. a, sml. Dn. Graad, Sv. grata, Isl. grata) 
synes overgaaet til 1 Afdel. 2 Kl.; til fall — faller — fait 

— fait svarer Dn. falde — falder — faldt — faldet 
(faldt); til feller — fil, f,jl ældr. Dn. fellær J. L., Flsb. 

— fiall og fiæl (Qall? Qæl?), Luc. fiæll og fiæld, Flt. 
E. S. L. fyullæ, Luc. fyulæ {yu f. ju f. y?); til folien 
Dn. falden; til holl — hbller — holt Dn. holde — hol- 
der — holdt (Isl. halda — helt, ældr. Dn. haldæ — hielt 
o: hjelt); til heller J. L. hældær og heldær, St. Kn. 
hel der. 

§. 208. Anden Klasse med Datid c, Tlf. e (f. i), Nvf. », 
deler sig i to Slægter, af hvilke den ene med Kjbgst. v (b) og g 
har i Datid langt c (é), Tlf. kort e-Lyd; den anden med (bort- 
faldt) d til Kjbgst. har i Dat. og Tlf. é. 

§. 209. 1 Slægt: t — é — e fordobler Kjendebogst. i Nutid 
og Tlf. 

slev 
pév 
knév 

kég (Igég) * 
skreg 
steg 
vég 
swég 
»neg 
Kj ende bogstavet {g) er bortfaldt i 
ti' (tie) tier té 

I Lnb. har Tlf. i med stød. Toneh. flhyveut pévven, steggen, 
viggen o. s. v. 

I Angl. er Kjbgst. for de tre fbrste f (f. 6, p) slif, pif, hnif. 
Her mærkes Ordet: trin trine, træde, Nut. trin. Dat. tren (eller 
trin efter de svage Gjo. 2 Kl.), Tlf. tren, og maaske: skinn, 
skinne, Nut. skin. Dat. Tilf. sken. — tøss tie, Nut. tøsser har Dat. 
tof (top.), Tlf. toj, efter de svage Gjo. 1 Kl. (om j for gd og gt, 
8. §. 111, 3. 4., jvfr. §. 186). 

I Rnd. og Lsg. har ti' Dat. tau\ 



sUv' (slibe) 


slivver 


piv' (pibe) 


pivver 


kniv' (knibe) 


knivver 


kig (kige) 


kigger 


skrig* (skrige) 


skrigger 


stig" (stige) 


stigger 


vig' (vige) 


vigger 


atotp' (svige) 


sivigger 


snig' (snige) 


snigger 



slevven 

pevven 

knevven 

keggen (kjeggen) 

skreggen 

steggen 

veggen 

sweggen 

sneggen. 

teen. 



104 



rier 


rej 


rejen 


wrier 


wrej 


wrejen 


skrier 


skrej 


skrejen 


glier 


gW 


glejen 


gnier 


gnej 


gnejen 


swier 


swej 


swejen. 



Anm. Skinn har oprindelig sterk Bojning: Isl. Dat. skein, 
Mgoth. skain (o: sken), Oldsx. sken, Anglsx. skån (skeån), 
ældr. Dn. sken (Dn. skinnede). Til taw svarer Dn. tav; til 
tojf Isl. l^agM, af l)egja, efter 1 Kl. af de sv. Gjo.; ældr. 
Dn. tagde, af tige. Selvlyden i slevven o. s. v. er næppe 
andet end det forkortede e, fra Datid (sml. Dn. sleb — 
sleben). 

§. 210. 2 Slægt: i — e — é bortkaster Kjbgst. d i Nvf. og 
Nut., men forandrer det til j i Dat. og Tlf. (Isl. Kjbgst. d). 
ri (ride) 
wri (vride) 
skrV (skride) 
gW (glide) 
gni' (gnide) 
swi (svide) 

§. 211. Til denne Klasse høre 6 Gjerningsord, der sædvanlig 

beholde Kjbgst. d (Isl. t) i Nvf. og i Dat., fordoble det i Nut., og 

assimilere det i Tillægsf., hvilken ender paa t, og har Selvl. t: 

slid' (slide) 

strid' (stride) 

skid' (cacare) 

smid' (smide) 

lid' (pati) 

men li' (favere) 

d fordobles ogsaa i Nvf. i 

hidd (bide) bidder 

Angl. slir' {r f. d) har Nut. slirrer (slir'r) eller slirre, eller slir. 

Anm. til 2 Kl. Til Dat. med é svarer Dn. e, Isl. ei, Mgoth. 

ai (e), derimod Anglsx. d, Engl. o. — Om Stammer paa d 

gjælder, at hvor dette oprindelig er d har Dat. é og j (^* f. 

ét, f. ei?;), Nut. Bortf. af d; hvor det var t, har Dat. c, og 

d beholdt; om tt se §. 126. — Til Tlf. e svarer Dn. e, 

men ældr. Dn. i, der er det oprindelige : Isl. knipinn, riMnn, 

slitinn (kort i, 1), og ligesaa i de oldgermaniske : Mgoth. 

stigans, Oldhtd. stikanér, Oldsx. stigan, Anglsx. stigen. 

TJi Ordene sliv', piv% skrig', snig', strid' bojes i Isl. svagt: 

Nut. slipar, pipar, skrikir, snikir, stri&ir, men have optaget 

den sterke Bojning efter Dn. (sml. Td.). 

§. 212. Tredie Klasse deler sig ligesom den foregaaende i to 

Slægter, af hvilke den ene har i Datid ø (ø), og i Tlf. i nogle O, 

i andre ø (kort); den anden har i Dat. og Tlf. o. 



slidder 


sled 


slut 


stridder 


stred 


stritt (t-Lyd) 


sktdder 


skjéd 


skitt 


smldder 


smed 


smitt 


lldder 


led 


litt 


lier 


Ud 


litt. 



bed 



but. 



105 



§.213. 1 Slægt: y — ø — 6. Med Stammer paa d for- 
holdes som i §. 211 Amn.; paa g og v som i §. 209. 



\rys (fryse) 


fryser 


fros 


frossen 


skyd' (skyde) 


skydder 


skjéd 


skott 


hry (f. bryd") (forbryde) bryer 


bro 


brott 


by' (byde) 


byer 


bo (b6j?) 


boj en. 


Følgende have: y 


— — ø: 






fyg (fyge) 


fm^^r 


fog 


føggen 


ry9 (r>'ge. t'are bort) 


rygger 


røg 


røggen 


stryg' (stryge) 


strygger 


streg 


strøggen 


fcryv' (krybe) 


kryvver 


krøv 


krøvven 


myd (snyde) 


snydder 


snød (snø) 


snøtt (eller snytt) 


/ly<r (flyde) 


flydder 


flød 


flott 


bryd' (bryde, brække) 


brydder 


brod 


brøtt 


fétryd!' (fortryde) 


fbtrydder 


fbtrod 


fotrott 


ly (adlyde ; give Lyd) 


lyer 


lød {lø) 


løtt. 



I Lnb. bliver Selvlyden b i Tlf. fOggen, strdggen (jvfr. §. 209). 
I iVngl. have ogsaa Stammer paa g og f (for: 6, p) i Tlf. o: 
fyg — foggen; stryg — strøggen; hryf — kroffen; by har boj 

— bojen ; Stammer paa s forlænge o til ai : frys' — frys — frøs 

— fraisen, ligl. kys' kyse — kys — kos — kmsen. — sny' har 
snyrrer — snø — snott. Her mærkes endnu: smyg' smøge — 
smyger — smøg — smoggen, og spry' spire — spryrrer — sprø 

— sprott. 

I Mis. have de tilsvarende naturligvis i — é — o, og t — é 
-*- e, hvilke sidste saaledes komme til at ligne denne Afdel.s 2 Kl. 
1 SI. (§. 209) Nsm. kiws\ kyse, har Tlf. kosen — Vrd. køssen. 
§.213. 2 Slægt: y — o — o; Kjbgst. w (for g): 
klyw' (klyve, klatre) klywer klbw klowen 

lyw' (lyve) lywer loio (loicen?) 

flytv' (flyve) flywer flifw jliJwen. 

Hertil er overgaaet 5 Gjo. der oprindelig høre til 2 Kl. (2 SI.) 
§. 210, men ved Kjbgst.s (/", p) Overgang til w (§. 112, 3. 4) 
have faaet y for i (t) og o for «? til Stammeselvl. (jvfr. §. 71 <? 6 
og §. 72 i 4): 

ryio' (rive) 
dryw (drive) 
skryw' (skrive) 
blyw' (blive) 
gryw' (gribe) 
I Lnb. har Tlf. 6: 
1 Angl. skifter ?/- 



rywer rbio rowen 

dryicer driko drowen 

skrywer skrSw skrowen 

blywer blifw bliiwen 

grywer grtitv grdwen. 
fl/hven, bliiwen. 
(Nat. og Dat.) med vv (Nvf. og Tlf.) : ryvv 



106 

— rywer — row — rovven', dryvv — drywer — drow — drov- 
ven', skryvv — skrywer — skrow — skrovven; blyvv — blywer 

— bliiw — blovven; lyvv har lywer — lyvv (Als lyvve(d)) — 
lavve, altsaa vel med svag Bojning; fly\ flyve, har flywer — fLoj 

— flojen. 

I Mis. have Gjo. af denne Slægt: i — é — «: fliw' — pXwer 

— p,éw — fLewen; blitd* — bllwer — bléw — blewen, efter 2 Kl. 
2 SI. — Lsg. grw — grivver — grev — grevven, rglm. efter 
2 Kl. 1 SI. 

Anm. til 3 Kl. Til Dat. ø og o svare i de skandin. Sprog: 
Dn. o og o, Sv, 6 (d: o), Færø ey, Isl. au, hvorfra de ger- 
maniske afvige: Mgoth, au (o: o?), Oldsx. og Ndsx. o, 
Anglsx. eå, Oldfr. å (sml. f. Ex. Dn. bød, Sv. bjod, Færø 
beyb, Isl. baub, med Mgoth. bauj) (b6})?), Oldsx. bod, Ndsx. 
Mkb. baud, Anglsx. beåd, Oldfr. båd). Selvlyden i Tlf. af 1 SI. 
vakler i Hms. og Lnb. imellem Isl. 6 og Dn. ø; i Angl. er 
o her mere konstant; medens fiyw\ fly i alle tre Sprog- 
arter har o; med Angl, sml. Dn. floj — flojen. I ældr. 
Dn. skifte i Tlf. o, u, og ø: bothæn og buthæn, brutit og 
brøtæn, skutit, floghæn. Isl. klifa, klyve, sv. efter 3 Kl. 
(men kljiifa, kløve, klyfr — klauf — klofit, efter nærv. Kl.). 
§. 214. Ligesom i de nyere Sprog i Almindelighed viser der 
sig ogsaa i Folkesproget en Henstræben imod den svage (simplere) 
Bojning, idet mange Gjo. have tabt den sterke (kunstigere), eller 
ere aldeles gaaet af Brug; derved indskrænkes de sterke Gjo. s 
Antal betydelig, i Jydsk omtrent i samme Forhold som i Dansk. 
Sjelden har et Gjo., der i Oldsproget bojes svagt, faaet den sterke 
Bojning i Jydsk, s. §. 209 Anm. 211 Anm. 

§. 215. Nogle Gjerningsord have i Nutid en Form, der ligner 
den sterke Datid, men bojes iøvrigt svagt og danne derved et 
Mellemled imellem de sterke og de svage Gjo. De ere alle uregel- 
rette, og flere af dem mangelfulde i Bojning. 



107 



•M □ «^ OB 

j * ^ ,^ "5 - ^ 



O a 

CM Q 
CM "^ 



s 3 S g 







•F- CO 

la 

c a 

'^ ns 

■^ S 



1 -o 

eo ri 

o S 

7 ^ 

> 



T3 



a 



=3 ■ 

to -»^ 

^ Q 






bo » 

O) 

ni <o 

c 

t S 

H 



CC 3j 



« G 

'C? ** 

e ^ 

o cE 
a ^3 

C3 

O) cd 
•kJ 

^ P 



o 



o 







Om 


C5 




'O 




^ 


Cm 




•'^ 


oj 


«6 


kl 


;h 


a. 


O) 


.o 






bc 


0) 




^3 


o 


'O 


b^ 


a> 


I?-. 




(U 


^ 




<v 


■tj 


.s° 




5 


.2" 


'3 

00 


<u 


5 


s 


» 


-r) 


^ 


S 


c 









CO "Q 

bO « 
a I 

o* "S 



---: 3d V « 



— ™ /d • 



a 



I ^ 





« 


-<^ 


« 


cd 




a 


o 


CO 


oT 




F« 



^ *- T3 ' 5 






• ;*i 



..» bO 03 






M « CM 



«8 ^ 






g o 



w "O C: 



a 

O) 

bA 
bc.5 

s o 



108 



Endelserne ere: 

Handleform : Lideform : 

frems. Nutid -er (-r, -e, -e) -es 

Datid -«, -d {-dd, -j) ; -ed {-e s. §. 186) -tes {-des, -ddes, -jes, 

-es), (-edes) 
Navneform — „ — ■«* 

Tillægsf. Nut. -end, -endes — „ — 

— Fort. -t {-d,-j); -et {-ed, -er s. %.\86) -est {-es, -st). 
Anm. Med Bortfald af Udlyden {-e) i Dat. og Tlf. {-end) sml. 
ældr. Dn. s. §. 184 Anm. 
§. 217. Forste Klasse. I Gjerningsordene af denne Klasse 
ligger Grundlyden i Datidens Rodstavelse. Omlyden i Navne- 
formens, oprindelig korte, Selvl., og i de Former, der ere afhængige 
af Nvf., kan betragtes som bevirket ved, at en e-Lyd (Isl. Mgoth. 
Oldsx. j) er gaaet foran Endelsen {-ja, f. ia, f. a), hvilket i eller 
j er i Jydsk bortfaldt tilligemed Endelsen, men Virkningen ved- 
bleven. Klassen skulde indeholde to Underafdelinger, en med t, 
og en anden med d i Datid, men det sidste bortfalder sædvanlig, 
eller assimileres med Kjbgst. — I de nedenanforte Gjo. vexle 
som oftest Formerne, og flere af dem boj es efter en af de andre 
Klasser. 

Anm. j, der ogsaa er Bindelyd i Færøisk, Nrsk. og tildels i Sv. 

(dvålja, glådja, o. fl.) er undertiden beholdt i ældr. Dn. 

(værjæ, bærjæ (slaa), spyrjæ, dyljæ, læggjæ), men bortfaldt 

i nyere Dn. (dvæle, glæde), eller overgaaet til g (sælge, 

dølge, spørge, o. fl.). 

§. 218. Endelsen -t have nogle Gjo., hvis Kjbgst. er k {kk), 

V (f. b, p), og t. Om Forandringerne se. §. 122. 125. 170. 

179. 180. 

Kjendebogstav k (f. kk), Grundlyd m, å, o (f. a) : 



(tække) 
(stække) 



Angl. tæk 
Nsm. tekk{e) 
Angl. stræk 
Nsm. strekk{e) 
Angl. ræk ( 
Rnd. rekk] ^""^^^^^ 
Angl. lak (lække) 

— dæk (dække) 

— træk (trække) 
Kjbgst. kk, Grundlyd d (f. 6): 

Angl. tykkes (Isl. |)ykkja) tykkes 



takker 


tait 


tått 


tekker 


tot' 


totp 


stråkker 


strcat 


strått 


strékker 


strof 


strot (?) 


rakker 


rcat 


rått 


rekker 


rått 


rått {rott) 


lakker 


Imt 


lått 


dokker 


dmt 


dått 


trakker 


trait 


trått. 



tott 



tott 



og tott tott s. §. 224. 



109 

Kjbgst. V (f. 6, p), Grundlyd 6 (f. 6): 
Hms. Hvlb. kjøv (kjebe) kjøver hjowt" kjowt s. §. 224. 

Kjbgst. «, Grundlyd o, o eller å (f. o): 
Hms. Hvlb. sett (sætte) »«<t«r »a««* satt s. §. 225 

Lnb. sott 80tt (sått). 

De 5 forste gaa ellers efter 3 Kl. tehhed, strekked o. s. v. Om 
trekk med sterk Bojning s. §. 202. 

Anm. At Grundlyden skulde være a i tmU rcat o. s. v. sees af 

Isl. l)akti, af l)ekja; Mgoth. rakida, af rakjan (udstrække). 

Isl. leka har sterk Bojning efter 1 Afdl. 1 Kl. — For 6 

(o) i tott taler Isl. l)6tti, og for hjoict\ Oldsx. kopon. — 

kanpa og setta gaa i Isl. efter 2 Kl. i Dat. keypti og setti, 

Tlf. keypt og sett; ældr. Dn. sættæ — sattæ — sat, 

eller sath, men ogsaa: sætte — sæt (jfr. E. S. L. 2, LXII. 

CXXm.); Dn. satte — sat; og s. §. 225 Anm. Af de 

øvrige bSjes i Dn. efter 1 KJ. rakte, strakte, sjeldnere 

takte; efter 2 Kl. tyktes, kjøbte; efter 3 Kl. tækkede, 

lækked. — Med tott sml. Luc. totæ. 

§. 219. Ved Stammer paa /, Il (Isl. Jj, Dn. ?/, Ig) assimileres 

Datidens Endelse (Isl. -di, Dn. -te) med Kjbgst. : Id eller H, Igd 

eller Igt til II (s. §. 130), i de fleste Sprogarter, men bortfalder i Angl. 



Grundlyd o (f. 


a): 


itg,. un <-"'' 


tåler 


toll 


told 






tel 


tor 


tol 


-n 




Tngl. ««! ""'«'• 


sæler 


soli 


sold 






sel 


soP 


sol 


— w : 




S/^ ''"^'^ 


fotler 


full 


fuld ifulU) 






føller 


ful' 


ful. 


Anm. Med 


toll sml. gml. Dn. tå 


1te (Isl 


. taldi. 


Dn. talte); 


med sæl 


0. 


s. V. ældr. Dn. sælæ — 


sælær 


— soldæ. 


J. L. saldæ (såldæ?), Dn. sælge — 


solgte 


— solgt. 


men Isl. 


selja — selr — seldi. 


som efter 2 Kl. 


— Til foU 



o. s. V. svarer ældr. Dn. fylghjæ — fuldæ — fuld, Dn. 

følge — fulgte —. fulgt; men Isl. fylgja — fylgdi, efter 

2 Kl. — Med Grundlyden u sml. Anglsx. folgian. Om Tlf. 

d f. t s. §. 98, og Anm. 
§. 220. I følgende, hvis Kjbgst. er r, bortfalder Datidens 
Endelse (Isl. Hi, Dn. te) og Tlfs. t. De gaa i andre Sprogarter 
efter 2 Kl. s. §. 226 og §. 228. 



110 



s "*= 


- 


<Q «Q 


H 


g 


^ 






GO 




-..»s^ 


> 


^~N 


p 
°2- 


B 




OQ 


%,.^ 


OQ 






111 



A D m. Med j for g i sef (Ærø seje) jvfr. efter Udtal. Sv. saga, 

Isl. segja (d: seija); J. L. seghæ (sæghæ, sæhjæ?) — seghær, 

sæghær (Flt. ældr. Dn. ogs. sæhjae) — saghæ — sagh, 

1321: saodh. Med «i', »i?r sml. ældr. Dn. sighæ, sighær, 

Dn. sige, siger (udt. sié, sier); med sa sml. Dn. Udt. 

saé. Med la\ loj sml. i ældr. Dn. Th. D. ladhe; med 

Tlf. lå, Idi og Idid, J. L. lagh, laudh. 

§. 222. Anden Klasse. De hertil herende Gjemingsord kunne 

deles i. to Underafdelinger, eftersom de tilfoje enten -t eller -d i 

Datid. Den forste Endelse er den overvejende, og naar den er 

bortfaldt, kan den kjendes af Lideformen, for saa vidt den der 

atter kommer frem. 

§. 223. Ligesom ved de sterke Gjo. har Angl. ogsaa her 
Omlyd i Nutid i dem, hvis Grundlyd er a eller ca: a — é, m — 
æ og e, f. Ex. taf (tabe) — te/fer, ogsaa et overgaaet a {ai) : mcal 
(f. maV molere) — mel; — fldi — fldery sca — sder; rai (raade) 
— r^er. 

§. 224. Datid -t\ Tilf. -t. ~ Endelsen -t er kun fast i de 
Gjo. hvis Kjendebogstav er: /cfc, nUt; g, gg, ng; s, ss, ks; ten (f. 
fn), jn (f. gn) ; v og f (f. b, f. p) ; mm, og ved Tilféjningen under- 
gaa saavel Grundlyden som Kjbgstavet flere af de forhen omtalte 
Forandringer (jvfr. §.218. 219). Ex.: 
Kjbgst. kk, Grundl. ft: 



Angl. lok' (lukke) 


lukker 


lutt' 


liitt (§. 167) 


Vm. - 


— 


toV 


— 


Angl. aloV (slukke) 


slukker 


sluit 


sliitt (smstd.) 


Vm. — 


— 


sioe 


— 


Kjbgst. kk, Grundl. g: 








Angl. rykk (rykke) 


rykker 


roje 


rojt 


— tvykk (trykke) 


trykker 


triijC 


trojt 


Gvsl. — 


— 


trytV 


trytt 


Hms. tykkes (synes) 


tykkes 


tytt" 


tijtt (jvfr. 

§. 218). 


Kjbgst. nk, Grundl. 1 eller é: 






tink' 

tenk \ (^*"^^) 


tinker 


tinnt 


tint 


tetiker 


tennt 


tent. 


Kjbgst. g (f. k), Gmndl. 


a: 






Angl. vag' (vaage) 


vager 


vagt 


vagt 


— umag' i 
re Sprgart. »mÆr<7 1 ^ ^ 


smegger 


smagt 


smagt 


smmger 


smagt" 


smagt 


ligl. rmg (rage) 


raiger 


ragt' 


ragt. 



112 



Kjbgst. g (f. fe) Grundl. ø rglm. 

søg (søge) søger 

røg (Isl. reykja) røger 

Kjbgst. gg, Grundl. y-. 

Angl. høg (bygge) hygger 



søgt' isogt') søgt (sogt) 
røgt' røgt (krt.) . 



Kjbgst. 

Kjbgst. 

Angl. 

Vrn. 

Kjbgst. 
Kjbgst. 

Mis. 

Angl. 

Kjbgst. 

Rnd. 

Kjbgst, 

Lnb. 

Vns. Hms. 

Angl. 

Kjbgst, 

Vrn. 

Angl. 

Kjbgst 



ng, Grundl. e, rglm.: 
heng' (hænge) henger 

s (Grundl. forskjellig), rglm. 



hæs (Isl. bæsa) 
læs (laase) 
los* (læse) 
løs (løse) 

bes^ (bisse) 



hæser 

lås 

los (låser) 

løs (løser) 

fblis 

folås 

beser 



SS (Grundl. forskjellig), rglm. 
pass (passe) passer 

ks (ws, js), Grundl. o, u, e: 



(voxe) 



wuks'' 
wows 
vejs' ) 

wn, Grundl. é, 
lewrC (levne) 
nowrH (nævne) 

jn (n) 

rejn j 

ræn > (Isl. rigna) 

V og f, Grundl. 
tmv i 
taf > (tabe) 



V og f, Grundl 
stræv (stræbe) 



wukser 
wowser 
vejs 
6 (f. é): 
letvner 
nbwner 
Grundl. é, æ (f. e) ; 
rejner 
ræner 
ran 

a: 
tcaver 
tafer 
teffer 

æ: 
stræver 



hengt' 

bæst 

læst 

lost 

løst 

folést 

folæst 

hest 

pasi 

wukst' 
wowsf 
vejst' 

leivnt' 
nownt' 

rejnf 
rænt 



Kjbgst. V og f, Grundl. ø\ 



Angl. 

Lnb. 

Als Nrhrd. 

Vrn. Angl. 



kjøv , 

kjøf \ 
kyov I 
kyofl 
Øf (Isl. 



(kjøbe) 



æpa) 



kjøver 

kjøfer 
kyøver 
kyfer 
øfer 



bygt 
(§. 167). 

hengt. 

bæst 

låst 

lost (låst) 

løst (løst) 

folést 

folæst 

hest. 

past. 

wukst 
wbwst 

vejst. 

lewnt 
nbwnt. 

réjnt 
rænt 



tawf og taft' tawt, taft 
taft taft 



stråft' 



stråft. 



kjdwt\ kjøf C kjowt, kjøft 
(krt.) s. §.218 
koji kojt 

kybft kyoft (?) 

kowV kowt 

ojt' ojt. 



113 



ramt' 


ramt 


glemt" 


glemt 


glcemt 


glcemt 


ræmt 


ramt. 



Kjbgst. mm, Grundl. frskl. : 

ramm (ramme) rammer 

glemm\ , , ^ glemmer 

,« . (glemme) 

Mis. glam \ gUzmer 

ram (romme) ræmer 

Flere af de anførte gaa i andre Sprogarter efter 3 Kl., til- 
dels med forskjellig Form: 

lukk (w-Lyd) lukkedf slukk — slukked; rykked, trykked; wog' 
— tooged, bygg — bygged, lowri' — loumed, strovv Vm. Lrsk. 
Angl. — strovvet (d) og strovve', hows' (Isl. hugsa) har howst', 
men Mis. howsk (huske) — hotcsked, ligesom og Hms. how\ d. s. 
(Isl. haga) — howed. 

Anm. Med tytt sml. Luc. ogs. tøtta (s. §. 218 Anm.). At 
Gjo. af denne Klasse ikke altid stemme overens med Isl. 
sees af følgende, der her bojes enten sterkt, som: lesa — 
les — las, eller svagt efter 1 Kl. som: soekja — s6tti, 
eller efter 3 Kl. loka (indv.) — lokabi ; smakka — smakkalbi, 
tapa, tapabi (ældr. Dn. tapæthæ), ramma — ranmiabi. I 
Dn. vakler Bojningen imellem 2 og 3 Kl. ligesom i Folke- 
sproget: lukke — lukte og lukkede, ligl. i: slukke, rykke, 
røge, bygge, laase, nævne. — Oprindelig skulde kun de paa 
en haard Medlyd have t, i Isl. de paa h, p, n, hvortil sva- 
rer i Jd. kk {k), g (f. k), r og f (f. p), samt s; ved de 
øvrige Kjbgstvr. er Endelsen i Isl. -di (sml. Sv.). I ældr. 
Dn. have de paa m faaet -tæ: næmæ — næmtæ; i Dn. 
alle -te, for saa vidt de høre til Klassen. 
§. 225. tt, at, U, rU, tut (f. U, f. pt). Stammer med disse 
Kjendebogstaver faa enten, især i de sydlige Sprogarter, ingen 
Endelse, da de allerede have t, eller de gaa, især i de nordlige, 
efter 3 Klasse. (I forste Tilfælde kan lid. Dat. ikke adskilles fra 
lid. Nut. uden ved Omskrivning, som og hndl. Nvf. Nut. og Tlf. 
oftest blive lige.) Ex.: 



jatt (Isl. jata) 


jatter 


jatt 


jatt 


putt (putte) 


putter 


putt' 


putt 


xett (sætte) 


setter 


setf 


sett (s. §.218) 


hitt, Angl. het' (hitte) 


hitter 


hUt' 


hitt 


»pytt. Angl. »pøt (spytte) 


spyttet- 


spytV 


spytt (s. §.235) 


kytt Vm. (kyle) 


kytter 


kytV 


kytt 


kost' (koste og kaste) 


koster 


kost' 


kost 


rist' (ryste) 


rister 


rlH' 


rist 


miist' (miste) 


moster 


mSit' 


miist 


toeW (vælte) 


ioéUer 


weU' 


welt 


!>•• tr*ak» r*ik^,w*f. 






• 



114 



went 


toent 


vant' 


vant 


hint' 


hint 


skywt^ 


akywt 


lowt'' 


lowt 



went' Rnd. (vænte) wenter 

vant' Vrn. (Isl. vanta) vanter 

hint' (hente) hinter 

akywt' (skifte) skywter 

lowt' (lofte) lowter 

men ogsaa putted, hitted, spytted, risted, vinted, wanted; s. §. 224. 

Anm. Stammer paa jt (f. gt, f. kt) bøjes vel hyppigst efter 

3 Kl. f. Ex. ajt' (agte) — ajted (Isl. aktaii), lojt' (lugte) 

— lojted (Isl. lyktabi), Stammer paa et oprindelig enligt t 

forekomme ikke i det jydske Folkesprog; er et enkelt t 

Kjbgst. staar det for tt: het\ spøt, s. ovfr. eller for -rt, f. 

Ex. swat' sværte (Isl. sverta). Til jatt og hitt svarer i 

ældr. Dn. jattæ — jattær — jattæ — j at (s. W. S. L. 

' XXIV), og hittæ — hittær — hittæ — hitt; med sett 

sml. Ærø Dat. sette, Tlf. sett (s. §.218 Anm.). Af de 

ovenanførte gaa i Isl. følgende efter 3 Kl. jata, kosta og 

kasta, vanta, lopta; Sv. vakler imellem valte og våltade, 

skifte og skiftade; i Dn. bojes de alle (undt. sætte) efter 

3 Kl., for saa vidt de bruges. Til kast', most, rist\ lowV 

svarer 1550: Dat. kaste, miste, roste, loffte, Tlf. 

kast, mist o. s. v. 

§. 226. Stammer paa en flydende Tungelyd: r, I, n, naar 

disse staa enlig, antage i de vestlige og sydlige Sprogarter ingen 

Endelse i Dat. og Tlf., og da Endelsen ogsaa bortfalder af Nut. 

jvfr. §. 187), og Nvf., maa Stammen alene tjene til at udtrykke 

alle fire Bojningsformer, kun med Forandring af Tonehold, f. Ex. : 



Lnb. Vrn. 
Angl. Als 


, (høre) 
hyr' \ 


hør 
hyr 


hør 
hyr' 


hor s. §. 220 
hyr 


Vrn. 


kør . 
kyr^ (^^J«r«) 


kør 


kør 


kør s. smstd. 


Lnb. Angl. AIs 


kyr 


kyr' 


kyr (kyør) 






(kyør) 


(ki/ør) 




— — — 


gyr (gjore) 


gyr 


9!/r' 


gyr s. smstd. 




før (føre) 


før 


før 


før 




var^ (vare) 


vår 


var' 


vår 


Vm. Angl. 
Lnb. 


svar' 

, (svare) 
swcar ) 


svar 
swmr 


svar' 
swmr 


svar 
swmr 


Angl. 


leer (lære) 


lår 


lær' 


lær s. smstd. 


— 


lur (lure) 


lur 


lur' 


lur 


Angl. Vrn. 


Z \ <-») 


tal 


taV 


tål 


Lnb. 


tél 


tml 


tml 


Angl. 
Lnb. 


maVi , 

, (Isl. mala) 
mml) 


mal 
mml 


maV 
mml 


mål 
maxi 



115 



Angl. 


mml (Isl. mala) 




roV (skraale) 


Angl. 


væl (vælge) 


— 


tviV (tvivle) 


Angl. 


men' {min') | 


Lnb. 


m(n^ i 


Angl. 


ten («(«') 


Lnb. 


tin' (eller ti'én) 



mél (§. 223) mml 



(mene) 



(tjene) 



rol 

viU 

tvil 

min 

min 

tin 

tin 



mml 


mad 


ror 


rot 


ved 


ved 


tviP 


tvU 


meiri 


min 


wi(n' 


min 


ten' 


ten 


i\n^ 


tin. 



Lnb. «é' (cnstodire) har uer — ued — uet efter 3 Kl.; Angl. 

verr f. vedd (vedde) har: verrer — verrt, som det synes for: 

verret {veddet, veddede) efter 3 Kl. 

Anm. I ovenanførte Gjo. maa vel Endelsen i Dat. antages at 
skulle været -t, for at Lideformen kan udtrykkes {hørtes, 
kørtes). — I Isl. horer velja — valdi til 1 Kl., som i Dn. 
vælge — valgte. Andre gaa i Isl. efter 3 Kl. vara, svara, 
tala, mala, mala, meina, t)éna; Dn. vakler imellem varte 
og varede, s varte og svarede, talte og talede; malte og 
malede; men: tvivlede; mente, tjente. I Isl. have Gjo. af 
2 Kl. med Kjbgst. r: Dat. -ti, ældr. Dn. -thæ; høræ — 
hørthæ, kæræ — kærthæ; med Kjbgst. I og n: Isl. dels 
-di, dels -te; i Dn. er -te den almindelige Endelse. — Om 
Angl. trin'' s. §. 209. — Om gera, gøræ, gjore s. §. 220 Anm. 
§. 227. Stammer paa nn (Dn. nd) i de sydlige Sprogarter 

forlænge Stammens Selvlyd og ophæve Assimilationen i Dat. og 

Tlf. yvfr. §.122), f.Ex.: 

Angl. kenn (kjende) 

— brenn og | (brænde, baade 

brinn } indv. og uv.) 

— venn (vende) 
$enn (sende) 
henn (hænde) 

Anm. I Isl. have de paa nn i Dat. -di: kenna, brenna (indv.) 
Dat. kendi, brendi (brenna som uvirk. har sterk Bujning 
efter 1 Afdl. 1 Kl. brennr — brann — brunnit), men de 
paa nd miste d : venda, senda, henda Dat. vendi o. s. v. I 
Dn. have de alle -te {-dte) : kjendte, sendte o. s. v. Om 
Angl. skinn s. §.209. 
§. 228. I de østlige Sprogarter tilfTije de paa r sædvanlig i 
Dat. -t\ Tlf. t, f. Ex.: 

før fårer {fere) ført ført 

vomr wdirer watrt {tomt) wcart {uM&t) 



kén 


kan{d) 


kcen{d) 


brén 


bræn{d) 


brænid) 


ven 


vcen{d) 


vcen{d) 


sen 


8cen{d) 


8cen{d) 


hen 


han{d) 


hcen{d). 



ii'e 

swoar I swcarer swcart {swcat) swdart {swcat) 

Lsg. «t/;i<r', siiy S {svn\rer, surer) swurV, sOrt* (silf) swiirt, svirt (sift) 

jvfr. §. 1J3, 
men de kunne ogsaa blive uden Endelse: Dat. før, Tlf. før. Rnd. 
svy (suor), Dat. swr' (suor), undertiden sured (svarede) efter 3 Kl. 
— Om leer, gjør, hør, kjør, spør, smør s. §. 220. 

Ved Stammer paa I og n assimileres Endelsen med Kjbgst. 
It og nf til IJ og nn: 



toal (tale) 


tmler {tdii 


\e) tåU 

1 


tåld Qyfr. %. ilO. 
181.186.) 


mail (Isl. måla) 


mdiler 


målt 


mcild 


moV (Isl. mala og 


moler 


moll 


mold 


mæla, metiri) 








gcal ( . , . 


gcbler 
goler 


gåU 


gåld 


toV (taale) 


toler 


tåll (?) 


tåld 


hæl (Oldsx. ,hilan, 








Anglsx. helan) 


hæler 


hm 


håld 


diP (dele) 


diler 


djell 


djeld 


twiV (tvivle) 


twiler 


twill 


twild 


Ém' (tjene) 


tiner 


tinn 


tind 


min' (mene) 


miner 


minn {mjenn) 


mind (mjend) 


grin* (grine) 


gHner 


grinn 


grind 



eller de beholde t: Dat. og Tlf. tmlt — Idilt, tolf — tålt, dilt — 
d^U, mint {mint^) — mi/nt (mint), grint' — grint. 

Anm. Af de her anførte har Isl. gala baade: gelr — gol — 

galit st. efter 1 Afd. 3 KL, og Nut. galar, Dat. galabi. 

SV. efter 3 Kl., ligesom Dn. galede (ældr. gol); Oldsx. 

hilan og Anglsx. helan (skjule) st. efter 1 Afd. 2 Kl. 

Dat. hal; (Dn. hæle — hælede). 
§. 229. De, der allerede i Nvf. fordoble / og n, eller her 
have assimileret Id og nd til II og nn, blive enten uden Endelse i 
Dat., og ophæve Fordoblingen eller Assimilationen i Tlf., som da 
ligeledes faar -d (f. -t eller -dt). 



skjell (skille) 


skjeller 


skjell 


skjeld 


hroell (græde) 


hwelltr 


hwcll 


hweld 


kyll (kyle) 


kyller 


kyll 


kyld 


kali (kalde) 


kåller 


kali 


kald 


woll (volde) 


woller 


woll 


wold 


trill (trille) 


triller 


trill 


trild 


fyll (fylde) 


fyller 


fyll 


fyi-d 


himi (kjende) 


kinner 


kinn 


kind 



117 



r«nn (rende) 


rhiner 


rerm 


rend 


venn (vende) 


venner 


venn 


vend 


senn (sende) 


senner 


senn 


send 


fienn (hænde) 


henner 


henn 


hend 



eller de faa -t: skJeW (skilte og skjeldte) — skjelt; kalf — kaU 
(f. kallt, kaldt); kint'' (kinnt) — kint; undertiden -ed efter 3 Kl. : 
bann (bande), Dat. bann eller bant' og banned. Naar Stammens 
Selvlyd forlænges i dem paa nd, og altsaa ingen Assimilation fin- 
der Sted, bortfalder Endelsen, ligesom i de sydlige Sprogarter (s. 
§. 227), f. Ex. Mis. kind* (eller kiend jvfr. §.113) — kiner (f. 
kind-er) — k^nd* — kind; vænd — vånei vænd — vænd o. s, v. 

1 Lidef. kommer t frem: ænd (ende), Dat. æntes (f. ewnte«, endtes), 
Tlf. åntest eller centst (Rnd.). 

Anm. Isl. hvella (klinge, lyde) st. efter 1 Afd. 2 Kl. hvelr — 
hval - hvellit; renna, intr., st. efter 1 Afd. 1 Kl. rennr 

— rann — runnit, men renna, caus., sv. efter 2 Kl. — valda 
SV. efter 1 Kl. veldr — olli — valdit (eller oUa — oUir 

— olli — oUat); efter 3 Kl. kalla, tritla, banna; i Dn. 
kylede, trillede. 

§. 230. Stammer paa gi, dl (Jl), ndl (nnl, jl), ngl, ml, wl, 
i Jd. udvidet til: ggel, jel, nnel, ngel, mel, wel (jvf. §. 135), kunne 
i Dat. og Tlf. enten beholde det indskudte g, og gaa da efter 

2 Kl., f.Ex.: 

stegler steggelt 

bejler {b^lé) bejelt 
hajler hajelt 

rangler rangeU 

vrimler 
krawler 
krewler (?) 

eller de udstede e i Dat. og gaa da efter 3 Kl. til hvilken de op- 
rindelig høre, altsaa : steggel — stegled, bejel (eller bejl) — bejled, 
vrimmel — vrimled, hannier — hannled. De paa ndr, Jd. nner, 
beholde e ogsaa naar de bojes efter 3 Kl., f. £x. hinner (hindre) 
— hinnerer {hinnere) — hinnert og hinneret (hinnered). 

Anm. Dat. End. t [U, rt) i disse Gjo. er maaske kun frem- 
kommen ved Synkope af -et d: ed (-ede); hajeled, hajelet 
-~ hajelt, o. 8. V. 
§. 231. Dat. paa -d have de Gjo. hvis Kjbgst. er d, eller 
en Selvlyd, men kun i de østlige Sprogarter. Om Kjbgst. d gjælder, 
at det bortfalder af Nvf, og Nut. men fremtræder i Dat., der da 
har dd, og i Tlf. med Bortfald af Endelsen, alUaa d (f. dt). I 



Rnd. steggel (stejle) 

— bejel (Isl. bibla) 

— hc^jel (f. hannel, handle) 

— rangel (ringle) 

— vrimmel (vrimle) 

— kratvel I 

Ulvb. kr«od "^"''' 



steggelt 
bejelt 
hajelt 
rangelt 
vrimmelt vrimmelt 
kratcelt krawelt 
krewel krewel. 



118 



dem paa en Selvlyd 


faar Dat. 


ligeledes 


dd, 


og 


Tif. d { 


% t), 


§. 186. 189. 
















skoa. (skade) 






skdaer {skdae, skda) 


skadd 


skad 


ro (raade) 






roer 






rodd 


rod 


gie (glæde) 






gleér 






gledd 


gled 


6re' (brede) 






breér 






bredd 


bred 


kle (klæde) 






kleer 






kledd 


kUd 


fø (føde) 






føer 






fødd 


fød 


nø (nøde) 






noer 






nødd 


nød 


ly (høre (ind til) Isl. hly&a) 


lyer 






lydd 


lyd 


Rnd. snu' (snuse) 






snuer 






snudd 


snild 


irw' (true) 






truer 






trudd 


trud 


spo (spaa) 






spoer (spår) 




spodd 


spbd 


flo (flaa) 






floer 






flodd 


fldd 


so (saa) 






soer 






sodd 


sdd 


fri (fri) 


1 


.-.1i)l^ < . 


frier 






fridd 


frid 


si (si) 






sier 






sidd 


sid. 


Et Gjo. beholder d 


i Nvf. 


og Nut. : 


lid' 


(led 


e) — lic 


ler, Ds 



og Tlf. lut. — Et enkelt har haft Kjbgst. g: dv! (Isl. duga) — 
duer (dugir) — dudd (dugbi) — dud (dugat) ; men Angl. dovv — 
dovver. Dat. og Tlf. dovve efter 3 Kl. 

Anm. I ældr. Dn. forekomme Former med Dat. dd, og Tlf. th 

(a): føthæ — føddæ — føth, eller fød (f. født); ød (f. 

ødt); og 1550. Dat. skadde, glædde, redde (redte), 

ogsaa ledde (ledte). 
§. 232. I de vestlige og sydlige Sprogarter ombyttes Dat. 
End. -d med J, der oftest vedbliver i Tlf. (f. t). — Kjbgst. d er 
i nogle Gjo. overgaat til j i Nvf., i andre bortfaldt. 



Angl. 
Lnb. 


r 1 (i^'- -^«) i 


(gjætte) 
(raade) 


rejer 
raier 


raj' 
rcaj 


råj 
rqj 


Lnb. 


waf {wof) (vade) 




wajer 


v)aj' {wof) 


wåj 


Angl. 


laf (Isl. hlaSa) 




lejer 


laf 


Uxj 


Lnb. 


ryf (rydde) 




ryjer 


ryf 


ryj 




.<imej (smedde) 




smejer 


smef 


smej 




gie' (glæde) 




gle'ér 


glef 


giej 




6re' (brede) 




breér 


bref 


bréj 


^■\^N>- 


spre"* (sprede) 




spreer 


spref 


sprej 




fø (føde) 




føer 


før 


m 




(øde) 




øer 


ør 


øj 


Ulvb. 


læ (Isl. Ijå, ek Ijæ, 


lé) 


laer 


w 


mj 


Angl. 


mct (Isl. meta, Ang 
metan 


Isx. 

, maale) 


mæer 


måf 


maj 



r 



119 

tru^ (true) truer truf tråj 

Lnb. fim (flaa) (Imer ((lAr) flaaj flå^ 

Angl. - flaer — — 

Lnb. spm (spaa) spAer spojj «p4? 

Angl. spæer — — 

— sdi (saa) sæ'ér scaj såj 
Lnb. si (si) sier aif »ij 

— ty O (tø) ty or tydf tyoj 

— 9ry (gry) gryer gryj' gryj 
I Angl. er Endelsen bortfaldt i Tlf. af Stammer paa j (og y) : 

fri (fri) frier frif fri 

fli (fly o: lave) flier flif /li. 

Hertil here nogle med opr. Kjbgst. g: 

Angl. IV (Isl. leigja) lier lij li 

— 6y' (Isl. bægja) byer byj by 

og i Vns. plo (Isl. plægja) ploer plof ploj. 

I Angl. bar lie (lede, s. §.231) — l(rer (f. lider). Dat. tiet, 
og fogja (glemme, af Isl. gæta) — fogjærer, Dat. fogjåt, som det 
synes for : lidet o: ledede, og fogjæet o: forgjædede, efter 3 Kl. — 
Tlf. liet og fogjåt; trovv, true. Dat. trovve efter 3 Kl. slm. §, 235. 
— I de nordl. Sprogarter har lef og bow', Dat, lejed, bowed, og 
ellers: plow' - plowed, Angl. plovv — plovve, efter 3 Kl. 

Anm. til §. 231 og 232. Af de ovenanførte Gjo. høre i Isl. 
følgende til de sterke : råba — rashr — reb — råbit ; vafea 
— vebr — v6b(6b) — vabit; hlaba — hlelr — hl6b — 
hlabit; meta — metr — mat — metil; flå — flær — fl6 — 
fiegit; til de svage 1 Kl.: glebja — gladdi; rybja — ruddi; 
til 3 Kl. skaba, smiba, sya (si), snudda, fria. I Dn. efter 
3 Kl.: ryddede, smeddede, truede, spaaede, flaaede, saaede, 
friede, siede, tøede, gryede, flyede, lejede, bojede, plojede, 
og vaklende mellem 2 og 3 Kl. skadte og skadede, raadte 
og raadede, glædte og glædede. — Til la, laane, svarer 
ældr. Dn. læ — lær — læthæ — læth. 
§. 233. Nogle Gjo. have i de forskjellige Sprogarter en for- 
skjellig Form, eftersom Selvlyden: o, ti (f. 6), y enten beholdes, 
eller gaar over (brydes) til dv) (f. o, «), 6j (f. y); i sidste Til- 
fælde bojes de efter 3 Klasse, til hvilken de saaledes gjore Over- 
gangen. Det sædvanlige Forhold er, at o er almindeligt for de 
sydlige Sprogarter, ow for de nordlige; y for de sydvestlige, fij 
for de nordøstlige; u (ti«) er særeget for de vestlige. Ex.: 
Angl. gro (gro) groer (gror) groj grbj 

— tro (tro) troer troj trdj 



120 



toj 


tbj 


tuf (tofi) 


tUj 


buf 


bHj 


snuf 


snuj 


syf 


-W' 



t6 I ,^ . toer 

Lnb. tue ) tuer 

— bue (bo) buer 

— snue (sno) snuer 

— sij (sy) syer 
Men grbw, trow, tbw, bow, snbw, sbj, Nut. grbwer. Dat. 

growed o. s. v. sojer, sojed; ogs. floj (f. fii) o: tradere) — flSjer, 
flojed, s. fli §. 232. 

Anm. I Isl. bojes sterkt: biia — byr — bj6 — buit; J)v6 — 
l)vær — ^\Q eller Jjvobi, |)vegit; svagt efter 1 Kl. gr6a, sniia. 
Dat. greri, sneri; i Dn. alle sv. efter 3 Kl. 
§. 234. Hjælpeordet håy ha (have) bojes uregelret saaledes: 
Rnd. Hms. hå hdir {h(aé, Rnd. hmd {hai) 

hmé;hai; hår,hå) 
Mis. — — had\ Yns. ogs. ha .\ 

Rnd. hadd Q-vfr. §. 128'. 1 
180); 
Vrn. ha hår haj haj 

Als, Angl. — hér (eller hår, hå) ho. Als ogs. hor haj, ha. 

Anm. Til hér eller hår svarer i J. L,, Flsb. hæuer, St. Kn. 
hæver; i øvrigt i ældr. Dn. havæ — havær eller hauær — 
hafthæ — haft, havæt; med Mis. håwd sml. ældr. Dn. 
hauæth; med hår sml. Dn. har. — Lidef. {hcaes o. s. v.) 
er næppe brugelig. 

§. 235. Tredie Klasse. Endelserne -ed i Dat. og -et i Tlf. 
lide ofte Forandring, s. §. 186, hvorfor begge Former tidt blive 
aldeles ens. Ex.: 



hatt; Mis. 



Hms. snakk (snakke) 


snakker 


snakked 


snakket og snakked 


Rnd. — 


snakke 


snakket 


snakket 


Als — 


snakke 


— 


snakker 


Angl. snak^ 


snakker 


snakke 


snakke 


figt' (fegte) 


figter 


figted 


figted 


Angl. f(tgt 


fagter 


fågte 


fågte 


Angl. lir/ j^-^^^PP^) 


stapper 


stapped 


stapped 


ståpper 


ståppe 


ståppe 


Yns. drutt (drøfte) 


drutter 


drutted og drutte 


drutt 


— sputt (spytte) 


spytter 


spytted og spytte 


spytt (8. §. 225) 


skcat(sTpøge,sml. 


skaxter 


skmted 


skmted 


Isl. skotta) 








Vns. huost (hoste) 


huoster 


hwoste 


hwost 


— skywt' (skifte) 


skywter 


skywte 


skyivt(jyfi.%.22o). 



121 

£nkelte have i Nvf. en Vokal til Udlyd: enten i, som de be- 
holde ander Bojningen : sweddi Rnd. (svede) — sweddier — $wed- 
diet {d) ; Hvlb. hivinni og kronni (gnegge, om Hesten) — hwinnied, 
kronnied; — eller e, idet rg, rv udvides til rre, hvortil saa fojes 
blot r, d, t: bjirre (bjerge) — bj irrer — bjirred — bjirret (ef), 
ligeledes arre og erre (arve) s. §. 138. 175. 

§. 236. Stammer paa gr, mr, udvidet til gger, mmer (§. 135) 
udstede under Bojningen det indskudte e, hvorved den foregaaende 
Medlyd atter bliver enkelt (s. §. 181, jvfr. §.230), f. Ex.: 

stagger (Isl. stakra, rave) stagrer stagred stagret 

limmer (Isl. glamra, glumra) linirer limred limret. 

§. 237. De sammensatte Tider dannes paa sædvanlig Maade 
ved Hjælpeordene, f. Ex. Hndlf. Fomt. Nvf. hå (ha) Ibwed, frmsætt. 
hca Idwed, Fordat. head Ibwed, Fremt. ska low\ Eftrtd. sku low\ 
Forfrmt. fo lowed. Lidef. Fornut. Nvf. vce Ibwed, væ bloiven, hå 
toutt Ibwed', frms. é lowed, é blbwen Ibwed, hca wutt Ibwed', For- 
dat, wa Ibwed, wa blbwen Ibwed, hmd wutt Ibwed; Frrat. ska lowes, 
Eftrt. sku lowes. I lid. Fornut. og Fordat. bruges ofte hå med 
lid. Bif. (Tlf.), især i betingede Sætninger, f. Ex. ^å spiltest, centst, 
tvunnenes o: have været, eller være blevet spillet, endt, vundet; 
samme Forbindelse (uden Nødvendighed) med væ, f. Ex. é, wa, 
fulles{st) mej, er, var fulgt med. — Lideformens Nvf. frms. Nut. 
og Dat. omskrives ofte med blyw^ og wur {wxi), Ang| vur* (s. §. 
202): blyw^ eller vwr' Ibwed; blywer eller wur (Angl, ver) Ibwed, 
blSw Ibwed, sml. blive, bliver, blev lovet. * 

§. 238. De gjenstandsløse Gjo. bruges med hå og væ, som i 
Skriftsproget : have og være, dog siges almindelig : hå blbtven (være 
bleven), Angl. hå vurn er bleven; hdi fald er faldt. 

§. 239. Til de tilbagevirkende Gjo. høre: stræv sé og spå sé 
skynde sig. 

Gjensidig virkende: verres (vedde), rennes, ries o: rende, ride 
omkap, Blåss, Angl. slmes; de sammensættes med hå, som i Dn. 
»have« f. Ex. Nut. slåss. Angl. sUees, Dat. slåst, Angl. !,loes, F5r- 
nut. hdi slåst. Angl. ha slanncs; Ugl. har omgånnes. 

Lideformede Gjo. .tjynnes, tykkes, hennes (hænde), farres 
(færdes), timmes, wmges og nøges Thi. (af wdig, vag, Isl. veikr, 
<»g »w'f/j svag) blive svagere; wantes Trnl. (ellers want\ varii*) 
mangle. Unges (tåen Angl. leng') ; dylles eller dyh {iiwer) Rnd. 
fordelge. 



122 

II. Navneordene. 

I Navneordene skjelnes imellem Kjon, Tal og Forholdsformer. 

A. Kjønnel. 

§. 240. Kjonnenes Antal er forskjelligt i Sprogarterne. Nogle 
vesterjydske Sprogarter (VI. Lnb. Ulvb.) mangle i Almindelighed 
al Kjonsforskjel, idet alle Kjon her ere smæltede sammen til et, 
der svarer til Danskens Fælleskjon, f. Ex. en Mand, en Ki^n, en 
Bdan, en Brow (Brev) o. s. v. Kun nogle Stofnavne omtales ilntk. 
de Eow (den Rug), ligeledes: de Hawer, Mjilk, Kalk, samt Kifn 
(Korn), Wand o. s. v. Andre vesterjydske (Thi. Trnl.), samt de 
sønder- og de fleste østerjydske Sprogarter adskille to Kjon: Fælles- 
kjon og Intetkjon; de tvende sidste omtrent i samme Forhold som 
Dansk; i Thi. og Mrs. kun i enkelte Ord, f. Ex. ett Bojel (Gilde), 
Båwns (Kjokken), Frammes, Steges, Skjewt' (Haandelag), ViU 
(Væld), ellers siges ogsaa her: en Hus, o. s. v. 
Anm. I det ældre Sprog finder man Fik. og Intetk. for- 
vexlede, især Ord af Intetk. brugte i Fik.: J. L. *) en og 
then barn, sin korn, sin eghæn hus, annæn systkæn 
(ellers: annæt s., Isl. systkin Intetk. Flt.) ; Flsb. then 
par, then (og thet) hws, sin huus, ien dyghæn (Dogn), 
then windigh, sin giild (Gilde); Hdsl. then gamle Dick 
(Dige). Sjelden findes Intetk. istedenfor Fælk. : J. L. ant 
iord (Isl. jorb Hunk.); Hdsl. ant Time (Isl. timi Hnk.); 
St. Kn. thet same dom (Isl. domr Hank.). 
§. 241. Kun i enkelte af de østlige Sprogarter: Vns. og Nsm. 
ere Hankjon og Hunkjon af No. blevne tilbage, men da ethvert 
Kjonsmærke er forsvundet, maa de skjelnes ved Hjælp af Kjo.s 
Kjonsformer (hvorom ndfr.) og ved Brugen af Jian og hun om liv- 
løse Ting. I disse Sprogarter kan der da adskilles tre Kjon. — 
1 ældre Mis. findes blot enkelte Spor af Hank. og Hunk., men 
Fælleskjon er, navnling hos den yngre Slægt, det ene brugelige. — 
Hank. ere i Vns. f. Ex. Fuos (Isl. posi), U<uos (skjont Isl. hosa 
Hunk.), On (Isl. 6n eller ofn), Won (vågn), Stuol (stoll), Knyw 
(knifr), F6 (fotr); Hunk. f. Ex. Ni,s (Isl. nos), Hié (heibi), Us 
(oxi), SkjowV (skirta), Klokk (klukka); — Nsm. Hank. f. Ex. Bow' 
(bogi), Ann (am), Haal (hali), Cn (vågn); Hunk. f. Ex. Giwd' 
(sml. gata), Hi- (heibi), Hund (hond) ; ældr. Mis. Hank. f. Ex. 
Mon (mani); Hunk. f. Ex. Kjerk' (kyrkja). 

' I N. M. Petørsens Udgave. 



Anm. I det ældre Sprog er Hank. mærket r bortfaldt, og -æ 
(Isl. -a, -i) er Fællesk.endelse, men Forskjellen imellem 
Hankjon og HunkjSn er endnu ikke ganske ophørt, navnlig 
i de gamle Lovbøger. Se N. M. Petersens Sproghist. I. S. 148. 

§. 242. De Sprogarter, der have Fik. og Intetk. rette sig i 
det Hele efter Skriftsproget, ogsaa hvor dette afviger fra Isl. i\ 
Ex. Gjald Fik., Isl. ^ald Intetk.; Low Fik., Isl. log Intetk. Flt.; 
Sywn og Sji)n Intetk., Isl. sjon flunk.; Loiot, Mis. Loft (Luft) Fik., 
Isl. lopt Intetk. 

§. 243. Afvigende fra Dansk, og ofte i Sprogarterne ind- 
byrdes, snart stemmende med Isl. en Sind Nsm. (Isl. sinna Hunk., 
mens, men sinni Hank., animus), ett SUmmer (= Isl. sumar), ett 
Foskjel Angl. Mening (sml. dog et Skil, Isl. skil Intetk.); ett 
Fostand (Isl. forstand Intetk.) ; snart ikke : en Kis Nsm. Hunk. 
(§. 268) et Kys, Isl. koss Hank.; en GtUle Angl. (et Gulv, Isl. 
g61f Intetk.) ; ett Kop (en Kop, Isl. koppr Hank.), ett Krbwr (en 
Kro, et Krosted, Isl. kro Hunk.), ett Vinter (Isl. vetr Hank.) og i 
Angl. ett Gris, HveUep, Kalle, Gjesling, Elling, Kylling, ellers: 
en Gris, Hwalp, Kål o. s. v. ; ligeledes Angl. : ett Lais, Hær (Isl. 
hertar Flt.), Kjoller, HJellep, ellers: en Los, Hær, Kjeller, HJilp. 

Af afledte Ord afvige de paa d i Angl. (Dn. -de) : ett l^engd' 

(en Længde, Isl. lengd Hunk.), og med bortfaldt d: ett lire', Vi\ 

Hy\ Dyf; og i Alm. de paa en, som komme af Gjo. : de Stelen, 

Jjffven, Springen, Hoppen (den Stjælen, Løben o. s. v.), men en 

Preken o: en Prædiken; Mis. de Dingdangen^(Ringen med Klokken), 

men ogsaa: den Singen (Syngen). — De paa -els vakle ligeledes: 

en Kinnels (en Kjendelse, Godtgjorelse) ; Angl. eti Sigels (en 

Sigelse o: Sagn, Rygte); men ett Begraweh Rnd. (en Begravelse), 

ett Howels Rnd. (Hukommelse), ett Slawels (et Slags), ett Eerels 

Mis. (en Rørelse, Apoplexi), ett Rcaels Angl. (en Raadelse o: Gaade). 

- Sammensatte Ord beholde Stammeordets Kjon; dog siges: ett 

Helmes{ss), skjont: en Mess; ligesom og fremmede Ords Kjon er 

ubestemt: ett Reseft Vrn., ellers en Resevt (en Recept), ett Spetak- 

kel (en Spektakkel o: Stoj) ; Angl. ett Lerken ellers: en Tallerken. 

Anm. Med ett Gris, ett Kalle, sml. Ærø; ett Tallerken ligl. 

Ærø og Fyn. — Fremmede Ords Kjon vakler ogsaa i Dn. 

en og et Katalog, en og et Cirkulære o. fl. 

§. 244. Nogle bruges med uforandret Betydning i forskjelligt 
Kj6n i de samme Sprogarter: Hvlb. en-Gong og Jitt-Gong (engsnvg)', 
ligl. den Gong og de Gang (dengang), især efter: de heer, f. Ex. 
en UngkthI, men : de hær Ungkail (denne U.), en Kumpen, men 
de ha K. : en Hintbrri^ men : de hæ H. — I andre retter Kjonnet 



124 

sig efter Betydningen; disse Middelord ere dels de samme som i 
Dansk ; dels andre, f. Ex. en Far (couple) og ett Par (paire) ; en 
Kv^n eller Kun (lille Del, ogs. ett Kun, Rnd. ett Kwon) og Ki\net 
(Kornet): en Pas (ve en P. o: omtrent) og ett Pas (et Pas, Bevis), 
og paa Grund af Overgangene: en Tbrre (en Torv) og ett Torre. 
(et Torv), en Lowt (Luft) og ett Lowt (Loft), en Vejr (Vedder), 
ett Vejr (Vejr). Ordene en Nbggel, ogsaa Loggel, (en Nøgle) og ett 
Noggel (et Nøgle) ere tillige forskjellige i Form, og paa denne 
Maade alene kunne saadanne Ord adskilles i de vestlige Sprog- 
arter, som ellers bruge Alkjon med forskjellig Betydning. 

Anm. Til en VPjr svarer Isl. vebr Hank., til ett Vejr, vebr 
Intetk. 
§. 245. Kjonsdannelsen foregaar paa samme Maade som i 
Dansk (s. N. Petersen Orddannelseslære §. 15), men af Hunkjons- 
Endelserne (§. {o. b, anf. St.) ere ikke alle brugelige i Jydsk, 
navnlig ikke -ke, sjelden -inn {-inde) : Kuntf — Kunginn Angl. 
(sml. Koniginn), ellers kan f. Ex. Ven betegne baade »Ven« og 
»Veninde«; Endelsen -sk {-ske), f. Ex. Sojersk (Syerske), forkortet 
til -s: Køks Angl. (Kokkepige), undgaaes oftest, saa at f. Ex. 
Ordet Hushdller ogsaa kan betyde »Husholderske«; eller Hankjons- 
ordet sammensættes med Kun\ Pig' (s. anf. St. p'), f. Ex. Wotv- 
kifn, Wowpig^ f. Væverske. Derimod er -ing brugelig: (Drot) — 
Drunning; Kdil (Karl) — KjHIing. 

B. Talbojuiug. 

§. 246. Paa Flertallets Bojning grunde Bojningsmaaderne sig, 
men Forskjellen imellem den sterke og den svage Bojning er i 
Jydsk bleven noget ukjendelig, idet Ordene af den sidste sædvan- 
lig have bortkastet den toneløse Slutnings-Selvlyd, hvorpaa de 
egenlig skulde ende, og kun have beholdt det flydende Tonelag, 
medens paa den anden Side flere Ord af hin ere komne til at 
ende paa -e (s. §. 71. 138), eller have i nogle Sprogarter faaet 
flydende Tonelag (s. §. 159. 161), uden at erholde det Flertals- 
mærke, som er særeget for den svage Bojningsmaade. Om For- 
andringerne s. §. 122. 123 flg., 165 flg., 170. ISO. 

a. Sterk Boj n in g. 

§. 247. Til den sterke Bojning høre alle oprindelige En- 
stavelsesord, samt nogle af to Stavelser, mest Afledsord, i tre 
Klasser: 

§. 24^. Forste Klasse indeholder de Ord, hvis Flertal er ligt 



t25 

med Ent.. oden Endelse eller Toneforandring, især mange oprindelig 
af Intetk., f. Ex. ett Diner, Or (Aar), Ir (Ord), N^g (Neg), ogs. 
en Ting (Isl. f)ing Intetk.), en Tbrre (Isl. torf Intetk.) ; FIt. Djfwr 
o. s. V. Desuden: Kvvel, Als Æfel; Angl. Bi (i andre Sprogarter 
Bier), Siiskin. Til Klassen er overgaaet: en Skdw (Sko); F^i 
(f^æl) ; Spån, Als Spon (Spaan), og i enkelte Sprogarter f. Ex. 
Angl. And, Aabr. Bést, KJej). Lnb. Engel (ellers : Énner, Béster, 
Kjepper, Engler); — en Fejler (Td. der Fehler, en Fejl, Isl. feill 
Hank., Sv. et fel) synes at høre til denne Kl. — Folk har Flt. 
Folk, men i opmuntrende Tiltale: Folkens! — Hons alm., men 
Skg. Høser efter .', Kl., s. §. 257, d. 
Anm. I ældr. Dn. FIt. bi (Isl. bi Intetk.), systkæn (Isl. syst- 

kin), men Dn. Bier, Syskende; Dn. Flt. Sko, Fejl, men 

Isl. skiiar, feilar; derimod Dn. Fjæle, Spaaner, Ænder, 

Bæster, Kjeppe, Engle, Isl. Qalir, spånar eller sp6nar, endr, 

bestiur, keppar, englar. 
§. 249. Nogle forandre Selvlyden i Flt.: Mand — Mend, 
.\ngl. Vrn. Als Mii\d; Gos og Gcas — Gji$, Vns. Djes (s. §. 95); 
Swpn — Swøn eller 6wyn {Ems. Fss.); Mm — Mys Angl. Als, 
Lnb.; Barn Vrn. — Bom, men: /><nn Flt. Bon, Mis. Btn, Rgkb. 
IHvb. Hån, Thi. Bar; .Angl. Ban Flt. Bynn, Byn, og Byrn (§. 
178). — Tand — Vrd. TV/jc/, jvfir. §. 260. 

Anm. Sml. i Dn. Mand -- Mænd, Gaas — Gjæs, Barn — 

Bom. 
§. 250. Anden Klasse indbefatter dejp, der i Flertal have 
bortkastet Endelsen og kun forandret Tonen, f. Ex. Kdal — Kml 
(Karle), Dau- — Dau- og Ddw (Dage), Ukow — Skoic (Skove), 
Briivn — Brdtc\ Dhcl — DetoV, Feng' og Pæng; og med Assimi- 
lation: J.and — J.ann; Kål - Kali (Kalve), s. §. 130 flg. ; med 
Korandring af «• til vv, i Angl. Då*/ - Davv, Skoic — Skovv. 

§. 251. De, der have antaget r ved Assimilation (^. §. 138), 
l)ebolde det i de fleste Sprogarter og forandre Toneholdet, f. Ex. 
Itjerre - Bjerre, Vm. Bjert; Kbrre — Korre (Kurve), Belle — 
Belle (Bælge); i Angl. bortfalder <•: B fir re — Bjlrr; Kalle (Kalv) 
-- Kali. 

A n m. \i' disse assimilerede Former sees klan, at e her ikke 

ur oprindeligt for Ent., da de ellers æaatte have svag Bdj- 

ning, s. §. 2H1. 
§. 252. Stammeord paa -tr blive snart uden Endelse i Flt. : 
ÅpfHTf Lnb. Åwer — Agger og Atoer (Agre), F?nger — Fenger; 
Skaller (Skulder) - Skoller; snart faa de -e, uden Sammentræk- 
ning: iJetter iJrltere; Soittr — Slintere; Sitmmcr — Slemmere, 



126 

Vinter — Vintere; men Afledsord paa -er faa i de fleste Sprog- 
arter -c: Dansker — Danskere; Skryioer — Skrywere; Rotoer — 
Rowere (s. i øvr. §. 259); ligeledes fremmede Ord paa -er: en 
Studenter - Studentere, Mussikanter Mussikantere; ligl. Dokter 
— Doktere, Frofesser — Frofessere. 

Anm. I ældr. Dn. fingær Flt. fingær (ogs. fingræ), Isl. fingr 
(fingur), men Dn. Fingre, Isl. Ejf. fingra. 
§. 253. Til denne Klasse høre de, der i Dansk faa i Flt. -e, 
Isl. Nvf. -ar, -ir, Gjf. -a, -i, altsaa de fleste oprindelige Hank.- 
ord., og stemmende hermed: Hest — Als Hest, Angl. Lnb. Hcest 
og Hejst — Hejst", men ogs. Hejster efter 3 Kl., Frest — Angl. 
Præst, og Frejst — Frejst\ men ogs. Frejster efter 3 Kl.; og i 
Angl. Stej Stej' (Isl. Gf. stabl, men Dn. Steder), Vin — 

Ven, Vrd. Vénn (Isl. Gf. vi ni, men Dn. Venner), Spdin — Spain 
(jvfr. §. 248); i andre Sprogarter: Stejer, Venner, Stenger; der- 
næst nogle Hunk.ord, der ere overgaaede fra 3 Kl. : Åt — At\ 
Angl. Æt — Æt (Isl. ertir, Ærter), Sdrre — Sorre (sorgir, 
Sorger), og i Angl. Stdng — Stong* (stangir, Stænger), i andre 
Sprogarter: Stenger, s. §. 260; endelig nogle opr. af Intetk.), 
der skulde høre til 1 Kl. : Bi^ — Bin^ (Ben), Lor — Lor (Laar), 
en Stdind (Isl. stund Intetk.) — Staind (Stunder) ; og vexlende i 
Sprogarterne : Lnb. Lam — Lamm, Fol — Fdll, Ly<w — Lyw\ 
Angl. Slaw — Slavv, Gaf — Gaf, ellers Flt. Lam (eller Ldim), 
Fol, Lijw, Slaw, Gav. 

Anm. I det ældr. Sprog Fis. æært Flt. (f. ærtæ), bøøn Flt. (f. 

bønæ) ; med Flt. Frcést og Frejst' sml. Ærø: Pr es te, ældr. 

Dn. præstæ. 

§. 254. Nogle paa ng antage i de vestlige Sprogarter (Lnb.) 

i Flt. -e (paa Grund af Ganelyden (?) ) : Éng, Seng, Dreng, 

Streng, Flt. Enge, Senge, Drenge, Strenge; ogsaa Veg (e-Lyd) — 

Vege (Vægge). I de østlige følge disse enten den almindelige 

Regi (§. 250), eller forandre -e til -i: Flt. Engi, Sengi. 

Anm. Til Enge, Senge svarer Dn. Flt.; men disse ere opr. af 

Hunk. Isl. engjar (Ent. eng Intetk.), sængjar, og skulde 

høre til 3 Kl. 

§. 255. Kun enkelte forandre Selvlyden i Flt.: Brower eller 

Brbwr og Broer eller Bror (Broder) Flt. Brøer, Ulvb. Angl. Brojer 

{Briijr); Faj — Fcad; Blaj — Bload; om Vin s. §. 253. 

Anm. Med i?rjø6r og Brojer sml. ældr. Dn. brøthærlsl. broebr. 
§. 256. Tredie Klasse tillægger i Flt. -er: IV (Tid) — Tier; 
Sag — Sager; Brbw (Bro) — Brbwer; ligeledes: Gjejst (Gjest) 
— Gjejster; Tra — Tråer. 




127 

§. 257. Af denne Klasse ere a. ligesom i Dansk, en Mængde 
^Stammeord, oprindelig af Hunkjon f. Ex. Ti o. fl. §. 256 ; Kind — 
Kinner; Kbw (Ko) — Kdwer Ulvb. (s. §, 260); b. nogle opr. af 
Hank., f. Ex. Gjejst (s. §. 256) ; ligl. ett Stej (Sted) — Stejer (s. 
§. 253); Bdj, Mis. BeJ (By) — Bajer, Bejer; Sen, Son — Senner, 
fionner; Skat — Skatter; Ven — Venner (s. §. 253); c. en Del 
Ord, mest af Hankjon, der i Dansk gaa efter 2 Kl. (Flt. -c), men 
hvis Endelse -er i øvrigt svarer til Isl. Nvf. -ar, -ir, r; Wust — 
Wttater (Oste), Bek — Bekker, Hat — Hatter, Kat Katter, 

Sår — Narrer, El — Eller, KJep — Kjepper; Pil (Træ) — Piller 
(Pile), ligl. Fcaer — Fdirer Vns., og Als Får — Farer (Fædre), 
samt : Miior Vns. — Muorer, Als Moa -»- Moarer (Mødre) ; og 
med Vexlen i Sprogarterne: Hejst — Hejster (s. §. 253), Dreng 

— Drenger (s. §. 254); Ver Vns. (Vedder) — Verer', Penger '^s. 
(8. §. 250) ; d. en Del opr. af Intetk. f. Ex. Trå, s. §. 256 ; Sky, 
Skyer ; Høser ; Howed eller Howd, Vns. Hud — Hotvder, Vns. Hwoder ; 
Howed eller Howd, Vns Hod — Howder, Vns. Hødder; en Stéj 
(Isl. stig Intetk.), s. §. 111, 2 — Strjer; desuden: Knæ — Knæer 
(Knæ), Bré — Broer (Brød) ; Set - Setter Lnb. (Sæt, f. Ex. 
Mælk), Kammers — Kammerser (Kamre), Givdl - Givoller (Gulve). 

— At r kan bortfalde af -er, f. Ex. Narre, Rnd. Narre, Skriiwté 
Rnd., s. §. 187. 

Anm. Med Brøer sml. Ærø. — MeåEller sml. Nrdhbrl. allars. 

§. 258. Ordet Ving Hms. (Vinge) er overgaaet til Klassen 
fra den svage Bojning. — Dåw har Flt. efter 2 Kl., s. §. 250, 
men i Sammensætning efter 8 Kl. f. Ex. Tosddwer eller -dåer 
(Torsdage), o. s. v. — 'Tal horer til 1 Kl., men om Taltegnene; 
Towlåller, Trt-jtaller o. «. v. ; Angl. Lejmo — Lejmorrer (jvf. §. 98. 
178) (Ledemod). Ordet Slaw (Slags) kan gaa efter alle tre Klasser 
i de forskjellige Sprogarter, i de østlige sædvanlig Flt. Slaw (I 
Kl.), Angl. S/aur (2 Kl.), Rgkb. Slawer (3 Kl.). — Kwind (for- 
agtel.) har Kwinner, s. §. 261, 2. — Skiv (Skib) har Rngkb. 
Sklvver. 

§. 259. Nogle Tostavels. Ord paa -el sammentrækkes i Flt. 
Rinnel (Bjcndel) — Bindler; Engel — Engler (s. §. 248), sml. 
Dn. ; men do fleste ikke: Seddel — Seddeler; Bjissel — Bjisseler; 
ved andre er der sket Sammentrækning allerede i Ent. f. Ex. K^l 
(f. K^el) (§• 172) — Kejler; paa -en; Awten — Awtener; Kum- 
pan — Kumpener; Morren Vrd. (Morgen) — Morrener, ligl. Muen 

— Muener, men Mean d. s. (f. Maien) — Månner (Lnb.); paa -er 
i de sydlige Sprogarter: Detter — Detterer; mest Afledsord. : Riiv- 



128 

ver — Rovverer (sml. §. 252) ; eller sammentr, i Ent. FAr (f. 
Fmer), Vér (f. Vejer) s. §. 257. 

§. 260. Mange Ord af denne Klasse forandre Selvlyden i Fit. : 
And s. §. 248; Tand — Tenner, Angl. Tlnner, s. §. 249; Stang 

— Sténger (men Als Stanger, Isl. stangir, og jvfr. Stdng §. 253); 
Staj — Stejer (s. §. 253) ; Tårni — Termer Vns. (ellers Tarm' eller 
Tarrem); Hånd, Hdind, Hond, Hund — Hinner og Henner; To 

— Tæer, Bog — Bbgger, Mis. Bigger; Rv[d og Ro — Rodder, 
Angl. Rorrer', Ft^d og Fo — Fedder og Fodder, Angl, Forrer; 
og med ophæv. Brydn. (jvfr. §. 170): Kldw (f. A7o) — Kløer, 
Mis. Kléer; Kbw (f. A6) — Ayer {Kyr), Mis. Aeer, Vns. Tjyor, 
Lnb. Am — Ayor (s. endnu §. 257). — Ordet Nett — Netter har 
allerede i Ent. faaet Omlyd; Natt har: Natter (Hdsl.). Om Detter 
8. forr. §. 

Anra. Til Stejer svarer Dn. Stæder, men Isl. stabar; Tånn 
har Dn. Tarme, Isl. t)armar. 

b. Svag Bojning. 

§, 26 j . Til den svage Bojning, med Flertals Endelsen -er for 
-r, høre alle de Navneord, mest af Hunk. og Hank., der have 
bortkastet Slutnings-Selvlyden (-e), og hvis Stamme-Selvl. har 

1- (~) og C): f. Ex. Kmg (Kage) — Kcuger; Drov"* (Draabe) 

— Drover ; A7e' (et Klæde) — Kle'ér, men : Kl fjer, sammentr. Klejr 
(Gangklæder); fremdeles: Pig' — Pigger; 7. em' (Kost) — Limmer; 
Dyn' — Dynner; Mos' — Mosser {Ång\.) ; A7.«' eller Nies — Njesser 
(Vns.), Pu/ eller Pmo« — Pioosser (Vns.) s. §. 170; Us' Vns. 
(Øxe) — Usser; BuV — Buller; SkoV (Skaal) — Skoller; Koti 
(Angl.) — Kon7icr, og Ki^n' eller Kuon (Vns. Mis.) — Kiinner, 
Vns. Hms. Mis. Kwonner; Ænd (Ende) - Enner (Æner), Kul' 
(Kugle) — Kuller. 

2. (~^) og C) f. Ex. Kung' — Kunger; Gill -- Giller, liytt 

— Hytter, Slej' (Slæde) — Slejer; Stej' (Stige) — Stejer, Otvs' og 
Yws', Mis. Ews' (Øxe) — Otvser, Y^wser, Ewser; Ryw (Rive) — 
Rywcr; Kwinn — Kwinner (om Kwind, s. §. 258); Minnesk 
(Menneske) — Minniskcr, og Angl. Minnisk — Minnskcr eller 
Minsker (sml. St, Kn. menske, Sv. menska Flt. menskor). 

Anm. I Endelsen -er kan c betragtes enten som den toneløse 
Selvlyd, der er kommen tilbage, eller rettere som Binde- 
vokal. Ordet en Lim' er oprindelig af Intetk., Isl. lim, Flt. 
Uunk. limar (st. Bojn. 3 Kl.). Med Limmer sml. Nrdhbrl. 
timmers (Koste). Til Knng' — Kunger svarer Dn. Konge 



129 

— Konger; men ældr. Dn. kunirng, Isl. koniing-r, Flt. 
konungar, Gjf. koniinga (st. B.). 

§. 262. Nogle beholde Slutn. Selvl. overgaaet til i 1. Dn. e, 
Isl. ja: Enhi (Enke, ekkja); VilH (Sv. \'ilja, Villie), 2. Dn. e, Isl. 
i: Ga$8i (Isl. gassi) Skygi (Isl. skuggi), og (overg. til Kl.) ett Digi 
(Isl. diki. Dige) idet de i Flt. enten bortkaste i foran Endelsen, 
f. Ex. Enker, Shyger, Diger, eller lægge -er til Ent. uforandret: 
{VWier), Gassier. — Wonni Lsg. (Orne) — Wonnier; ett Vinni 
(af Isl. -auga) — Vinner (men Angl. ett Vinner, Flt. Vinner, st. 
efter 1 Kl.). — Hms. Aarli. en Sywi (et Siv) har Sywjer (men Als 
Syw — Sywer). — Sjelden er e selv beholdt: Gasse, Jegge, Aborre 
(s. §. 70), hvilke altsaa kun tilfoje -r i Flt. Gasser o. s. v. ; der- 
imod antages e eller é ifølge Overgang, enten ved Assimilation (s. 
§. 138): Farre og Ferre, Byllp og BuUe — Farrer o. s. v. eller 
ved Bortfald af Stammens Slutn. Medlyd (s. §. 72) : Ué (f. Wog^ 
Vugge), Hie Lnb., Hié Vns. — Uer o. s. v. Angl. Syvve (Siv) har 
Syvver. — Kun sjelden har Stammen ('): Abdrre; Sålle (Salve) 
næppe brugt i Flt. 

Anm. Di<7i og Sywi (Isl. diki og sef, begge af Intetk.) skulde 
høre til den sterke Bojning. 

§. 263. Ofte bortfalder r i Flt. i de nordlige Sprogarter (s. 
§. 187) : Ør — Ore (Ører), KroU — KroUe (Krøller), Hytt — 
Hytte (Hytter) ; Gaw' — Gawé (Gaver), Aborre — .Aborre (Abor- 
rer) ; undertiden er t derefter blevet Udlyd: Pig — Pigi Rnd. 
(Piger). I enkelte Ord er hele Endelsen -er bortfaldt, saa at 
Flt. bliver aldeles ligt med Ent., dog med Vexel i Sprogarterne: 
Hifs' (Hose) — Hvser, men Vns. Hues ~ Huos'; Bowser (Isl. 
huxur), men Lnb. Vm. Jiows\ Angl. Bovvs og Bojs'; Spis' — 
Spiser, men Angl. Spis' (jvfr. §. 187). 

§. 264. Nogle faa forandre Selvlyden i Flt.: Bnend — Byn- 
ner, og Mis. Bfiund — Binner (Bønder) ; Ytv — (hen (Lnb. 
Ktcn) og Angl. V ~ Ojn; Uhi (Oxe) har Ukser, men Angl. 
Ovvt, Vm. Ows' — Yssen (Øxne) med st. B5jn. 1 Kl. (Isl. yxn 
Intetk., Flt. yxn, eller af Isl. oxn Flt. Hank.). 
Anm. Sml. i ældr. Dn. bøndær, øghæn, øxæn og øgsnæ, 
Dn. Bønder, Ojne, Øxne. 

§. 26.5. Stofaavne og abstrakte Navneo. mangle i Almindelig- 
hed Flertal, men Benævnelser paa nogle Levnetsmidler bruges som 
Flertalsord, uden Endelse eller Forandring af Tonen, f. Ex. Crråd, 
Velling, Kul, Flød o. fl., idet de omtales med paapeg. Stedo. di 
(de), med Eftertryk: di Grød o: (irøden eller den Grød o. s. v.. 
Angl. di HakkeU. — Ental mangle : Bowser o. s. v., s. §. 263, 

l>at jydtkt Kolknpro«. 9 



130 

Kl^jr (Gangklæder), Glcarøwn (Briller) og Samlingsnavnene : Peng\ 
Hons, Skg. Høser (Vns. ett Hons, om et enfoldigt Fruentimmer). 

C. Vorholdsform. 

§. 266. Foruden Nævneform i FIt. er Ejeformen i begge Tal 
den eneste P^'orhldsf., der er udpræget ved Endelse, ni. s, ligesom 
i Dansk, og mest om Personer : Mands, Kcah (Karls), Kuns, Pigs, 
Barns, og Mends, Kcah, Kiinners, Figgers, Bons. Ejeform paa s 
og Nævneformen i FIt. udgjore Navneordets hele Deklination; men 
ellers udtrykkes Ejeformen hyppig ved Omskrivning med etFrhldso. 
eller et Stedo., s. Ordfojningsl. §. 350. flg. 
Anm. At « er gjennemgaaende Endelse for alle No. uden Hen- 
syn til Kjon, Tal eller Bojningsform stemmer med Dn.; i 
det ældre Sprog er « sjeldent i den svage Bojn. : bondæs, 
ellers : J. L. æftær hænnæ bondæ (Isl. bonda) døth, under 
husbondæ las (Laas) ; wors herræ døth (Luc.) ; Hunk. sin 
konæ jorth; FIt. J. L. at grannæ (Isl. granna) a hørændæ, 
. , , eller lig Nvf. utæn næstæ frændær vili, bøndær vang; hyp- 
pigere i den sterke, Ent. fathærs, brothærs,suns, bys, 
Isl. Ejf. fobur, sonar, byar; Hunk. vær æld s (Isl. verold 
Hunk.); sinæ dottær (Isl. Ejf. dottur) man, a mothær (Isl. 
Ejf. mobur) vagh, men ogsaa: mothær s. - FIt. J. L. 
tviggi næfningæ vitnæ, utæn rættæ arvingæ viljæ, allæ skip- 
pæræ thyrft; thriggi markæ (Isl. marka) mæn; mæth tolf 
manne eth; E. S. L. tviggi mannæ (Isl. |)veggja manna) 
vitnæ, men ogsaa: mæn s. 
;-:. 267. Levninger af Ejf. Ent. i den sv. Bojn. og i FIt. 
kunne blot kjendes af det flydende Tonehold: Dø -- te Dø (Isl. 
til dau?;a); Hcand — ti Hånn (til handa), Bmg (Bag) - tt bmg 
(til baka), Hus — ti Hus' (Isl. til hiisa), -— sml. til Døde, til- 
haande o. s. v. - samt af Sammensætninger, s. §. 346. Anm. 
Den gamle Hensynsf. Ent. Isl. i er ligeledes kj endelig kun af 
Tonen : Sind — i Sinn, Law — i Law (eller Law"), a Låw (eller 
Law), Isl. Hf. lagi, — sml. i Sinde, i, af Lave; FIt. Isl. -um, 
tydelig i: Rnd. ikliom{s), ikkun, Isl. einkum (eink, noget Eget), 
som Bio. 

III. Kjendcordel. 

§. 268. Det ubestemte Kj endeord har i nogle af de 
vestlige Sprogarter (Lnb. Ulvb. Mrs. og tildels Thi. Lsg.) en for 
alle Kjon; i andre (Thi. VI. Tml.), samt i de sydlige (Hdsl. Vrn. 



■p 

Ab« 



131 



I 



gi. Tndr. Hus.) og i de fleste østlige Sprogarter (Hms. Rnd. 
MIb. o. fl.) adskilles Fællesk. en, og Intetk. ett (f. ent), Mis. ed, 
Rnd. ogs. fitt, Vrd. Angl. én, étt. I enkelte af de østlige (Vns. 
Nsm.) har det alle tre Kjon: Hank. Vns. t/m, Nsm. i, Hunk. Vns. 
m, Nsm, en; Intetk. Vns. ett, e (foran en Selvl.), Nsm. e — i 
øvrigt nden Forandring. — Spor til Hankjdn findes vel og i Hms. 
og Rnd. in (undertiden), men denne Form adskilles næppe noj- 
agtig fra en. 

Anm. Til Fik. og Inttrk. svarer i det ældre og nyere Sprog 
en, et, J. L. en by, en eth, en man, en deld, et ant; Th. 
D. en man, en clerk, en endhæ, enn ager; en mark, en 
eng; St. Kn. en bood (Baad), en annen, en dryk, en Jom- 
frwæ, ent ly\s (hyppigere i Luc. og senere Skrifter), ogsaa: 
een, eet; oprindelig Talordet. Til Vrd. Angl. én, ét svarer 
J. L. æn, æt. — Med Mis. ed sml. Luc. eth (eb). 
§. 269. Navneordets bestemte Kjendeord sættes i de 
vestlige og sydlige Sprogarter foran samme, og hedder i nogle 
(Mrs. Lnb. Alh. Lsg. Trnl.) c (Mrs. ogs. e), i andre (Thi. Ulvb. 
Lrsk. og i Alm. de sydlige) å, i Angl. foran en Medlyd: iir, og 
er i øvrigt ubojeligt, f. Ex. e Mand, e Kun\ e Bdin, e Marids; e 
Mend, e Meqds o. s. v., og o Mar\d, å Kon, å Ban, å Mands, a 
Mind, o Mir\d8, o. s. v. Manden, Konen, Barnet, Mandens, Mæn- 
dene, Mændenes, Angl. ogs. å Væren, Verden; iir Or, Aaret (s. 
§. 89). — En Art bst. Kjo. er go (god), der bruges i Trnl. og 
Angl. toneløst foran Navneo. og bestemmen^de mindre; go Mand, 
go Tytc, go Vej (Manden o. s. v.). 

Anm. Det best. Kjo. e, a er ikke det samme som Engl. ubst. 
Kjo. a, thi dette staar for an o: en, som er et særskilt Ord ' 
i Jydsk, 8. forr. §. 
§. 270. I de østlige Sprogarter fojes det bestemte Kjendeord 
I til Navneordet, og har i flere Sprogarter (Vns., ældr. Mis., Nsm.) 
tre Kjon i Enkeltl., med følgende afvigende Former: 

iUnkjon. Hunkjon. Int<>tkjdii 

Vns. -inn (eller -irj), nordl. -i -en -et, -e, -t 

Mis. -Ind -in (en) -et, -t 

Nsm. -t -en -e. 

Flt. for alle Kjon -en, -n. Mis. undertiden -in; f. Ex. 

Vns. Heistinn, Vrrij}n, Matcinn (Maven) ; Pigen, SJ^OKten, 
Hicn (Heden); Hywlet, Øre (Øret), Bmnt (Barnet); Flt. Hasten 
(Hestene), Veren (Vedrene), Piggem o. s. v., ældr. Mis. Månnind, 
Præstind, Storkind (Storken), Ænind; Kifnin, Pigin, Kjerkin; 
Ijamet (Lammet), Trtvet, Howdet; Flt. Ménnen eller Mennin, 

9* 



132 

Kwonneren o. s. v. Nsm. Koali (Karlen), Storki, Drekkeri (And- 
rikken), I ni (Vognen), Onnii (Ornen), Kjywlii (Kyllingen), EUii 
(Ellingen) ; Pigen, Pajen (Padden) ; Steje (Stedet), Staje (Stadet) ; 
Flt, Kcalen (Karlene), Ellien, Piggeren, Stejeren, o. s. v. Foruden 
Nf. i Ent. og Flt. har Kjendeordet, ligesom No. kun Ejf. paa -s 
i alle Kjon og begge Tal. 

Anm. Til de tre Kjon i Ent. forekomme Spor i ældr. Dn. 
Luc. brodærin, monyn og monynd, — solen (Isl. sol Hunk.) 
jordæn, — hauithæt (Hovedet), væthæret (Vejret), ellers er 
to Kjon det sædvanlige, s. ndfr. — At Skrivemaaden afVns. 
Hank. -inn er den rette fremgaar af Isl. -inn; at Mis. Hank. 
bor skrives med d er klart dels af Udtalen i Vns. med J- 
Lyd, hvilken forudsætter d, sml. finn, binn; dels af den 
ældr. mis. Udtale af Kjo. med stødende Tonehold, sml. Luc. 
monynd. 
§. 271. De øvrige østlige Sprogarter have kun i Ent. Fælles- 
kjon -en, og Intetkjon -et, -t, Flt. for alle Kjon -en; Ejf. Ent. 
-ens, -ets, Flt. -ens, og stemme saaledes her, ogsaa i Henseende 
til Kjon, med Skriftsproget. — Kun undtagelsesvis høres -in for 
Hank. f. Ex. Fss. Ænin (Enden). — (Hos den yngre Slægt, eller 
den nuværende Generation i Mis. er Fællesk. for Kjo. blevet her- 
skende, og saaledes vil rimeligvis, ved den nyere Skoleundervis- 
ning og det voxende Samkvem med Kjøbstedboerne, Kjo. s Han- 
kjonsform, denne ægte Oldtidslevning, efterhaanden tabe sig og til- 
sidst forsvinde, saa at Fælleskjønnet bliver det herskende). 

Anm. Det efterhængte Kjo. -en forekommer i de vestl. og syd- 
lige Sprogarter ved enkelte af de almindeligste Begreber: 
Lnb. (Lsg.) Knngen, Hæren (Vor Herre, ogs. Husbonden) ; 
fremdeles Vrn. Fanen (Fanden), Dhwlen. Ogsaa dette 
Kjo. er forholdsvis sjeldnere i det ældre Sprog (jvfr. §. 26?^ 
Anm.) ; det findes ikke i St. Kn. (.35 Artikler) ; i Flsb. og 
Hdsl. i enkelte Ord; Flsb. Fisk. foghdæn og fogheten, Ejf. 
manzæns, bysins, døthæns og døzæns (o: den Dødes); Hdsl. 
Fik. Byen og Byn, Fjordten, Rogen, Hertugdommen, Skade-n, 
Ejf. Hertogens, Flt. Bymenen; noget oftere i J. L. kun i 
Fik. og Intetk., med forskjellige Permer: -æn, -en, -n; -æt. 
-et, -t : manæn, gæstæn, thivvæn, kostæn, bondæ-n, skathæ-n, 
agrøthæ-n ; iorthæn og iorthen, ogsaa horsæn, gialdæn, sæthæn 
og sæthen, loghæn (skjont Isl. hross, gjald, sa^ og sæfci, log 
Flt. ere af Intetk.); fremdeles: landæt, busæt, aræt (Aaret), 
trææt, kornæt, falsæt, fææt og fæt; Ejf. hirthæns (Hyrdens), 
rætæns, bondæ-ns, wæria;-ns, kyrki-ns, bryti-ns, land-æns 



133 

(Isl. landsins); men almindeligt i Th. D. (-en, -et), Luc. 

(hyppigst knn Fik. og Intetk., jvfr. §. 269), og i senere 

Skrifter. 
§. 272. Ved Kjendeordets Tilfojning foregaa flere Forandrin- 
ger i Navneo. (jvfr. §. 246) : Fordobling : Sen — Sénnen, Us' Vns. 
(Øxe) — U$seny Eg (Æg) — Egget; Éggen (Æggene); Huos Vns. 
(Hose) — Hwossinn (Hosen) — Hwossen (Hoserne) s. §. 241; 
Assimilation: TMnd — iMnnen (Landene), Deicl — Dellen (ogs. 
Dewlen) ; Bortfald : Hmnd — Hdinen, Bond — Bonet (Baandet) ; 
FAr (Fader) — Vns. Fdiv (eller Fainn) Faderen (men Flt. 
Fdirern); Fedder — Vns. Fåen (ogs. Fådem, Fødderne); Ind- 
skydning: xV{> eller Hies — Njessen (Næsen), Puos — Vns. Ptcos- 
sinn; — Minnesk har Flt. yiinniskeren, men i abstrakt Betydning: 
Minnisken (Angl. Minnsken bruges som ubst. Flt. sml. Ndsx. de 
Minschen). 

§. 273. Ogsaa Kjendeordet lider ofte Forandring a, af Selv- 
lyden, idet e og i vexle i Hunk. og Flt. (s. §. 270), undertiden 
med Brydning af »: Mis.: Bakker — Bdkkejn i. Bakkin (Bakkerne); 
eller hyppigere bortfalde, saa en Sanunentrækning opstaar; altid 
ved de assimilerede Former paa e: Farre - Farre-n (Farven), 
Bjerre — Bjirret (Bjerget) — Bjerre-n (Bjergene), og i Alm. 
efter Endelsen -e i Flt.: Ryttere — Ryttere- n, hvorved altsaa best. 
Ent. og Flt. blive ens (baade: Rytterne, og: Rytteren); \\g\. Dettere 
- Dettere-n (Detrene, ogsaa: Datteren); fremdeles i visse Til- 
fælde, 1. i Ent. Hank. og Hunk. naar Ordet ender, eller skulde 
ende, paa en Selvlyd: Vns. F6 — Forin (for Foinn, Foden); A'otc 
(f. Ko) — TJyon (f. TJyn, s. §. 95, 2, Koen) ; efter r, som da 
bortfalder: Vns. F<ar — F<ann (Faderen), Muor — Mt/on (Moderen) ; 
Ddr — D&n og Mis. Dår — Dån (Diiren); Fisk. Hms. Går — 
Gån (Gaarden), Rnd. Jor — Jån (Jorden) ; efter / og n bort- 
falder endog hele Kjo. i Vns. (§. 183), saa at den bestemte Form 
kun kan kjendes af det stødende Tonehold (f. stands.): Suol — 
Stcdl (Solen). Stuol — Sttodl (Stolen), St^n (eller Stien) — S^én 
(Stenen), (Jn — (Jn (Ovnen), Won— Wdn (Vognen); 2. i Intetk. 
efter s, n : Vns. Hms. Rnd. Mis. Hus — Hust (Huset) ; Bdtn — 
Baint (Barnet) ; Rnd. Begrawels — Begrawelst (Begravelsen, s. 
§. 243); efter et opr. d, hvilket assimileres med Kjo. (s. §. 178, 
jvfr. §. 126) : Vns. Hiiå — Hwott (Hovedet), Hød — Høtt (Høvedet) ; 
f3. iFlertal efter End. -er: Ihvoaser — Pwo^wm (Poserne), HVsr — 
Hiim (Hederne), Usner — Ussern (Øxerne) ; ogsaa ^uorer — 
Måom (Mødrene, s. ovfr.); Tjydr — TJyrn eller TJyren (Kjøerne), 
Mis. Kéer — Ken (d. s.); efter r (i Stammen) med Assimil. Vns. 



134 

Dår — Donn og Mis. Doer — Dånn (Dorene) ; ogsaa i : Ør-er — 
Ønn Vns. (Ørerne); efter n: Vns. Won — Wonn (Vognene); Bin 
(eller Bien) — BJenn (Benene); Bon — Bonn (Bornene), Mis. 
Ben (Bom) — Bhi (Bornene), hvor hele Kjo. kan betragtes som 
bortfaldt. 

og b. Medydene enten bortfalde: n i Nsm. Hank., t i Vns. 
ved Ord af den sv. Bojn. og 1 Nsm. overalt, s. §.270; eller t om- 
byttes med det bløde d (S): GUI — Gilhd; Basse! — Basled 
(Barselet) s. §. 90, med Vexlen i samme Sprogart: Rnd. ogsaa 
Gillet, Baslet. 

§. 274. De Ord, som med samme Betydning bruges i for- 
skjellige Kjon (s. §. 244), tilfoje Kjo. kun i samme Kjon som i 
Dansk, altsaa: Parret, Gongen o. s. v. — De Stofnavne, der bruges 
som Flertalsord (s. §. 265), og da faa Kjo. i Flt. -en: Grøden, 
VelUngen, have derved Udseende af bst. Ent. Fik. som i Dansk; 
men at det er Flertalsformen sees af det ellers foransatte Sto. 
-di (s. smst.), samt af Tlo. som prædikativt i Flt. f. Ex. Grøden 
é sur (sure). — Afledsord paa -en, der betegne en Handling, 
kunne ikke modtage det efterhængte Kjo., men faa det paapeg. 
Sto. de (Intetk. s. §, 248) foran: de Siningen, da Hoppen (sml. 
Dn. den S.); derimod fojes Kjo. til afledte Ord paa -en, som be- 
tegne et Redskab, f. Ex. ett Dekken Dekkenet; ligeledes Ordet: 

en Freken (en Prædiken) — Prekenrn. Ordet Waren (Verden) 
faar ikke det efterhængte Kjo., fordi det allerede har dette (Isl. 
verold-in, Sv. varld-en); derimod vel i Angl. o Væren. 

§. 275. Om Navneordets Deklination med det efterh. Kjo. 
gjælder den samme Regi, som i Dansk, at kun Kjendeordet faar 
Endelse: Kml (Karl) — Kdilen — Kddens; Kcalen (Karlene) — 
Kmlens; Pig' - Pigen — Pigens, Piggeren — Piggerens; Folken 
(Folkene) — Folkens (Folkenes), om denne Form i en anden Be- 
tydn. s. §. 248. — Ved det foransatte Kjo. bojes naturligvis Navne- 
ordet (s. §. 269), men Ordene: Hæren, Kungen (s. §. 271 Anm.) 
hedde ogsaa i de sydvestlige Sprogarter i Ejf. Hærens, Kungens, 
ligl. i Sammens. Trnl. Arkens-gaf (Kvist paa Taget). 

§. 276. Levninger af ældre Former, hvor baade Navneordet 
og Kjendeordet ere bojede, i Ejeform Ent. ere de samme som i 
Dansk: Bgsens (Klokk), Dawsens {Lyws), (ingen) Gussens {Ting); 
Hawsens (Bond), Orsens (Ti), Husens (Skik), hyu^sens (Livsens) 
Ti, {all) Lan{d)sens {Ulykker), ogsaa, skjont opr. af Hunk. {all) 
Wassens {Ulykker). 
Anm. Sml. idet ældr. Spr. J. L. tiufsæns. Flsb. bysins, manzæns, 
døzæns (s. §. 271 Anm.), Hdsl. By.sens, eller Bysæns. 



135 

§. 277. Tillægsordenes bestemte Kjendeord er Yns- 
Ent. Hank. det\, Himk. den, men ellers Fælk. den, Intetk. de, Flt. 
(Alkj.) di, Rngkb. Mrs. dem, uden videre Bojning. Nogle af de 
vestlige Sprogarter (Lnb. Alh.) bruge snart den (Alkj.), Flt. di, 
snart e som ved No.; undertiden i Intetk. de; hvorom s. Ordfnsl. 

lY. Tillægsordfine. 

.4. Kjons- •$ TalbdJDJRg. 

§. 278. Den ubestemte (sterke) Form af Tillægsordene ad- 
skiller i Ent. et Fælleskjon og et Intetkjon, hvilket dannes ved at 
tilfbje -1: hbw — hijwt. Flertal er formedelst Bortfald af -e (s. 
§. 184) ens med Fik. i Ent.: uterk — sterk (sterke), dog sædvan- 
lig med forandret Tonehold: hbw — how* (hoje). Ex. hnbw — 
knowt — know' ; gjew — gjeu)t — gjew'; lys — lyst — lys^\ tum 
(tom) -— tuml — tumm', kjbn — kjont — kjonn', i evrigt uboje- 
lige. — (Om den bestemte Form s. §. 285). 

Anm. 1 Henseende til Bøjningens Simpelhed svarer Jydsk saa- 
ledes til Skriftsproget. Ved Intetkjons-Endelsen -t viser 
Jydsken især hen paa de skandinaviske Sprog, ogsaa paa 
Mgoth. kaidata; medens de øvrige germaniske ikke have 
dette Mærke, men enten -5, -s (overgerm.) eller ingen Endelse 
(nedergerm.). Om Bortfald af e (te) i det ældr. Spr. s. §. 
184 Anm. 
§. 279. Intetkjons-Mærket -t er i evri^ kun fast i de syd- 
lige Sprogarter, og her er det antaget endog ved Stammer, der i 
Dansk ikke tillade denne Endelse, især i Angl. tro — trot', frisk, 
rask, dansk, Intetk. frist (f. friskt s. §. 53) o. s. v, — I de østlige 
Sprogarter derimod er -t som oftest bortfaldt af Tlo., som foran- 
sat, f. Ex. elt stue Land, ett dyr Or (Aar), ett sann *) f'r (Ord), 
ett fuld Glas, og i Samstilling: ett Glas fuld; — og i de vestlige, 
der mangle en Intetk.form for Kjo. en er Brugen af Intetk. endnu 
mer indskrænket. — Om de Tilfælde, hvori Intetk. hyppigst an- 
vendes i de nordlige Sprogarter s. Ordfnsl. §. 353. 

Anm. At Intetk.mærket -t er undertiden bortfaldt i det ældre 
Sprog sees af Forbindelser som: Flsb. to om skip, thet skal 



' Vt Ordet *anh kylder det isl. tannindi sit rullende Tonehold, ok 

*1UM oprindelig er et Navneo. (sml. ?1. Dti. Sanning) — s. Annal. f. nord. Oldk. 
1^54- 8. '215, tyiie« ikke nødvendiirt, da dette Toneh. allerede er rcaeutligt i det 
isl. Tlo. Hank. saniir. Hunk. sonn 'Intetk. Mtt, i. aann-t). 



136 

stathik (ogs. stathigt) wæræ; Th. D. eth almyndeligh 
raad. 
§. 280. Ved Dannelsen af Intetk. foregaa hyppig Forandring 
af Lydene paa forskjellig Maade: Forkortning af Stammens Selv- 
lyd : lijs — lyst ; gro og grdi — gråt ; med Assimilation : flaid — 
flatt; fld — fjitt (eller fjett); hwi — hwitt; rø — røtt; gué, Angl. 
Vm. goj — gott', hor — hått, Angl. hatt', myr Angl. — mytt 
(mørt), tor Angl. — totf, hår Angl. — hatt\ hijw Lnb. Vrn., hy 
Angl. — høtt (f. høgt) ; dry ,Angl. — drøtt (f. drygt) ; lille — 
litt', Bortfald: stv'é — styt (f. stort); jawn (jevn) — Vns. jont; 
long, Angl. lang — lont, Angl lo7it, Vrn. Lrsk. lunt, Als lawnt 
(s. §. 145); Ophævelse af Brydning: noj — nytt. — Jvfr. §. 90. 
125.' 126. 165. 170. 178. 179. 180; — smd (som Ent.form kun 
brugeligt i Sammens. Småmand, Småtow) har småt. 
Anm. I Ord som und, hold synes d at kunne udelades af 
Intetk. undt, holdt {unt, holt) med løbende Tonehold, da t 
ganske erstatter d, hvilket saaledes, som ørkesløst, kun staar 
som et ortofrafisk Mærke ; ligl. i Mis. i^ndt, holdt {unt, holt), 
sml. Isl. vant af vånd-r, kalt af kald-r. Med gott sml. 
ældr. Dn. got, ogs. Isl. Færø. gro«, og Dn. godt, efter Udtalen ; 
~ med høtt: E. S. L. LXXV høt (Fik, høgh), Luc. høth. 
§. 281. En stor Mængde Ord kunne intet t modtage; saa- 
danne ere i Almindelighed de paa -e, dels som oprindeligt: bitte, 
Angl. vitte ; Jenne, grumme ; - sdlle (stakkels) undertiden Intetk. 
sollet, og Angl. selle -- sellet (som prædikativt), — lille (s. forr. 
§.), i Forbindelse med vitte i Angl. Intetk. litte, f. litet {ett litte 
vitte) ; dels som Afledséndelse for -ig, -et, -ed, -en, ogsaa i Angl. 
f. Ex. ledde (ledig og ledigt), nådde (naadig og naadigt), roUe 
(rolig og roligt), ligl. flitte og Angl. flitle, shihhele, rimmele; fjalle 
Lnb. (Q oliet), fotte Angl. (Qottet), myølle Lnb. (melet), fremme 
Lnb. (fremmed), hjelle (sml. kjælen); fremdeles paa -i for -ig, f. 
Ex. dygti og dyrti (dygtig og dygtigt), dejli o. s. v., og i de nord- 
lige Sprogarter paa h, sh, rh, nh, samt i Ordene : sann (sand og 
sandt), dyr^) (dyr og dyrt), ien (egen og eget). B^ortid. Tlf. paa 
-en faar intet t, ligesaa lidt som Nut.s paa -end eller -endes; 
heller ikke Tlo. paa -es (Angl. sinnes sindet, osattes uenig, Mrs. 
rappes hurtig), -Is {trels besværlig, stmhels, Ejf. af stafkarls), -ns 
{Jens, ens, enig) o. fl., eller paa t (sml. Dn.). — Ens for begge 
K. er ligeledes Ordet: moj og mødd^) (eg. Intetk. meget, brugt 
partitivt. 



*) maAske for: dyre (foræld.), Oldsx. djuri. '^) eller mød. 



137 

Anm. De paa -U (f. -lig) faa dog undertiden /, i fraskilt 
Stilling, f. Ex. de wa foalet (farligt), de e skrekkelet (Rnd.) ; 
helU (hellig) har som No. WUet, Helligt d: Helligdag, i 
Forb. med Syggent, Søgnedag, om de paa -en s. i øvrigt 
næste §. — Fort. Tlf. forekommer nogle Gange i det ældre 
Sprog uden t: Flsb. slaghæn hog, stungæn saar, ut- 
stungæn ygh. 
§. 282. De paa -el og -ig faa i de nordlige Sprogarter 
stundnm t: gammelt, grusaeligt (Rnd.)> ™6n de paa -en blive ufor- 
andrede: noggen eller nnggen og noggen (nøgen, s. §.81, o. 6, 8), 
slanten, lojen (lodden), om Tlf. paa -en s. forr. §. ; ligeledes de 
paa -er: mower (mager), og med indsk. e: hywer (hojre), vinster, 
otter (østre), vester eller vejster, nonner og når (f. norder, nordre). 
§. 28^3. I Flertal foregaa i nogle Ord Forandring af Tonehold: 
svmtt - stjffi eller siiot §. 170 (sorte); hwi — tnwid" §. 178; glm — 
glmd, smst. ; kold — koH, gild (Tml.) — gill, stind (Isl. stinnr) 

— stinn, nind — riinn §. 130, jvfr. 180; kjon — kjonn §. 180. 

— Ordet manne (mange) har kun Flt. ; lille og bitte i Flt. små 
(srndi), eller lig Ent. (Hms. di lille, de smaa). 

Anm. Med lille som ens i Ent. og Flt. sml. lille Born! og 
Bornlille! — Sml. Engl. little. 
§. 284. Ord med en Afledsstavelse eller -endelse ere som 
oftest aldeles uforanderlige i Flt. f. Ex. grusåelig, rbwsum, dvahk 
(Angl.), kroget{d), fremmed, taweleret{d), pinumn, owsen, sturum; 
Nut. Tlf. paa -end: riend, gångend o. s. v., Fort. Tlf. paa -en, -et 
og -t {-d), ogsaa hvor -t {-d) er bortfaldt: rejen (reden og redne), 
icasket (vasket og vaskede), tawt (tabt og tabte), ly or (kjørt og 
kjørte), gjor (gjort og gjorte); told. Angl. tol (talt og talte); samt 
de paa -es, -Is, -ns; endelig alle paa e (jvfr. Ex. §.281). — Ord 
paa -er, -el, -en faa ingen Endelse i Flt. der saaledes er ligt med 
Ent. tvakker, gammel, hagen', kun forandre de paa -er og -el 
undertiden det stødende Tonelag til flydende; måwer — matcer 
(magre) ; hwtngel — hwingel (svimle). 

Anm. Naar Tlo. skjont sjelden faar e i Flt., er det en Efter- 
ligning af Skriftsproget: i olie Mmder. 
§. 285. Tillægsordenes bestemte Form er ens med Fler- 
tallet af den ubestemte og, ligesom i Dansk, ubSjelig, f. Ex. den, 
de, di {dem) gjew, know\ dyr\ lys', htoid', koll, stinn, ^Jonn, stue, 
grumme, Viwend, owsen, kroget o. s. v. ; h^l kan faa -e : h^le Bdjen, 
den hilc lioj, men ogsaa Lnb. e hif Boj. — Ordet miij mangler 
bst. Form ligesom Dn. megen. 

Anm. Undertiden faar Tlo. i den bst. Form ø, f. Ex. den longe 



138 

Vej, de migtige Skj^^-g; eller -i (f. -e), Flt. di sisti Ur (Ord), 
hvilket (-e) er en Efterligning af Skriftsproget; thi da Jyd- 
sken har Flt. ligt med Ent., svarer den her nærmest til 
Dansk, paa -e, ældr. Dn. -æ (Isl. Ent. -i, -a, Flt. -u), 
medens derimod de germaniske Sprog i Reglen have til 
Udlyd i Flt. af den sv. Bojn. -n, Mgoth. -ns, Intetk. -na. 
Om den (ældre) nordhumbrl. Sprogart og Frisisk s. Nr. 61. 
Om Bortfald af e (æ) i bst. Form i ældr. Dn. s. §. 184 Anm. 
I Henseende til den bestemte Form og til ubestemt Flt. 
staar Jydsk ligesom paa Overgangen imellem Dansk, der 
har en meget simpel Bojning paa -e, og Engelsk, hvor Tlo. 
er aldeles ubojeligt. — Naar e i enkelte Ordforbindelser 
fojes til Tlo. med det ubestemte Kjo., synes det at staa 
for Hank. -er, men uden Hensyn til Kjonnet: en grimme 
Jen, en grumme Kcal, en kjonne Hovven, ett skjonne Vejr, 
Rngkb. en sære Nawn, Als en ti{d)korte{r) Kumpen (en 
lystig Fyr, ellers Tidkort et No.). 

B. dradbdjning. 

§. 286. Hojere Grad dannes ved at lægge -er, og hojeste 
Grad ved at lægge -est til forste Grad, f. Ex. sterk — sterker — • 
sterkest; d;/r — dyrer — dyrest; sædvanlig med Forandring af 
Tonehold: syg — syger — sygest; gjéw — gjewer — gjéwest; nSj 
(ny) — nojer — nojest; hor (haard) — horer — korest; ung — 
unger - tingest, eller med Oml. ynger — yngest; Fordobling: 
grum — grummer — grummest; kjbn — kjonner — kjbnnest; gal 

— galler — gållest; Assimilation: mild — miller — mlllest; stind 

— stinner — stinnest; med tilbagekommet Medlyd: gldi — glaider 

— glaidest; hwi hwider hwidest. (Jvfr. §. 283). 

Anm. Hojere og hojeste Grad dannes vel nærmest af forste 

Grads Fltlsform (med flyd. Tonel.), men dette gjælder dog 

fuldstændig kun om hojere Gr. ; hojeste Gr. har derimod 

ofte samme Tonehold som forste Gr. Fik. s. fl. af de anf. 

Ex. — Med -er (f. -ere) og -est (f. -este) sml. i ældr. Dn. 

ofte -ær (f. æræ) og -æst (f. æstæ) s, § 184 Anm. 

§. 287. Nogle paa -er, -el, -en sammentrækkes (.jvfr. §. 172), 

f. Ex. mawer — {mawrer) — mawrest; gammel — garnier (s. §. 

181) — gamlest (s. §. 289); denven (eller down) — doumer — 

downest (jvfr. §. 172). 

§. 2^8. De med Afledsstavelserne : -sum, -ig, -lig faa blot 
-at i hojeste Grad: rdv-sum -- rdwsummer — rowsumst; flittig 




139 



1 


" x- 




















«» 
« 






«2 


178 
■ele, 




























•S w 


«Oo -. 


"^ 1 




















? 






S aj 


^ CX 


2 






00 














.„ 






— -fi 


s ^ 




















ae 






•:3 so 
































"i! 53 


S 1 






"3) 












^i> 


TS 






C h4 « 




5 ^ 






c 
< 














tf 








1 -^^ 


1 




*» 








SS 






"W) 










... O 
1 I' 

i» - 

! -^ 


O 












s 






«0 <J 






s bc g 




CC 

1 

;5 




■»i 

"S 


Hid 

s 






"3) "S 
c ^ 

1 i 


CC ^ 

a « 
< ^ 


ag ao 




4» 
'bb 

c 

< 






























s^ ^ - 


med 
Sndv. 


t; O 




















.^ 






s 


00 ■•» 




1 


















.- ^ 






-•• 8 2 


1 S 


1 ^ 






^ 














1 ^ 






■^t- 




.2^ 






:^ 












-o 






^ 8 _ 


t« 1 




'7 


bc 


Qc- 


b. 


-c 




•i 






> 

00 -o 




^_^ 


. 1 ® 


1 

■2^ Si 


^' r 


o 
aa 


c 
'C 

13 






c 


TS 






1 1 

tT 'ab 




S9 

bo 


s »- £ 






:S 


C 

a 






"s. 




"to 

a 
< 




\ 

T" 




o 


o -o s 
^ := -fi 


1 t. 


G .i^ 


•^ 


rs 








0? 

00 


s: 


■«» 


^ a 




s: 


'^ ~ ® 


^..^ 


S 


>> 


~^ 






« 


V 


<5 




•** 


^ 


c -^ a 
£ 8 ^ 


Uger - 
; unde 


' >5 
II 








•o* 

s 


kl 


1; 5 
s; . 

s 00 

si 


li c 


> 


es 


1 1 


.5 1 


1 








I^M 


S 




— 












1? 
.2> i 




*>> 

S 

1 


(V 

bc 


■g 


4J 

O) 


00 .« 


1 

a 

0} 


to 




"55 








§ 1 

"s. 


■É 1 
"r -'^ 


i 

o 
H 


9 

<U 

3-i 
9 

"S) 

O 

'^ 

en 


00 

2 > 


cé 
ti 

1 


o 

1^ 


-o 

o 

ed 

C 
V 

<v 

.2P 

> 


< 

"te 

a 
< 


a 

O 


'C 

C 


£ 
> 


§8 

cv* 


1 




S. .2 




å 

a 










2 


•o 




5 C 


il 




1 




2 ih. 




< 










•O 














< 



14« 






a 



o «5 

_ ^ 






•^ i 

CC <| 

«* CO 

a . 

"3 «» 

•^ CO 



o '-S 
o -2 
CO *> 



00 

. SS 

000 ^ 



W 



■r- C 

bc *~^ 
C •« 

a -o 

£ *i 
O ■« 

* 1 

-o 

" S 
ae o 

O) ^ 

II 

O) 

og 42 



;^ 



c/2 .5^ 
03 W 



00 ^ c 

-^ . O) 
^^•^ 

. o c 

3 



O 






T3 

* C 

rK ® 
O C 

O 

W .'2 






CM S3 



I ^ 





13 
eS 



:0 O) 

-^ 'ab 

'bc g 



a> 



Ol 

n3 



7 



Pi •• 
C 

O) 

s I 



■^ 



03 ^ 

cg 3 



a 



:0 

'3 



bC 5=. 

^ I 

"Si 

C^» I 






a> CM 



C3i 

Ol 



^ = 



't» 
S 



K 


^ 




e 


s» 


V 


g 


e 


"5? 




g 


g 


5. 


• 


C 




bc 


« 


§ 


e 


'S' 


g 


<l 


g 







Hi^ 


<a 


T3 


^^ 




^ 


1 


B 


Ol 


0) 




"^ 




Sx 




Q 




V 


,,-^ 


æ 


»- 






00 


'S 


H 


CO 


d 




V 

?> 


's 


« 


g 


p 


.^ 






æ 


<o 


CO 


00 


■*r 


•N 


^ 


,-_l 


a> 


« 


00 


•*.* 


S 

eg 


^^ 




g 

■O 


«0 


"S 


0) 

s 


a> 
ns 

B 



■■*: ." ?> 



g 
g 

'O 



09 cd 



xi .», 



CO 'T3 
^ C 

1^ (« 



bc 

O 









^_^ 


:S 


^ 




"S 




00 


^ 


as 


■eS 


'« 


T 


? 




.1 


C3 


l-H 


g 


^ 


10 


1 


CO 

— ( 




§ 

^ 


05 


> 


1 



►-5 



Ti 



CO CO 

(U O) 



'S 



». S 



S J- 



'53 

-O 



'O 

S I 

:© -O 
g -^ 



QJ O) 

'bb "bb 
si eS 

s E 

o o 



di o 

I c/2 

O) 'o 

'52 "s 



CO 



03 



100 






!5i 
:0 






4J S 

'*»' ^ .J5 

5 s 0^ 



«» 
§ 



^ 

g 



bO bc 
O o 

o a> 

CO CO 

(-> kl 

:0 :0 



CO ij 

c 

;> a 

/<1 



•— CO 

''^^ ^ 

CO "^ 



CO g 

Sh cg 
>-> CO 



-t^ CO 

CO u 

o a 



i 



141 



c fc 



■S s- 



^5 2 



00 

e 

H 

H 



« at 
"§ I 

O) 



a 
1^ 



<s 


C 




c 


Ol 




O) 


tao 




T3 


c 




b 






o 


.r.. 




^ 


•— 












b. 




00 


.o 


ae 

0) 




;•< 


> 

"C 


ao 


O 


(M 


<» 


00 




a 




g? 


o 


90 


■kJ 


V 


'^^ 


T3 

S 


c 








V 


4^ 


^ 


1 


es 


Sm 



■^ c 



** «o ae 



.o '^.■:L 



U 



s 
e6 
-O 

T3 






— -O 



g -« 

a- c 

w 

e 

G 






2 ^ 



-§ - 

•S t 8 

"SS <J 

•> "2 *» si 

i ^ I -< 



< JS •< 



-c 






S 8 

-c .<; 



I I i 



c 

1^ 



c 



"^ -5) 



<^ -z s 

"T3 -^ .s 



9 "O 

o * o 

"3 o V 

•O a> ~-^ 



o 
»o 

2 

« 



o 
-c 



c 

< 



> 

73 
C 
C« 












£ »O 
<* _® 

ei) "* 

OD 

^> E 

^ eå ^ 

-.■^^ I 
oo • -^ 00 

a S ^ £ 

c 



b H 






S'S 


<^ 


c^ « 




2 


^ 


«r«» "o 




X 


. 


k 


«' 


O 


S 


(«4 


U 



O 



u 



s — ■ 



«J 


-2 c 


"c 


2 




►^ 












•B 


S 


2 "S) 


S 




>0 (3 


g 


•d 


S <tj 


^ 


s: 




2 


05 


si 


>2 


5 


2 E 


å 


Cm 


<*^ 


(»^ 


> 


S 


a" 



142 



-; ^ 1 e*; ^r ^ -: 



00 

o 



•S 



1^ 

1-8 






bo 



c 



8 æ lg 

a e O) a> 



-c pC ci:; 



o -^ 






Pu -^ 



C/J 



CO 



bO *-> 





^ 


03 




h^ 


'■*2 




»3 












S 






SS CfQ 




c: 


a fl 




d 


d ce 




pJCS 


p« ^ 








TS 


O) 




^ 


£3 


T3 


SS 


0> 


S 


a 


^ 


^ 


Æ 


07 


-»* 


-h> 


;-l 


kl 






c 


ce 






^ 


> 

09 






"" 








os 


'S 


M 




bo 


<o 


æ 




s 


-a 


•1— s 





. O) 

CC ^ 

'^ -r 



a 2 

o <» 

••^ CC 

•tJ< O) 

CO Clh 

;^ CO 

ca ^^ 

© g 



-c hJ 



?^ CO 



^ 






^ 


æ 




H-1 


c 




b£ 




£3 


> 


c 


• 


w 


(C 


'3 

_bjD 


CO 


Cm 


o 




s 


O 




'c 




'^ 


.? 


O) 


o 


03 


^ 


s 


æ 


<u 


d 


xn 


> 


S-t 

<» 

S-, 


W 


H 


!z; 


o 


bi) 




*-> 


^ 


O) 




c 


a> 


03 


S 


w 


D 




c 
<1 





=3 
Hl 



O O) 

03 e 



C^ C4^ (^ C*^ C«M 






O 



a ^ 



= s 

^ s 

o' rt 



:3 

§ 'a 



a 



.s 6 
p£3 a 



° i 



K Js 



o . a> 

^ al 



o ,p 



a> 



bC 

H e 



O 



^ <l 



'bb 5^ 
C 



1^ S 

CC 

■TS O) 

o s 



tA o 

fe 



^ ^ s 



iw 






13 ^- 

aj O) (D 

CO 

bc o '^ 

I ^ « 

cs e Q) 

'S 'a d 

^ CC Q 



03 l< (D 

rt-, a ® 

is (» G 

O) 'd qa 

'^ ^ ... 

nj SS O 

-Ii< Ol a 

bc ns .S 

G fl C 

d d <o 

S G-^ 

o ee > 

bo Oh '^^ 



bC^;F 
O ^ fe 



o a 

Pi O) 

CO ,id 



i2 c 



^ 13 



TS 



^ 



03 æ k! 






•c ^ 

Oh a> 

^^ CC 

(U G 

s; c3 

T3 -o 



G HM 



-^3 
O 



t4-H 

bD "^ 
bD 

bD^ 

;s bc 

'^ ^ 
bc .^ 

o :o 

a( 

CO 



O >-i jci 

rG O h 

O) QJ 

S; "S '« 

J -2 '^ 

'C 3 ^ 
00 

Is -2 »^ 
„o 



*s =^ 

2 ^ 

CC o CC 

a> •< »^ 

t3 ^T .0 

Ol-id) 

s^ a 
- :^ fe 



'ES ^ 

<* fe 



05 



!<l 



.3 Si 55 ^ ^. 



' cii <u ^ 



C: <u ;?; 



5*3 T3 



-. ^ a 



-^ i^i 






G ^* 



2 a 

o "" 

;> CC 

" "bc 

G 

G 

HH >< 

HH X 

13 

r^ -. 

O O 

a 

T3 O 



TS . 



.2, S 

:5' a 



S o 

a> Ol 

> rG 

-t-> 

a ^ 
a 5p 



bD.S ^ 

"-• G G 

O .S G 

• r- S^ 'T3 

^ ^ -, 

t3 



be 

CO G 

^^: 

' c« 
U 'O 

=2 o 



CO ^ 



bO 

G 
fe 
• ..^ 13 (U 

i^ -^ a :^ 



3 <o 

s a 



oj bD 



G ?> 



S H 



o. « 

bo a 

d u 

-- bD 

-^ 33 

~0 G 



sp a 



be 
>-i 

CC V 
TS XI 
>> « 

"-5 G 



'O 



143 

§. 294. b. De adjektiviske eller Ejestedordene ere dels 
singalare, for de tre Personer i Ent., hvis Ejeform de erstatte, 
dels plurale for Perss. i Flert. De have en noget forskjellig Form, 
eftersom de staa forbundne med et No. eller fraskilte; ofte ligger 
Forsjellen kun i Toneholdet. 

§. 295. 1. forbundne, a. de singulare forholde sig i Hen- 
seende til Kj6n som det ubst. Kjo. (§. 278): 

Hank. Hunk. Fik. Intetk. 

1 Ps. Ent. Vns. minn (min) min min og mi mitt og mi 

2 - — — dinn {din) din din og di ditt og di 

3 - — — sir\n {sin) sin sin og si sitt og $i. 
Alkjdn Lnb. o. s. v. mi, di, si. 

Flt. min og mi, din og di, sin og si. 
b. de plurale. 

1 Prs. begge Tal. Alkjon: unir, wv {wo), Lnb. wor, wb. Angl. 

Vm. vor {vo) 

2 - — — jer, je 

3 - erstattes af det paapeg. Sto. djer, dje (s. §. 297). 

Af de dobbelte Former bruges i de østlige Sprogarter min, 
mitt, wiir o. s. v. oftest kun foran en Selvlyd, og mi, wu o. s. v. 
foran en Medlyd; i de vestlige ligeledes wor, jer, djer foran en 
Selvlyd, samt h, wo, je, djé foran en Medlyd; i de sydlige sæd- 
vanlig de fuldstændige Former. Om Brugen af sin o. s. v. se 
Ordfnsl. 

§. 296. 2. fraskilte, a. de singulare, om Kjonnet s. §. 295. 

1 Prs. Ent. Hank. (Vns.) : min, Hunk. min. Fik. min {mi), Intetk. mitt 

2 - — — — dir\ — din din {di) - ditt 

3 - — — «»} — sin sin {si) — sttl. 
Alkjon : min, din, sin. 

Flt. min', din\ sin. Angl. minn, dinn, sinn. 

b. de plurale: 
laane Fik. og Flt. for 1 og 2 Prs. af de subsantiviske, for 3 Prs. 
af det paapg. Sto. (frsklt.), s. ndfr. 

I Intetk. 1 Prs. wfitt (eller tmirréts, woss) Angl. vott. 2 Prs. 
Angl. jett (ellers Jerres). Om Brugen af Intetk. i de vestlige 
Sprogarter s. Ordfnsl. — I øvrigt ere Ejestedo. ubojelige. 

A n m. Som gothisk-skandinavisk Egenhed bemærkes ikke blot, 
at Jydsk har et særeget Ejesto. for 3 Prs. (smi. Mgoth. 
sins), hvilket mangler i de fleste nedergermanniske, der 
hjælpe sig med Ejf. af de substant. (undt. Oldsx. sin, modsat 
his) ; men tillige, at det i Reglen er kun tilbagevisende, skjont 
Karakteren af de jydske Sprogarter, især de nordlige, ikke 



144 

ofte tillader dette Stedords Anvendelse, s. Ordfnsl. — Intetk. 
paa t {ti) stemmer med de skandinaviske Sprog, ligesom 
ved Kjo. og Tlo. sml. Mgoth. minata o. s. v. — Formerne 
for det fraskilte Ejesto. bruges i Jydsk ogsaa som Efter- 
tryksformer af det forbundne. 
§. 297. 2. De paapegende Stedord ere a. forbundne med 
Navneo. 

Ent.^ Hank. Vns. den, Hunk. og Fik. den, Intetk. dé, Flt. Alk. 
Nvf. Gjf. di, Rgkb. Mrs. dem; Ejf. djer, dje, djé, Angl. dirs, er- 
statter det plurale Ejsto. for 3 Prs. (s. §. 295). 

hin, hint, hin\ Angl. den hin, de hint, di hin . 
den, de, di her {hé) eller hær, hær, Angl. den {h)jfir, de 
{h)jett, di (h)jcer, denne, dette, disse. 

son, son, sdin, scan (Alkjon), saadan, saadant, saadanne ; sæd- 
vanlig med et tilfojet ubestemt Ord, f. Ex. son en, ett, no, nvwer, 
saadan en, et, noget, nogle, eller: en saadan o. s. v. 
den, de, di scam eller sam' eller samm. 
§. 298. b. fraskilte, erstatte 3 Prs. i Flt. 
Ent. Hank. Vns. den, Hunk. og Fik. den, Intetk. de', Flt. 
Alk. Nvf. di, Gjf. dem, Rnd. djem, Nsm. dom, Ejf. djerres, djirres, 
Lnb. djess. Angl. dirs. 

Naar der intet Eftertryk hviler paa Stedordet, bliver dette til 
et Slags Suftix, eller sammentrækkes i en forandret Form med det 
foregaaende Ord, saa at den forandres til -en, de (f. det) til -et, 
eller -ed (s. §. 98), Angl. ogs. -e, og dem til -em, f. Ex. hå-en 
kan den, feltk-en fik den, tnæ-et med det, war-ed var det, kunn-e 
kunde det, sknll-c. skulde det, oppm-evi paa dem, brug'-em bruge 
dem, ø-em øde dem; eller til blot 'n, '<, 'rf, 'm (især efter en 
Selvlyd) f. Ex. bæ se ten (til den) o: bære sig ad, sm hint sagt 
liende det, std se det, pom paa dem (s. §. 144 og Anm.). Ellers 
sammensmælter dem ofte med det foregaaende Ord paa en Selvlyd 
og bliver da til -d'm eller -ddem (med fi og d6), f. Ex. tm dtd'm 
(eller diddem) tage de dem, ved'm (eller veddem) ved dem, had'm 
(eller hiiddem) have dem o. s. v. 

Anm. Det jydske Stedord mangler Ejf. i Ent., ellers svare 
Formerne til Dn. den, det, de, dem, deres; ældr. Dn. thæn. 
thet (that), the, them, theræ. Til de afkortede Former 
findes Spor i det ældre Sprog (s. §. 144 Anm.): Flsb. 
æfter et eller æftret efter det (Art. 25. 30, Ndsx. Overs, dar 
na id), Th .D. forbedret (kortere Text 1, bet. M., længre 
Text: skal thet forbæthere); skal holdhet (f. holde thet), 
forfylghet (f. forf. thet), raaa løsen (f. løse then) ; Luc. 



145 

l^ft hennæt (hende det); ligl. s end et (sendte det), 1539 
I^B baren (bar den), liden (lide den), (ogsaa: henten o: 
'^ hente hende), forfaridet (forfarit det), bliffue ret (bliver 

det), bæ ret (bære det). 

§. 299. hin, hint, hin' (uden Ejeformer) o: ille (Ital. qaegli); 
den, de, di hær (hte), h(r (hie), {h)jer, Angl. Intetk. de {h)Jett) o: 
hic (Ital. questi), har Ejf, den hærs o. s. v,; den, de, di dér {då), 
dir (die) o: iste (Ital. cotesti). 

smnt Rnd. Saadant; amn eller son en Jén saadan En, eller 
en Saadan (s. §. 303) ; ogs. såddan eller sådden en Jén. 

sj^l, sjell sættes ofte bagefter de personl. Sto. for at gjore 
dem tilbagev. mé ajH, dé sjél, ham sjél, o. s. v. eller for at for- 
sterke : sé sjél. Om satm s. ovfr. 

§. 300. 3. Gj ensidig virkende Stedord: hincand, Tdr. 
ianen, Angl. enanner eller eranner, Isl. hvårr annan, hinanden, og 
hweranner (hworanner), Ejf. hweranres, Isl. hverr annan eller hverr 
Atrsi, hverandre. 

§. 301. 4. Henførende: der (de), te som; sjeldnere: som; 
som Gjf. undertid. (h)va. Angl. Ejeform mangler, eller erstattes 
af hwiss o. s. v. s. §. 302. 

Anra. Te, som, i det ældre Sprog: the, thæ, J. L. CLVHI: 

the han war a; Th. D. thera, thæ ws thyene; St. Kn. allæ 

brøthær . . ,, the hwos ær. 

§.302. 5. Spørgende, a. substantiviske: F\k.hwem {ihwem), 

Angl. Vrn. Sndv. hvén, Als hvenn; Intetk. »/iti;a (ikwa), hva, Ejf. 

hvnss, hwéms, Angl. Vrn. Sndv. hvéns, Als hvenns; hxldden Alkj. 

(hvordan, hvordant, hvordanne) ; hwikken (Vns. hwittjen), hivikket; 

hwikken Jén, hwikken jitt, eller hwikken en jén, hwikken ett jUt ; 

ogsaa hwa fb jén, hwa fb JUt, eller hwa for en jén; Intetk. hwa 

fb nmxxd o. s. v. Flt. hwa fb nawen o. s. v. se §. 303. 

b. adjektiviske: hwikken, sædvanlig: hwikken en, hwikken ett, 
hwa for en, hwa for ett, hwa fb no o. s. v. se §. 303, Flt. hwa fb 
nowen o. s. v. se smstd.; og laane Ejf. fra hwem. 

Anm. I det ældre Sprog: hvem og hvæm, hwat, hwæs, 

Dn. hvem, hvad, hvis; fremdeles ældr. Dn. hvilken, 

hvilik og hvile, hvilkæt og hvilt, Dn. hvilken, kvilket. 

§. 303. Ubestemte: de, det, efter Gjo. -et, -ed (s. §. 98, 

smi. §. 298) f. Ex. blbw-et (blev det), wår-ed (var det), der, dé 

(der); Jhi (Ji^n) Hank. Vns., Jén Tlunk. og Fik., VI. Æn, En, 

en Visa; Ejf. Jens, Ens; og en Jén (sikken en Jén, en gue Jén)* 

D«« jrdah« rolkrnpro«. ^< ' ' -.(i' 10 



146 

den jenn, de jenn (hst. Gr. jennest, undertiden med -e : Jm jennestc 

Ven, 8. §. 285 Anm.) ; en, man, s. Ordfnl. 

nowen, nogen, a. subst. Intetk. nowed Mis., nødd og nof 

Hms., nowt og n<jtt Lnb. ; Flt. nowen, nower, nowe, Rnd. nuer, 

Nogle; Angl. Vrn. Sndv. nower, eller novve, uforanderligt i Kjon 

og Tal. 

b. adjekt. Intetk. no, Lnb. no, Rnd. nå; Flt. nowen, nower^ 

nowe, no, no, nå, no (krt.); nower som ovfr. Det sammensættes 

ofte med scan eller son s. §. 297. 
siimt Noget, Flt. siimm, somme. 
can og annen, Vrn. ann, Sndv. an, Intetk. mnt, annet (anned), 

iinnt (eller ant) Lnb., ånt Angl. Sndv., og en, den ain o. s. v., ett, 

de oant o. s. v., Flt. anner, anne, Rnd. ajer og ajé ; di anner o. s. 

v. ; jen o en ovn, En og Anden, Intetk. jitt o annet', de jenn o de 

annt. — manden Jén Angl. 

Ent. og Flt. ingen, Vns. m. Angl. inne; Ent. Intetk. ttt eller 

itt. Angl. ét og itt (subst.) ; Ent. og Flt. ogsaa mne nower Mis. 

(Ingen), {int' Bio.), — hwdr, hwæ, hwår, hwå; knæ (eller hwå) 

jen, hv;æ jitt; adjkt. hwår, hivæ, hivær en, hwår ett; Angl. hvår, 

Intetk. hvett, Lrsk. hvert; distribut, hwerre, hwrrri Vns. hiverri 

tbw^ trej o. s. v. ; — begi, Rnd. bejé, Mis. begge (blødt gg) Angl. 

begge og bmj; bo'é sædvl. bo" toiv, begge; ol, oJt, Flt. olJ. 

Anm. Til nowen svarer Dn. nogen; sml. derimod Anglsx. 
ænig, Oldfr. énich, Engl. any; til nowed, noivt, nott ældr. 
Dn. nokæt (nokæth) og nokot (-at, -it), Hdsl. nogt; 
med nå sml. Flsb. 2,"). næt; til nower svarer ældr. Dn. 
nokær, nokor (E. S. L.), med Flt. nowen sml. Ærø: 
none (f. nogne); til Flt. nower, nower svarer ældr. Dn. 
nokær, noger og nokræ; til sumt{såmmet), ældr. Dn. sumt, 
til summ, ældr. Dn. summæ, Dn. somme; til annen, ann, 
nn, can svarer ældr. Dn. an næn, Dn. anden; til annef 
ældr. Dn. annæt, Dn. andet; raed annt, <int sml. J. L. 
ant; til Flt. anner svarer ældr. Dn. an dræ, Dn. andre; 
til ingen ældr. Dn. ingæn, ængæn (-jæn, -en), Dn. 
ingen; til inne ældr. Dn. ængi; til Ut og ilt (adverbialt 
ogs. ittilihe), f. itke (f. entki o: ikke et) svarer ældr. Dn. 
ænktæ (f. ænt-kæ), deraf Bio. int\ Dn. dgl. TI. inte 
(Kbhvn.), med tilf. Intetkm. Dn. intet. (Ellers omskrives 
Intetk. i Jd. ofte ved: »ingen Ting^^). Sml. derimod Oldsx. 
nigen, eller non, nån, Anglsx. nænig, Oldfr. nén, Engl. none; 
med hwår, hwå sml. Dn. hver (udt. {h)vår); derimod 
Anglsx. ælc, Ndsx. Holl. elk, Oldfr. ek, fJngl. each; til 



147 



begi svarer ældr. Dn. bæghæ og beggi, Dn. begge; til 
baij og boe aeldr. Dn. bathæ (o: bå&æ), Dn. foræld, b&ade; 
til ol, olt, oli, Flsb. ol eller oli, olt, ollæ og all, allt, 
allæ eller all, Dn. al, alt, alle. 



VI. Talordene. 



§. 304. Mængdetallene ere 
Ordenstallene have Tlo.s bst. Kjo 
ih] Uank. Yns., Jhi Hunk. og Fik. ; 

Jitt Jntetk., Angl. Fik. fin og j?; 

Lnb. Alk. jhi 
tiif Fik. Als; tu Intetk. Als., 

alm. Alkj. tow, Vns. tow, Vm. 

to, Tdr. tu 
tre Fik. Als, try Intetk. Als, 

alm. Alkj. frrj. Angl. Vm. tré 
fir (/?') 
feni, fim 
sejs 

sifw, Vns. .y'vfr. Mis. såw 
oV 



olie. Angl. elle 

tbl, Vns. tlill. Angl. tbi 

trotten, Vns. tratten, Angl. tretten 

fjmvten, An<i\. fiiittni,Vrn. fjorten 

femten (femmten) 

søsten 

sytten, Hms. sjytten. Mis. sltten 

atten 

nitten 

tyw. Angl. tjyvv. Mis. titv 

jen 6 tyw' o. 8. v. 
trodde, Vns. troje, Sndv. tredde, 

Angl. triirre eller trerre 
fyrretyv) og fyrre (Angl. Als ^t), 

Mis. flrre 



ubojelige paa de tre forste nær; 
. foran sig (sml. Skriftspr.). 
den, de, di føst. Mis. frsf 



den mn, nn; de amt, annt, eller 
annen - annet {anned) 



den. 


de 


triddi 
Angl. tre' 




- 


- 


fjar. Angl. f 


æ-r 


- 


- 


femt', femmt 




- 


- 


sjæt. Angl 


l.sæt 


- 


- 


sywent, — 


syvven{d) 


- 


- 


ottent — 


otteti{d) 


- 


- 


nient — 


nien{d) 


- 


- 


tient — 


tien(d) 


~ 


: 


olleft — 
tollt — 


ellet 
tollt 


- 


- 


trottent 
trattent 


trettens 


- 


- 


fjotvtent 
fjortent 


fjuttens 


- 


- 


femtent — 


femtens 


- 


- 


sejstent — 


sejstens 


. 


: 


syttent 
sjyttent 


syttens 


- 


- 


attent — 


attens 


- 


- 


nittent — 


nittens 


- 


- 


tywent — 


tjyvvens 


- 


- 


jen 6 tywent 


0. s. V. 


- 


- 


triiddift 0. s. 


V. 


- 


- 


fyrretywent 





10» 



148 

haltrlssinatyw eller haltris{Ang\.A\s f 6 fti) den, de haltrissinatywent 
trissinstyw^ eller tris — - {sosti) - - trlssinstywent 

halfjessinstyw' og halfjess, Vns. halfjass - - halfjessinstywent 

(Angl. Als sovventi) 
fissinstyw' og fis - - {taggenti) - - fissinstywent 

halfemsinstyw' og halfems - - (nægenti) - - halfemsinstywent 
hunner eller jitt hunner o. s. v. - - hunnert 

hunner o jen - - hunnert bf øst osw. 

tu8in{d) - - tusint. 

Anm. Tilsvarende Former i det ældre Sprog: en, et og ien, 
i et, ogs. æn, æt; two, twa (o: twå) Fik. og tu Intetk. 
(J. L. Flsb.); thre Fik. og thry Intetk. (J. L., Flsb.) ; 
Bevissteder for disse Kjonsformer ere : J. L. twa lotæ, twa 
mæn, brøthær, salæ, hanzkæ (s. IV. XLIII. LXV. LXXIX), 
Flsb. two øræ penning, two mæn, two dagh (s. 38. 40. 55) ; 
men: J. L. tu kapitæl, i tu (sml. Dn.), dogogsaa: tu wintær, 
sml. §.243 (s. VI. CXLVI, og Forti.), Flsb. tu hundræth, 
tu par, i tu (s. 1. 4 og Forti.); fremdeles: J. L. thre men, 
wintær, mare (s. I. XXXVII. LXXVII), Flsb. thre øræ 
penning, mark, skip (Skjepper), men (s. 26. 39. 50. 60) ; 
, og: J. L. thry thing, tylft, folk (s. XXX. CXXXH), Flsb. 

thry par, liispund (s. 1. 42), Th. D. thryg aar; — frem- 
deles: sju, (Qughærtæn), thjugæ, sjuthjugh; samt fyrstæ, 
annæn, thrithi, fiarthæ. 
§. 305. Tal-Navneord: en og ett Far (Pa), en Tylt, Sn^s og 
Snes, Wol, og Vol (Angl.), Tråw, Twilling, Trilling; Fjarring, 
Otting; Triddendil, (ett) Fjarrel{s-piind) diF^erdeåelsi).; en Sejsten- 
d}l o. 8. v. 

§. 306. Fordoblings-Talord : .;e«sm(d) eller jessinn Angl. Vrn. 
Hdsl. (en Gang), tøsser Vns., tøs Angl., tiijss Trnl., tøss eller tø 
Thi. (to Gange), s. §. 131 og Anm. 

§. 307. Fordelingstal: hwerannen, hwétriddi o. s. v., Vns. 
hwerri tdw, hwerri trej o. s. v. (ogsaa: hver to, hver tre) s. §.303. 

VIL Biordene. 

§. 308. Biord have en Gradbojning, der ligner Tillægsordenes : 
sndir (snart) — snairer {snaare) — sncarest; leng' eller læng — 
lenger — lengst; med Omlyd, Angl. rOJ eller raj (ogs. ræj eller 
rej) snart, rejer — rejest. 

§. 309. Følgende ere uregelrette : 
tut (tidt) — tier — tiest gjnnn (gjerne) — heller (hejer) — helst 



149 



:(;!' Si ! 



05 

00 



i .s 



w ^ 



■s o 
s 2 



M 
^"^ 



s -iS^ 






.-^t 






00 
CM 



•c »o 



H 'J^ 



it- ■**» ** 



4) _ 

■w vb -^ 

s I 





« a 




2 

TS 


ao 






2 
-•o 


'3 


•0 




1 

a 


1 


1 


i 




<© 




a> 




'i 


Dn.g 


CX 


ns 

13 


^ 


1 


^^ (m 


CX 

o 


's* 


§. 






i 


9 


k 
^ 










OD 

e 



•^ 'Z 





1 


■s 


te 


1 








c« 




2 


O 

CQ 








!/) 


cd 












Cm 




bJD 


l-c 








ed 


X3 


O 


TS 








bc 


bc 


■| 


3 








a 




>^ 










•C 


TI 


■4J 

0) 


CC 








T3 

c 


.2 

•^3 


« 










cd 


!3 


J 


a 








Wi 






a> 








O 




->-> 


M 








E>4 


0) 

> 


Ol 


'3 










cd 


TS 


ca 








Xi 


(3 


% 








>• 




(U 


Ti 








bO 




CO 
C 
<D 

w 


Ti 

O 




V 




O 


-t^ 












(i 


■*± 


J 


'O 








CX 

U!) 




Ui 


(O 

> 








^ 


o 


<a 






I— 




•c 


^ 


13 


cd 
cd 
bc 




as 


8d 


c/2 


ti 


cd 
> 


ti 




^ 


"^ 


"^ 


O) 


^ 






■S 


CO 


o 


cd 


•s 






Od 


09 


13 


u 


a 




i 


es 
s 


0) 

TS 

Cd 
cd 


bc 

o 

tac 

"3 
■)-> 

8 
tn 

C 
O) 

e 

s 


1 

a 

SS 


0) 
T3 

5- 




I 


k. 


1 




bo 






bi) 

s 


1 

cd 
cd 


s 

<D 


•c 

a 

ed 
o 

fe 




5 


«d 


CX 


cd 

«2 


d 

^ 




i 


"O 


<B 












••< 




o 


O) 


0) 




CO 


«o 


-»•^ 


bc 


^ 


s 




» 


■o 


a> 


ed 


o 




« 


B« 


rs 


s 


Jil 




9 


ad 


• - 


'■*-> 


OQ 


1 




-O 

O 


k? 


tM 


TS 


Q> 


1 








cd 
cd 
bC 


c 




CO 


bJD 


i 




11 

.o 




o 




CO 

• 




(m 


^ 


CX 


^ 


T^ 


9 

s 




a 
a> 




O! 

O) 


u 

c2 


cå) 


a 

i 




"3 


12 

o 

PCH 


T3 


bo 
a> 


<u 

bC 

a 

1 


o 




T3 


T3 

O) 

> 




»1 

00 


3 

a 




O 


T3 


d 


s 


o 




o 

CO 




Cm 

ed 

Q 


O) 


ti 

o 

00 


• 




, 


C/3 


U, 


e 


« 




000 




<o 




^^^ 






a 
S 


a 
a 

T3 


•i 

"3 







150 

I. Afledningen. 

§.311. a. En Mængde Ord afledes blot ved at forandre 
Stamme-Selvlyden, altsaa ved Omlyd og Aflyd (s. §. 165. 166) 
især af Gjo.s Datid, f. Ex. skjød — Skod (Skud), bdj — Boj (Buå), 
føg — Fog, brød —Brod (Brud og Braad), stakk — Stikk, sprang 
— Spr?ng, skjår — Skor (Skaar), band — Bond o. s. v., med de 
fleste ved Forstavelser og Endetillæg. 

§. 312. b. Af Forstavelser kunne mærkes, til at udtrykke en 
Negtelse : 

o-, sædvanlig u-, Isl. 6-, u-, Sv. o-, Dn. u- (sml. Gr. ov-), 
foransættes No. Tlo. og Bio.: Vgawn, udanlc (-lig) Vns. utjenlig, 
ufånne Vns. ubekvem, uhyre stor (sml. Sv. ofantelig), umags Vns. 
ufojelig; Angl. Omag, obærle ubændig, osattes uenig, omojle. 

won-, van-, Dn. van- (Isl. Anglsx. van, en Mangel) foran No. 
Tlo. Wonheld, wonskele. Angl. Vankant, Vanslump; foran Gjo. 
wontink' Lsg. (mistænke), Angl. vanlykkes. 

§.313. En meget hoj Grad udtrykkes ved: 

6w lims., Nrsk. Færø. : ov-, Isl. of- (o: ov-) sml. afa, saare meget, 
for meget (sml. Engl. oft"-), overmaade, særdeles: owgott, owmbj; 
andre Former ere: c, Hvlb. castint for stivt, catrdant altfor travlt; 
og å Lsg. Mrs. Thi. adyr\ ague, dmoj, altfor dyr o. s. v., hertil 
synes at høre Vns. afuld; o har forværrende Betydning i: awed, 
avet, forvendt (sml. Anglsx. avend, Oldsx. auuh); som blot For- 
slag, kort, i Sndv. amør, myrdet; maaske i Vns. agjenster eller 
gjenster (Mrg. gjenst, Engl. against) strax (eller lig Isl. å paa, 
i); betonet i: åkaived forkert (Vns. kaw kejtet, i Samstn. kåw- 
hanne kejthaandet), Nsm. åkawe hastig, af Isl. å: (åkafr heftig, 
hidsig). — I Betydningen »altfor« bruges i Angl. og Trnl. otte, 
Ndsx. alto. 

§. 314. Af Mærkebogstaver anføres: 

i-, Dn. i-, Sv. og ældr. Dn. e- (Isl. ei-, æ-), Oldsx. gi-, 
Anglsx. æg- (Mgoth. ai-, Gr. aet), f. Ex. ihwém, ihwa, ihwor, 
ihwott (i hvorhen). — Desuden d i: rffr eller die (dér), did, Angl. 
di, o. s. v. ; h-, i: h^r eller hié (her), hit. Angl. hi (hid), hw 
og {h)v i henførende Ord : hwem, Angl. {h)ven, hwor ogs. hi^r, 
hue, hu. 

Forstavelserne : for (fo), und-, an-, bi-, be-, gje- eller gi- 
(ge), ere fremmede, optagne fra Talesproget, og anvendes paa 
samme Maade, som i dette; mis- findes ikke blot i Oldsx. Anglsx. 
o. s. V., men ogsaa i Isl. ; i Jydsk dog næppe uden i Ord, der 
ere optagne fra Skriftsproget. 



151 

Anm. De germauiske Forstavelser er- og veder- bruges ikke 
i jydske Ord. 
c. ved følgende Endetillæg dannes: 

OJerningsordene. 

§. 315. Afledseudelserne ere her de samme som i Dansk, 
kun med de Forandringer, som ere særegne for Sprogarten. Al- 
mindeligt er Bortfald af -e. Is), -a i Nvf. : 

-«, -ity f. -te, -tte, Isl. -ta, -tta: wani mangle (Engl. want, 
Isl. Anglsx. van, Mangel) ; halt Rnkb. tage Hatten af; dutt Vns. 
og ilt Angl. sige Du, I til; jatt Angl. (ældr. Dn. jattæ, Isl. jåta, 
sige Ja til) love (sml. forjætte). 

-» f. -se, Isl. -sa: hows huske, Isl. hugsa (hugr. Hu); og ved 
en Omsætning af g og s-, hoivsk' d. s.; snu Rnd. (s. §. 231) -- 
snows' d. s.; jaiv' (jage) — hjaws" Vns. Hms. jaske, jage afsted 
med sit Arbejde; hynna Vns. gjore lækfri (af Bund?); San Vns. 
Thi. Mrs. (s, §. 334) — sans (?) Angl. være paapasselig, flittig. 

-k, -kk, f. -ke, -kke, Isl. -ka : s^n (sen) — smfe' (opholde) ; 
snu Rnd. — .mykk Trnl. snuse, hwæs — hwisk' (hviske), Isl. lå 
(Vædske) — lehk. Angl. læh; Lus — Josk"; og -sk, f. -ske, Oldsx. 
-skjan : Isl. lå — hsk læske, Oldsx. leskjan, Kno — knosk" be- 
arbejde (med Knoerne) Tojet i Vasken (eller af: knuse); smask' 
(smassk) smaske (af smage?). 

-n f. -ne, Isl. -na; af Gjo. en Overgang: tawn Mrs. holde 
op at græde (Isl. l^agna, blive tavs), Vns. (kavsativt) faa til at tie; 
drown, Hdsl. drcan, eller med indskudt e: drunken Angl., drukne 
(sml. er-trink-en) ; lyssen Vns. lysne, blive lyst (ogs. lyne, sml. 
Ærø); tetten Vns. (kavsat.) gjore tet; eller n assimileret: batt 
batte (forslaa) Isl. batna, blive bedre (bet s. §. 309). 

§. 316. Følgende indskyde e foran Endelsen i Nvf. (sml. 
lyssen og tetten ovfr., jvfr. §. 135. 

-er, -re, -ra, germ. -em, af No. Maaden: slunter sluntre 
(Slunt Bugt, Krumning, slai Slunt; Vns. slunt' drive om); en 
Overgang : fcranicr Mrs. bedre sig (Kranf Mis. en syg Hest); som 
overflødigt i: piller di pille af, forfoje sig bort; fo fødder forfødde. 

-el, -le, -la, germ. -eln: stimmel stimle (Stime), knassel 
(knasle) knase (Knas) ; staygel rave (stage sig frem ?) ; steggel 
Rnd., stejle (stige); bejel eller bejf bejle, Isl. biMa (bibja, bede); 
krøggel lægge i Kroge (eller Folder) o: tilkrølle (eller tilsmudske) 
f. Ex. Linned, Papir o. s. v. Nsm. -le, i en alt afledt Form : renah 
rense (ren). , i ; 



152 

-em, Dn. -me; en Overgang: fallem falme (Isl. folr, bleg); 
nivrrem nærme (nær). 

§. 317. -?V, -er, Dn. -ere, fra de sydlige Sprog optaget efter 
Skriftsproget: fks]r fixere, Td. vexiren; spiltkel^r o. fl. s. §. 147; 
ved denne Endelse dannes nye Ord, f. Ex. grovveUr, sakkentir 
eller skandér smstd.; rundir Skg. løbe, om Veddere (Vns. ronn 
være avlelysten, om smm., sml. Angl. Runebuk, d. s. s. Lrsk. Ronne- 
vår, Lsg. Ronnvejr, jvfr. Nrsk. Grungvér, og Isl. runi, Orne); 
strengir (sé) anstrenge sig. 

§. 318. Da -e (-a) bortfalder af Navneformen, kan man alt- 
saa ikke af denne kjende Dannelsen i de Gjo., der afledes af andre 
Ord ved, i beslægtede Sprog, at tilfoje en kort Selvlyd, men Af- 
ledningen sker her ligesom ved No. s. §. 332; f. Ex. Kmv (Kneb) 
— kniv* knibe, fuld — fyll fylde, o. s. v. ; i Lideformen indtræder 
e: knives, fylles, og under Bøjningen i Almindelighed. — Om de 
uvirkende Gjo. s Overgang til indvirkende s. und. Forandringer §. 168. 

NaTiieord. 

§. 319. -er (Isl. -ari, Oldsx. -åri, Sv. -are, Dn. -er), ikke 
blot om Personer, af Tlo. Gjo. og No. f. Ex. Fjoller Skg. et Drog 
(af Qollet?), Seger Skg. (Mis. en Ség) en Nøler (Isl. seigr sen, 
doven), Sajler Angl. Sadelmager, Goarner Angl. Gaardner o: Gart- 
ner; Kræmer; Vrinsker (Hingst) sml. Isl. hrina; men ogsaa om Ting: 
Fjalter Yns. en Pjalt (ogsaa lig: Fjoller); Stader Skg. (Heste-), Spil- 
tov; Stcager Angl. Pibekradser (s. Hagerup), Stenner Angl. Stander 
o: Stolpe i Væggen; Sedder Vns. Bundfjæl i Vognen; Nuster (en) 
Sndv. et Ryk, sml. Isl. gnesta, om Lyden; fojet til Talo. for at an- 
give Kortenes Ojne: en Tbwer, Femmer, Oter o. s. v. ; til Person- 
navne af fremmed Oprindelse, s. §. 147. I nogle Ord kan -er for- 
klares af »Herre«, Isl. herra, f. Ex. Skipper, Isl. skipherra. 

§. 320. -ing, -ning, Nsm. -ni (Dn. -ing, -ning, Isl. -ing, 
-ingr, -ning, -ningr, Anglsx. -ing); af Gjo. Personen, i foragtelig 
Betydning: Kjeltring (Nfr. Kiltring, af kiltern^) strejfe om, som 
Landløbere) ; Handlingen, eller det, som fremkommer derved : Vow- 
ning Angl. {vovv at arbejde) Arbejde, Foretagende; Fadning Trn\. 
Fatteevne, Begreb; Slidning Trnl. Langdrag; Skg. Knowring 
(knower, knogger, ryste af Kulde), Kulde i Kroppen; Lowning 
Hms. Løfte; Wowning Rnd. det Vævede; Senning Thi. Foræring 
af Fødevarer (til Gilde); Gjæving Mrs., Gjofning Sndv. en Gjæft 



') sml. gtnl. Dn. keltre trænge ind paa, overhænge med Bonner (P. Tidemand, 
Overs, af Dom. Bog 16, 16, i Molb. Univers, program S, 70. 



153 

(af give), Sådding Vns. Orden, Paalidelighed (af scidd passe, sæde, 
af Sæd, Skik.) ; Velling^ Lnb. Villing (Isl. vella syde, koge) ; Nsm. 
Orewni Grebning (i Stalden), Grutni, gruttet eller skraaet Korn; 
af Tlo. om Personer, med Foragt: Scering Vns. Særling; Skitting 
Hms. slet Person; Tilstanden: Milling Hms. Mildhed i Luften; 
Lilling Angl. Barndom (s. Hagerup), Lowning Angl. Lunhed (Mild- 
hed i L.), Vissing Vns. Vished; Jawning Mrs. Vnsl. Jevning (o: 
af Middelstorrelse) ; Sygning Angl. Sygdom; Sletning Vns. Slette; 
Kwitting Vns. Ildsl. Kvittering; Tanni Nsm. f. Torning o: Torke; 
af Talo. et Maal: FJarring, Otting; af Bio. Hjemning Rnd., Hjem- 
ming Angl., Hjemni Nsm. et Hjem; af andre No. Illing Trnl. 
I^ing Angl. Brændsel (Ild, Angl. Ild); Bæsning Angl. Spilbom (af 
Baas); Kinning Angl. Nsm. Fortyven af Vognstangen; Lerring 
Angl. maaske for Lédding, Stige, m. m. (s. Hagerup); Letting Hms. 
Mellemting imellem Frost og Tø, sml. Isl. lotra, af latr. Undertiden 
staar -ing, -i, for en anden Endelse, især Dn. -e : Byrring Angl. 
Sndv. Byrde, Vns. Brynning, Nsm. Brinni (Brynge o: et stort 
Knippe Halm) ; Kroving Sk. Krybbe ; Vonning Lsg. Orne (ellers 
Wonni); for -t: Groving Skg. Grøft (Lsg.Grob); for -en: Monni 
Nsm. (f. Morning) Morgen (sml. Engl. morning). 

§. 321. -er«, -«r, Ndsx. -ert, af Gjo. om Personer, med 
Foragt: Sli/ngert, Drilnnert, en Klods; Slilvver, Slubbert; Hand- 
lingen: Dukkert (u-Lyd) af dukke; Redskabet: Kikker{t). 

'tig, -ti, -ig: af Talo. Haltig (halv) Hermafrodit; af Gjo. 
Vrattig Mrs. en Tykkert (af vralte?), Stanti Mrs. en halvvoxen 
Pige (stande?). 

-ris: om Personer: af Gjo. Staris Thi. halvvoxen Karl (af 
staa?); af Tlo. Spirris en Mandsling, iille tynd Person (spær). 

§. 322. Formindskende ere : 

-Ung, Nsm. -li, Isl. -lingr, Dn. Anglsx. -ling, om Personer, 
som Skjeldsord: Nsm. Deweli (f. Djæveling?) et Skarn; fremdeles: 
Elling, Lnb. Lsg. Illing, Nsm. Elli, Ælling; Kywling, Mis. Kiw- 
ling, Nsm. Kjuwli (f. Kiwli) Kylling, af Kok Hane (sml. Isl. kjiik- 
lingr en Unge, f. kviklingr af kvikr, levende) ; Kympling Trnl. Ung- 
nød (sml. Isl. rumpr), Owsiing Vns. Østers; Sossli7ig Sexling; 
Rating (Radling) Thi., Rolling Hms. Thi. Stuehus; Gnalling et 
lille Stykke (lims. en Gnald); RywJing Angl. Rivelse; Twilling', 
Trilling; -Ung tindes ogsaa i Jamling Trnl. Thi. Lsg. (i Daw-Jam- 
ling, Lsg. Ddi-Jamling) Aarsdag, i Dag et Aar, og forkortet til 
-el: Vns. Jemmel {idåw-jemmel), i Rnd. fordrejet til -en: Jammen 
(Daw-j ammen), ældr. Dn. dagh oc jamlingæ. 



154 

-ler: Kantler Skg. en lille (?) Hest; -ster: Vowster Vrd. en 
Væver, Nrdengl. webster. 

-lik: Rallik (Radlik) mager Hest, Vns. et langt magert Men- 
neske, en Rækel; HøUik Vns. et Slags Hovedtoj til Born {Høll 
Angl., HøUe Ærø, Hue). 

-le, -lill (af lille) : Falh Farlil, Molle Morlil, Bdnnelill Rnd., 
b'yrnlill, Angl. nærmere en Sammensætning. 

§. 323. -en, Isl. -an, -un, Oldsx. -an, Anglsx. Dn. -en, af 
Gjo. Handlingen, eller det Frembragte: Sf>jen Rnd. Syning, Tæren 
Tæring ; Losen Læsning, Lyssen (Lyssenet) Lysning (Dagslyset) ; 
Muden Trnl. Bestikkelse (Isl. miita), Rolen Thi. Barneskrig; Barren, 
Vns. Bywren (sml. Engl. burden) en Byrde; Gjøven (Gjøben) Vns. en 
Gjæft; gml. Isl. vesa, Oldfr. wesa — Væsen (Oldfr. wesen); eller 
for -end, hndl. Tlf. brugt som No. (Sv. -ånde, gml. Dn. -ende) : 
j'Vngl. ett Agend, Gångend, Stai'énd, eller: Agen, Gangen, Stcaen, 
den Handling at kjore, gaa, staa; ett Friend eller Freen Parti, For- 
lovelse; Trnl. ett Wankend eller Wanken Føre (sml. Ærø -ene f. 
-ende: ett Svarene det at svare, ett Gaaene det at gaa, 
Gang); — af Tlo. en Syggen Syge; af No. uden forandret Betyd- 
ning: ett Hjemmen Hjem (sml. Sv. hemman), 

§. 324. -n, Isl. Dn. Oldsx. Anglsx. -n, Oldfr. -ne, af Gjo. 
det Frembragte: Bdin, Ban Barn (Dat. bar); Lown Logn (Dat. 
Ibw), Main Vns. Magt (Isl. magn, sml. megin, af mega), Fon Mrs. 
Fonn Vns.*) Foræring til Gilde d. s. s. Føring, Kwdn Kværn (Thi. 
kwarr knuse) ; Evnen : iåywn, SJyn (Hms. i Talem. hwerre Sjyn, 
Isl. sj6n, forblænde Ojnene), Skjorn {Skjærrtt) Nsm. Evne til at 
.skjære, tygge Foderet; af Fho. maaske i Ordet: Unnen (Vns. 
Ønnen eller Øen) s. §. 182, (Oldsx. Fho. undar, Dn. under), eller 
f. Undernon, (modsat Fornon og Efternon) opr. Kl. 9 Formiddag; 
af No. en nærmere Bestemmelse: Doivn Dogn {Dåw, Dag). 

§. 325. -el (Isl. -ill, -ull, Dn. -el) og -V (Dn. -le) : af Gjo. 
Redskabet: Nøggel, Lnb. Angl. Vrn. Løggel, Als Loggel, Isl. lykill 
Nogle ; Hwirvel (Hvirvel) Haspe paa en Dor (Isl. hverfa, Hms. 
hwerre); BojV Bojle; af Talo. Redskabet: Tvejel Angl. en Tvege 
(Tveje); af No. Stedet: Grannel Thi. Nabolag {Grann Grande); 
Samlingsnavn : Ajel (eller Ajl') Angl. Møddingvand (Isl. at, Snavs); 
formindskende: Ronnel Trnl. en (lille) Rende. — Hermed maa 
ikke forvexles -el, for -67 (Isl. ol, 01), der danner en Sammen- 
sætning, f. Ex. Hassel og Basel Barsel (barns-ol), ligl. Bojel Trnl. 
Mrs. Bud-øl, Gilde, Angl. Resel Rejse-øl, -gilde; Errel Arveøl, 



') Nrsk. F(5n; Isl. foiii, Gave; Offer (tæia, f«re;. 



155 

Begravelsesgilde (sml. Gravel), Loweruel^ Vns. Fensel*) Fæstensel, 
Trolovelse, Isl. festar-ol (om festar s. Egilss. Lex. poet. under festr). 
-i7, af Flo. formindskende : ett Fjarril Hvlb. en (lille) Fjerding. 
§. 326. -seZ, Isl. -sla, -sli, -si, Oldsx. -sal, Dn. -sel; af 
Gjo. Handlingen: wær — Wiissel Fss. Færd; Mindsel Mindelse; 
Tilstanden: Dainsel Vns. Besvimelse, vraid (rode) — Vråssel Vns. 
Uorden, Roderi; od (aad) — Assel', af Tlo. Swarsel Tml. Tyngde 
(Tunghed), af swår svær, tung; af No. Redskabet: Staiosel {Stcuc' 
seUt), de krumme, gaflede Stave paa Pude-Seletoj *) ; Døssel Als 
(f. Dorsel) Dortærskel; Bid — BJissel Bidsel o. s. v. Derimod 
danner -sel en Sammensætning, i: Han{d)seU sml. ældr. Dn. at 
hand-sælæ, Isl. handselja, overgive (give paa Haanden) ; og maaske : 
Tossel (To-slæt?), Fissel (Fir-slæt?) — toslaaet, firslaaet Væv- 
ning,») Rgkb. 

-eh, Anglsx. Nordsx. -els, (Isl. -elsi), Dn. -else; af Tlo. 
Egenskaben: Lengeh Længde; Vieh Vidde; Rcarels Raritet, Lem- 
mels Lamhed; Untels Tml. Afmagt (unt? ondt). Svarels Angl. 
Tyngde; af Gjo. Evnen: Howeh Fss. og Hotvkummeh d. s.; Tingen 
som Subjekt: Veddels, det som væder. Drikke; som Objekt: Drik- 
kels, det man drikker ; Søvels, det man søber, Sobemad ; ligl. Edels 
Spise; Kjennels eg Kinnels Vederlag; Fejels Fejeskam (sml. Td. 
Fegsel) ; Angl. Sankels (en) Forsamling, Sigels (en) Sagn, Rygte, 
Raiels (ett) en Gaade, (Td. das Rathsel), Brugen: IJnels Vns. 
(Duvelse) Dyppelse, sauce; Tilstanden: Rørels, Mis. Rerels (ett) et 
Slagtilfælde; ligl. Fofikkels Rnd. sml. Forfippelse; Innenskjærels 
Thi. (Ærø Indskærelse) Bugløb; — overflødigt i: Slaw — Slawels 
Slags. 
Anm. I det ældre Sprog (gml. Dn.) : Ostersens Glossar, ov. 
Ord i de gml. dn. Love: Hoyelse, Bredelse; A. S. 
Vedel: Videlse, Bredelse; i et Brev til Fredr. 5: 
Længelze; i Dn. findes disse Former kun i Verbalia: for- 
hoje — For-hojelse, ligl. Udbredelse, Udvidelse, Forlængelse. 
§. 327. -t, 1. Nfr. -t, Anglsx. b, Engl. th; af Tlo. Egen- 
skaben Warmt (Warrevit), Angl. Als Vermt, Varme (sml. Nfr. 
Vårrat, Engl. warmth, Ærø Væraide) ; 2. Isl. Dn. -t: af Gjo. 
Handlingen eller det Frembragte, f. Ex. Egt (<5-Lyd) Ægt (af age) ; 
Bunt (Angl. Bon{d)) Bundt (binde); D6i\t Angl. Dont (sml. Engl. 
Gjo. do, done og øvrige germ. Former af dette Gjo.); af Talo. en 
Samling: Tylt Tylft; af No. og Gjo. Samlingsnavne : Fat {en F. 



') MeUen: Fendtel „uf Fæstensel." «) Melsen: Stag$el-tdj. *) ved disse 

BenievneUer er der ikke at se hen til Stoffet, men kon til VaremMden. 



156 

Tow) Mrs. Vns. al Ulden af et Faar (en hel Klipning); Helmt 
Nsm. Smaahalm til Hakkelse; Gjeft, en Gjæft Foder, Nfr. Jéft 
(give, gav), Nfr. jéven. Dat. jæjf. 

-ter sml. Td. -ter, Dn. -te, af Gjo. Redskabet: Lojter Angl., 
Lojter Vrn. Lygte; eller maaske rettere er Afledsendelsen her kun 
-er, sml. Angelsx. leoht, Td. Licht (Lys), deraf Lygt-, Lojt-. 

-d\ -d, Isl. -d, Anglsx. \), Engl. th, Dn. -de, af Tlo. Egen- 
skaben: Angl. ett Lengd', en Længde; naar d bortfalder efter en 
Selvlyd, dannes No. blot ved Tonens Forlængelse: ett Bre Brede, 
lly Hojde, Vi Vidde, ligl. Dyf Dybde (jvfr. §. 243); af Gjo. 
Egenskaben: Dygd Angl. Dyd (af dovv, Isl. duga — dygd) ; efter 
r bortfalder d, i : Får Fss. Færd. 

§. 328. -s, af Gjo. Handlingen: ^'pors Fss. Sporgsmaal; af 
Tlo. (Samlingsn.) 'Nbvos Vns., Nys, (med Formen now, ellers : noj, 
ny, sml. Anglsx. nive) ; af No. Anvendelsen : ØlU Angl. Gilde (01) ; 
ubest. Maal: ett Nåls (Tro) af Nol, Naal, saa lang en Traad, som 
man tager i Naalen ad Gangen. Undertiden tilfojes -s overflødigt 
(s. §. 89): Strimmels; ligl. Stimmels Angl. den brede Kant om et 
Sold, en Kaskjet, o. s. v. 

-ers, -s, 1. Dn. -ers: af Bio. og Gjo. Stedet: Frammers eller 
Frommes (Fremmers), Kjokken (Vns. Thi.) ; Stegers Vns. Bryggers, 
Thi. Kjokken; Illers Vns. Ildsted, Kjokken; 2. synes Endelsen -es 
eller -s at være en forkortet Form af Hus, f. Ex. Kjørres og Kjør- 
hus Thi., Kyørhus Lnb. Kostald(-hus), og saaledes maaske ogsaa i 
Nøddes (Lsg. sammentr. Nos) Kostald (Fæhus, — et Nød) ; Smid- 
des VI. Sraedie, Sals Stue, Isl. sallnis, saa at mulig r i -rs kun 
er indskudt, sml. Trnl. BrMs Bryggers. 

-est, Isl. -str, Dn. -est: af Gjo. Stedet: Hyllest Thi. Tilhold, 
Husly (enten af hyll hylle, eller af hoU holde); af No. Objektet: 
Synest (af Syn, eller af synes?), hvad man synes bedst om; Tiden: 
Solest Mrs. Solens Nedgang (eller for Solsæt, Isl. s61arsetr eller 
s61setr). 

§. 329. 'ki, -k\ -k, 1. Isl. Sv. -ka, Dn. -ke^), af Tlo. Per- 
sonen: Enki, Fss, Enk' (af Isl. eink, ene); af Gjo. Objektet: Snyk 
Trnl. en Snus (Rnd. S7iu snuse); af No. Redskabet: A>?/A-A; Krykke 
(Krog) ; -ke, Isl., ældr. Dn. -ki, Samlingsnavn : Hæske Mrs. Familie 
Isl. hyski (af hus), J. L. CLXV hæski; -sk af No. i overført 
Bet. Wansk'-) Men, Bræk (Isl. Anglsx. van. Mangel). 

-nsk, -ns, Nfr. -nsk, af No. Stedet: Dornsk Angl. Sndv., 
Dorns (Dorrens) eller Dons Trnl. Stue, uden Tvivl et indfort Ord: 



') forskjellig fra Hunk.end -ke s. §. 245. *) Melsen skriver Vanske. 



157 

Nfr. D5rnsk (at Dor, Dor) ; Thi. Jiawns Kjokken (for Bagns? 
af bage). 

-skav, Angl. -skop, Ndsx. -schup, Nrsk. Nfr. -skap, Isl. 
-skapr, Dn. -skab, af Tlo. Egenskaben: Klogskav, EJenskop; af 
Gjo. Objektet: Lovvenakav Tml. Borgen, Kavtion {Lovven Loven, 
det at love s. §. 323) ; Samlingsn. lioskop Boskab ; et Maal : Byskop 
(i Skjepper (s. Hager.); det Frembragte: Rtnskav Rnd. Regn- 
skab; af No. Handlingen: Warskav Rnd. Værtskab o: Traktering, 
Gjestebud. 

§. 330. -hid, Angl. -hejt, Nrsk. Td. -heit, Oldsx. -héd, Dn. 
-hed; af Gjo. Egenskaben eller Tilstanden: Hjawh^d Rnd. Hast- 
verk (ja«?' jage); af Tlo. Egenskaben: Tovvdeh\d; Mojlehejt, Tvære- 
hejt {tvære o: tværig, tvær). 

-ddm, -dom, Isl. d6mr, Dn. -dom, Nfr. diim, Td. thum, af 
Tlo. Tilstanden: Fejdum Mrs. Død {fej bestemt til at dø, Isl. fegr) ; 
Lilldom Trnl. Angl. Barndom ; af No. d. s. Stemperdiim Mrs. Lem- 
læstelse (sml. Stymper?). 

-ms (-atio, Dn. -åts) som fremmed Endelse i: Fundamenddas 
Mis. Grundvold (Sammenblanding af »Fundament« og »Fundats«); 
Dn. -ås, i det platte Sprog: Suppeddis, eller dist: Slavverddiat 
Lsg. Slabberas. 

-Mm overflødigt i: Karum, FUrum Vns. s. §.140. 

§. 331. Andre Endelser, til hvilke der tindes tilsvarende i 
Skriftsproget, ere: 

-et, -id, Dn. -ed: Monet, Ml.s. Monid Maaned; -net{d) : hi,w- 
net, eller Lewnet (Fss.) Levnet; -nd Dn. -ende: Tind Tiende; 
-esk, Dn. eske: Minnesk; -ik, Dn. -ike: Leddik Læddike (lille 
Lade eller Skuffe) ; -st, Dn. -ste: 7Vnne»< Tjeneste; -ster: Blo.sstcr, 
Vns. Blasster et Blomster eller Bioster (af Blomme, Isl. blomi og 
blom); Nsm. Helster Fangenskab, Tvang (holde?); Vns. Bejster, 
et Maal Brod til Bagning, en Bægt (Isl. Nrsk. bakstr); -m: Kwnlm; 
inange paa -eri: Verkeri Bestilling; Vns. Noget, man ikke ved 
Navnet paa (f. Ex. Apothekersager) ; Fidderi Vns. Vrovleri ; Snalleri 
lims., Snmveri Hdsl. Snavs, Daarlighed. 

§. 332. De No. der dannes af Tlo. og andre No. ved at til- 
tiije en .Selvlyd, Dn. -e, Isl. -i, -a, erholde ingen saadan i Jydsk, 
men Dannelsen sker her blot ved Forandring især af det stødende 
ionelag til det flydende, f. Ex. Ung — Ung\ rig — liig^', eller 
tillige ved Forandring af Stammens Selvlyd: glai — Gie (glad — 
Glæde) ; Arm — Errem (eller Errm, Ærme) ; Smej — Smiddi 
(Smedie eller Smedje) ; Hvnin (Horn) — HJcan, og Hjiinn (EJ^5me) ; 



188 

undtagen: Fol (et Føl) — Fylli en uug Hoppe (sml. Fole); Gos 

— GassifOgGdis — Gasse (Isl. gassi, Dn. Gasse); i øvrigt s. §. 168. 

Tillaigsord dannes ved 

§. 333. -ig, sædvanlig: -i, -e, -é, Isl. -igr, -ugr, Oldsx. -ig, 
-eg, -ag, Dn. -ig, Ndsx. -i(g), en Delagtighed i Stammeordets 
Begreb; af No. f. Ex. (Dygd) — dygtig, -c, -e.; og dyrti; Åwl, 
Isl. afl (Kraft) — Sndv. owle {awWi), Angl. awle flere Former s. 
§. 69. Anm. (andre Udledninger hos Hager.); Mi^d — modde 
(modig); Wår (Værd) — wari værdig; Isl. trås. Trods — trassi 
trodsig; af Talo. jen — jenne ene og enig; af Gjo. Dn. kjære 
(klage) — kære Angl. mojsommelig (f. kærig eg. beklagelig); af 
Tlo. en nærmere Bestemmelse: lind — linne Angl. smidig; Isl. 
vildr, god — ville (f. vildig) fremmelig; Isl. snotr (forstandig) — 
Angl. snutte vittig, snu; sval — Trnl. swalle (svalig) kold; undertiden 
overflødigt: ussel — usselig; spinkel — Vns. spinkdig; tvær — Angl. 
tvære (tværig). Ordet : fatte, fattig, er en Sammensætning, Isl. få-tækr. 

-lig, sædvanlig -li, -le, -le, og -elig, sædvl. -eli o. s. v., Isl. 
-ligr, -iligr, Anglsx. -lic, Dn. -lig, -elig, Nrsk. -leg, -le; af No. 
og Gjo, Begrebet som adjektivisk, ogsaa en Mulighed, f. Ex. Sywn, 
og Sjz/H — sjtjnle synlig; Isl. hof — hoivle Vns. temmelig god; 
Ret — rettJe (eller retle) Angl., (hvoraf Rettlehejt Rettighed) ; Flid 

— jlitle Angl.; Sønner (Syd) — søvnele; Haand — haimele Trnl. 
fornemmelig; dy (sig) — dylle Trnl. Angl. taalig, from; lempe — 

lempele maadelig; liste listele sagte; ældr. Dn. mughæ (Isl. 

mega) — moivlr. mulig; gie' — gleddele glædelig; ræ (rædde) — 
ræele rædsom; fuldkomme — fuldkummeh ; af Tlo. (i overf. Bet.) 
f. Ex. vrang — vringele Trnl. fortrædelig; Angl. vrangle, vringle 
\ind og skjæv (sml. Engl. wringled?), Isl. vildr (god) — villelr, 
fremmelig (s. ville, ovfr.) ; af Talo. Jm — jenle enlig, og jcnntlf 
eneste; af Fho. og Bio. åbdig — baggele som er bagved; \\g\. åfor 

— forrele; ower — otcele. Angl. awle; fram — frammeh; nejen 

— nejeJe, tij — uddele; ind — innele, som er foran, ovenover, 
fremfor (foran), nedenfor (lavere, sml. gml. Dn. nederlig), udentil, 
indentil; Ordet: fåkynnele Trnl.') vanvittig, synes at være dannet 
ved en Sammensætning, som af: faa — kyndig Isl. fåkunnugr, uvidende. 

§. 334. -sum, -som, Engl. -some, Anglsx. -sum, Isl. -samr, 
Dn. -som, en Beskrivelse ; ogsaa en Tilbojelighed til den i Stam- 
men liggende Virksomhed; af No. Row (Ro) Thi. Fornojelse, Moro 



') Aagaard skrivur: /V>rky ridelig. 



159 

— rdwsum Thi. Fss. Hms. munter; Isl. hof Maade, Maadehold — 
howsum Vns. Thi. Sndv. Angl. middelmaadig, ,maadelig, ogs. stille 
(Skg.), Færø. : hovsamur stille, maadeholden; s. howle ovfr. — 
Enn (Ende) — ennsum Trnl. hurtig; San Vns.*) Thi. (Orden, 
Skik) — sånsom Angl.') ordenlig, nojagtig (?) ; af Gjo. bjerre — 
bjerresum Mrs. flittig; tncrk — merksom Angl. s. Hager.; spill — 
spiUsmn Angl. (smstd.) af Bio. fråm — framsom Angl. 

-sk, Dn. -sk, Ndsx. -sch, af No. i overf. Bet. : Oldsx. uuam, 
Anglsx. Nrsk. varam, en Lyde — wamsk Vns. som faar ondt, 
flov; (samme Stamme i Ærø: vcamehk, vammel); af Tlo. dwal 
Vns. (ækel, af flov Smag) — Angl. dvalsk lumsk, nedrig; Isl. 
olmr (rasende) — Angl. olmsk gal, om Tyren, (sml. mann-olm 
eller -bllem, Mrs. -wblm, ogs. med Formen -olien, -wbllen 
Vns.); Isl. fiiss \illig, tilbojelig (sml. fuse) — fysk Vns. forvirret, 
halvgal. 

§. 335. -et, -ed, -e, -c (sjeld. -i), Dn. Nfr. -et, Isl. -aJir; 
af No. en Beskrivelse: Stump — stumpet; Isl. koUr (Isse) — 
kolled kullet ; Yssen Vrn. Øxne — ijsne (oxnet) tyregal ; om Af- 
tegningen paa Kreaturene : hjelmed med Hjelm, eller hvid Pande ; 
blissed med Blis i Panden, ryged, Nsm. draget, med hvid Stribe 
langs ad Rygraden; Tok Sv. (og Sjæll?) en Tosse — tokkc Angl. 
(tokket), tosset; Vrn. lunte (tuntet) og Mis. tompet d. s. (Ordet 
tossi, tosset, er enten dannet af Isl. l)urs eller |)uss ved Endelsen 
-et (eller -ig), eller det er kun No. Tossi (Tosse) brugt som Tlo.) ; 
<n\bv — smorri: Rnd. smorret, polidsk; M^l, Angl. Mjol, Lnb. 
li'iul — mje/le, mjolle, tnyølle melet. I Saftimensætninger: kav 
Vns. Angl. (kejtet, unæm paa Hænderne) deraf — kawfianne, Snd. 
icejlianne kejthaandet; Hml (Hale) — stnmphåUet; overflødigt i: 
n/sfisset næsvis. 

-eret, -ered, -ere en udvidet Form af forr., f. Ex. tawleret, 
'avlet, tærnet; terneret d. s.; grynnerc grynet; Angl. sfennere 
lenet, senere senet; Vns, Huå (Hoved) — hwodret ikke rigtig i 
Hovedet. 

§. 336. -i;»i/7j. Angl., med forskjellige Former : -uwrren Yns. ; 
ogs. -rcurren, -unirre, -irur, -wun, Nsm. -aren, Du. -vorn (Øgothl. 
vulen, beskaffen), Tlf. af vorde: vorden Isl. orbinn). Ordet woren, 
wbrren, der betegner i Mrs. Thi. og Vns. skikket til, passende 
(jvf. Dn. det Modsatte: uvoren), er gaaet over til at være en 
meget udbredt Afledsendelse, og udtrykker en TilbSjelighed, ogsaa 



') MeUen skriver: Sand. ') H«g«rup: den ■om ianger godt, »f Snmi. 



160 

en Lighed; af No. mandworren Skg., d. s. s. mandwbllen (Vns.) 
rasende (s. §. 334); kjepvurn Angl. kjepagtig (om Træers Væxt); 
bcanumn barnagtig; Vns. Xj/r' Isl. Ijori (Røghul i Taget) — lyrri- 
worren hullet, løst bundet Uldtoj; af Gjo, pinwun Lsg. karrig; 
/ItV Mrs. (smidske) — ftirwurren lattermild; måsvurn Angl. be- 
sværlig; trat' Angl. Sndv., tratt Trnl. vrovle — tratvurn\ Nsm, 
klommervurn plump ; hasseluren hidsig (?) ; af Bio. ill — illwur 
Lsg. arrig; gjenwurre Mrs. gjenstridig. 

§. 337. -en, -e, Anglsx. Dn. -en, en Tilbojelighed, Lighed, 
af No. Vid — Vns. viden, Angl. vUten^) klog. Vittig, sml. Vns. 
for-vidden nysgjerrig; owsen, Angl. yssen, Vns. jywsen tyregal; 
Isl. hagr (Nytte) — hægen behagelig, ogsaa: lysten (Vns.); Lod 

— lojen (Isl. lobinn); Dræt (?) — dræten Angl. forkjælet; af Gjo. 
værge — Trnl. verren, Angl. virren stor, dygtig (værgagtig, Ærø : 
væragtig-) ; Isl. J)ora — dristen Angl. dristig; fogjæ' Angl. (Ndsx. 
vergeten, Nfr. forjésen) — fogjæen (forgjæden) glemsom; ende — 
ennen Trnl. hurtig (sml. ennsum §. 334); af Roden myg, mig — 
:imigen Hms. smidig; Isl. eiga, Sv. åga — ien egen; kjæle • — 
kjelle sml. kjælen; spink^ Vns. (spare. Begreb: noget Ubetydeligt) 
spinken Thi. tynd; af Tlo. s/agr Vns. (maadelig, Isl. slakr slap, Oldsx. 
sjac sløv, uvirksom, sml. Angl. Ærø: sloj) — slægenSnåv. langsom. 

§. 338. -s, -es, Dn. -s, -es, af No. Begrebet adjektivisk: 
trels besværlig; Angl. sinnes sindet; mags handelig (haandterlig) ; 
nyks egensindig (nodelig) ; bans bansat ; Isl. sått (Forlig) — osattes 
Angl. uenig; Lait (Lærred) — lass Vns. af Lærred); Vrag — 
orags Hms. slet, fejlfuldt; af Tlo. en nærmere Bestemmelse; skjbu- 

— skjows Lsg. vanartig; rap — rappes Mrs. hurtig; af Talo. jén 

— jens (ens) enig. Ofte er -s ligefrem kun Ejef.s Endelsen, f. 
Ex. owerdirs Angl. fjorgammel; tilliss (-lids), Trnl. taalig, from; 
aini-uns (f. Aarens, Isl. årsins) — eller mnt-ens-ifjur ioverQors; 
døssens, dødsens o. s. v. 

-el, Dn. -el, af Gjo. Thi. krøvvel lam ; af Stammen : hvim-, 
ving- (om en hastig Bevægelse) — htvingel svimmel ; af Fho. og 
Bio. Sndv. baggel, som er bagved; frammel, som er foran; — 
se -lig. 

-mant for: -mer (-mere), i Vns. i de tvende Ord: narmani 
og fjarmant f. narmer og fjårmer s. §. 292, altsaa vel egenlig en 
Sammensætning. 

-ums, -um, -om, en Lighed af Tlo. i: sturums eller stifrum 
Rnd., sturom Nsm. storagtig. For -ajte, -agtig, Nfr. -ågtig, som 

') Hagerup skriver: vétn (kort e-Lyd. *) sml. Td. wehrhaft. 



161 

betegner en Lighed, bruges heller -vurn o. s. v. se §. 332, f. Ex. 
bmnajte eller: bcanumn, tywajte eller atélwuny o. s. v. 

§. 339. Om Stedords og Talords Afledning gjælde i Alminde- 
lighed de samme Regler, som i Dansk. ^) De fbrste ere dannede 
ved Afstamning fra Islandsk; kun bemærkes, at Angl. inne (ingen) 
er en assimileret Form af ein-gi, og at itt, itt (Intet) har assi- 
mileret g eller fc i Negteisen -gi eller -ki (jvfr. §, 129). — Tal- 
ordenes Afledsendelser, med de Folkesproget ejendommelige For- 
andringer, oversees af Fremstillingen i Bojningslæren. I fjar\ far 
(fjerde) er Endelsen -de, Isl. -di, bortfaldt. 

Ii«rd afledes ved 

§. 340. -en, -n, Dn. -en, Isl. -an, af Tlo. nejsten næsten; 
af Bio. sinyi, sidden siden (Isl. sit, silde); fra Stedet: fremmen 
(fra) hjemmefra (Isl. heiman) ; fojet til Tlo. paa -lig, men sjelden 
og optaget efter Skriftsproget, f. Ex. alworligen Fss. 

-el (f. -en, Isl. -an, opr. Gjf. Hank.) i: sammel sanunen, Isl. 
saman (samr, den samme, og Stammen: sam- Forbindelse, Enighed). 

-«, Dn. -s, af Tlo. nys eller nyss nylig; straics strax (strag? 
lige); af Bindeo. ejes ellers; af Stdo. hicuns Hms. eller hwons, 
hdns Vns., hwans Thi. hvordan; hiss hist (af hin); tydelig Ejf.s 
End. i Angl. mrrhands næsten; Nsm. faris for nylig (sml. Ære 
fors maaske: for Dags) = Angl. ajcans s. Hgrp. 

-t (Isl. -at) af Bio. til Stedet : hwott gml. Dn. hvort, hvor- 
hen ; oftest som Intetk. af Tlo. brugt som ^io. f. Ex. titt tidt (af 
Isl. ti5r — titt), stiit stort, o. s. v. 

-st, vel en Superlativ-Endelse: gjenst, og udvidet med -«r: 
g jenster s. §. 309. 

-ig, sjelden -ige: af No. stetidig stadig (Stand); af Tlo. 
grummige') særdeles (grum). 

-lig, -elig sædvl. -li, -le, -le o. s. v. af No. grusle Angl. 
gruset; bésle Angl.') særdeles, saare (Vns. bås Tlo. net, pyntet, 
Jvfr. Bås eller Bdis en dygtig Karl, en Mester); hotcelé F&s. heftig, 
voldsomt (Isl. Sflugr af afl. Kraft) ; listle Angl. varlig ; af Tlo. 
lotvtelr Rnd. tydelig, lydt (Oldsx. hliid, Td. laut, sml. Isl. hlj6!>, 
Lyd); søddele sødelig; bløddele; af Bio. nappelé (næppelig) med 
Ned og Næppe; HsseU Fss. ligesaa (som for: ligesaa-lig, eller 
iigesaaledes). 

') 1. N. Petersetib Urddnlsl. ^} ellfr maa«ke »f Tlo. ^rummig med tilfojet 

t (•. 2S6. Anm,), f. Ki. en grummi\fe itur Fi4l *> dannet ved Omtyd e f. a, 
efter Hagerap for: bestii«. 

n<t Jr4u» roik**pr»(. . | 



162 

-V, Dn. -le, Isl. -la: arl' Angl., aV Vrn. aarle (i Sammens. 
monnarl i Morgen tidlig, Isl. årla). 

-e, -i (sjelden), Dn. -e (Isl. -i); af Tlo. grumme; af Sto. 
hissi Mis. = hiss (s. ovfr.) ; af Bio. hejni Mis. henne (af héjn 
hen) ; oftest blot ved en Forandring af Tonelag eller af Selvlyden : 
af Tlo. : leng' eller læng længe ; napp næppe (af nap knap) ; gjann 
gjeme (Isl. gjarnan, af gjarn, Oldsx. gem, begjærlig); ill ilde 
Isl. illa (Tlo. illr, Stammen: ill-); af Fho. nm — umm omme; 
åw, dl — dw og ai (a'e, ældr. Dn. aufæ eller avæ J. L. 3, 
25 N. M. Ptrs., auæ Thors.); ower ■^- ower ovre; af Bio. paa 
Stedet: op — aip oppe; nir (f. nér, Isl. ni&r) — niri Mis., ellers 
n^r\ ni'é nede; ind — inn inde; ud, uj — ud', uf, eller: u — «' 
ude; hjlm — hjimm hjemme; fræ, frdi — fræ, froa (fra'e). 

-oms, -ums, Dn. -un, Isl. -um Hsf. Flt. i: ikhoms Rnd., itt- 
jums Vns. ikkun, Isl. einkum. 

II. SaiiimensætniDgeiL 

§. 341. Til nærmere at betegne en Person sammensættes ofte 
Fornavnet med et Fællesnavn, der angiver Opholdssted, Haandtering, 
Udseende o. s. v., enten stillet foran, eller sat efter Navnet: Ajes- 
Bakk, og Bakk-Ajes; Kresten- Skalle o^ Skalle- Kresten', Ma-Skrejer 
og Skreje-Maren; Knnge-Lnws; Nar^-Kræn, Sønner-Kræn o. s. v. ; 
med et Tlo. i: Bitte-Niels; Sift'-Sissel; Rø-Bas o. s. v. ; sjeldnere 
Efternavnet: Høg-Smejen (hvor dog Høg ogsaa kan være et Fælles- 
navn). — Sml. Nrsk. Aas. §. 309, og Anm. 

§. 342. Undertiden tjener den forste Del af Sammensætnin- 
gen blot til at forsterke Udtrykket, f. Ex. vejgdid. s. s. gdi; sjow- 
^krig Sndv. skrige hojt {Sjow Sjov); tywstoUen tyvstjaalen; eller 
den danner en Slags Samstilling: Mdlle{r)tyw Tyv af en Møller; 
^wynnawn, Navnet Swijn (Svin). 

§. 343. Sammensætning af Gjo. med Fho. og Bio. bruges 
næsten kun i de sydlige Sprogarter, især i Nvf. og lid. Tlf. f. Ex. 
né{d)rywes, ni<;{d)tejes, iiidkommea, u{d)gånn, ihjelslawen, fo{r)- 
spånd o. s. V., ganske som i Skriftsproget; paa lignende Maade: 
Angl. skiU-a{d)-tejes, -inæes, -grawes, tages, maales, graves ad- 
skilt; skill-d-kæ)id domte at være skilte ad; i de nordlige der- 
imod : rywes nir, taes mej, kummen ind, gonn iij, slawen ihjel ^ 
spend f6r o. s. v. Kun naar Betydningen er uegenlig, sættes her 
Partiklen foran, f. Ex. dwe{r)vmnnen overanstrengt; owetrojen over- 
traadt o: overdreven eller overstadig (fuld); opldid Fss. oplagt 
(til) ; men den kan ogsaa sættes bagefter, saa at den uegenlige og 



163 

den egenlige Betydning skjelnes ailene ved Betoningen: ta ti til- 
tage, og ta ti tage til; ta ve vedtage, og ta ve tage ved; ai 
etter efterse, og si etter se efter; trykk se uj udtrykke sig, og 
trykk sé uj trykke sig ud o. s. v. — (Med Sammensætnings- 
Maaden i de sydlige Sprogarter sml. Nrsk. Aas. §. 336). 

§. 344. At Ordene ved Sammensætning ofte blive nkjendelige 
formedelst Bortfald eller Overgang af Lydene, er allerede \ist under 
Forandr. §. 164 tig. — Forholdsordene : », ta, ad, Isl. i, a, at 
(Anglsx. æt) faa tidt forandrede Former f. Ex. idaw, adaw, iidåw; 
igjen, ågjen; ifjower og efjower (Lsg.); abatg og iibaiff Isl. å bak; 
af or (foran) Anglsx. ætforan. 

§. 345. Biordene n!r eller ne (Isl. ni5r, Dn. ned), xij eller 
ti, ind, der betegne til Stedet, hedde med tiltojet -en (Sv. -an, 
[si. -an opr. fra Stedet)*): nejeii, udden (Sndv. urren), innen, 
naar de forbindes med Forholdsord, og mcer bliver iiwen (Isl. yfir 
— ofan, af Fho. of), f. Ex. nejenti, nejenve, nejeniim (ellern<yn-), 
owenum (eller own-) o. s. v. ; rundt bliver: runnen, i: ritnnenum 
rundt om, ogsaa : trint — trirUenum ; -en indskydes ogsaa ved andre 
Sammensætninger, f. Ex. umentrent (Nfr. amentrant, Nsx. Trant, 
<jraug, hvor en vel da er Kjo.); hwiss-nmensinn Lnb. dersom. 
Ved Sammensætninger med Tt, Tid, til at danne Bindeo. og Bio. 
indskydes -ens: narensti naar, déssumensti, hwiss-umensti, hwiss- 
Hviensinnensti Lnb. dersom; degdngeiisti dengang; jfv, §. 174. 

§- 346. Undertiden fojes -«, -i, -er, men ofte -s til Sammen- 
sætningens fbrste Led (s. §. 174) HonneliU, Hejstefuj, bUebejst, 
Bruddeviels, PiggilaWjGajilam (Gadelam); /< a«7(>r (Faarelaar), Noss- 
for (Foder til Nød o: Kvæg), Timsglas Fss. (Timeglas), Kwelds- 
natter; Hyrsmand Angl. (Lejer), TJhcsensmittei Angl. (Levnets- 
midler) ; Lbwerda, Luerda sml. Loverdag. 

Anm. De nævnte Endelser ere oprindelig Ejeform (fornemmelig 
-er og -s, ora e, i se §. 174. Anm.), og til -e svarer Isl. -a Flt. 
barna, hesta, allra, eller -ar Hunk. Ent. bnibar; til -i Isl. -u: 
Uunk. Ent. piku, gotu ; til -er Isl. -ar Hunk. Ent. laugar ; til 
Isl. -6 Hank. og Intetk. Ent. — I Ordet Kyérhus (Kostald) -», 
svarer til forste Led isl. kyr, der er ikke blot Flt. Nvf. men 
og Ent. Nvf. og Ejf. (nyere Isl.) — Endelsen -en i Fruen- 
timmer o. fl. er gjennem Dansk optagen i Folkesproget fra 
Tydsk.*) 
^ §. 347. De Sammensætninger, hvis fbrste eller sidste Del 
ikke kan oplyses af Folkesproget selv, ere dels de samme som i 



') •. N. P«tenMO Auf. St. i. 2K. *> •. N. li. PaterMU Siproffbut. I. S. 174. 9&0. 



164 

Dansk^), dels andre, særegne for hint; af Isl. kan forklares f. Ex. 
yi4fam Thi. Gimmerlam, Isl. å, et Faar; Atkwast Skg. Rognklase, Isl. 
at, Nrsk. Aat, Mad, Lokkemad, Nrsk. Kvast, en Klase ;^is«m(n) Angl. 
engang, og fcasin{n) Trnl. sjelden, Isl. sinn. Gang; jvfr. §. 325; Ség- 
dokk Skg. Nøler, Isl. seigr, sen, træg; Ballerone en Leg (af Balder 
og Rune); Fiddivaw Lsg. Hms. Klemme, Forlegenhed, sml. 
Isl. tit i vef ^) ; Ister (og Isterrad) Stuehuset, maaske af Isl. 
vist Hunk. Bolig; Nannest Lsg. Smaaredsel, af Nam (Isl. nåm) 
Gavn, og Næst, hos Ihre, Føde, sml. Isl. nesti Rejsekost (s. Molb. 
Dial. lex. under Nadnester); Solrost Trnl. Solens Nedgang, Isl. 
rost Ophold, Hvile (sml. Rast); af ældr. Dn. Dm-Jamling Lsg., 
J )aw-jammen Knå. s. %. 3^2; nohånner og nohmne omtrent, maaske 
af Luc. hanner, hen, (sml. Isl. handan), men Betydningen ikke noje 
tilsvarende: noget hen (henne), eller for: noget nær; a,i ^\. Slevejr 
Skg. Tøvejr, for Slæg, Sv. slagg, Omslag i Vejret; Howroiv Mor- 
skab, row se, Sv. roa sig, more sig; af de german. Sprog: Td. 
Eggedodel (I f. r, i en gml. Kogeb. fra Mdlald.'"') : æggi duddær 
eller æggi dydær) Æggeblomme, Td. Dotter; sin-got, Vns. sen-got. 
Nfr. se-godd o: segne Gott, vel bekomme! — (h)vinner Angl. 
Trnl. naar, sml. Oldsx. huanér, Ndsx. Dtm. wanér (eller = Isl. 
hvenær); af Ndsx. umentrent s. §. 345; af Lat. Helmes (Hellig- 
messe) -i overf. Bet. s. §. 183 Slutn. af Lat. missa; gjennem Oldsx. 
eller Isl. Fornon, Engl. forenoon, Formiddag. Ettenon, Engl. after- 
noon, Eftermiddag, Unnen f. Undernon, Middag, af Non Oldsx. Isl. 
non o: hora nona. 



Femte Afdeling. Ordfojnin^siære. 

§. 348. Den jydske Ordfojning or i Almindelighed ikke for- 
skjellig fra Skriftsprogets, med Hensyn saavel til Bojningsformernes 
Anvendelse, som til Ordenes Stilling i Sætningen, og vi ville der- 
for indskrænke Fremstillingen til de Træk. der ere ejendommelige 
for det jydske Almuesprog.*) 



•; s. N. M. Petersen Orddnlsl. -> s. Molb. Dial. Lex. jvfr. B. Haldors. isl. 

Lrj.. ■•) N. M. Petersen Literaturhist. I. S. 9*. *) Af den jydske Ordfojning 

har især St. Blicher givet os wt fortrinligt Billedn i sine jydske Fortællinger e Binn- 
Hou>''i, hvorfra derfor de fleste Kxetnpler her ere hentede. 



165 

Gjerningsordeie. 

§. 349. Kt Gjerningsord, der skulde have Personen som Ad- 
jekt, staar ikke sjelden med Personen som Subjekt f. Ex. ol de 
Opholdy {U) a ka tikumm (som kan tilkomme mig); a é blotoen 
dem ginn (de ere b. mig g.); hwa skdi do? (hv. skader dig?); 
ligl. a tykkesy han tytt (Angl. derimod : mé tott eller tott, ham toti). 
Anm. Med a tykkes sml. dn. Talebr. jeg synes f. mig s.; (med 
me tott jvfr. Engl. me thought). 

§. 350. Til at udtrykke Fremtid, især en Overgang, brages 
ioor (vorder). Angl. ver (Isl. verir) f. Ex. de wor ttt ti aint (der 
bliver ikke andet af) ; bi, ti (indtil) hati wor lissé gammel tn 
Mand; Angl. e ver i Svien (begynder at svede), hun vttr i Graen 
(brast i Graad); min* Lejmorrer vur i Risten (kom til at ryste); 
de hé vel vft vær (blive værre) ; i andre Sprogarter blyw' i samme 
Betydning, Lsg. a blow Ulwur (blev forbitret) ; Lnb. mpr a blywer 
gammel. Om de sammensatte Tider af disse Gjo. s. §. 238. 

§.351. I en afhængig Sætning med samme Grundord som 
Hovedsætningen kan Grundordet udelades, hvor vi bruge simpel 
Infinitiv: a er itt i Stand for 6 ka finn-et (ved en Pleonasme): jeg 
er ikke i Stand til, at jeg kan, eller: til at kunne tinde det. 
Ved Navnef. i Fortid udelades ofte Hjælpeordet (have) : a vill sJH 
6 lykønsket di tbw (at) have 1. de to; ogsaa hvor vort Talesprog 
har Nvf, Nut.: wuFolk di wa nær o tawt N^s' 6 Mund, Rnd. 
(nærved at have tabt, ell. at tabe); di wa nar we 6 sprekked{t) 
u. V. at have sprukket, ell. at sprække. * So haid han visst 
(vidst) b^er 6 skikket sé at have skikket sig, ell. at skikke sig 
bedre. Sml. Gml. Dn. so hade han och tenkt at giord weth mig ; 
se N. M. Petersen Sproghistorie I. S. 255. — Undertiden staar 
Biform for Navnef. efter de uselvstændige Gjo. ville, kunne o. s. v. 
f. Ex. s*tm di vill haj trind me nér Vrn. (som om de vilde have 
traadt m. u.) — Nutid og Datid omskrives undertiden (Angl.) med 
Hjælpeordet >er« og handl. TIf. f. £x. esto bet Folk fdmcjens? 
(formoder eller vænter du flere Folk?); ' va ham itt fdmcjens 
(Angl.). 

§. 332. Ofte indskydes et Gjo. til nærmere at beskrive Hand- 
lingen: go, sto, aidd, og med Ringeagt: ligg, hvilke Ord da ere 
loneløse, f. Ex. han gor b lider (leder), di stod o gawf (gabede); 
htoa sidde do o bestiller? — han ligger o velter; di ligger 6 kumme 
gal astej; og naar saadanne Gjo. staa i den byd. M. med en 
Negtelse, og Sætningen altsaa indeholder et Forbud, sættes det Gjo., 
der udtrykker det Forbudne, ligeledes i Imperativ, uden at Negtel- 



166 

sen gjentages; f. Ex. go no Ut dår o fald! (d: fald ikke); ato no 
lU 6 édl (æd ikke); Ug itt hær 6 sow! (sov ikke). 

§. 353. Til at udtrykke en fortsat Handling gjentages Gjo., 
eller der tilfojes et andet af lignende Betydning, f. Ex. di JUt 6 
litt (ledte idelig) ; di rowed 6 rowed (roede bestandig) ; han loser 
6 låser (læser vedholdende) ; eller: han sUdder o slæver; di roft 6 
skreg. Især ynder Jydsken saadanne Forbindelser, der indeholde 
et Rim, f. Ex. di ska skjenkes (s. §. 349) b henUes; waskes 6 pjaskes 
o. s. V. — Derimod udelades Gjo., naar en rask Bevægelse skal 
beskrives, f. Ex. han — op o tåw fat: han — astej de bejsf, han 
head lår (lært) ; o — ind b tåw (tog) ; hun — ud 6 so (eller med 
gjentaget Grundord : hun — ud, 6 hun so) ; han — ette ham, ni. 
løv, sprang eller lign.; og i Almindelighed udelades af to Gjo. 
det, der antyder Bevægelsen (constr. prægn.) f. Ex. a war ud' ad 
e JKjdr (o: gaaet derud og var der) ; å Svdn{d) é ti Broen{d) Angl. 
(Karlen er gaaet til, og er nu, paa Vejarbejde) ; a må hjem; a 
kumme ti, eller te, s. §. 193 (o: er nødt til) b ti bcag (ni. gaa); — 
i en Ellipse: <? é ti, eller: « hé vurn ti i N. N. Angl. (jeger bleven 
til, er født i N. N.). Ved Ordet: Helsen f. Ex. Helsen Pie! (bring 
P. min Hilsen!) Rgkb. Omvendt fuldføres en sædvanlig elliptisk 
Talemaade, ved Hilsen eller Afsked: Go Dåv^ ska I ha! — A vil 
gi Dé Få~wal! 

Anm. Om Gjo. s Gjentagelse og om dets Udeladelse i Nrsk., 

s. Aas. §. 326. — Med Rimet sml. Dn. række og strække, 

skalte og valte o. fl. — Ordet Helsen bruges ogsaa som 

Gjo.: a skil helsen (Jer) fra N. N. (hilse, bringe Hilsen). 

§. 354. Af de uselvstændige Gjo. »kan, skal« o. s. v., der 

ellers have Nvf. umiddelbart efter sig, forbindes undertiden »vil« 

(Rnd.) og »tor« (Hms.) med o (at) : a vill sjél b lykønsket di tbw, 

underfrst. »have« s. §. 351 ; a tor b go (tor gaa) ; han tor Ut b kum^m. 

Anm. Sml. Isl. l)ora s. Rask Isl. Sprogl. 181 j. S. 205. 

Navneord, Tillægsord, Kjendeord. 

§. 355. Nogle Stofnavne, som oprindelig ere af Hankjon eller 
Hnnkjon (Dn. Fællesk.), blive i Jydsk af Intetkjon, naar der er 
vedføjet en Bestemmelse, eller der tænkes paa et bestemt Stykke, 
en vis Del (altsaa partitivt), f. Ex. de Jor den Jord, mltt Jor (Isl. 
jorb, ældr. Dn. iorth Hunk.), gott Hwed' (Isl. hweiti Hank.), de 
sitr'' Mjllk (mjolk Hunk.), ol{t) de St}g (Steg); mitt fisk; de Tro 
den (Mængde) Traad o. s. v. Fremdeles: Joret o: et vist Stykke, 
deraf Klosterjoret en Gade i Aalborg; MjilkeJ denne bestemte 



167 

Mælk; Staget den Portion Steg; derimod Joren, Hw<'den, Mjilken, 
SHgen, naar der tales om det Hele, eller i Almindelighed. 

Aom. Samme Brag er hyppig i det plattere Talesprog. — Sml. 
Ære: Bor ret o: den Landtunge, hvorpaa »Borgen <■ har 
staaet. eller og: Levningerne af »Borgen«. 
§. 356. I de Sprogarter, hvor det best. Kjo. foransættes 
Navneo. (§. 7. I. §. 269), udtrykkes Ejeformen ved Mærket -», 
naar den staar fraskilt, f. Ex. dtn (dé) Hus er e (a) Mandg, e 
Sdns, e Hinds, e Sontiers (det Hus er Mandens o. s. v.); ligl. MfTim 
ve e Prestes (hos Præstens), ti e Skwolmejsters (hos Skolemesterens). 
Naar derimod Ejendommen følger efter, omskrives Ejeformen ved 
et personligt Sto. hans, sin o. s. v. f. Ex. e Marid hans Hffs; Angl. 
å Ptest sin Kjep; å Krommand sitt Hus (Mandens, Præstens, Kro- 
mandens) ; fremdeles: e Kun' hinner Bon, e Froiv' hin Kjerrest, e 
Han hinner Kywlinger, e Træ si (Mrs. for dets) Blad\ e Pigger 
d/er Lbn (Konens, Fruens, Honens, Træets, Pigernes). 

Anra. Om.skrivning af Ejf. ved et Sto. forekommer undertiden 
i det ældre Sprog, navnlig hos: Luc id. Jesus christus 
hans legomæ; Adam hans wenster Side; J. chr. hans 
ublidhæ anlidæ, ogs. No es hans myæthælstæ son; af det 
fææ theræ skyn (Skind); af stenæ theræ naturæ; andræ 
creatur theræ fauerheth. 
§. 357. Af to Genitiver udtrykkes kun den ene ved Om- 
skrivning, f. Ex. mi Fcaer si Mosters Mand, (min Faders M.s M.) ; 
e LvH er e Krhwmandu Kml hans (Huen er Kromandens Karls). 
— Naar et Ejesto. gaar foran Navneo., kan dettes Ejef. enten 
omskrives (som i forr. §.), f. Ex. mi Fcaer hans Begråwels, Ulvb. 
(min Faders B.), eller faa -s f. Ex. min Faers Hus (Angl.); wu 
Prestes Hon (Lnb.). 

§. 358. I de østlige Sprogarter (s. §. 1(>. 270) er Ejeform 
paa -s sædvanlig ved Benævnelser paa Personer ; ved Dyr og livløse 
Ting omskrives den oftest (især i forbund. Stilling) ved et For- 
holdsord, f. Ex. Mjilken a Kbwen (Koens Mælk) ; Tagget å (paa) 
Huset, Blcaden n Træeren; eller udtrykkes ved Sammensætning (f. 
Ex. Kbwmjilk) ; og ved saadanne Begreber forekommer Ejef. paa 
-« da kun i Levninger af Oldsproget: Bysens Klokk, Nåssens Bra 
o. 8. v. se §. 276 ; fremdeles bruges Ejef. i nogle Forbindelser med 
et Forholdso. t As, i Morres, eller som Levninger af en gammel 
Styrebe, f. Ex. ti Mands, ti Daws, ti (Jrs (Aars), ti Sos, ti Bond* 
(Bands), ti Hass Fanø (til Havs) o. s. v.; i nogle Talemaader: e>t 
Daws Ti: en SkjeUings Pæng ; og i Sammensætninger, f. Ex. Kfigskcal. 
§. 359. JntetkjOn af Tlo. bruges i de østlige Sprogarter sed- 



168 

vanlig kun J. naar Tlo. staar fraskilt, f. Ex. Vejret é gjewt, Hust 
é. itxi,t\ 2. som No. f. Ex. han fekk olt; 3. som Bio. de gjor unt 
(ondt); 4. i upersonlige Sætninger: de wa knowt; de é stint {stind 
stiv), og i de vestlige Sprogarter, der mangle en Intetk.form for 
Kjo. (en og den), er Brugen af Intetk. for Tillægso. indskrænket 
til de tre sidste Tilfælde. Jvfr. §. 279. — I upersonlige Sætninger 
(4) bortfalder ofte Intetk.mærket i de nordlige Sprogarter i Al- 
mindelighed : de é wal wdr (vel værdt) ; de er Ut hjon (Lnb.) ; de 
loar itt fri; de e vis. — litt er i de nordlige kun et Bio. (sml. 
Dn.), men bruges i de sydlige ogsaa som Tlo. f. Ex. Angl. étt litt 
jitt et lille Et (en Lille), étt litt Stej et lille (lidet) Sted; étt Utte 
(f. litet) Vitte (§. 125). 

Anm. Den sidste Brug ogsaa paa Ærø: ett litt (i-Lyd) Hus; 
ett litt en lille Smule. 
§. 360. Om go (god) som et Slags Bestemmelsesord i syd- 
lige Sprogarter s. §. 269. Det bruges mest i spøgende Tale f. Ex. 
go Nø Nødvendigheden; go Smi, go Tyw o. s. v. (i de nordlige i 
Tiltale, som i Dansk : go KM god Karl !) ; men det kan ikke 
bruges foran et Tlo. — For d bruges i Angl. ved No. i Ejf. Flt. 
det bst. Sto. di som Kjo. f. Ex. di Figgers Bog (Pigernes). 

Anm. Sml. Dn. (kirkel.) »et til de Romere« o. s. v. ved en 
Germanisme, f. Rommerne. 
§. 361. Nogle Tillægsord anvendes adverbialiter til Forsterk- 
else : ol i: ol-jenne alene, dl den lille Mars (Marsch) ; ott-h^li 
Angl. (alt-helt o: aldeles); vitte Angl. {bitte), hvorved »lille« 
faar en særegen Form: ett lifte Vitte s. §. 359; bitte Hms. deyt, 
bitte minst* den mindste (af de Smaa); — især saadanne, der 
ellers have en ond Betydning: en grumme (eller f/rummige) stvr 
Fiol; f'aile (farlig) how ; en faile gue Howkummels Lnb. d. s. s. 
Angl. ett falle merksomt Hoj (et udmærket Hoved); skammele 
knbw (overmaade smuk). — Mærkes maa Ordet iiwlr. (ogsaa ywle, 
riwle, jyivle, juwle) Angl., oivle Sndv, (Isl. oflugr sterk, fast), 
sædvanlig stillet efter det Tlo., som det skal forsterke : manne 
ywle Or (mangfoldige Aar) ; stor owle Sndv. overordenlig stor; 
undertiden foran Tlo. : Aabr. mvlc manne Minnisker. — Ellers kan 
Begrebet forsterkes blot ved at gjentage Tlo. : dr ira manne, 
manne, eller: så manne, så manne; en stue, sti'æ Jen; en how, 
how Kdil. — Hst. Gr. forsterkes ved olier-, olie- (alier-, Isl. allra 
Ejf. Flt.): ollestost, de ollebejsf eller: iWe de bejsV; og undtd. 
ved lavt, lont (langt): lånt de besst (Hdsl.); lont de vtllcst' Rgkb. 
(uden Sammenligning det bedste). 

Anm. Med Ordet bitte sml. Angl. >ti liiti\ Ærø: ru li ilte 



169 

P(i-Lyd) et Stykke; til ytoU svarer ogs. Ærø: manne ywle 
Mennesker (Seby). — (Forsterkning ved Gjentagelse fore- 
kommer ligl. i Hebr. skjont af andre Ordklasser : af Navneo. 

r^^JO ^■"^Cl Gen- 14, lO; af Bio. ij<"^ i^lp Gen. 7, 19; 

Num. 14, 7. Septuag. (rqpodpa Gqioiga. — iHst. Gr. hos 

Luc. al gladest. 
§. 362. Tillægsordenes bestemte Kjo. kan i de vestlige Sprog- 
arter være baade den {de, di) og e (Lnb.). Det forste bruges 
mere i Almindelighed, eller mindre bestemt, samt ved hojeste Gr. ; 
det sidste om mere bekjendte Gjenstande, og bestemmer i snævrere 
Betydning, f. Ex. e swotf Hest, e ro Ku, e htoid' Fol; den Hest 
o. 8. v., som med den Egenskab er bekjendt for Enhver. Paa Als 
og i Angl. bruges « for: den o. s. v. f. Ex. Als å sille Awten; og- 
saa naar Tlo. staar som No. f. Ex. å Ghrdn (det Gronne), Angl. å 
mist TiJ. — Den o. s. v. staar undertiden foran et paapeg. Sto. 
(hin) f. Ex. Angl. den hin Æjid den anden Ende ; de hint Hus, di 
hin" Hus'. Dette Kjo. sættes ofte foran et No. (Egennavn) i ad- 
jektivisk Betydning, især i Flt. f. Ex. di Kjåsholms Broer (Brødre) ; 
di Hossens Hejst folk (o: Kyradsereme) ; di Annsbjerre Folk; under- 
tiden foran et Bio. brugt som No. de Sønnen o: de sydlige Lande 
(ogs. e Sønnen). — I de vestlige Sprogarter, hvor No. i Almin- 
delighed ere af Alkjon, bruges Intetk. formen de kun ved Tillægso., 
der staa som No. f. Ex. de er 6w (ogsaa) de bæst; samt ved visse 
Stofnavne s. §. 240. 

§. 363. Det foransatte bst. Kjo. a bruges stundum ved 
Maaneders Navne f. Ex. Angl. * a Maj; og i nogle adverbiale 
Talemaader: i å Gåwn (til Gavn), og: i år Ugawn; hvilken Brug 
vel er en Germanisme. — Om d Væren s. §. 274. Ellers kan 
dette Kjo. udelades i de vestlige og sydlige Sprogarter; f. Ex. ved 
Klokkeslet: Klokk syw eller: « Klokk s.; Angl. om Klokk jin. — 
Undert., men sjelden, staar det ubst. Kjo. foran et No., som tillige 
har det efterhængte, kun i komisk Talebrug : in Helwedens Kumpen Fss. 
{Helwedens F\k. f. Intetk.). Sml. en Sygens (eller Syges) Mængde. 

SledordeDe. 
§. .^64. Naar det personlige Sto. staar fraskilt, bruges Gjenstsf. 
ikke blot som i Dansk i upersonlige Sætninger f. Ex. de e mé (mig), 
er-ed-déV (dig) o. s. v., men ogsaa ved Sammenligninger: I isse gam- 
mel sum mf: så nn(r) sum mé; hejet en {end) mi- (eller a), og 
8. næste §. 

Anm. Den samme Brug tindes ogsaa i andre Sprog, i f&rste 
Uenseende i Nfr. dat as me; dat vås ham séllev o.s. v.; i 



17^ 

sidste Henseende Engl. f. Ex. wiser than me; sml. Efter- 
tryksf. i Ital. me, te, se, o. 8. v. og Fr. moi, toi, soi o. s. v. 
§. 365. Naar en Person omtales, sættes Stedordet ofte foran 
samme, for Eftertryks Skyld, f. Ex. . . .6 m sai han, Jens Jensen: 
de wa hinn (eller hinner), Mett Mari: so hiin ham, Owli; lige- 
ledes foran Samstillinger : ti e. Sktvolmejsters, ham Kræn Kowstrup ; 
så sca han J. J., ham e Hvshræmer: så fulles vi ad, mé 6 ham 
(jvfr. forr. §.) ; wor annen JJreng, ham Scaren; oggjentaget: ham, 
den ijngest Broer, han kjowt' : ham, den elst' Broer, han bcjled; 
så tbw hun Uret (Ordet), hinn Kjcn Pejster (s. næste §.). 

§. 366. Det persl. Stedord sættes ofte for Eftertryks eller 
Tydeligheds Skyld efter Grundordet, f. Ex. Mowns, han blow hid: 
Hans, han ham : Mart, hun skull astej : oli a Minnisker, d i drow- 
ned (Ulvb.); Stiir'* Las 6 Lill Las, di wa henn o plovv (Angl.); 
mi Awer, di vm long^ (Lnb.) ; ogsaa upersl. de: — men mi Muer, 
de war en dræste Kwlnd; især efter Bibestemmelser og Mellem- 
sætninger indskydes Stedordet: jin å (af) mi gue Venner, han hdi 
(har); eller gjentages: oli dem i e Stuw\ di grint"" ; oli dffw, dé 
kint' ham, di sø. Paa samme Maade indskydes det paapeg. Sto. 
som Subjekt: Ven å-jer, der er kommen, . . . den her (har) vel 
o sét (Sndv.) ; som Objekt: hwa Jin (den Ene) den vill, de vili 
den Annen olfi; ligl. upersl. dhi St^J (Sti), han mint', de wa . . . 
Anm. I det ældre Sprog: Luc. thær noe han vognædæ; sosom 
monen han er gør (gjort); efter en Indskuds-Sætning: thær 
(hvilket) æn jøthæ, heeth nemroth, ther siethæ war fran noe, 
han loth bygghæ. Samme Brug af det prsl. Sto. s. Aas. 
318. 320, men bør ikke efterlignes i Skriftsproget, da den 
er overflødig, og gjor Stilen tung og slæbende. 
§. 367. Gjentagelse af det personl. Sto. (i torste Sætning 
efter §. 364) tinder ligeledes Sted, naar flere Personer opregnes, f. 
Ex. ham o w6 Prestes Son, di wå (vare) gue Vænner, hvorved 
maa mærkes, at den Talende altid omtaler sig selv forst, f. Ex. 
mé o mi Kun, v i sod (sade) ; — mé o Muotens Sissel, siim Syskin 
wusst vi op (St. Bl.). 

§. 368. For sé (sig) i Flertal bruges ofte dem, f. Ex. no ejer 
di dem sjel (o: nu ere de Selvejere); di bagt^ dem (sig) en stor 
Kag'; Powl o Esben, di loaj dem (sig) no i en Seng; men ogsaa: 
tu, lit djem så osse fonyw sé. — For J Prs. i Gjf. Flt. hores 
undertiden vi: lå vi de! (lad os det), mere i komisk Talebrug. — 
Stedordenes Ejeform omskrives undertiden ligesom Navneordenes 
(s. §. 356) f. Ex. ajer djer Howder (Andres H.) Mrs,, ajer djess 
(Andres) Mrs. ; ti e Mund a (af) ham (til hans M.). 



I 



171 

Anm. Med dem for sv sml. Luc. the fonga aldræ seth tom 
^ om (set sig om). 

I §. 369. I Tiltale til en enkelt Person bruges do, eller du, til 
Ligemænd, Underordnede og Yngre, ogsaa med Foragt; /til Ældre; 
Han og Hun, modernere Di, til Fornemmere og Kjobstedboere. — 
Ved Omtale bruges i de Sprogarter, der adskille Hankjon og Hun- 
kjon, Vns. Nsm. og undertiden ældr. Mis. : han og hiin ogsaa om 
livløse Gjenstande, f. Ex. Vns. han om Ordene: Kniv, Stol, Fod, 
Serk, Hose o. s. v. ; hun om Oxe, Klokke, Næse, Hede, Skjorte 
o. s. V. Ellers bruges han og hiin i de øvrige Sprogarter blot om 
Personer, og om dem af de Umælende, især Arbejdsdyrene, hvis 
Kjon vides. Er det naturlige Kjon ubekjendt, bruges om nogle 
Dyreklasser han, f. Ex. Mrs. om Fiskene ; Mis. om Pattedyrene f. 
Ex. Hunden, Ræven o. fl.; om andre f. Ex. Fuglene Mrs. snart 
han, om Storken, Omen, Skaden, Kukkeren; snart hun, om Kra- 
gen, Viben, Lerken o. fl., tildels overenstemmende med disse Ords 
Kj5n i Isl. — Naar Benævnelsen paa et af de almindelige Husdyr 
ikke bestemt angiver det naturlige Kjon, f. Ex. »KloJ, Plag, Fel, 
Lam«, siges enten den i Alkj5n: Mrs. Thi. Lnb. Trnl., eller den, 
de (det) Hms. Rnd. Mis. (Lsg.) — En særegen Brug af hun som 
upersonligt for de (det) finder Sted især i livlig Tale, f. Ex. 
ho, hu-o hiin dunrer: lig' te hiin pév efter; hvilken Brug vel 
ikke er ualmindelig i Danmark, især i Sømandssproget. 

Anm. Brugen af han og hiin om livløse Ting er en Levning 
af Oldnord. og forekommer endnu i ældr. Dn. (J. L., W. 
S. L., E. S. L.), »han« om: garth (garbr), fot (fotr), skog 
(skogr), dom (d6mr), stath (stabr); »hun« om: hånd (hond), 
iorth (jorb), mark (m6rk) o. fl., ligesom den og finder Sted 
i de sjællandske Sprogarter, i det norske Folkesprog og i 
det svenske Talesprog. 
§. 370. Naar Grundordet er et saadant, hvorom der siges 
han eller hun (s. forr. §.), bruges, især i de nordlige Sprogarter, 
istedenfor sin, ntt, som tilbagevisende i samme Sætning Ejf. hans 
og hinner {hinne, hinn) og i Flt. djer (djé), f. Ex. Palti tårt hans 
(sine) Own; Jens 16 po hans Si'; e Prest lost sjH mé hans Son 
(Lnb.); ogsaa Aabr. den jenn drow hans Smfel; fremdeles: Kok- 
ken po hans Rmn; Kjesten row si i hinner Hor; hun stinned 
hinne Ryg: hun had hinn Tow i Hfhnen; — di ku itt skywt' 
dji Hin. I de sydlige Sprogarter dog oftest sin, sltt : ii Jejer 
sigter o ham mé sin Bøsx Vrn., han hm tt sin Kjerrest (sin over- 
flød.) Sndv. ; han kom ti Wn laer (Husum). 

Anm. Med hann for sin sml. Th. D. han skal haflfue for hans 



172 

vmagb, Luc. han (christus) mo clæthæ hans gutdom meth 
hans manddom; han tees blidh bodæ meth hans mandom 
oc mæth hans gudhdom ; han (Kam) bath hans (sine) 
brødræ; han war slauen a (å) hans hals; ligl. theræs 
for : sinæ : hwy muæ ey diæflæ frelsæs af theræs pinæ ? — 
Til djer (deres), for: sine, svarer den danske Talebrug, der 
rimeligvis er gaaet over i Jydsk. 
§. 371. Sin, sUt, sin' (si) bruges derimod overalt, naar Grund- 
ordet er af Fællesk. eller Intetk. f. Ex. h^r ha Tovvelehid sitt Spil 
Rnd.; ogsaa ved Objektet: den Ting foar han o la stdi ve si War; 
i adverbial Forbindelse : mi Fdier hå di (man) oli si Daw kali Fe 
Sdw (Lsg.); oftest efter et ubest. Sto. f. Ex. Jén må pass si Be- 
stilling; de é sin Sag (en egen S.); især efter hwær, hwår: hwær 
unne si Arm; ve hwæ sin Si (hver ved sin Side) ; hwår i sinEnn 
(Ende); endelig for at undgaa Tvetydighed: hw^^m, de ska mød 
ham epo sin Vej. 

§. 372. I de sydlige Sprogarter bruges ikke sjelden sin hvor 
Skriftsproget har »hans« : da han vår vitt vek, sca sin Faer ham 
(hans F.) Husum; han ver itt, hvor sin Bf/n (Born) er (Angl.); 
é vill klemm, sin Hånd: ven der osse var en Slang' om sin' Finger; 
Tndr. é vill grif sin Hånd. Om Brugen af sin ved Omskriv- 
ning af Ejf. s. §. 356. 

Anm. Med sin for hans o. s. v. sml. Luc. synæ f. theræ: tha 
latæ sek opp synæ owen (da oplades deres O.). A. S. 
Vedel, Ligtale over Johan Fris 1572: Endog hannem forlode 
sine Forældre saa tilige. 
§. 373. Det paapegende Stedo. sættes ofte blot for Efter- 
tryks Skyld, med Hentydning til et Ord i den foregaaende Sæt- 
ning, ligesom det personlige, mest i Intetk, f. Ex. hwott han så 
timmedes, de ved a ttt; li'-et, de ka-dé jo Ingen; ligeledes det 
ubestemte de: den stosst Torre {Tor\), de e o. s. v. (Lnb.). — Den 
bruges undertiden i de sydlige Sprogarter om en Person, naar Re- 
lativet er opløst i »og« med et Sto. s. §. 375. 

§. 374. Som henførende bruges subjektivisk det sædvanlige 
der (de), undertiden te med følgende der, f. Ex. manne, te der lier 
(har) rigle Tdr. ; objektivisk te, sjeldnere (Angl.) hva, baade om 
Personer og Ting, f. Ex. den særest Han{d)tiring, te a hå sit (set) ; 
de grummeste Slaw, t e han had wutt i ; di sisf Or, t e han hør 
(hørte) Vrn.; Awen (Agern), te å Svin di (aad) Tdr.; fremdeles: 
de é de, hva é men (mente); men ogsaa: de é ham, hva é men. 
— Undertiden staar hva som spørgende Biord, lig »om« f. Ex. «" 



rer itt, hva é $ka kotnm Angl. (om jeg sk. k..). — I øvrigt ude- 
lades Relativet oftest som Objekt, ligesom i Talesproget. 

Anm. I det ældre Sprog forekommer undertiden the eller thæ 

f. thær og sum: St. Kn. 34. allæ brothær och systær, the 

hwos ær; Th. D. them, thæ ws thyene; J. L. CLVIII: 

d3mæ oc ble, the han war dræpæn a. Ligeledes hvat(om), 

Th. D. (Anhang 20): skiilie, hvat han skal vere fridløss 

eller ey. Med •teder* sml. »som der«, i den vulgære Talebrug. 

§. 375. Det henfer. Sto. udelades undertiden som Subjekt, 

f. Ex. der vår (var) jen a-dem, vill ind (som v. i.) ; mest digterisk : 

dé foes ical Jen, ka frost de (dig) ; eller omskrives ved o (og) med 

det prsnl. eller paapeg. Stedo. f. Ex. di kam ind mé e Brudgom, 

o han wa slaiven foderret (som var si.); en Prejst stod der ve 

kwce sin Si', 6 di tra swutt i e Ansigt, hvilke (begge) vare o. s. v. ; 

dé kam en Krtskml, 6 han satt en Stef ti ett Hus: kan ku tU 

snakk, o de (hvilket) wa jow ttt hans Skyld: dce smr (sad) o 

OSsse, o den nappet ham i hatis Finger (Lrsk.) ; en a å Borrer 

(Borgere), o den skikket ham (Hus.); eller ved blot 6, Angl. der 

<* ingen Hund o (som) laffer syu: Or (Aar) gall, teen itt (at den 

jo) ver (vorder) mott heller stott. 

Anm. I det ældre Sprog er Relativet som Subj. udeladt: Hdrsl. 
then Beck, nest er Spidall; i Luc. f. Ex. foran »hedde«: sæt 
tik en son, heth enos; i eth land, heet armenia; ther ær en 
hemrael, hetter watn hemmel, og s. §. 366 Anm.; Er. af Ps.Kr. 
æn Ridder, heet Henrich Eemælthorp ; ogs. Chr. Peders. 1529: 
de soe en haffn, hadde it gaff; sml. »Alle de Fiske, i Floden 
svam« o. 8. V.; i Ordsprog, især naar det paapeg. Sto. gaar 
foran: Det skal tidlig krege, god Krog skal vorde, de ere 
ej Alle Jægere, i Horn blæse. 
§. 376. »En« en Viss. kedder Jen (VI. .Én) baade som 
Grundo. og Gjnstd. f. Ex. nver Jin (Nvf.) v'i hjilp* Jen (Gjf.), 6 
Jen vil 'itt gjør en bitte Kon, hwa »ka så Jin blyit' ti? — .Én 
er hwarken Usp eller gtatn, der ka o. s. v. ; undertiden Summ 
(Somme), Als Ven Summ visst, {h)va Summ sejer um Summ, så 
<o' Summ itt så mojer (f. mbjed meget) um Summ. — »Man« 
hedder JSn, f. Ex. En »ka Ht farres (færdes) ud (Lnk.): En ka 
itt olti va li' glm; og di, naar der tænkes paa Flere: di sen fo- 
rne, te di spilt' dcer (man bildte mig ind, at man sp. d., eller: at 
der blev spillet der); di gar å mist TtJ ikcer, hvor å Går f lav- 
vest. — Om Jen med det ubst. Kjo. s. §. 299. 3()2. 303. 

$. 377. Ved Tætningen benævnes 20 ofte »Snes«: en eller 
ién Sn\», eller Stasen fuld; og almindeligt er det, at tælle fra Snes 



174 

til Snes, f. Ex Vns. jén o tytp^ — ti 6 tyw (30) . . . olie o tyto* 
indtil fyrre eller tbw Sn^a'', ligl. toll o fyrre (52) indtil tris eller 
trej Sn^a' ; tratten o tris (73) indtil fis eller fi' Snis' ; fjowten 6 fis 
(94) indtil hunner eller fem Snis'; men ogsaa tælles fra Ti til Ti 
som i Dn. 

Smaaordeoe. 

§. 378. Visse Forholdsord bruges forskjellig i de forskjellige 
Sprogarter; ved Tidsbestemmelser: a, å og po (Isl. a og upp 
å) 1. om den forbigangne Tid: vi fé (f. fekk, fik) wor Allems a 
Freda (i Fredags) ; a kam po Lowda (i Løverdags) ; 2. om den 
nærværende Tid: Angl. a Daw (eller: i) i Dag; o Morren denne 
Morgen; med følgende Ejeform: a Morrens i Morges, 3. om den 
tilkommende Tid: o Morren (Ulvb.) i Morgen. 

i 1. om den forbig. Tid: Trnl. i Monn i Morges; 2. om Hand- 
lingens Vedvaren, eller i et bestemt Tidsrum, Angl, i d Dåw om 
Dagen {f Mil i å D.) ; ligl. i år Ug\ i år Or {vi drejer fi' Kali 
i år 6.), hvor andre Sprogarter bruge å: fi' Mil å å Dåw, eller 
um (om) som i Dn. ; ved Stedsangivelser bruges i Mis. på, 
næsten instar omnium, især for »i, til, hos, ved«, f. Ex. Kokken 
sidder på ed Træ (f. i et T.) ; han so op på — dem (op til dem) ; 
vi kummer n\r på — dæ (ned til dig); han lo på Mikkel K. (lo- 
gerede hos M. K.). 

Anm. Med po om Fortiden sml. P, Hegelund. Cai. 17. Novbr. : 
paa Tiisdagmorn kom Herr J. F.;*) med i om Fortid, Isl. 
i morgun, i Morges; med /, i Bet. om, sml. Ærø: to Gange 
i Ugen, jvfr. Td. zweimal in der Woche. 

§. 379. Undertiden udelades Forholdsordet; ved Tiden, j. 
den forbig. monn Trnl. i Morges (ogsaa i M. s. forr. §.), law (f. 
»■ Law) Angl. da, dengang; 2. den tilkom, moi'n (eller morren) 
Angl. i Morgen, Vns. monn d. s.; ved Klokkeslet: Klokk jin (eller 
um Kl, jin); ved Stedet, angivet efter Verdenshjornerne : nuren 
Tistej, vesten Vejle, sønnen Tistej; ogsaa i andre Forhold: udden, 
nejen o. s. v. f. Ex. udden e Dår (udenfor Doren), nej en e Boj 
(nedenfor Byen). — Levninger af Fho.s Styrelse s. §.267: ti (til), 
a (af), i. 

Anm. Med Udeladelse af Fho. sml. Td. morgen (i Morgen); 
Dn. ved Klokkeslet Kl. 1 o. s. v. undertiden: uden Porten 

(f. udenfor P.). 

• 

') s. Vegener om A. S. Vedel: S. 196. Not. 20. 



175 

i* §. 380. Efter et tilfojet Omsagn udelades det paapeg. Sto., 
der sigter til den fornævnte Gjenstand: han snapped e Flask' o 
rentf mej (med den); han tbw hans (sin) Kair 6 jawed igjommd 
den Annen (jog den) Sndv.; han tbw en Yws' 6 atakk bag n\r ve 
hans (sin) Nakk (stak den). (Sml. Nrsk. Aas. §. 333). Er Obj. en 
Person, tilfojes Sto. : e Tyw stal Jen å e Pigger, 6 renV astej nU: hinn. 
§. 381. Navneformens Bindeord er o, Lnb. Rngkb. o (at); i 
afhængige Sætninger bruges undertiden a (at) Rngkb. Lnb.: hans 
Muer son ti ham. a hun aku sett sé; de war itt mé wb Ville, a han 
kam . . . (Lnb.) ; men sædvanlig te (ældr. Dn. thet, [Isl. })atj, Oldfr. 
thet, Anglsx. ^æi, sml. Engl. that; Nrsk. dæ) eller atte, atte de 
(Nrsk. ate, ate dæ, Anglsx. J)ætte) ; f. Ex. de war itt fri for, te a 
ku si; hun tf/tt, te de wa bejer: die wa så manne Finner, te den 
jenn ku itt spytt fo den mn; så manne SmådewV, te de wa grus- 
selig (St. Bl.); te Folk kan gax agjen, de truer é itt (Angl.). — 
Men baade a og te udelades hyppig, ligesom i Dansk, naar Bisæt- 
ningen er stillet sidst. Ellers sættes te ofte som overflødigt efter: 
fordi, dengang, dersom, nu o. s. v. f. Ex. fo-dé-te hun wa minner: 
degbng te a ikxt fest Gbng å Sessjunen; hwissumensti te a en- 
gong sku kumm isykk; no te de sku té (til) 6 veer Alwur; efter 
• at«: cMe, f. Ex. de kunn jo int^ f^jC, atte der vår (Sndv.). — 
Te (som Bio.) har ogsaa Betydningen: saa at, f. Ex. han ga R. ett 
Slaw, te han fil ow Hejsten (ell. et saadant Slag^ at); a hbg ham 
(kDer hans Nakk, te han biist en Bakkorre (ell. saaledes over 
Nakken, at) ; a ska syng'. Lig' t e ( saa sterkt, at) de ska limmer 
(gjenlyde) / de fiile Hiis: han egger, te de skungrer (Angl.). 

Anm. I det ældre Sprog forekommer thet i Betydn. »at« J. 

L. XVI og XXV (Overskr.) thet konæ arf bætær arf; 

thet konæ ma hænnæ børn oc hænnæ goz gømæ ; CXLII 

æflær thet the æræ oc skild at; Flsb. 38: dyl han, thet 

han ei sald; 9H. dyl han, thet han ey fals wissæ; 112. gif 

a logh, thet han ei tbiuf greep; 114- swo mykæt, thet 

han scal hængæ ; St. Kn. 30, (saa at) : Hwosum sclæær sin 

brothær, thet han blothegh worther. 

§. 382. Ved Sammenligninger bruges undeitiden, især i de 

sydlige Sprogarter, som efter hojere Gr., for: end; f. Ex. bar som 

dé bedre end du; Angl. /mn h^ m>r^ St^n\ som f, (end jeg); En 

kan itt st Folk luerer som ti ii Titiner: han td itt mir å de, 

som^ ven En slcer Vand å en grca Gdis. 

Anm. Samme Brug paa Ærø, hvor tillige omvendt end bruges 

i Bet. »som«: ligesaa stor end. Sml. i begge flnss. Td. als. 

§. 383. Et paapeg. Biord sættes ofte for Eftertryks Skyld, 



176 

ved Angivelse af Sted, Tid eller desl. f. Ex. i e Kor, då gikk di 
(man) ud o ind: i Gammelby-Skow, dæ va jissin en Ki^n ; den- 
gong a war hjemm, da war mi Brojer saa hor o. s, v. ; den ain 
Gong a xoa derud', da ham o. s. v. ; ligl. et paapeg. Sto. i Intetk. 
f. Ex. men Kri, de fonam vi ttt ti (dertil f. vi intet) jvfr. §.366; 
eller det Bio., hvormed Forsætningen begynder, gjentages, f. Ex. 
no te de sku te (til) 6 vær Alwur, no blow hun o. s. v. 

§. 384. De henførende Bio. kunne omskrives ved »og« med 
et paapeg. Stedsbio. sml. §. 369, f. Ex. Legsmånnen (Lægdsm.) 
drow mé ud o (paa) Sessjunen, 6 dæ blow a tawen (hvor jeg b. t.). 

§. 385. Til Forsterkelse gjentages undertiden Biordet i samme 
Sætning, f. Ex. bådde dégong 6 dégong (o: ofte, eller den ene 
Gang efter den anden); moj moj bejer (sml. §. 361 og Anm.) ; 
eller der tilfojes en Bestemmelse i samme eller beslægtet Betyd- 
ning, f. Ex. titt 6 manne Gong' (sml. tidt og ofte) ; knap 6 napp 
(med Nød og Næppe); hu dær? (hvor?). En anden Art Forsterk- 
else bestaar i at fordoble Negteisen: de ver a itt-ikke (eller inV 
ikke); Angl. der er olier ingen, olier inf (itt); Ordsp. »SJel ha^' 
her (har) olr (olier) ingen Lig'. 

Anm. Den dobbelte Negtelse forekommer i Luc. the fynghæ 
aldry ey understandeth hans gooth-het. Med itt-ikke sml. 
Ærø: itte ikke (Er det en Udvidelse af: itke, Isl. eit-ki 
(hvoraf: ekki) ? 

§. 386. Et blot Fyldeord er sin {sinn, i-Lyd, siden) i de 
sydlige Sprogarter, især Angl. ; og svarer ikke alene til : derpaa, 
derefter, men ogsaa til: jo, da, eller dsl., idet at Tidsbegrebet er 
næsten forsvundet, f. Ex. de bås (bares) mé fo sin; a væn{d) sin 
om; de gyr (gjorde) han sin 6 (ogsaa). — Som overflødigt bruges 
ogsaa så, f. Ex. ;}itt Gang så vår der en Mand; hen å å Natt så 
kam; ligl, swm efter en (end): wifr' en sum de, mere end det (Rnd.). 
— Omvendt kan et andet Fyldeord, det upersl. »der«, udelades 
inde i Sætningen (men sjelden), Angl. GoJ Davv ska goj B\n ti 
ii bær. 

Anm. Samme Brug af sm paa Ærø: se sin! o. s. v. i for- 
trolig Tale. 

§. 387. Af Udraabsordene bruges især tu! to! ito! til at ind- 
lede en Replik, der indeholder en Opfordring, Indrommelse, Mod- 
sætning, Forklaring, eller lign. f. Ex. Tu, lå djeni så ossc fonow' 
se; tu, la wuss så da ossé drikk Rnd. — To, a wa slæt ikk mé 
ti den Glef (Rnd.). — Ito, la wuss så fo-en! — Ito, sm WoUe 
H., a er Ut gram ti 6 syng'. Andre Overgangs -Partikler ere: noda! 
noddeda! — Til at vække Opmærksomhed: »t no! si huns no! 



177 

eller blot si! (se!). Lidenskabelig Tale begynder almindelig med 
et Udraab, f. Ex. M Ja! de grinn di da (af). — M, de er castint 
(altfor stift)! m, gi dé still té-et! fi, hu do ska fo! Uha, hu han 
so ud! — Jøsses! hwo skrannied di å (af) de hær Historri; hU, 
h^! hwo de går. Andre Former ere: Må ja I — Uhawha (Angl.). 

§. 38S. Ordstillingen er i Almindelighed som i Dansk. 
Kun sjelden sættes Gjerningsordet tilsidst i en afhængig Sætning: 
Angl. han gjor, hva han i a Væren kan; og ved de sammensatte 
Tider: No her iigjen Jin sin Ské opsett Angl. (s. Hager. Bemærkn.). 
Omsætning af Fho. tinder Sted i: a Sien ve, og Angl. Sies ve, 
ved Siden af. 

§. 389. Istedenfor at begynde med Grundordet indledes Sæt- 
ningen ofte med det upersl. de (det), og efter dens Slutning til- 
fojes da Grundordet, som i Samstilling, f. Ex. han é kummen, 
KAlen (Karlen); de war en speddelske Knejt, den samm Moller- 
swend; de hå tcår en skammele kailhogen Knejt, den samm Ejler; 
eller med gjentagen Indledning: de wå no alstej (altid) såddan 
en venle Dreng, de wå Kdarl (Lnb.). 

§. 390. I relative Sætninger stilles Fho. oftest i Slutningen, 
na«r dets Styrelse indeholdes i det relative Ord: no véd n, hwa 
(det som) han bestor di (af); hu'é kumme do frå (hvorfra k. d.) 
— paa Grund af, at Jydsken mangler sammensatte henf. Bio. — 
Endskjønt Folkesproget har saadanne Sammensætninger som: her- 
ved, heri, derved, deri o. s. v. er dog ogsaa her den opløste Form 
den sædvanlige: de ved a ttt nodd di (deraf). I Angl. begyndes 
med et Bio. istedenfor ellers med et Sto. f. *Ex. : dcer kommer de 
hi (hid) frdi (deraf kommer det, ell. det kommer deraf); dær 
fort hun hinnes Kijer mé (dermed ell. med det); dær do han 
ijilik etter (deretter). 

§.391. I en indskudt Sætning som: tror jeg, mener jeg, 
ved jeg o. s. v. sættes Grundordet fbrst, f. Ex, di ajer (andre) osse, 
a Idir (tror jeg) Hnd.; hun war o mej (med), a wfn; dé wa 
huns tbw, o tijtt: no é do da farre (færdig), o ve o. s. v. 

§. 392. Med Hensyn til Sætningernes Forbindelse 
.stemmer Folkesproget deri med ældr. Isl., at det foretrækker lose 
Sætninger, f. Ex. Di'é 16 (laa) Franskmannen — de wa no bitte 
geswinC Kml — di botred po — de gikk aum Kjepper i Hjijwl — 
men a ku itt fftsto annt en (end) » Futter • — de betyer så mbj 
aum: Dellen skal annamm dé! — Ligl. Di'é war osse en fransk 
Gjennerdil fnlle mé-wfiss — di kalt ham J.allemand — de war 
en Wowhals — han hoid en bitte rø Lu epå — den swinget han 
olti mej o. s. v. 

D*t ird*k« FolkMprvf. 19 



178 

§. 393. Afvexlingen af Bindeord er kun ringe, og Handlinger- 
nes Fremskriden betegnes oftest blot ved: så, eller o si så, f. Ex. 
Så wa-vi da samled å (af, fra) kile e Boj — men så (des- 
uden) wå-di-dær osse å Kapballe — så had vi (da vi nu 
havde) ennele molt ca (af), — så sejer o. s. v. Ligl. Så tow hun 
Uret (Ordet), hinn K. P. — så sang hun osse en Vis'. — Me7i a 
sø . . . 6 så slbw a [dem] ... b så tow a dem ti Fong\ Løse 
Sætninger forbindes ofte ved b (og) f. Ex. han ga gott for — b 
han boj hinne Peng\ b han lowed hinn bådde Guld b grbnn Skow\ 
— Hun war ung blbwen Enki, b rig wa hun, b know xva hun. 

§. 894. Da Folkesproget især stræber efter Tydelighed, ynder 
det ikke lange og, endnu mindre, indviklede Perioder. Selv ved 
Indskudsperioden have vi set, at dens Karakter ophæves, idet 
Grundordet gjentages ved et Stedord efter Mellemsætningen (s. §.366). 
Efter den rel. Sætn. gjentages undtd. Omsagnet tilligemed Grundordet 
f. Ex. A tow nødd å de Rejnwand, dt stodd i e Grbb, de tbw a i 
mi Hatskygi. Ligeledes ved den sammensatte Periode, naar Hoved- 
sætningen er stillet forst : Så sejer Unneroffisireren tt-mé, en Dåw a 
had ginn ham en Pols b en Pa Woster — fb han wa gywt, skal 
a sej' wuss — Hø (hør), seje han... Efter en indskudt Sæt- 
ning (sagde han o. s. v.) faar Bisætningen, ved Grundordets Stilling 
efter Gjo., Præget af en Hovedsætning, i de sydlige Sprogarter, 
f. Ex. Als: »Ilva nou, so' Valle, de (der) var e Gris i å Skaf; de 
hér (har) sin Rigtighe, so"* e Mand, da ho han taft en hal Dader. 

§. 395. Let foraarsage indskudte Sætninger Anakoluthon, f. 
Ex. Men Prejsten, de war elles en dejlig Mand b mbj gue mod 
fatte Folk — men han vi/l alliwel itt o. s. v. (d. e. Præsten, som 
ellers var . . . vilde alligevel ikke . . .). Denne Figur opstaar især, 
naar en sammensat Periode er anlagt, men igjen er bleven for- 
styrret ved mellemkommende Sætninger, hvoraf en træffende Efter- 
ligning hos St. Bl.: Degong te di ve Kjbvvenhawn nié Amrcal 
Nielsen drowcs — de war en hbw Skjåtaisda di bestilt' ttt annt en 
slowes — de Pust begynf ve Kirketi, da di had ringed sammen — 
men Klokken den blbw trej såwal, fa Nielsen han sca Amen — b 
de wa me b Jens b Pier, fra jen libj olie Trty — o po et Skiv , 
hed Prøvestpi, då wå-vi osse mej. (d. e. da de droges v. K. . . . 
vare jeg og J. og P. . . . ogsaa med paa et Skib, som hed P.). 

§. ;)96. Af ufuldstændige Sætninger kan mærkes den afkortede 
Spørgesætning, der indledes ved en, Isl. en, men, f. Ex. En Kdalen? 
Hudden gjekk-ed ham? (Men Karlen da?) . . . Én Scaren? (Men 
nu Soren?). 




Sammenligning med beslægtede Sprog. 



1, ^aar vi skulle anstille en Sammenligning imellem Jydsk og 
de beslægtede Sprog, kunne vi skjelne mellem de skandinaviske 
Sprog og de germaniske. Af hine have vi allerede paavist For- 
holdet til ældre og nyere Dansk, og skulle i det følgende betragte 
Islandsk, Færøisk, de norske og svenske Sprogarter; — af disse 
komme her i Særdeleshed i Betragtning: Mosogothisk, og de neder- 
germaniske: Oldsaxisk, Angelsaxisk, Nedersaxisk, Engelsk (med 
N'ordhumberlandsk), Oldfrisisk og Nordfrisisk (især Risum M6r). 
Vi fremstille forst Forholdet til de beslægtede Sprog i Almindelig- 
hed, dernæst Forholdet til de skandinaviske og til de germaniske, 
hver for sig, idet vi henvise til §. 68 Anm. 

Anm. De her anvendte nedersaxiske Sprogarter ere især Dit- 
marsisk og Meklenborgsk (betegnede med Ditm. og Mkb.), 
undertiden Holstensk (Hist.), Hamborgsk (Hmb.) og' Hanno- 
veransk (Hnvr.). Om Lydtegnene bemærkes, at d er i de 
nedergermaniske Sprog en Mellemlyd imellem « og o (nær- 
mere Dn. aa), aa i Nfr. er ligt Dn. aa\ é, i, d, tJ, j? ere 
lange Selvlyde, idet y, ligesom ogsaa y samt o og ø \ Ndsx. 
svare til Dn. y, i), o. — p og z som Efterlyde i Nfr. be- 
tegne den samme Lyd, nemlig Holl. og Fr. 2, eller det bløde 
» i Fr. ; men nærmere i Overensstemmelse med Rodbog- 
stavet er anvendt j&,') hvor Ordet oprindelig har d, og s 
for oprindeligt ». — vi Nfr. er ligt Dn. t>. 



') Denu« Lyd er i g. 155 b«tegn«)t ved 



!«• 



180 

De beslægtede Sprog i Almindelighed. 



I. Om Bogstavernes Udtale. 

Selrlyde og Uledlyde. 

Spri 2. Af Selvlydene udtales y og 1/ i nyere Isl. som ^ og i, og 

§. 19. fQj. t/ og y er i Skindbøgerne ofte skrevet i og i (skjont y og i 
have haft hver sin Lyd: higja f. higgja f. hyggja; inirkr f. 
myrkr, fikr f. fykr; sin di f. syndi, sina f. syna, spittu f. 
spyttu, hli&a f. hlyba. Sml. Engl. i Endelsen -ly; jvfr. Oldsx. 
der mangler y, og Oldfr., hvor y kun bruges for j eller langt i{ij).^) 
3. Med den dunkle Lyd af e (§. 23) kan sammenlignes den 
isl. Hank. end. r (Rask) i No. og Tlo., jvfr. Engl. e (Rask) eller 
å (Walker). 

§ 3-2 4. Den bløde Udtale af d, som de nordlige Sprogarter have 

tilfælles med Talesproget (ældr. Dn. th), er Isl. ^; den findes og- 
saa i Dalmaalet: skraifca (skride), wårba (vorde); i Nrsk. i 
enkelte Sprogarter (Nordfjord og søndre Søndraør) ; i Oldsx. th 
eller d, Anglsx. d (og p), Oldfris. og Engl. th, Ndsx. Dtm. (d), 
og tildels Nfr. /» og z (eller s, lespende, s. Nr. ]. Anm.). 

é'^-' 5. Til det sterkt lydende /* foran J og w svarer Isl. hjarni, 

hjol, hvatt, hvitr o. s. v., Anglsx. heord (0: hjord), hvit; 
Nfr. Hjarl (heglet Hør), Hjarn (Hjorne) ; Engl. what, while, 
whence, why; rimeligvis udtalt saaledes ogsaa i Oldsx., hvor 
det dog undertiden bortfalder (s. Nr. 21). I den danske og svenske 
Udtale er h derimod bortfaldt, sml. Londonsk: vhy (0: vej) f. why. 

.§. '•'■'!■ 6. Den særegne Udtale af Jd, U, nd, nt, der ogsaa findes i 

nogle norske Distrikter (norden for Sogn og Guldbrandsdalen), er 
almindelig i Nordfr. ved // (f. Id, It) og nn (f. nd), samt ved nt: 
God (Gold), hyljen (halten), Birm (Band), RovU (Jakke), i Ndsx. 
(Mkb.) ved nn: hermer (Lander); roinien (rende); Ihtnd (Hund); 
sml. 7i' i Bømisk ; og meget udbredt i Russisk, hvor den betegnes 
ved h. 

§ •5'* 7. Udtalen af r som Tungelyd (snurrende) er almindelig i Td. 

og i Engl. (som Forlyd), ogsaa i Sverrig og Norge (men jvfr. 

Nr. 25); i Ndsx. (Mkb. og Dtm.) er r et Ganebogstav (s. Nr. 25). 

S, Den gamle Udtale af v med Lyd af u, foran en Vokal, 

synes ogsaa at have fundet Sted i Oldisl., hvor det skrives w: 



'; 8. Rask Fris. Sprgl § 8. 



181 

werki (f. verki), winstre, was (f. var), wære (f. væri), wi|» 
(f. vib, Fho.), æwe (f. ævi f. æfi); i Mosogoth. (or): wandaloi 
{ovardaXoi), ligeledes ovaxti;, ovdag; i Oldsx. (um): uueg, uuord, 
uuang, huerbon, huil (Tid, Td. Weile), uuritan (Isl. rita) ; 
Oldfr. with, willa, tuam og twåm; maaske ogsaa i Anglsx. 
vuolde f. volde, vuas f. vas, sua f. sva. I nyere Sprogarter, 
Dalsk: wånn (hvad), wift Isl. vib (vi), war, wårib, 'wåp 
(Hvalp), swagå (svelge), og almindelig i Engl. water, work 
(jvfr. one, once); ligl. i: we, west, what; i Ndsx. (Mkb.) 
foran r: Wrausen (der Rasen), wrengen (ringen), wrenschea 
(vrinske); svagere foran en Selvlyd: w ink en. 

II. Bogstarernes Forbindelse. 

9. v staar som Forlyd foran alle Selvlyde ogsaa i Dalsk, §43. 
Mgoth. Oldfr. og Engl., s. Nr. 8. — J (§. 47) er i Oldisl. sat 
foran e og a efter k og g, og er brugeligt foran o efter g (gjof). 
I Nrsk. forbindes k og g ligeledes med j foran e, æ samt o (ø), 
dog saa, at efter g næsten kun j høres: kjær, kjenne, kjøle; 
^j®f» gjsra,, gjoyma, sml. Østgothl. Jol f. Gjord. — Med 
kic, hw (for k, h) foran o (§. 48), sml. Ital. cuore Lat. cor, 
uomo f. huomo, Lat. homo. 



Om Afstammnin^en. 

I. Sehhds 0?ergaDg. 

a. Bortfald. 

10. Bortfald af Slutn.e finder Sted ogsaa i Nrsk., i nogle §70. 
Afledsendelser: -leik(je), -el8(e), -ar(e), -ing(je), og 
navnlig i Trondhjemsk i to store Ordklasser: Navneord og Gjer- 
ningsord: Huv (f. Huve), Gryt, Klokk, Lnk; kast, bryt, 
finn, kjenn, snakk. Det er sjeldent i Angelsaxisk, hvor det 
sker i Afledsendelsen -els (Oldfr. -elsa, Oldsx. -isli); ellers kun 
i enkelte Ord, f. Ex. mennisc (Oldsx. mennisco), s præ c (Td. 
Sprache), lår (Td. Lehre) — hvilke Former kunne tilskrives en 
særegen Dannelsesmaade, sml. Menscb, (Ge)8pr&ch, Sprog — 



1S2 

medens Angelsx. har endog en toneløs Selvlyd, hvor selv Islandsk 
og Dansk mangle en saadan i Nævnef. f. Ex. faru, Isl. for (Færd), 
scearau, Isl. skomm, Skam; ligeledes i Afledsendelserne : -ere, Dn. 
-er, og -scype, -skab. Derimod har Bortfaldet sit Tilsvarende i 
Nedersaxisk, Mkb. i Navneo. f. Ex. Schyn (Scheune), Ul (u) 
Eule; Ir (?:) Erde; Ryr (Rohre), Aw (d) Affe; Dirn (Dime), 
Sak (Sache), Hemd (Hemde), Wull(Wolle); i Bio. hyt (heute); 
i Fho. an (ohne) ; Dtm. Wæk (Woche), Dåk (Dn. Taage), Wég 
(Wiege), Egg (Egge), Wagg (Woge), Sit (Seite), Hét (Hitze) ; 
Hæn (Henne), Tynn (Tonne), Joll (Dn. Jolle); Schér (Schere), 
Mørn (Muhme) ; Hakkels (Hakkelse); i Tlo, tåg (zåhe), sach 
(Dn. sagte); i Fho. an (ohne); — i Nordfrisisk, Navneo. f. Ex. 
Dik (Dige), Rik (Rige), Sløz (Sluse), Ræjz (Rejse), Hi^Hede), 
Plont (Plante); ligl. Klokk, Kaag, Skol, Hart, Tung, 
Maunn (Klokke, Kage, Skole, Hjerte, Tunge, Maane);^) — især 
i Engelsk, jvfr. clock, school, hart, raoon, og efter Udtalen: 
cake, tongue; sml. Nrdhbl. hit (Hede), clip (Klippe), claith 
(Klæde); fremdeles Engl. Gjo. stop (stoppe), dwell (sml. dvæle), 
8 pi 11 (spilde), help (hjælpe), send (sende), le ad (lede), c re ep 
(krybe); eat (æde), seeth (syde), draw (drage) o. s. v., og efter 
Udtalen: grave, take, come o. fl. 

b. Ombytning. 

74 11. a (1) med ca: Nrsk. Ha am ar (f. Hamar), taaka (f. 

taka), Aam (f. Alm), Baan (f. Barn), Gaan (f. Garn), ligl. aav, 
Graan, Kraam, Plaata; Sv. gåfva (Gave); Øgthl. Flan f. 
Flarn(Bark); jans (f. i anden Tid); kort, = 6, i Sv. från (fra); 
många (mange); Vrdl. ånne, bånn, kali (Sv. ånde, band, 
kali); bang en (Dn. bange); men især i de nedergerm. Sprog, 
Ndsx. d: Våder (Vater); Mkb. Hån (Hahn), slagen (schlagen), 
gåw (gab), nåm (nahm) ; Dtm. råken (Dn. rage), schråpen 
(skrabe). Ståken (Stage), klar (klar). Bart (Bart), Pål (Pahl), 
m åk en (machen) ; og Nfr. d: Nåz (Nase), og aa (s. Nr. 1. Anm.) : 
Daal (Dal), DaaJ) (That), Staal (Stahl), Laage (Td. Lage); 
sml. Engl. efter Udt. water, war, salt, false, call. 

(2) med 6: Isl. monnvit f. mannvit; Nrsk. (Sondre Bergen 
og Telemarken) : Nott, Svol, Trosto. s. v. (f. Natt, Sval, Trast) ; 



*) i en Dialekt af Nordfr. (Silt) bortfalder Navnef. Endelse af de sterke Gjo. 
f. Ex. ja skuld gung (de skulde gaa), ellers: gunge; ligl. ik vel sprék; men be- 
holdes oftest i de svage: vild leve (vilde leve) o. s. v. 



. 183 

Øgthl. botna (Isl. batna; sml. batte): Oldsx. fon og fan, on og 
an; Anglsx. s ond og sand, long og lang, mon og man; Oldfr. 
gong (Gang), lond (Land), mon (Mand); Ndsx, Mkb, oli (Td. 
alt), hellen (halten), folien (gefallen), donn (dann), -schop 
(-schaft); Dtm. Rott (Ratte), Solt (Salz), Molt (Malz) ; i den 
sterke Dat. trok (Dn. trak), goll (Td. galt), holp (half), sml. 
Engl. of (af), long (jvfr. Fr. long, Lat. longus, lang), og 
efter Udtalen: warm, want. Med o, Ndsx. Mkb. Jor (Jahr), 
dor (dar), mol (Td. mal), Dtm. 6 Id (alt), d6 (da), Spon (Td. 
Spån); i den st. Dat. stol (stabl), drop (traf), sprok (sprach), 
brék (brach). 

(3) med fi: Isl. munnvit f. mannvit; Øgthl. Fukt er (Fagter); 
Ndsx. Dtm. Murk (das Mark), snurken (schnarchen) ; i Alm. 
den st. Dat. bund, dwung, stunk, drunk (band, zwang, stank, 
drank); Tlf. hun g en (gehangen); Nfr. (Silt) : Hmid (Td. Hånd), 
ellers kort o-Lyd, i: Ponn (Pande), Plont (Plante); bonnen 
(bande); Skomm (Skam), Gong (Gang), Monn (Mund). 

(4) med æ, sml. Isl. lætr (lader); Vrdl. kær (Karl), Færø: 
læta (lade), hæva (have), gæmal (gammel), sværa (svare); 
Anglsx. læ t; dæg, fæger, æcer og acer; Nfr.Dæj (Dag), Ndsx. 
Dtm. Tæn (Zahn), Næs (Nase); Bæk (Bach); Ilævk (Habicht) ; 
snætern (schnattern), ræteln (rasseln) ; Isl. e, Sv. «, Isl. hefir 
(har); Sv. Fårg (Farve); Dalsk: 'wåp (Hvalp); Vrdl. vårg (Sv. 
varg) ; håssle (Hassel). 

(5) med e; hertil svare i Isl. Formerne: leppr, hvelpa, 
erfa, vermi, tek(-inn), mekt og makt^ dreg(-inn); fellr 
(Færø: fellur); ekr, hesputré, h ve nær og hvafenær; J)et og 
})at, |)enn og |)ann; -eriog-ari. Oldsx. erbi, huelp; vexlende : 
h eb ban eller hebbjan og habbjan, fer id og farid (3 Prs.) farer; 
sml. ger og jår (Jahr), uueg og uuåg; samt hyppig i Endelserne: 
-« og -a; -er og -ar, -es og -as, -en og -an; Ndsx. seggen 
(sagen), hebben, Mkb. hewwen (haben); Dtm. menni (Oldsx. 
maneg) ; Schecht (Dn. Skaft); Oldfr. dej (Dag); sml. Isl. de gi 
(Hf. af dagr) og i: middegi. 

12. Ol (2) med o, sml. Oldisl. 6in f. åin; h6r f. hår; 8m6 S- 75. 
f. små, f6m f. fåm; m61 f. mal, s or f. sår; t6r f. tår; r6b f. 
råb; ost f. åst; s 6 f. så (Dat. Flt.) f. såu; 8p6n f. spån; b6bum 
f. båbam, og almindelig i Nrsk. Ho f. Haa, Ugl. mjo og mjaa 
(smal), doe og daae (døde), nor, Mor, Fjor (og: naar, Maar, 
Fjaar) ; Øgthl. So (Saad, Suppe); Tr5 (Traade eller Træde paa 
Rokken); Ndsx. Mkb. H6r (Dn. Haar); J6r (Dn. Aar) jvfr. Nr. 
11 (2); Dtm. Bås (sml. Baas), G 68 (Gaas); Ok (d) Aag (i Byg- 



184 . 

ninger); Nfr. Soj) (Saad, Suppe), Drop (Dn. Draabe) ; især i 
Engl. go, both, more (Anglsx. gån, bå, Isl. båbir, baade, — 
måre); kort i: gonn (Ndsx. gån) ; — sml. Nrdhbl. boose (Baas) ; 
— samt Engl. oa, efter Udt. boat (Baad); oar (Aare, at ro 
med); og efter Skrivn. goose, boose. 

(3) med æ; kan oftere henføres til Isl. f. Ex. nær (Bio.), 
mæla (maale), læsa (laasej ; ek Ijæ (laaner) ; fær, slær, sær 
(sml. geingr, stendr); Nrsk. nær, Sæl (Sjæl), Træm (Rand) 
og: naar, Saal, Traam, fæ(r), slæ(r), gjæ(r), stæ(r); jvfr. 
Anglsx. gæb, stent, sævb; Ndsx. Dtm. Hæp (Haab). 
§. 76. 13. 6 (2) med a, Isl. stappa (stoppe), vågn (Vogn); Isl. 

Mgoth. kvam, Oldsx. quam, (Anglsx. com); Nrsk. stappa, Sv. 
vågn; Oldsx. far og for, thalon og tholon; Ndsx. van (von), 
Mkb. schal, Dtm. sal (soli). 

(3) med u, Isl. u vexlende med o: kuma (koma), stub (stot), 
bulr (bolr), stufa (stofa); i manske Runeindskrifter Ij. Aarh. 
krus f. kross; Vrdl. uss (Isl. oss) sum (som); Nrsk. Udd, 
uss, Klukka (Agersh. St.) f. Odd, o. s. v. Anglsx. cuman 
(komme); Anglsx. Oldfr. us (f. uss, Td. uns, Oldsx. lis); Ndsx. 
Mkb. Wull (Wolle) og wull (wollte); Dtm. dull (toll) ; Wulk 
(Wolke), Buk (Bock), vun (von), Putt (Potte). 

o (1) med M, Isl. kii (Ko), bu (Bo), kriina og krona og i 
manske Indskrifter: muthur, fustra, gut han f. mobir, fostra, 
goban; Nrsk. hu (f. ho), ur (f. or) o. s. v. Tjuf (Isl. j)j6fr). 
Især findes en lignende Overgang i Oldsx. vexlende med o: gi bud 
og gibod, giuuuno og giuuono (vant); eller uo: blu od og blod, 
stuol og stol, fuor og for, buoc og boc, muodar og modar, 
guod og god; Ndsx. Mkb. Diir (der og das Thor), Mur (Moor) ; 
Dtm. diisen (tosen), stiir (sml. Dn. stor); Anglsx. cii (Ko), hii 
(hvor); Engl. efter Udt. do, who, shoe, moon (Td. Mond), 
loose (Td. los); kort i: book, foot, good, stood, sml. 
Nrdhbl. fued, stued, bword (o: buord) Bord. 

§.77. 14. u (1) med 6, Isl. (golf), kol, mold, botn (fundus), 

sloppinn, og vexlende med w, mon f. mun, fogl f. fugl, go?) 
f. gufe; samt i Bojn. og Afl. endelser: -om f. -um, o. s. v. Nrsk. 
Korg og Korv,Golv, Kol, Mold, Botn, sloppe; Sv. korg, 
golf, kol, botten; Vrdl. oggla, logg, tong (Sv. uggla, lugg, 
tung); Ndsx. Mkb. Dtm. Worm (Wurm); trokken (Dn. trukken); 
Dtm. Boss (Brust); Voss (Fuchs); Popp (Td. Puppe). 

(2) med ø (kort), Vrdl. brønn, tønn, tønna (Sv. brunn, 
tunn, tunna); Ndsx. Mkb. søchst (suchst); Dtm. sml. Bøk (Buche), 



185 

fieken (fluchen); med a: Sv. sparf, Engl. efter Skrivn. s par- 
ro w Spurv); Ndsx. Dtm. MuIIwarp (Maulwurf). 

Uf til Formerne: snu, bu. Ku svare Isl. snua, biia, ku (s. 
Nr. 13, o 1), sml. Oldsx. biian; Anglsx. cii, Td. Kuh; til rfrw, 
Isl. drjiigr; til tit, Nfr. tiiggen (at to). 

(4) med y, Isl. yr og lir, sml. Øgthl. tjyf (Sv. tjuf), djyp 
(djup), nyta (njuta); Fnyk (Dn. Fnug); Anglsx. bryd (en Brud); 
Ndsx. sml. Mkb. Brygam (Brudgom, og Bråutigam). 

Med //, sml. y i Isl. myss ell. mys (Flt.), Anglsx. mys, 
Ndsx. Mkb. Mys, Lys (Lus), Hyser (Huse); — ym (um); Dtm. 
Kyll (Kulde), Byx (Buxer), snybbeln (snuble). 

Ombytning af u med o, ca, y og ø stemmer med Nrsk. Don 
(Don), bron (brun); Maan (f. Mun), saamt (sumt), Floga 
(Fluga) ; stytt (stutt), Lykka, tyrka, Tynna (især i de nord- 
lige Egne); fjeke (f. Qoka), krjepe ell. krape (f. krjupa). 

15. ^ (2) med i, Isl. tigund f. tegund; iva af: ifi f. efi; §. 79. 
tvinna f. tvenna; rinna f. reuna; gingum, fingum f. gengum, 
fengum; Nrsk. brinne (f. brenna), dinne (f. denne), itte f. ette 
(efter); Oldsx. gildid f. geldit; Anglsx. imbe f. embe; Engl. 
think (Anglsx. |)encian); Xrdhbl. bink (Bænk); Ndsx. Mkb. 
dinken (denken), likken (lecken); Dtm. Minsch (Mensch), 
Finster (Fenster), Blik (Blech), stikken (stechen); Mischen 
(Messing), gissen (gjætte), Nip (Isl. nef). 

(3) med a, Isl. fram, hlass, askr, gjald, sjaldan, 
gjarna, hjarta; harri og herra, val og vel, hvar og hver; 
Nrsk. (ved Ligedannelse): bara, lasa, vaga (f. bera, lesa, vega) 
s. Aas. §. 65; Sv. jag (jeg), fram, hvar; Øgthl. ja (jeg), 
Davål (Dagverd), og foran r: Harsten (Hærde- eller Slibesten) ; 
Oldsx. after (Oldfr. efter), og vexlende med e: spracan og 
sprecan, mannis c og mennisc (menneskelig), falljan og felljan, 
uuala og uuela (vel); hyppig i Ndsx. Dtm. Plak (Fleck) ; Bl ak 
(Dn. Blæk); alk og elk (Oldsx. elc, Oldfr. ek); især foran r: 
Mkb. Arft (Erbse), barsten, Dtm. bassen (bersten), starben, 
Harst og Uarvst (Uerbst), og i Alm. Barg (Berg), Hart 
(Herz), warren (werden); og i Nfr. farrig (fertig), Stjart 
(Sterz), Bjarn (Oldfr. bern), Gjars (Oldfr. gers), Hart (Herz), 
ma (med); sml. Engl. after; Nrdhbl. war (w. and. w.) værre; 
— til wuks* svarer Isl. Dat. 6x, sml. Ndsx. wuss, Td. wachs; 
til u^V Isl. Nat. ek vex, sml. Ndsx. Mkb. 3 Prs. wåsst, Td. 
wachst. 

e (I) med æ: Vrdl. na^ka, nædan (Sv. neka, nedan) ; Nrsk. 
Æling (f. Eling); Fæna (f. Fenad); Anglsx. hvæte (Hvede), 



186 

Ndsx. Mkb. læs en (lesen), læwen (leben); wæder (weder) ; 
Dtm. Sægel (Segel), lænen (lehnen) ; ræden (reden); næ men 
(nehmen). 

(2) med i; hertil svarer i Isl. ei — i: nita f. neita, svit f. 
sveit (hvilket synes at vise, at e i har været udtalt som i) ; Nrsk. 
spila f. spela; Øgthl. si (se); Vrdl. si (se), di (de), ikorre, 
Isl. ikorni (Sv. ekorre) ; Oldsx. vexlende med e: hi og he, thi 
og the; thi em og them, thieses og theses, hiet og het (eller i 
skal her læses j?); mira og méra; si og seh; Ndsx. Mkb. foran 
r: mir (mehr), sir (sehr); Hird (Heerd); liren (lehren), Hiring 
(Hering); Oldfr. sia (at se), skia (ske); især i Nfr. sien (to s,); 
skien (to sk.), grip (greb), mine (Ndsx. Dtm. ménen), Dirt 
Ndsx. Dért (Dyr), Sniz (Snes), hil (hel), Sni (Sne); al line 
(Ndsx. Dtm. allen), Stine (Stene), Bine (Ben, Flt.), Lik (Leg), 
blik (bleg), II i)) (Lynghede); sml. Nrdhbl. yen (ién) én, s ty an 
(stian)Sten; kort i Nfr. Sfm (Sten', Bin (et Ben), Vitte (Hvede); 
— Engl. efter Udt. see (se), leave Afsked (jvfr. Isl. leifa, efter- 
lade, levne). 

§ 80. 16. I (1) med é: Øgthl. flekka, drekka, gekk (Sv. flicka, 

dricka, gick); Vrdl. quenna, meje (Sv. quinna, midja); Oldsx. 

bettar og bittar, her di og hirdi; Ndsx. Melk (Milch); Mkb. 

Mes s (Mist); Dtm. merren (mitten), wr eng en (ringen); Holl. 

Kerk (Kirke). 
§81. J7. o (4) med é; nndertiden Isl. hefla (hovle), og vexlende 

med o: ern og orn, gera og gora, e x og ox, gleggi og gloggi; 

Oldsx. smer (adeps, sml. Smor); Ndsx. Mkb. Dtm. æ: Sæn 

(Son); Mkb. kænen (konnen) ; Dtm. Læpel (Loffel), dær og 

dor (durch); Td. ii: Dtm. Dær (Thur, Dor). — Engl. eye (Oje); 

efter Skrivebr. flew (floj) ; efter Udt. foetid. 

(2) med y: Isl. kyr (Køer); Oldisl. hj^ra f. heyra (høre); 

Nrsk. Lyu (f. Løde, Lade); Sy og Sje; Anglsx. cy, hyr an; 

Ndsx. Mkb. hyren (horen), Ryr (Rohre). 

(3) med i, Isl. timbr (Tømmer), bir (Bør), biss (Bøsse); 
mirkr (f. myrkr); sml. Td. Zimmer; Nrdhbl. mirk (mørk); 
mi d ding (Mødding). 

(4) med e, Isl. ei undtd. sveip (Svøb), Sv. svepa (svøbe); 
men især i Anglsx. og Oldfr., der mangle ø-Lyden og have é f. Isl. 
æ, Dn. ø: Anglsx. fédan (føde), — dépan (døbe); Oldfr. lésa 
(løse), héra (høre); sml. Nrdhbl. reek (Røg); Nrdhbl. Kent: 
rere (røre); med <?: Isl. brestr (Brøst), sml. Nfr. fæjr (før, tyk). 

(5) med ce, Isl. æ vexlende med æ: fræ og fræ (Frø); sær 
(Sø); Nrsk. P'ræ og Frø; ær og ør (Isl. ytr); Dalsk (Orsa): 'åg 



187 

'åger, 'agst (Sv. h6g, hogre, hogst) ; Ndsx. Mkb. mægen (Td. 
radgeni; dæg en f. degen (deraf: Døgenicht); især i Dtin. k læn en 
(Hist. klanen I, stænen (Td. stohnen), drænig (drohnigi; nælen 
(nele); Sæg (Nfr. Søg, Dn. So); Dæs, Svimmel (sml. Døs) og 
dæsi (døsig); bræsi, kjek (sml. brøsig); schær (Dn. skjørl; 
Swæp (Svøbe); og hvor Td. har ti: æwer (sml. øvre); Mæl 
(Mølle); mær (mør); — Nfr. dæsi g (døsig); Anglsx. sæ (Sø). 

18. // med 1: Isl. ling (Lyng, Isl. ogs. lyng); hrista (og §. M. 
hrysta); |)ikkisk (f. ))ykkisk); sml. den ny-isl. Udt. af y som t, 

og jvfr. Nr. 2: Dalsk: lingen (Sv. lygn); Nrdhbl. ling (Lyng); 
Engl. thin (tynd); Ndsx. Dtm. dippen (dyppe); drippen 
(dryppe). 

(2) med »7, Ndsx. Dm. Dut (Dysse); Sv. Td. lus ti g (lystig). 

y (1) med i: fikr (f. fykr) ; hli^a (f. hlyta), og sml. den 
ny-isl. Udt. af y som i (jvfr. Nr. 2) ; Dalsk: misa (Sv. mysa); Nrsk. 
klipe (klypa, knibe); Nise (Hardanger: Nysa, Delfin) ; Oldsx.niuui 
(ny); Ndsx. Dtm. ni (ny); Mir-ém (Myre); Engl. efter Udt. hear 
(Anglsx. hyran); ear (sml. Angl. Yr\ Øre); Kent: skie (Sky); 
— kort i Isl. (i): hirbir; hilla (Hylde); Oldsx. hirdi (Hyrde), 
cribbia (Krybbe); Nrdhbl. c rib (d. s.); lister (en Lyster): big 
(Byg); Engl. fill (fylde); hill (Td. Hugel); Udt. af y i: system, 
syllable, og i Endelserne: -y, -fy: history, luckily. 

II. Nedlyds-Overgang. 

a. Bortfald eller Tilsætniu;. 

19. Med Nist sml. Isl. neisti (ogs. gneisti), ligl. Nfr. Nist. § 84. 
I Nrsk. (Sæterdalsk) bortfalder k ligeledes foran n: Napp (f. 
Knapp); Ne, Niv; g i Sondmørsk: nella (f. gnella, hvine); 
niste (klynke), nnre (gnide); og eliers: Neiste, nika (gnide), 
Nne (f. Gnue, Kno). — I Engl. kunne k og g betragtes 
som bortfaldne i: knave (sml. Td. Knabe); knee (Knie); 
knife (Kniv), knight (sml. Knegt): know (Anglsx. cnavan, 
sml. Lat. nosco f. gnosco, yi-yyoxrxeo. yroixj-ofiai) ] — gnar, 
gnat, gnibble, gnome {yvoaftoap), udt. næv, ni o. s. v., nar, nat 

o. ». V. — Mellem to Selvlyde, Nrsk. due f. duga, Aua f. Aaga; 
ligeledes i: dra, pla, læ f, draga, plaga, lægja; Øgthl. rua (ruge); 
enligt efter Selvlyden, Isl. hjo (hug) o. fl. s. §. 152. Nrsk.: i 
Endelsen -le, f. -leg: role, lagle, maatele; ligeledes i Ordene : 
e (f. eg), me (meg), se (seg); Øgthl. ja (f. jag, jeg); davål 
(Dagverd) ; af Endelserne -ig, -lig, -elig: drosi, dåli, ådeli; 



18S 

Vrdl. ja (Sv. jag), da (dag), lå (låg), al Ir i (aldrig). — I Oldsx. 
bortfalder g i: toju f. togju (jeg viser), liudig f. hugdig (betænk- 
som); Anglsx. dri f. drig (Ndsx. Dtm. drøg, tor); sæde (sagde), 
lede (lagde); Ndsx. Mkb. sæd, Dtm. sæ (JEngl. said); Mkb. lær, 
Dtm. læ (Engl. laid) ; Nfr. Li (en Leje, ældr. Dn. leghæ); til Bort- 
fald af g i mé, dé svarer Oldsx. Oldfr. mi, thi; Ndsx. alm. mi, 
di; Anglsx. Nfr. me, |)e, de; Engl. me, thee (jvfr. ^t, as, 
Æol. Dor. Tt, Lat. me, te). Af Endelsen bortfalder g i Oldsx. 
mahti, sali, sculdi, thriti f. mahtig o. s. v., Ndsx. Dtm. dusti 
(støvet); fuchti f. fuchtig (fugtig), menni f. mennig (Oldsx. 
maneg), pulti f. pultig (Sv. paltig), wranti f. wrantig (vranten); 
Engl. cloudy, truly, speedily; ch (k) er bortfaldt i Mkb. 
dor, Dtm. dær (durch), na (nach), no (noch), ni (f. nich f. 
nicht); om mi, di -se ovfr. ; Nfr. na (nach). — Ng (Mgoth. h eller 
ch7) bortfalder af Nvf. i Isl. få (Dat. Flt. fengum), Oldfr. få (Dat. 
feng), Oldsx. (fahan ell.) faan (Dat. féng), Anglsx. (on)f6n 
(Dat. on-feng), Mgoth. fahan; Isl. (dgtr.) gå (f. ganga); Nrsk. 
gaa, gjæ (f. ganga, gjeng'j, Oldsx. Anglsx. gån og gangan; Ndsx. 
gån, Engl. go (Roden i Sanskr. ga-a eller gå); jvfr. §. 92. 
§. 85. 20. Formerne Sæl (Sjæl) og stæl, uden J, ere vel de op- 

rindelige, Isl. sål, stela, Td. Seele, stehlen; med Polt sml. Isl. 
Sv. palt, Ndsx. Dtm. Pal ten; med Déwl sml. Isl. difill, Engl. 
devil; med Arhed: Oldsx. arbed eller arabed, Sv. arbete, 
Isl. arvibi. Til et foransat^' svarer undertiden Isl. e: el (Iling); 
til Jywer o. s. v. Isl. jiifr eller jiigr (Yver, Lat. uber, ov&ag) ; 
men til je svarer ellers Isl. ei : eimr, einn, eitt, eik (og eyk), eitr, 
Eirikr, heilsa, heita, og je staar da for ^ med Bilyd af 6 (lé — je 
§. 79 e 2); j foransættes ogsaa i Anglsx. (e) : eov, eå, eåge, 
eall, earm, Engl. (y) : you, ye, year, young, jvfr. juniper, 
Frnsk. geniévre (Enebær); Oldsx. Ndsx. ju (euch); Mkb. ji (I) 
sml. Oldsx. Nf. gi, Holl. gij; Dtm. jiggens, Mkb. jichens 
(irgend); Dtm. jyramer (immer); sml. Jahr, Joch, jung (Aar, 
Aag, ung). Til det indskudte J svarer Isl. set, sjålfr, tjald, 
mjolk, mjol, sjon, Sv. sjelf, mjolk, sjunga (gml. Dn. 
sjunge); Nrsk. Mjelk, Tjagl (f. Tagl, Hestehale); Oldsx. thjem 
8. Nr. 15 € (2) og them; især i Anglsx. bearn, feåva, seolf, 1 e oht, 
o. fl., og i Nfr. Mjarn (Morgen); Mjogs (Møg); Bjarn (Barn); 
bjavsen (bellen); fjauer, Oldfr. fjiiwer, Isl. fjogur (Mgoth. 
fidvor); Sjarn (Smorkjerne), Sjøn (Syn), Stjapmodder, Isl. 
stjiipmobir; Ljågt (Licht); sml. Kjarl (Frugtkjærne), Gjars 
Anglsx. gærs, Isl. grås), Hjarl (heglet Hør), Hjarn (Hjorne, af 
Horn); jvfr. Engl. ew i: few, new o. s. v. 




189 

21. I de ældste isl. Skindbøger tindes h som Forlyd oftere end S 86. 
ttn: hofugr f. ofugr, hallr f. allr, hugga f. ugga, herumf. erum; i 
Nrsk. foransættes /i i enkelte Ord: helder f. elder, hellest f. ellest, 
Hasall f. Asall (A.\elbær-Træ) ; i Daisk er /i-Lyden aldeles for- 
svunden, men i Råttvik, Syd for Mora (if. C. Save) og i Ogthl. (if. 

M. W. Kalén) sættes h foran alle med en Selvlyd begyndende Ord, 
hvor det ikke hører hen, og bortkastes der, hvor det skulde tindes. — 
Med Rnd. hawelé sml. Ogthl. hoflega, temmelig (= Isl. hofsarar), 
men ogsaa »forsvarlig, sterk« (Isl. oflugr) ; h foransættes i Oldsx. 
helcor f. elcor (ellers); det er bortfaldt i: u ueder f. huueder, i et 
f. hiet (eller jet f. hjet); foransat i Ndsx. Dtm. Hej s ter (Eister), 
bortfaldt i Mkb. [J?id f. Huvd; ett f. hett (hatt) ; sml. Ital. og 
Fmsk. avere og avoir (Lat. habere), eller h stumt: Ital. ho 
(habeo); Fmsk. homme: Ital. uomo f. huomo (homo). 

22. d, enligt efter Selvlyden og imellem to Selvlyde, bort- S- 88. 
falder i Nrsk.: Bla, Staa, Raa, Bu, Li (f. Blad o. s. v.); 
Skae, Klæe, Føa (f. Skade o. s. v.) ; Øgthl. Li. (Lod, Lød, Uld), 

So (Saad, Suppe); Bone (f. Boned, Sv, bonad, Isl. biinatr) ; go 
(god), re (rød): mea (medan), øa (f. øda), goa (goda) ; ligl. i: 
bla (f. blåda), Ma {f. Made, Eng), Tro (f. Traade, Træde paa 
Rokken), Me-jol (f. Midjegjord, Sv. midjeband); og i Vrdl. Bru 
(Brud), Ti (Tid), Bona (f. Bonad s. ovfr.), Faer, Moér, striig 
if. stridig); Færø, imellem to Selvlyde: vaba 1. va-a, og paa 
Syderø høres d aldrig i Efterlyden. Hertil svarer i Ndsx. Dtm. 
Bortfald af d (Td. M i Gjo.s Stamme: ho f. hød (hute og hiitete), 
bæ f. bæd (bitte), bé f. béd (bat og biete), bo f. bod (bot); — 
bå f. både (ich bade ogbadete);*) samt efter r, Mkb. Ir (i) Erde, 
Pird, Flt. Pir (Pferde); Dtm. Er (é) Erde, Pær (Pferde); mørn 
imorden), Wør f. Wørde (Worte); efter 1: Mkb. bal (bald); Dtm. 
61 (f. old), de ole (f. 61de), ko le (f. k6lde), F6I f. F61de (Falte); 
efter n: un f. und; Nfr. an (Oldfr. and); ma (med), Ra (Dn. 
Rad), Med Bortfald af rid i: sto, stm, Isl. (dgtr.) sta (f. standa); 
Sv. stå, Nrsk. sta og staa, stæ (staar), Oldsx. stån (og 
standan), Ndsx. stån; sml. Lat. s to, Gr. aram. Roden i Snskr. 
sta-a eller sta. 

23. r bortfalder i Nrsk. af Slutningen: æ (f. ær), va (var), S. 90. 
naa, o og u (f. ur), og som Bøjningsendelse; Oldsx. lie f. her 
(han); hue f. huer (hvor); Oldsx. Oldfr. mi, thi, uui (uue), wi, 
Ndsx. mi, di, wi (Td. mir, dir, wir); Anglsx. Nfr. me, l>e, de. 



') Af Bortftli) af d kan omvendt Torklarei Formen ^ApenrmW (. -r<ie f -rTt 
y. r-ao(a), Openr- »lier Apenr-na[\). 



190 

ve (Isl. mer, \ter, ver); Ndsx. Mkb. ji, Oldfr. i (Td. ihr, Isl. t)er). 
— Med læ smi. Isl. ek le, Td. leihen {med læn, Sv. låna, Isl. lena). 
§ 94. 24. Med Bortfald af v efter h (i: hu moj o. s. v.) sml. Isl. 

hyrfa f. hverfa, Nrsk. haa, hor (f. hva, hvar), Sv. huru, Anglsx. 
Oldfr. hii f. Ex. Anglsx. hii mycel, hti lange, Oldfr. hu monich. 
I Forlyden er i de ældste isl. Skindbøger v {u) stundum sat (eller 
beholdt) foran u eller o {f.u): uurbu =vurbu o: urJ^u af ver^a; 
uultu = vultu o: ultu og voltit f. oltit af velta, foran y: vynni 
f. ynni (af: at unna), og foran r: vrangr f. rangr; i Nrsk. sættes 
V foran r i Telemarken og Buskerud: Vrak, vrang, vrei, vrie, 
Vrist (men ikke i det Vest- og Nordentjeldske). Især i de ger- 
maniske Sprog foransættes (eller beholdes) v i Forlyden: Mgoth. 
vokrs, Anglsx. vocor (Isl. okr, Aager) ; vord, Oldsx. uuord, 
Anglsx. vord (Isl. orb); vorms, Oldsx. uuurm, Anglsx. vyrm 
(Isl.ormr); fremdeles: Oldsx. uuulf, uuundar, uuritan, Anglsx. 
vulf, vundor, vritan; Oldfr. word (Ord), wod (vadede, Isl. 
ob), wreka (Isl. reka), wlite (Isl. and-lit), Nfr. Vall (01), 
vri|j (vred, Isl. reibr); Ndsx. Word, Worm; foran r: 
Mkb. wriwen (rive), Wrausen (der Rasen); Dtm. wrengen 
(ringen); Engl. worra, wonder, word, We dnesday, efter Ud- 
talen i: one, once, foran r ifølge Skrivebr. wring, write (Isl. 
rita), wrong, wreck; sml. Td. Wort, Wolf, Wurm, Wun- 
der, Wodan, wiinschen. Med foransat og indskudt v sml. 
Ital. uovo (Lat. ovum), uopo (opus), suolo (solum), suono 
(sonus), suora (soror), buono (bonus), tuono (tonus), duolo 
(dolor); jvfr. Lat. vermis, Wurm, Orm; verbum, Wort, Ord: 
vis Gr. iV; vinum, olvog] vulgus, okxos- 

b. Ombytning. 

§. 95. -•"^- I Sv. med Dialekter ombyttes hj med ^ : Sv. efter Udt. 

kår, kårna, kinkig, kyiig, kok, 1. tjær o. s. v.; kjortlar, 
kjusan 1. tjortlar, tjusan; i Dalsk. : kjorkja (1. tjortja), Isl. 
kyrkja; kjyr (1. tjyr) Isl. kyr; kjåkji (med bortf. 1) Isl. kjålki, 
Sv. kalke: Øgthl. hotje (Sv. oka): Vrdl. tjyng f. kyng; — og 
9h 99J ni6d dj, ddj: Dalsk. : gjårå (1. djårå) Isl. gora; gjirun 
(1. djirun) Td. gierig; waggjen (1. waddjen) Sv. våggen; båggje 
(1. bhddje) Isl. beggja; Øgothl. bryddje (Sv. bryggal, huddje 
(hugga); Færø: genta, gima, gyrt'^a {1. djenta o. s.v.); borgin 
(1. bordjin). Sml. Mgoth. vaddjus Isl. veggr; Oldsx. béthja 
Isl. babir (Anglsx. begen) ; Oldfr. tz, ts, sz (Isl. blødt k) : tzj ake Nfr. 
Tjavse (Sv. kåke), t z i 1 i c k (Td. Kelch) ; w i t s i n g (Viking) ; s z e r e k e 



191 

eller sthereke (Kirke, Anglsx. cyrice, Isl. kyrkja), szetel (Kjedel, 
Anglsx. cytel, Isl. ketill); Ital. c (o: Lat. k) som tsj foran e og i: 
c e n t o (centum), c i b o (cibus) ; Oldfr. dsz, dz, dzj f. Isl. gj^ gg) : s e dz a 
eller se dsz a (Isl. segja), lidzja (Isl. liggja), sml. Nfr. sédden 
(sige), ladden (ligge); jvfr. Engl. efter Udt. gelly, gem, gip, 
giant. — I Nrsk. ombjttes h med t undertiden: inte, itte f. 
inkje, ikkje. (Hyppigere tj med Åy, s. Aas. §. 90). 

26. I Nrsk. vexler t med d i Efterlyden: veid, skaud,§. 08. 
Bod, f. veit o. s. v.: Ndsx. rf, Tå.t, tt-. striden (streiten), raden 
(rathen); Mkb. hiijden (hiiten); Dtm. dyden (denten). Båd 
(Bote), Moder (Mutter), W edder (Wetter) ; — og omvendt d 
med t, Nrsk.: baate, Mot, nit-i (baade, Mod, nid-i); i Oldsx. 
magat, f. rnaga?) (Me); hobit (f. hobi6), samt i Endelser, frems. 
Nut. 3 Prs. -it f. -id, og byd. M. Flt. -at f. -ad: f. Ex. låtit 

og låtat f. latid og låtad; med git (gid) sml. Anglsx. git (dog); 
— med r: Nrsk. Mjærm, Dalsk. Mjorm,*) Isl. mjo^m (Hofte); 
Nrsk. Mark (f. Madk); ser (f. syd) Sv. soder, Isl. su^r; Øgthl. 
Meratta f. Midaften; især i Ndsx. Mkb. lir f. lid (leide) ; lær f. 
læd (Engl. laid. Sy. lade, lagde); dd med rr (eller rrf) : Ferrer 
f. Fedder (Feder), Lerrer f. Ledder (Td. Leder); harr f. hadd 
(hatte), horr f. hodd (hiitete); Dtm. dd med rr: Borrn f. Bodden 
(Boden); lerri f. leddig (ledig); ligl. nerrn (Dn. neden); merrn 
(sml. Sv. medan, Dn. middel-, og Td. mitten), harr s. ovfr. 

27. Ombytning at / med r tinder Sted i Nrsk. især efter lange § lOl. 
Selvlyde, f. Ex. i: Aal, stal, væl, fæl, som: Aar o. s. v. 

sml. Ndsx. Dtm. werk én f. welk én; Stikkerbejn (Stachel- 
beere); af r med / i Nrsk. i de Ord, der oprindelig endes paa rd: 
Gar, Or, Bord, som: 6'«/ o. s. v.; i Øgthl. Gaal, 01 (di. Bol, 
Jol (f. Gaard o. s. v.), Dagval (dagvert;r) ; ogsaa i: Jæl (Gjæri, 
Malle f. Marre o: Marv (Kjærnen i Sæd); vulen (f. vuren, s. om 
-vum §.332); Ndsx. Dtm. wul (wer), sikkeln f. sikkern (sichern). 

28. Med P/wmm sml. Ndsx. Dtm. Plumm, Nrsk. Ploma, Isl. §. 104. 
nloma; Nrsk. Punt f. Bunt, ligi. Purre, Pyskje, Prim (Ost). 

Med vltu sml. Isl. vætt, Flt. £jf. vætta, Nrsk. vetta, Anglsx. 

iht s. §. 1 25. — I Nrsk. vexler p ofte med f (foran t og »); 

ijuft f. djupt, knaft, klifte, slefte, kjøfte; sml. Isl. aftr 

r. aptr, eftir t. eptir, aftan f. aptan; især i de germaniske Sprog 

r f herskende, sml. Jd. dof, kjof, lof. Pif Sif, 6kif og (Angl.) 

nif" med Td. taufen, kaufen, laufen, P fe ife. Se ife, Schiff, 

' Efter C. 8lTe er ^Ujdrm" åen oprindelige Porin, »f Snskr. i.>n,m<iu I.«d. 
Ledemod, Leoi, sml (>r. /it}po(. 



192 

treffen; Oldhjtd. skafan (skabe), Anglsx. scafan (skrabe); ligl. 
Drmf og Trop fen, Aff'el og Apfel; og vexlende i Sprogene: 
Anglsx. sciifan (skubbe) Dat. sceåf, Td. schieben, schob; hof, 
Td. hob; yfel, Td. Uebel, Oldsx. ubil; Ndsx. Dtm. Graf (Grab), 
af (ab), Arf (Erbe). 

III. Den blandede Overgang. 
Orergaug til en Halrselrlyd. 

§ 110 29. (2) Til Overgangen af g til j svarer i Nrsk. g — i, naar gr 

har en blød Vokal foran sig og et j efter sig: Noie f. Nogje (afNog, 
Isl. nogr , loien, ploia; loile (f. logjeleg), beien (f. bægjen af 
baag, Isl. bågr), Leie (f. Lægje) og leie (f. legje), s eie (f. segje), og- 
saa: Veien af Veg, Med sej' sml. den isl. Udt. af segja: seija, Sv. 
saga, Smaal. såja (Rimkr. seye, Ærø: seje); Vrdl. flyj a, lajen, 
våjen (f. flyga o. s. v.); krajen (f. kragen), råjen, skojen; 
Øgthl. fåjen (Isl. feginn), maj, daj , saj (f. mig o. s.v.); Færø: 
avlaji (Isl. ofluga Bio. sterkt); sml. Oldfr. wej, dej, Nfr. Væj, 
Dæj (Anglsx. veg, dæg); Oldfr. mej (Anglsx. mæg); Oldfr. nejl 
(Negl), slejth, Ndsx. alm. slejt (Td. schlågt); Oldfr. lay o: laj 
(Mgoth. Td. lag), Engl. efter Udt. high, sigh, might; med nejst 
sml. Nfr. næjst; med bejé, Mgoth. baj 6 j) s (Isl. Ejf. beggja, men 
Nf. ba^ir); jvfr. Td. Ei (Æg). 

(3) Nrsk. i — i: Kjeil (f. Kjetel), beire (f. betre); Nfr. 
hæj (Td. hatte). 

(4) I Nrsk. bliver d til i foran r og /: Jair f. Jadr f. Jadar; 
Leir (f. Ledr) ; Ve ir (Isl. vefcr Intetk. ; Ail (f. Adl, Kjærneved), 
Sail (f. Sadl); Vrdl. meje (Sv. midja), laj s en, vaj (Sv. ledsen, 
ved) ; Øgthl. F a j e (Fader) ; Færø, efter Udt. 1 o b i n (1. 1 o j i n ) lodden ; 
samt efter i, i, y og y: lifeur (1. lijur) et Led, o. s.v. Sml 
Nfr. glaj (glad), laaj (lad, loj); Faaje (Fader), Fæj))m (Favn, 
Jsl. facmri; Orknøer: haray, Isl. herab. Om Mgoth. bajoJ)s, 
Isl. båMr. s. ovfr. 

(6) med ajcr sml. Nrsk. aire (f. ådre, Isl. abrir) ogsaa: 
andre; sml. Nfr. Tæjs (Tænder). 
§. u>. 30. (2) I Isl. iindrtd. v f. g: foveti f. fogeti, eller /' (o: v) 

for k eller g: stiifa og stiika, Sv. stuga. I Nrsk. vokaliseres g 
til w efter en haard Vokal: Hau f. Hug, Flaue f. Fluga, nau, 
Skau f. nog, Skog, au (og) ogsaa, Tau (Tog), Trau (Trog), jau 
(jog); Dau f. Dag, Lau, Slau, jaue, saue f. Lag, Slag, jaga, 
saga; Vrdl. undrtd. kraven f. kragen, råven f. rågen, skoven 
f. skogen, s. Nr. 29 (2). Samme Overgang har fundet Sted i 



193 

Eingl. cow, 80W, bow (Isl. bnga), owl (Ugle), fowl (Fngl); sml. 
Nrdhbl. trow (Trug), raun (Rogn), Shtl. to ude (Foged); ellers 
er i Engelsk, som saa ofte, den oprindelige Udtale ophørt, medens 
Skrivningen med w vedblev, f. Ex. law, low, bow (Isl. bogi), 
flew, drew og threw, der vise hen til de jydske Former: Low^ 
låw (Isl. lagr), B(nv\ fllhc, drbw. Mis. fléw, drhc; sml. Isl. d f. 
ag, Oldfr. ach, Anglsx. åh: slåtra (slagte); ha (Oldfr. hach, hst. 
G. bagest; Anglsx. heåh) ; så f. sag (Sv. såg, Anglsx. ge-seah, 
Oldfr, sach, Flt. sagon; Mgoth. sahv ell, saw); lå f. lag (Sv. låg, 
Anglsx. læg, Oldsx. Mgoth. lag); Anglsx. truva og Td. tranen 
(sml. Sv. trogen, Tlo.); heåvan, Td. hauen (Isl. hoggva). 

(4) i Nrsk. v — u: Staue f. Stova, Haud f. Ilovud, sml. 
Oldsx. f — uu: houuidis og hofdes; eller: u: hoaa (Isl. hnfa 
d: huva); Nrdhbl. Howth eller Houeth (Hoved, Navnet paa et 
Forbjerg). 

Y«kaliseriiis. 

31. Overgangen / for j og følgende Selvlyd finder Sted i: §113. 
tire, Sv. fyra, Td. vier (Nrsk. fjogo, Isl. Qorir, Anglsx. feover, 
Oldfr. fjuwer, Nfr. Qauer); Dn. Fiende (og Fjende), Nrsk. Find 

(Isl. fjandi, Anglsx. feond); Td. Vieh (Isl. fe, Ejf. Qår); Td. viel 
(Isl. fjol-), og fiel (Isl. féll)., 

IrydniMg. 

32. (1) o — af/ iNrsk. : baukaog boka (rode), Draug ogDrog, ."> 117. 
13 au og Bod; i Færø. bliver o til om i Udtalen: 6 si (Isl. oss) 
.storur, bjoba (1. ousi, o. s. v.); stort, tolv, dåttir (1. 

tourt, o. 8. V.). At denne Brydning har fundet Sted i Anglsx., 

ise Formerne: eov (Oldsx. ju, Oldfr. jo), og i Dat. reov, greov, 

e6v, bleov, cneov, Tlf. roven, groven, saven, blåven, 

cneåven, af ruvan (Isl. roa), grovan (groa), såvan (så, at 

-aa), blåvan (Engl. blow o: blu), cnåvan (Engl. know o: no); 

'•6 ver (sml. Isl. Qorir), — og den synes her at være grundet i en 

bestræbelse efter at forebygge Lydgab, sml. uo* — ovum, ^oog 

— bovis, uitor o: æon — ævum. Den findes i de nuværende 

ledergermaniske Sprog: Ndsx. au (eller: ou), Oldsx. o ell. 6 (Td. 

. ti): Mkb. tau (Oldsx. to, Td. zu) ; i den st. Dat. baud, laug, 

li au g (Oldsx. bod, log, floh); slaug, draug (Oldsx. slog, dr6g); 

fremdeles: daun (Oldsx. Anglsx. dén), gaut (Oldsx. Anglsx. g6d) ; 

Brauder (Oldsx. brothar, Anglsx. br6l)ar); ligeledes: Blaum, 

l'rt j)"l>k* Kalk>!<|>ro(. t« 



194 

Staul, Schaug, raupen (Td. Blume, Stuhl, Schuh, rufen); 
Hannov. graut ell. grout f. grot (grosz) ; Dtm. drauen (drohen), 
rauen (ruhen) ; hyppig i Nfr. au, Dn. o, aa: Rauz (Rose), 
Prauz (Praas), Baule Flt. (Dn. Bol), Au ven (Ofen, Ovn), 
Maunn (Mond, Maane) ; Td. m: Rau (Ruhe), de gau|)e (der gute), 
Br aulaer (Bruder), S t au le Flt. (sml. Stuhl), Sk au le Flt. (sml. 
Schule), Skauch (Schuh). 

(2) Til n — ow svarer: Dalsk.: 'aus (Hus), skaur (Skur), 
tanna (Isl. tiin), dauva (Sv. dufva); Td. au i: braun, Laune. 

— Til disse Overgange svarer aldeles Engl. ou i: hour (hora), 
o ur (vor), out (ud, aus); mv i: crown; brown, bower (sml. 
Bur), now (nu). Efter Skrivebr. tour (fire s. ovfr.); mouldy; 

— row, grow, sow, blow, know (s. ovfr.). Sml. Shtl. howf 
f, hof, Mousa(y) f. Mosey; Nrdhbl. lawnd (Lund). 

118. 33. Med Brydningen é og e — ej kan sammenlignes i Nrsk. 

den brede valderske og vossiske Udtale af Tvelyden et: vait, 
Stain, braidt (Aas. §. 25) f. veit, Stein, breidt; ligl. Færø 
(sydl.) : bajn, tvajr, lajta (Isl. bein, tveir, leita) ; Skn. Blk. 
hajst, hejst (Hest); f;ij, fej (Isl. fe, Mgoth. faihu o: fehu, Fæ, 
Td. Vieh); Vrdl. bajn; lajr (Ler); Oldsx. ei (ej) vexlende med 
e: thei f. the; beidero f. béSero (begges); teican f. técan; 
Ndsx. ej (Oldsx. Td. e) : alm. tejn, Oldsx. tein og ten (og: 
tehan, Td. zehn) ; s te id og sted (Td. steht) ; gejt (Oldsx. géd); 
Mkb. s ej hen ell. sej gen (Oldsx. sehan) ; e j n (Oldsx. én), twej 
(Oldsx. tue); hej (Oldsx. he); dej (Oldsx. the, s. foran); dejd 
(Oldsx. 3 Prs. dede, Anglsx. déd) ; Lejm (Td. Lehm); wejnig 
(wenig); IJtm. wejhen (wehen) ; drejen (drehen), fejlen (fehlen) ; 
Bejn Flt. (Beere) ; Td. 6 (æ), Mkb. i den st. Dat. bet. M. gejw 
(gabe), lej s (låse), s ej g (såhe), ejt (åsze); Dtm. mej en (mahen), 
nej en (nahen), sejen (sahen) ; Krej (Krahe) ; Mkb. aj (Td. o): 
maj hen (mahen), Krajg (Krahe). Sml. Td. ein, zwei, beide, 
Zeichen, Bein (Ben), klein (Isl, klén); Reise, jvfr. Dn. 
Rejse (men Isl. reisa og risa) ; -heit (-hed); Nfr. æj «,01dfr. é, 
Anglsx. æ, é) : Hæjr (Oldfr. hér, Anglsx. hær, Haar), Bæjrig 
(Oldfr. bérch), Gæjs (Anglsx. gés), jvfr. Mkb. Giijs; ligl. Nfr. 
Sæjrk (Serk), Bæjst (Bæst, bestia), Mæjslinge (Meslinger), 
Andræjs (Andrés f. Andreas). — Til i — ej, iNr.sk. ei: dei og di, 
Gjeil og Gjil (Gyde), svarer Gutl. bræjda (vride, jvfr. Isl. bregta, 
knytte), væjkur (Isl. vikr), dræjvur (Isl. drifr) ; i andre Sprog- 
arter aj] Dalsk.: wajna (Isl. bvina), skrajba (skride), wrajba, 
vride, Isl. rita (flætte); Fære (Stromø) uj, efter Udt. hvi, liva, 



195 

jkst (1. hvuj, lujva, vujst); Nfr. a^slajet (Oldfr. littich); 
msx. Mkb, ej, Td. i: Knej (Knie), Dejw (Dieb), Bejr (Bier), 
vejr (vier), sej (sie), dej (die), hej (Oldsx. hi og he, s. ovfr.), 
i den st. Dat. rejw (rieb), slejp (schlief), stejg (stieg), fejl 
(fiel); glejk (glich), lejt' (liesz), snejd (schnitt). Sml. Td. 
reiben (rive), steigen (stige), gleiten (glide), mein (min), 
fein (fin); Engl. efter Udt. five (Anglsx. fif, Oldsx. tif), fire, 
fine, mine, bind, mild, time. 

34. Med y — bj sml. Isl. s. §. 119 Anm. ; Nrsk. moykje 
f. mykje; Færø (Str6mø), uj'- brujta f. bryta, lujgur f. lygur (s. 
Nr. 33 om i — uj); Ndsx. Mkb. 6j: fojlen (fiihlen), hojden 
(huten), m6jd (milde); mojten (miissen), Fojt (Fiisse), sojt 
(stiss) ; Ilamb. bremer Marsk: grOjn (griin); sml. Td. eu (o: dj); 
heulen (hyle), Freud (Fryd), Feuer (Fyr), neu (ny); y — ej, 
Ndsx. Mkb. lejgen (lugen), frejsen (fryse); Dtm. Frejd ^Fryd), 
lejn ell. lejen (lyne); Nfr. æ^' (Td. u): fæjgen (fiigen), spæjlen 
(spiihlen); og aj (Dn. y) : sajen (sy), naj (ny); Engl. ej efter 
Udt. by, why, dry, fly, sky. — Med o — 6j sml. Nrsk. dy: 
Hoy, Oyra, iQyse (f. Hø o. s. v.); Færø, Udt. af ey (Isl. at* o: 
/;;) som c^\ leysur (Isl. lauss, løs), neyst (Isl. naust, Nøst, 
Baadehus); Ndsx. Mkb. iij: flojten (floten); Ilamb. brem. Marsk: 
schojn (schon); Dtm. ej: Flejt (Flote) ; strejn (strø); Td. et*: 
Heu (Hø); streuen (strø); Nfr. cej (f. Dn. o og o): Æjk (Øg), 
fæjr (før, tyki, tæjven (tøve); æjm (om). 



fordobling m. m. 

35. Fordobling forekommer i Sv. timma (Isl. timi), glomma § 121. 
(Isl. gleyma); Øgthl. kimma, klemte (sml. Dn. kime); om Isl. s. 
§. 121 Anm. — Nfr. Kille (Kile), Snytte (Snude), Fidder 
(Fader), Modder (Moder); sk Or ren (skure); slippen (slibe); 
Ndsx. Mkb. liggen (liegen), seggen (sagen); Ledder (Td. 
Leder); disse (diese) ; hewwen f. hebben (haben); Dtm. lig- 
gen, seggen (1. lingen, sengen); Fedder (Td. Feder); Bessen 
(Besen) ; smerri (schmierig); holl (hohl); Ammer (Eimer), 
Plumm (Fflaume). — Omvendt: Nrsk. tOma (tSmme), skræma 
(skræmme) ; samt / og n for Dn. Jd {II) og nd (nn) s. Aas. §. 110; 
Ndsx. Mkb. stæken f. stekken (stikke, Td. stechen); solen 
(sollen); kam en (kommen); Dtm. Kar (Karre); snætern (schnat- 
tem), ræteln (rasseln); Td. zfthlen (tælle). 



196 
Assimilation. 

a. Af den forste Medlyd med den anden (§§. 125 — 128). 

36. Til SS for ks, gs svarer Oldsx. ss f. hs (o: chs): fus s (f. 
fohs, Td, Fuchs); Ndsx. ss, Td. chs, alm. Foss (d. s.), Oss 
(Ochs, Oxe), Flås s (Flachs), Wass (Wachs, Vox), wassen 
(wachsen) ; Mkb. so s s, Dtm. sy s s (sechs), Sysselnk (Sechs- 
ling), Bys s (Biichse); sml. Ital. prossimo (Lat. proximus); 
Øgthl. s mus slå f. smugslå (hæle). — U f. nJ: Isl. ellifu (f. 
einlifu, elleve); Td. Zwilling (Nfr. Tvannling). — ss f. rs Isl. fyst 
(f. fysst, fyrst); Færø: stosta (f. stossta, storsta); Nrsk. fyst, 
stost; Oldsx. thust (f. thusst f. thurst, Torst); sml. Londonsk: 
oss f. horse; Ndsx. Dtm. Doss f. Dorst (Torst), P'oss (Td. 
Firste), Boss og Bosst f. Borst (Brust); Wuss f. Wurst; bas- 
sen f. barsten (bersten); dwass f. dwars (tvers); for ns: Isl. 
oss (Mgoth. uns), hvess; Øgothl. has f. hass (hans); Oldsx. 
lis, flis, Isl. fuss (Frankisk: funs) — eller r, n kunne betragtes som 
bortfaldne. Med etter, atter, sml. Nrsk. ette, at te (f. efter, aftr 
ell. eptir, aptr), Færø.: eftur 1. ettur, af tur 1. attur; i Engl. 
Dial. atter f. after; jvfr. Ndsx. Dtm. hett, Mkb. hatt (gehabt, 
Dn. havt ell. haft), Ital. set te (septein), scritto (scriptum'. 

b. Af den anden Medlyd med den forste. 

§.130. 37. Til // og nn (f. Dn. Id, ud) svarer Isl. kalla, falla, 

illa; panna, annan, tunna, sunnan, hennar (hendes), 
kvinna, in ni (inde); samt naar Id og nd gaa foran en Medlyd; 
Ur f. Idr: ell ri f. eldri; Un f. hin: hallnir f. haldnir; // (ell. 
111) f. Ml', mil liga f. mildliga; rd ell. nnl f. ndl: van lig as t f. 
vandligast; ns ell. nns f. nds: an ns vor f. andsvor; Vrdl. ånne 
(Sv. ånde), bånn (Sv. band), annra f. audra, minnre f. mindre. 
I Ndsx. er d assimileret med r, /, n: warren (werden) ; Dtm. 
Oarr (Garde), melln (melden); Mull-warp (Dn. Muld-varp); 
wennen (wenden), syn n er (sonder), anners (Td. ånders); Mkb. 
Hund, Flt. Hunnen; Kind, Flt. Kinner iTd. Kinder). Især 
træffes // og nn f. Id og nd hyppig i Nfr. Vrall (Oldfr. wraldi, Fåli 
(Td. Feld), Bill (Bild), /// (Dn. Tid), //*// (Hyld), NiU (Nelde), 
hylle 71 (Oldfr. halda), skillern (skildre), olier (aldrig); Hyiin 
(Dn. Bund), Ly tin (I.und), Injie (Ende), Unnerne (Anglsx. und- 
orn), Vanning (Vindue), mannere (mindre), tvanne (tvende), 
tranne (trende), sonnern (Td. sondern) ; Td. fallen, fiillen, 
kennen, brennen; sml. Fngl. efter Skrivebr. call, fall, fill, 
svarende til de jydske Former : hall og koll, fall og foll, fyll og fil. 



197 
l/dfidelse. 

38. Med Udvidelse ved Indskydning af en Selvlyd, efter Bort- §•'•'»•'» 
fald af Slatnings-e, sml. Dalsk. : 'ager og 'oger (Sv. hogre); 
Ndsx. Dtm. Kringel (Kringle), Stæwel (Stovle), Togel (Tojle), 
anner (andre); Nfr. Krajngel, Togel, Kjerrek (Kirke); Td. 
Stiefel, Zugel, Apfel (Æble), Hafer (Havre). Ellers ind- 
skydes Selvlyden ogsaa i Alm. imellem to Medlyde: Isl. me&al f. 
meM; annarr f. anrr, annarri f. anri; Sv. fågel (Isl. fugl); 
især i de germaniske Sprog: Oldsx. tungal (Isl. tungl, Maane), 
manag eller man eg (f. mang, sml. Dn. mange), othar (Hf. 
othrura, Isl. oCrum); vexlende med de oprindelige Former: fugal 

og fugl; thegen og thegn (Isl. l)egn. Mand, Undersaat), ar am 
og arm (fattig), uuaram og uuarm, arabed og arbed; Anglsx. 
tungel, fugel, jiegen, hræfen (Isl. hrafn), brægen (Engl. 
brain), fil led (Isi. fyldr), o^er (Flt. o^re, Isl. al)rir); vocor 
(Isl. okr, Aager); Oldfr. monich (sml. Dn. mange s. ovfr.) ; 
minnire (mindre); other, sml. Engl. other; njiigun, Nfr. 
njegen, Oldsx. nigun, Ndsx. nægen (Td. neun, Mgoth. niun); 
især i Nfr. Brægen (Engl. brain), Blægen (Blegn!, Gagen (Isl. 
gagn), Stauven (Stavn); mannere (mindre), au^er, Oldfr. 
other (sml. Anglsx. auber, Lat. alter); Hiilem (Halm), sél- 
lev (selv), hiilev (halv); Svallig (Svelg), Tulig(Talg); Spar- 
rig, Engl. sparrow (Spurv); Harrevst, (Dtm. Harvst; Herbst); 
Td. Vogel, Zweifel, Wagen, Ofen, gegen (Isl. gegn). Med 
Jydsk Nvf. paa -er f. -re^ -el f. -le sml^ Td. glimmern (Isl. 
glingra), hindern (Isl. hindra), zimmern, Oldhtd. zimbaron 
(men Anglsx. timbrian, Mgoth. timrjan, Isl. timbra) ; wirbeln (Isl. 
hvirfla), s amme In (Isl. samna, Dn. samle), taumeln, handeln 
o. 8. v. Nfr. flaggern (flagre), gaumeln (gumle). 

Vvrkortning •; Sammentrxkning. 

39. At Ordet forkortes ved Bortfald af den toneløse Slutnings- § ui. 
Selvlyd i Nrsk. Ndsx. Nfr. o. fl., s. Nr. 10. — Et Ord sammen- 
trækkes ved Udfald af en Selvlyd, i Nrsk, Pæn g (f. Pæning), 
Kling (f. Klining), nær re f. nærare, Sv. re'n f. redan; Er f. 
Eder; i Ndsx. Dtm. Hævk (Habicht), F6r f. F6der (Dn. Foder), 
Garn (Garten), Bæn (Boden), babn f. båben, sylbn ell. sylm 

(f. sylben, Td. selbst), æm f. æben (eben), hemm f. hemn (f. 
hebben); strejn f. strejen (streuen); Oldfr. eng f. énich (nogen), 
or f. other; Td. gen f. gegen; sml. Lat. glans, Gr. ^aXavoii'y 
ervum {6Qo^oi)\ magnas {MEr^^02:); ulna (eoXevti).— Sam- 



198 

mentrækning af flere Ord finder Sted i Isl. af: at (at, og: ikke), 
ek, es (Sto.^ vera (i frems. Nut. 1 og 3 Prs. Flt.) : t)6tt (f. 
|)6 at), svåt (f. svå at); ver?)a-t (Nut. Flt. vorde ikke); gerbu-t 
(gjorde ikke); vilja-k (f. vilja-ek), segja-k, bera-k; |)ar-s 
(f. jiar es), hvar-s (f. hvar es); eJ)a-ro (f. ero), ver rom (f. 
erom) ; og er vel almindelig især i Folkesprogene: Nrsk. d'æ'kje 
f. dæ ær ikje; va' kj' an f. var ikje han; han snakka' kj' um 
dæ; jvfr. Engl. I' 11 (I will), do'nt, can't, sha'nt f. do not 
o. s. V. Fremdeles: Ndsx. Dtra. wa'k (wat ik), wenn'k (wenn 
ik); son f. so én; dås f. då is, dat s f. dat is; især det bst. 
Kjo. int f. in dat; inne f. in de; achtern f. achter den, tum 
(t6m) f. to dem; hyppig i Nfr. hæv'et (hæv't) o: hæv dat 
(har det); og de persnl. Sto. som tilhængte: vall'r o: vall he 
(vil han), kon's o: kon jø (kan hun), såch'n o: såch ham (saa 
ham), van's o: van ja (ville de), van'm o: van hum (naar man) ; 
sml. Oldfr. is't f. is hit, skel't f. skel hit; så're f. så hi, 
mej're f. mej hi; halde'ne f. halde hini; alså-m f. alså him; 
ligeledes Nfr. dåt'r't o: dat he dåt (at han det), dåt's't o: dat 
jø dåt (at hun det); fæjt'm'r faar o: fæjt hum dirrfaar (faar 
man derfor); mot'm'r baj (maa man derved); dø bast'r 071 ti 
(du er deri); sml. Oldfr. skel're't f. skel hi bit; så felle're't 
f. så felle hi hit; mot-er f. mot ther; hver så-r f. hver så ther; 
skel ma-r umbe (skal man derom), thet-er (at der). 

Omsætning. 

§.145. 40. Sml. Isl. jiærll f. |)ræll, skyrfeir f. skryddir, J)rop f. 

jiorp, kur kur f. krukkur, ars f. rass; i Nrsk. beikst f. beiskt, 
te Gangs f. Gagns, Vang f. Vagn; kyrve f. kyvre (svøbe) ; Alvf. 
Avl ; Kors f. Kross, k a 1 1 r a f. klatra (kludre) ; Anglsx. j) e r s c a n , 
Mgoth. jiriskan, Isl. jireskja; fixas, Isl. fiskar; flaxe, Isl. flaska; 
gærs, Isl. grås; hors, Isl. hross, Td. Ross; forst, Isl. frost; 
cræt, Engl. cart (Karre, Vogn, sml. Karret); Engl. through, sml. 
Oldfr. thruch (Anglsx. jmrh, Td. durch); Oldfr. g er s, Nfr. 
Gjars (Isl. grås); bernen (Nfr. brånnen, Td. brennen) sml. 
Bernstein; Nfr. Harrev st (Engl. harvest) ; Ndsx. Mkb. Fru cht, 
Td. Furcht (ogs. Frucht), Wrat, Td. Warze; dyrt ej n ell. dor- 
tejn, Td. dreizehn; Dtm. Bost f. Borst, Td. Brust; Born, Td. 
Brunnen; Td. b er s ten, Isl. bresta. 

Fremmede Ord. 

41. Til flere af de i §. 147 anførte svare norske Former: 
Krætur, spekelera, Gj enral, Vangjilje, Perkum, preika, 




199 

Spital; Studenter, Mnsikanter, Histori, Komedi, Ma- 
teri, Famili. Sml. Isl. spital, postuli (Apostel); paktar 
(epactæ). Ndsx. Dtm. Konstoren (consistorium), Deklamer 
(declamator) ; Postyr (Fr. posture), Ponæs (f. Polonaise, gam- 
meldags Kjole); Vige lin (violino) ; Buttel (bouteille), Eschepé 
(echappée, en Dans); simeléren (simuler); Artyffel (Hannov.) 
og Kantyffel; Parmtik ogPerpentikel; ka sp rat (desperat) ; 
Po vis (bovista); Rejmertissen (rheumatismus) ; Priamel(præ- . j 
ambulom). 

VI. BogslaTcrnes Forandringer. 

1. Selvljdene. 

42. Som ved §. 165 anmærket, findes Omlydene i Jydsk til- 
svarende til Isl. og de skandinaviske Sprog overhovedet. I de be- 
slægtede Sprog er Omlyden enten sjeldnere, eller af en aldeles for- 
skjellig Karakter. 1 Lat. kun a — e: ago — egi, facio — feci, 
Gr. a — c: dyx'^ — tyyvg; i Oldsx. sjelden, f. Ex. a — e: lange 

— leng (hr. G.), å — é: stån — sted, desuden mangler Sproget, 
ligesom Oldfr., Selvlydene: æ, o {p) og y (s. Nr. 2, S. 85), Anglsx. 
mangler <i (ø), (og hine Sprog hjælpe sig da med e, i); saa at 
Omlydene blive i Oldfr. 1. a — e, i; 2. å — c, 3. o — e, og 
6 — e; 4. M — i; Anglsx. \. a — ce, e, i; 2. å — ce, i; 3. o, 
eo — y, og é — é (f. ø); 4. m — t/, og li — y. Ndsx. har de 
samme 3 Hovedklasser som Td. a — d, o — o, u — ii, især i 
Mkb., hvis Omlydning er 1. o — å, i; 2.^d — ce, i, ej, y; 3. o 

— o; au (f. 6) — oj (f. ø) ; 4. m — y, og n — y; sjeldnere i 
Dtm. — Nfr. har vel fuldstændige Omlydsklasser : La — e, i, æ, 
o; 2. d (og aa) — i, ø; 3. o — o, é, og au f. 6 (Flt.) — oj 
(Ent.) ; 4. « (Flt.) — y (Ent.), samt u — i; men som det sees, 
ere nogle af Overgangene grundforskjellige fra Isl. sml. å — i, ø 
med Isl. å — æ, og Anvendelsen i 4 Kl. er den omvendte. Engl. 
har undertiden o — e (Walker é) og » (W. ?), oo — ee {{), u 

— » (1), OU — » (I), men mangler 4 Kl., og tildels 1 Kl. (sml. 
clear — clarity). 

43. Om Aflydene henvises til Isl.; her bemærkes kun, at de §. i66. 
jydske Aflyde have i Almindelighed deres tilsvarende i Isl. ; lige- 
ledes Tvelydninger: kona — kvinna, ku — kviga; hann — 
hen (hiin), sitja — setja, falla — fella, fara — færa, m6t 
raeb o. s. V. Sml. Lat. capio og cupio, ubi og ibi, Gr. afia — 
ofiov; i^oifiui) og i'^oj; naga og <jieQt. 

44. I de beslægtede Sprog kan Selvlyden ligeledes bortfalde jf. 17». 
af den toneløse Slutningsstavelse : Isl. sumar — sumri, ketill — 



200 

katli, hofub — hof&i; Oldsx. hobid — hob de s (ell. houuidis), 
fiigal — fugles; tecan — te ene s; Anglsx. fugel — Flt. fug las, 
vinter — Flt. vintra, bro(bor(er) — Flt. broSra; ealdor (Jarl) 

— Flt. ealdras, drihten (Herre) — Flt. drihtne; Oldfr. finger 

— Flt. fingra; haved — Ejf. håfdes, wepin — Hf. wepne. 

II. Ifledlydeue. 

§.183. 45. Med sammensatte Ords Medlydsforandringer sml. Isl. el- 

li fu (ein-leifu), nott-urfer (f. nottverbr); Anglsx. åht (oht) eller 
avht f. aviht (noget) og nålit (noht) eller navht f. nånviht 
(intet, af: viht, en Ting), Engl. aught, naught; Td. nicht af: 
ne-wicht; — Engl. lord, Anglsx. hlaf-ord (Isl. låvarbr); — med 
liwal sml. Sv. likvål; — med Myng sml. Ndsx. Dtm. Mis ten 
(Misthaufen) ; — Kasspel f. Karkspel (Sogn) ; Schosstén 
(Skorsten); — Sv. ve rid, Verden, Isl. verold, Dn. (ubst.): 
Verd, sml. verdslig; Oldfr. wrald, Nfr. Vrall; Ndsx. Td. Welt, 
Oldsx. uuerold; Engl. world, Anglsx. voruld. 

§. 186. 46. I Nrsk. bortfalder ligeledes -de i Dat. og -t i Tlf. : 

kasta, orka, baade: kastade og kastat, o. s. v. ; ogsaa i Sv. i 
dgl. T. -de i Dat.: kasta (f. kastade) o. s. v. Ndsx. Dtm. over- 
alt i Dat.: dacli f. dachde ell. daclite, ligl. brocli, søch, mak, 
rør, føl, mén, hæp, øw (Td. brachte, suchte, machte, riihrte, 
fiihlte, meinte, hoffte, iibte) ; dé f. déde (Td. that) ; og Kjende- 
bogstavet tillige: Nrsk. sa, la (f. sade, lade, f. sagde, lagde), sku 
(skulde), ha (f. hade, havde); Ndsx. Dtm. sæ f. sæde (af: seg- 
gen), læ f. læde (af leggen). — Med d, Dn. t, i Dat. og Tlf. sml. 
Isl. selde, taldi, (sag?)i); Tlf. Hunk. seld, told, sogfe; Sv. 
sålde, talde, (sade); Tlf. Fik. såld, tald, sagd; Oldsx. 
salda, talda, sagda; gisald, gitald, gisagd; Anglsx. 
sealde, teaide, sæde; seald, teald, sæd; Engl. sold, 
told, said; Oldfr. s ej de, lejde; sejd, e-lejd (Td. sagte — 
gesagt, zåhlte — gezahlt o. s. v.), kun at d i Jydsk er stumt efter 
Medlyden {sold, told); med -ed f. -et i Tlf. Isl. Hunk. kollub 
o. s. V. Sv. Fik. kailad; Oldsx. gi-senkid (sænket), gi-truod 
og -ot, eller -ad, -at (troet), o. s. v. ; Anglsx. (ge)-seglod 
(sejlet), (ge)-hatod (hadet); ligl. hyred (hørt), bærned (brændt) 
o. s. V. Engl. loved, begged o. s. v. Oldfr. e-makad (Td. 
gemacht), e-skadad (skadet); ligl. hér ed (hørt), léred (lært); 
dog at i Jydsk d efter Selvlyden er blødt (b). 




201 

Om Bojnin^sformerne. 

I. Gjerningsordeie. 
A. le sterke. 

47. Til Oralyd i Nat. a og o — e svarer Isl. falla — fellr, § i99 
taka — tekr, standa — stendr, halda — heldr, vaxa — 
vexr, koma — kemr; Færø: falla — fellur, taka — tekar 

o. 8. V. Nrsk. standa — stend', halda — held', koma — kjem; 
til ffi — cb: Isl. slå — s 1 æ r , få — f ae r ; d — ei: gånga — g e i n g r : 
Færø å — æ: slåa — slær, fåa — fær; Nrsk. aa — ce: slaa — 
»lær, faa — fær, ogsaa: staa — stæ(r), gaa — gJ8e(r), 
blaasa — blæs'; Anglsx. a — e: standan — stent; d — æ: 
såvan — sævft, blåvan — blævi), gån — gast); Oldsx. a og o 

— é: gangan og gån — géd eller g en gid (og gangid), standan 
og stån — sted (og stad); slahan — slehit (og slahit); Ndsx. 
Mkb. d — æ: dragen — drægt, låten (lade) — læt; d — e: 
fangen — fengt, hangen — hengt; d — ej (f. e) : gån — gejt, 
stån — • stejt, slagen — slejt; Td. a — d: schlagen — schlågt, 
wachsen — wlchst, lassen — låsst; Oldfr. d — é: få — féth; 
o — e: stonde — stenth; Ndsx. Mkb. d og o — o: lopen — 
Idpt; hollen — holt; d (Oldsx. u) — y: kåmen (Oldsx. cuman) 

— kymt; Anglsx. u — y: cuman — cymb; Td. o — o: kom- 
men — kommt; dog i de germaniske Sprog kun i 2 og 3 Prs. 

Fdrste Afdeling. 

48. F6rste Klasse; forste Slægt, s. §. 201 Anm. Til sjyng, ,§ aoi- 
syng' svares Sv. sjunga — sang (sjeld.) — sj ungen; Fære 
singja — sang — sungib; Mgoth. singvan — sangv — 
snngvans; Oldsx. Anglsx. singan — sang — gisungan, og 
sangen. Til synk', Færø sinkja, Sv. sjunka, Mgoth. sinkvan, 
Oldsx. sin c an; til sank, Sv. sjdnk, svarer nærmere Mgoth. 
sankv, Oldsx. sanc. Til ifprun</, Sv. Nrsk. Oldsx. Anglsx. 
sprang (men Isl. Færø: sprakk). Til Lnb. u i Dat. svarer Flt. 

u i Isl. Færø Mgoth. bundum, Sv. bundo; Oldsx. Anglsx. 
bnndon, sml. £ngl. Dat. bo und; Isl. Færø spriingum, Sv. 
sprungo, Oldsx sprungon, Engl. sprang (og: sprang), sml. 
Ndsx. Mkb, binnen — bint — bund — hannen; springen — 
springt — sprung — sprungen; Holl. hinden Dat. bond, Tlf. 
gebonden; springen — sproug — gesprongen. Til Lsg. d, Nrsk. 
oa : 8 a a n g , Holl. z o n g. — (Isl. t> v i n g a har svag Bdjning : |)vinga^i. ) 



202 

— Til komm, Isl. Nrsk. Færø : koma, Sv. komma, Td. kommen, 
Holl. ko men; til kam Oldsv. kam, Isl. Mgoth. kvam, Oldsx. 
quam, Td. kam (jvfr. Nfr. Nut. 1 Prs. kam), Engl. came 
ligger imellem kvam eller kam og Ndsx. Dtm. kém; til kiim 
(kdm), Færø, Sv. Oldfr. (ogsaa Isl.) kom, Anglsx. c om. 

g. 202. 49. Anden Slægt. Til Lnb. Dat. o svarer Isl. Mgoth. Dat. 

Flt, u: drukkum og drunkum, Isl. stiingum og stungum; 
Holl. Dat. dronk (Tlf. dronken), Ndsx. alm. drunk (Tlf. drunken). 
og saaledes i de nedergerra. Sprog allerede i Ent. o (ell. u), alt- 
saa: Holl. trefFen — trof — getroffen; trekken — trok — ge- 
trokken; Ndsx. Dtm. drapen — drop — (dråpen); trekken — 
trok — trokken; med draf — dreff'er sml. Isl. drepa — drepr, 
Ndsx. drapen — dropt (Mkb.). Til fOnimm o. s. v. Dn. for- 
næ mm e, — nam, — nummet, svarer Isl. nema — nam — 
numit, sml. Oldfr. niman — nam — (nimen). Til tesk' o. s. v. 
Oldsv. |)riska — l)rask — |)ruskin, Skn. Blek. torska — 
tarsk — torsken, Mgoth. [^riskan — |)rask — |>ruskans; 
Anglsx. j)erscan — ^earsc — j^orscen. Med tref o. s. v. 
stemmer Isl. treb -- trab -- tro&inn (at troba), Td. treten 

— trat; — med ver Isl. verbr, Oldfr. werth; med Dat. vur 
Ndsx. Mkb. wurr, sml. Anglsx. Dat. 2 Prs. vurde, Flt. vur- 
don, Isl. Flt. 3 Prs. urbu, Oldfr. wrdon; Td. Ent. wurde; med 
vurn Oldfr. wrden, Isl. vorbinn (f. orbinn), Oldsv. ur|)in ell. 
vurben, Øgoth. vuren. 

§ 2(i:^ 50. Til bær — bar — baren (Dn. bære — bar — baaren) 

svarer Isl. Færø. Nrsk. bera, Sv. båra — bar — borinn, 
Færø. borin, Nrsk. bore, Sv. buren; Oldsx. bera — bar — 
giboran; med bor (f. bmr) sml. Isl. Flt. barum, Færø. borum, 
Nrsk. baare, boro, Sv. buro, Oldsx. bårun, Engl. bore og 
wore; med boren sml. Engl. efter Udt. borne. Til skjær — skjår 

— skjoren {skjairen), Dn. skære — skar — skaaren, Isl. 
Færø skera — skar — skorinn og skoriu, Sv. skåra — 
skar — skuren, Nrsk. skjera — skar — skore; med skor {f. 
akmr) sml. Isl. Flt. skårum, Færø s ko rum, Sv. s ku ro, Nrsk. 
skaare, skoro, Td. Ent. schor, Holl. schoor, Engl. shore 
(klippede). Til stæl o. s. v. Engl. steal, svarer Isl. s te la — 
stal — stolinn, Sv. Dat. stal, Mgoth. stiian — stal — 
stulans, Td. stehlen — stahl - gestohlen. 

§.201. 51. Anden Klasse. Om Datidens Selvlyd s. §. 204 Anm. 

Til si, Engl. see (o: si) svarer Oldsv. Oldfr. sia, Nfr. sien (to 
s.), sml. Isl. sjå og sea, Færø siggja, jvfr. Oldsx. sehan, 
byd. M. si; til soto, Færø Flt. s 6 gu, Oldsv. Ent. sag, Sv. såg. 



203 

Nrsk. saag, Mgoth. sahv, Oldsx. sah, Flt. sågon og sauan, 
Oldfr. sach, Flt. sagon, Nfr. sach, Ndsx. Mkb. og gml. Engl. 
sach, jyft. Isl. så; Engl. saw ligger imellem Oldsx. sag — eller 
8 au — og Dd. saa; til sit, Engl. s een (d: sin), til sjet Nrsk. 
sjet, Isl. set (o: sjet), Oldsv. sett. Til lato svarer Isl. lå, Flt. 
lågum, Færø logum, Oldsv. Ent. lag, Sv. låg, Nrsk. laag, 
Blgoth. Td. Oldsx. lag, Ndsx. Mkb. låg. Til sod (f. smd, sml. 
od f. md) svarer Færø Flt. sotum, Isl. såtum, Sv. sutto, 
Oldsx. såtun. Til vow, nyere Isl. v6g, Færø Flt. vogu, Holl. 
woog. 

52. Tredie Klasse. Til Ordene af denne Klasse svarer i S- 20«. 
Dat. Isl. Oldsx. o, Anglsx. o, eo («), Oldfr. o (e). Til Formen rfrau?', 
Engl. efter Skrbr. draw, svarer Isl. draga, Mgoth. drag an; 
til dref, som allerede i Nvf. har faaet Omlyd, Oldfr. drega; til 
drejer, Isl. dregr, Færø dregur, Nrsk. dræg, Oldsx. dregid, 
Oldfr. drecht; til drog, Isl. Oldsx. dr6g, ogs. Isl. og Færø dro, 
Flt. drogum, Sv. Nrsk. drog, Oldfr. droch, Flt. drogon, jvfr. 
Td. trug. Til ta, Isl. taka, til tty' Qvfr. dref) Mgoth. tékan, 
Engl. take (d: tæk) ligger iraellem taka og tékan; til tow, to, 
Isl. tok, Mgoth. tai-t6k, Engl. took (d: tuk) ligger imellem tåk 
og Jd. txi; til tejen, Isl, tekinn, Færø tikin, Nrsk. tekje, 
Mgoth. tékans, Engl. taken (o: tæken) imellem tekinn og Dn. 
tagen. Til slo, slda, Nrsk. slaa, svarer Isl. slå, Færø slåa, 
Ndsx. Dtm. slån, Mkb. slagen, Anglsx. sleån, Oldfr. slå; til 
slår, Nrsk. Færø slær, Isl. slær, Oldsx. slehit; til slbw, Nfr. 
slanch, svarer Sv, Oldsx. Ndsx. (Dtm.)* slog (Mkb. slaug), 
Isl. Færø Flt. slågum, Nrsk. s log o, Mgoth. Ent. sl6h, Anglsx. 
8l6h, Flt. slogon, Td. schlug; til sicucen, slan (f. slann, f. slagn, 
f. slagen) Sv, slagen, Mgoth. slahans, Td, ge-schlagen, 
Oldsx, gi-slagan. Til stå, stm Isl, (dgtr,) stå, Nrsk. staa 
(ellers: standa), Sv. stå (og: stanna), Oldsx. stån og stan (ogs. 
standan), Ndsx. alm. stån; til stor, stmr Nrsk. staar, Sv. står, 
Oldsx. 1 Prs. stahu, Ndsx. stå; til stier, stér Isl. stendr, Færø 
stendur, Nrsk. ogs. stend, Oldsx. sted, Anglsx. Oldfr. stent, 
Engl. stand (å); til Dat. sto, stow (f. stå), stodd, stbj Isl. st6l), 
Mgoth. stål), Oldsx. Anglsx. Oldfr. stad; til stannen, stajen, 
stann, Stan Sv. standen, Anglsx. ge-standen, sml. Isl. sal) in n 
(f. standinn), Færø staiin, Nrsk. stae. — Til swær og sverr 
svarer Isl. sverja — sver — svor — (svarinn), Færø: svdrja 
— svdr — 8v6r — svorin, Holl. zweren — zwoor — ge- 
zwooren. Til Formen lov svarer Isl. hlaupa, Nut. hleypr, 
Nrsk. laupa (Mguth. hiaupan); til Formen l^xv Færø leypa; til 



204 

Dat. lof Isl. hljop, Sv, lopp, sml. Mgoth. hlai-hlaup. Til lér 
(lår) Isl. lætr, Færø lætur, Nrsk. læte(r), Mgoth. léta|), 
Anglsx. I æt, Oldfr. lét, Engl. let; til Dat. let Nrsk. Anglsx. 
Engl. let, Isl. lét, Færø, Sv. læt, låt, Oldsx. Ndsx. (Dtm.) 
lét, Oldfr. lit; til Tlf. latt Nrsk. late, Færø låtife, Ndsx. alm. 
låt en. Til Idw (16) svarer Isl. hl 6, Flt. hiogum, Mgoth. lai- 
16, Oldsx. hl og. 

Anden Afdeling. 

§207. 53. Forste Klasse. Til fo, fdi, Sv. Nrsk. få, faa, svarer 

Isl. få, Mgoth. fahan, Oldfr. få, Oldsx. faan (d: fa-an), Anglsx. 
(on)fon; til fær, fér, Nrsk. fær (fæ), Isl. fær, Anglsx. (on) 
féhf), Oldfr. féth; til Tlf. fån, Oldsx. fangen, Anglsx. (on) 
fangen, sml. Oldfr. (bi)fen. Til go, gca, Sv, gå, Nrsk. undrtd. 
gaa, Isl. (dgtr.) gå, Anglsx. Ndsx. (alm.) gån; Engl. go; til 
går, går, Nrsk. gjæ(r), Oldsx. géfe, Anglsx. gæjb, Ndsx. (alm.) 
gejt, sml. Isl. geingr; til gonn, gånn, gån, Sv. gangen, Ndsx, 
(alm.) gån, Engl. gone. Til f eller, Isl. fellr, Færø fellur, 
Td. 3 Prs. fållt; til fil Isl. féll^ Oldsx. fél, Nfr. féll, Engl. 
fell, Holl. viel, Td. fiel; til foli, Oldsv. ogsaa fjol, Anglsx. 
feoll. Til holl Sv. hålla, Engl. hold, Ndsx. (Mkb.) hollen; 
til heller Isl. heldr, Færø heldur, Anglsx. helt (sædv. hylt); 
til Tlf. holt Sv. hållit, til hollen Ndsx. Mkb. hollen, sml. 
Engl. holden (d). 

^ 215 54. Til 2 Prs. paa -t (s. §. 215) svarer Isl. kant, skalt, 

vilt, matt, Oldsx. scalt, uuilt, maht, Anglsx. scealt,vilt, 
miht, Oldfr. skalt, mot, Nfr. skæt, Engl. shalt; paa -st: 
Sv. maste, Oldsx. most, Ndsx. (Mkb.) most, Anglsx. most, 
Engl. must (Td. musst), mayst (Td. magst), Isl. veizt (o: veitst), 
Færø. veist, Oldsx. uuést, Ndsx. (Dtm.) wést, (Anglsx. våst). 
Til Dat. matt, matt Isl. måtti, Oldsx. mahta, mohta, Anglsx. 
meahte (og: mihte, Engl. might); til mast Sv. maste, Oldsx. 
moste, Anglsx. Oldfr. moste, Nfr. most. Til Dat. wisst, visst: 
Færø visti, Sv. viste, Nrsk. visste, Oldsx. uuiste, Anglsx. 
viste, Oldfr. wiste; til Tlf. tum«, vm« Nrsk. visst, Oldfr. (wist). 

B. De srage. 

§ 217. 55. F6rste Klasse. Til i eller j som Bindelyd (s. §. 217 

Anm.) svarer i Anglsx. e {ea o: Ja) i enkelte Ord af denne Klasse: 
vyrcean, |jencian, joencean; de øvrige have tabt e, men be- 
holdt Omlyden. (Mgoth. har Bindelyd j, men uden Omlyd). 



205 

56. Med tykkes o. s. v. sml. Isl. ^.ykkja — |)ykkir — ^ -^i^ 
j,6tti — |)Ott, Færø tykja, Dat. tokti og totti; jvfr. Nfr. 
Dat. og Tlf. tocht; Anglsx. |)inceaii — l)uhte; Engl. thougt, 

af: to think, ligger imellem Anglsx. t)uhte af: pincean (tykkes) 
og l)ohte af: jiencean (tænke), eller Nfr. togt af: tanken (tænke). 

57. Med sell — sel sml. Isl. selja — selr, Engl. Nvf. og 
Nut. sell. Med tell Isl. Oldsx. teljan, Engl. Nvf. og Nut. tell; 
med toll og toV (f. tall og taD Engl. Dat. og Tlf. told (o: told), 
ellen a i Dat., Isl. tal di, Oldsx. tal de, Anglsx. teaide. 

58. I sef, sml. Engl. say, synes J at være beholdt (s. Nr. s -'»« 
55); men det er kun en Overgang &t' g: Isl. segja, Sv. saga, 
Oldsx, seggjan (sml. §. 221 Anm.); med sa\ scaj, soj sml. Sv. 
sade, Anglsx. sæde, Ndsx. (Dtm.) sæ (Mkb. sæd, f. sæde); med 

fa*, loj {f. lade, Imde) sml. Sv. lade, Anglsx. lede, Ndsx. (Dtm.) 
læ (f. læde). 



IL Narneordene. 

TalbojaiBg. 

.)9. Forste Klasse. Til Mend svarer Isl. menn, Anglsx. ,6 -M^ 
Engl. men (Ent. Nf. man); til GJis Anglsx. gés (Ent. gos), Engl. 
geese (o: gis, Ent. goose), Isl. gæs s, Færø gæs; til Mf/ss Isl. 
myss og mys, Færø, Anglsx. mys, Ndsx. (alm.) Mys; til Flt. 
Ban og Bar Sv. Flt. barn, Isl. Flt. Ej f. barna, Anglsx. bearn; 
til Bom og Bon Isl. Nf. bdrn. 

Tredie Klasse. Til de anførte Ord (§. 260) svare Isl. kii — 
kyr, Anglsx. cii — cy, sml. Td. Kuh — Knhe; tonn Ejf. 
tannar, Flt. tennr, Td. Zahn — Zåhne; hOnd Ejf. handar, 
Flt. hendr, Td. Hånd — Hånde. 

Til dwn og Ojn svarer Sv. ftgon, Isl. Flt. Ejf. angna, s .^ei 
Anglsx. Nf. eågan, Oldfr. Nf. agon, Nfr. Ugene, Td. Augen; 
Mgoth. augona; eller n' er det best. Kjo.: Isl. augun (s. N. M. 
Petersen Sprogh. I.). 

III. KjeDdeordel. 

60. Det isl. foransatte Kjo. hinn, hin, hit o. s. v. er gaaet af s •-':; 
Brug allerede i ældr. Dn., og den, de, di, ældr. Dn. thæn, thæt, 
the» Dn. dea, det» de, er egenlig det paapeg. Sto. Isl. Ent. 
Gf. Hank. |)ann, Intetk. bat, Flt. Gf. Hank. ]>&, brugt pa» 
samme Maude som i de germaniske Sprog og ubetonet. 



206 

IV. Tillægsordene. 

A. KJons- og Palbojning. 

61. I Forbindelserne: en grimme Jén o. s. v. (§. 285 Anm.) 
er -e enten en Levning af Isl. Hank. -f, Færø -ur, sml. Nrsk, 
stor'e (Berg. Krist.sand), rik'u (Hardang. Voss: han æ rik'u) 
s. Aas. 244 Anm.; eller det er en Germanisme (Td. Hank. -er, 
Hunk. -e). Naar et e eller i tilfojes i bst. Flt., stemmer dette 
med Isl. s. §. 285 Anm., men ogsaa med den ældre Nrdhbl. Sprog- 
art (s. Rask Anglsx. Sprl. S. 132), og med Oldfr. (s. Samme Fris. 
Sprl. Fort. S. 12, -a f. -an; sml. Nfr. -e (for -en?): da grotte 
de store, da gau|)e de gode. 

R. Gradbojning. 

s 289. 62. Til mSj svarer Isl. mjok eller mjog (Bio.), sml. Engl. 

much, Sv. mycket; til mogl, mojl Isl. Færø mikill og mikil, 
Mgoth. mikils, Anglsx. mycel (stor); til mir, mer Sv. mera, 
Isl. Færø meiri, Nrsk. meir; Oldsx.méra, Anglsx. måre (storre); 
Oldfr. mårre (mere), Ndsx. Dtm. mér, Mkb. mir; Td. mehr, 
Engl. more, Nfr. morr; til mjest Isl. mestr, Færø mestur, 
Sv. Nrsk. mest, Mgoth maists, Oldsx. mest, Anglsx. mæst, 
Engl. most, Nfr. mast. Til ftet (mere, flere) svarer Isl. betri 
(bedre), som Bio. betr, Oldsx. bet, bat, Anglsx. bet. Om 
bitte, vltte s. §. 125; til lille svarer Isl. li ti 11, Mgoth. lit il s, 
Oldsx. lutil, Anglsx. lytel, Ndsx. (Dtm.) lytt, lyttj, Oldfr. 
littich, Nfr. lajet; til minner Isl. ogs. minnr (mi&r), Nrsk. 
Sv. mindre, Oldfr. minre og min ni re, Nfr. ra annere, Mgoth. 
minni;!;a, Td. (minder); til minst Isl. minnstr, Færø minstur, 
Nrsk. Sv. minst, Mgoth. minnests, Td. (mindest), Oldsx. Oldfr. 
minnist, Nfr. manst (Roden: min, sml. Lat. min -or, min- 
imus). Til gammel Isl. gamall, Oldsx. gamal; til eller Sv. 
aldre, Nrsk. eldre, Isl. ellri, Færø eldri; Nfr. ål ler e (Anglsx. 
yldre); til elst {ellst) Nrsk. elst, Sv. jildst, Isl. ellstr, Færø 
eistur, Nfr. ållst. Til g<y Isl. gofer, Oldsx. Anglsx. god; med 
bejer sml. Nrsk. beire, Nfr. bæj)ere, Oldsx. betera, Anglsx. 
Oldfr. betere, Engl. better; med bejst og best Sv. bast, Nrsk. 
Engl. Oldsx. best, Isl. beztr, Færø best ur. — Til war\ vær, 
verr Isl. Færø verri, Sv. vårre, Skn. varre, Nrdhbl. war 
(war and war, værre og værre), Nrsk. værr, Oldfr. werre; 
til Formen veM Isl. verstr, Færø verstur, vestur, Sv. vårst. 
Skn. varst, Nrsk. væst (vest), Mgoth. vairsts. Til manne 




207 

manga, Færø mangir, Nrsk. mangi, Engl. many, Mgoth. 
inanagai (s. §. 84). 

63. Med fbrre (som er foran) sml. Isl. Færø fyrri (af: for, §291 
fyrir, Færø: fy ri), Anglsx. furl)re (af: for|)), Oldfr. fnrther (Bio., 

af: furth). Til inner Isl. innra, Anglsx. innere, Engl. inner. 
Til riÆT, nerr Isl. nærr, Færø nærri, Nrsk. nærre, Td. nåher; 
til nåH, nejst Isl. næstr, Færø næstur, Sv. nast, Oldfr. nest, 
Engl. next, Td. nåchst. Til nejer Isl. ne^ri, Sv. nedre, 
Anglsx. ni|)ere. Til føast Isl. fysstr, fyst s. Nr. 36, Færø 
fyrstur, Sv. forst, Engl. first, sml. 'ngmtog (primus). Til 
sUt Isl. sibastr, Færø sibstur, smJ. iaxaxoii. Med fjarmev 
sml. Isl. fjærmeir, Sv. fjermare, Engl. former. 

f. Sledordeae. 

64. De personlige. Om é og a bemærkes, at e-Lyden findes g 293 
foruden i Isl. ek, eg, og ældr. Dn. æc (s. §. 293 Anm.), i Færø 

eg, Dn. jeg {J^)> Øsprogene: jé, je; Nrsk. eg, je, sml. iyea og 
®go (6g-o), Fr. je; a-Lyden foruden i Isl. (digtr.) ak,') og ældr. 
Dn. ae (s. anf. St.), i Kbhvn. jaj, Sv. jag; sml. Russ. ja, og 
Snskr. ah -am. Med mé, dé sml. Nrsk. mæ, dæ, sæ, de, jvfr. 
Anglsx. Nfr. me, jie, de, Engl. me, thee (mi, thi), fit og Lat. 
me, ai (Æol. Dor. rt) og Lat. te. Til vi, wi, Nrsk. Sv. vi, 
svarer Isl. Tot. vib, Oldsx. Flt. uui, Oldfr. wi, Nd.sx. (alm.) wi 
(o: vi), Holl. wij (o: vej); med wc sml. Anglsx. Nfr. ve; Engl. we 
(o: wl) ligger imellem Oldsx. uui og An^sx. ve. Til / Sv. og 
Oldfr. I, Oldsx. gi, Ndsx. (Mkb.) ji, Holl. gij (o: gej), Engl. ye 
(o: jl) ligger imellem Ndsx. ji og Anglsx. ge. 

65. Spørgende. Til hvrm svarer Isl. Hf. hveim, Sv. hvem, ^ ;J02 
Mgoth. hvamma, Oldsx. huem, Anglsx. hvåm, hvæm, Td. 
wem, Oldfr. hwam, Nfr. hum; til hven Isl. Gf. hvem, Mgoth. 
hvana, Oldsx. huena (-»«), AnglsK. hvæne, Oldfr. hwene, 
Ndsx. (Mkb.) wæn, Td. wen; til hwiss Isl. hvess, Mgoth. hvis, 
Oldsx. hues. Til hvikUen, Engl. efter Skrb. which, Isl. Gf. 
Hank. hvilikan, Oldsx. huiliken (.sml. Ejf. huikes f. huikke.«« 

f. hoilkes), Ndsx. (Mkb.) Gf. wekken, Anglsx. hvylcne, Td. 
w el c hen, Nfr. Nf. hokken, hokk. 

66. Ubestemte. Til der svarer Isl. |)ar. Mi. .iirr; til Jin, § linv 
Jen Isl. einn, ein, Engl. one; til mmt Isl. Færo sumt, Sv. 
somt, Mgoth. snmata (el. sum); med Flt. anner sml. Isl. Intetk. 



') ■. EirllM. L«X. port. iiliqvjp Rftptrlitr. 



208 

Flt. onnur og Ejf. annara, Færø Intetk. Nf. onnur, Sv. andra, 
Oldsx. andar; til begi Isl. Færø Ejf. beggja, Anglsx. begå; til 
bejé Isl. Færø Intetk. Nf. bæ&i, Mgoth. bajoj^s, Oldsx. Hank. 
Hunk. bé^^^ja ell. bé^je ell. bebe, Oldfr. béthe; til boaj og boe 
Isl. Gf. båba, Sv. både, Engl. both; til ol, olt, oli Isl. allr, 
allt, Flt. Gf. alla, sml. Anglsx. eall, Flt. ealle, Engl. all 
(o: ail); jvfr. 6 ko g. 



VI. Talordene. 

§304. 67. Til jén, Jrn, jitt svarer Isl. einn, ein, eitt, Mgoth. 

ains, aina, ainata (ell. ain); til Alkj. jen Oldsx. Oldfr. én, 
Anglsx. an, der ere ubøjelige i Nvf., sml. Engl. one; til tbw Nrsk. 
tvaug, Nfr. tug, sml. Isl. Intetk. tvau; til tu Sk. Bl. tu, Nrsk. 
tvu; til tréj Sk. Bl. tråj, Td. Ndsx. (Mkb.) drei, sml. Nrsk. 
tryg, Isl. Færø Ejf. jiriggja, triggja; til tre Nrsk. Sv. tre, 
Oldsx. thré, Ndsx. (Dtm.) dré, Engl. three ligger imellem tre og 
Nrsk. tri, Isl. Hank. t)rir; til try svarer Sk. Bl. Nrsk. try, Færø 
try, Isl. |)rju; til ^r' Sv. fyra (f. Qura), Mgoth. fidvor, Td. vier; 
til /zm Isl. Færø fimm; til sejs Sk. Bl. sejs, sajs, Isl. Færø, Lat. 
sex, Gr. e| (o: sex), Mgoth. saihs (o: sehs). — Af Ordenstallene 
stemmer føst med Isl. fyrsti, Oldsx. furisto, sml. Engl. first; 
til cnn, an, annen svarer Isl. Færø Gf. annan, Oldsx. anderna 
(ogs. oberna); til triddi Isl. jjribi, Færø tri<n, Oldfr. thredde 
(Anglsx. t)rydde), Mgoth. jiridja. Til Endelsen -ent, -end i 
^ywento. s.\. svarer Isl. -ndi, -undi, Oldsx. -undo (ogs. -odo), 
Oldfr. -unde; til -ent i trbttento. s.y. Isl. -åndi, Færø -andi, 
Oldfr. -inde; Angl. -ens synes, ligesom Engl. -eenth at staa 
paa Overgangen imellem Isl. -andi (Dn. -ende) og Anglsx. - o be. 

Yil. Biordcne. 

g ;^(»f> 68. Til Formen bet, der tindes i flere sydlige Sprogarter 

(Angl. Als) som hojere Grad af vel, og i Betydningen »mere, 
bedre,« svarer Isl. betr (sml. batna, blive bedre, og Dn. batte, 
forslaa) samt Oldsx. bat, bet (mere og bedre), Anglsx. bet f. 
betor, bedre; med minn sml. Isl. minnr, Oldfr. min, Nfr. Silt: 
tnen; med gjenst Engl. against (Fhc). 



209 

OrddannelseslæreD. 

Om Orddannelsens Forhold til de beslægtede Sprog, se »den 
lydske Sproglære« Afsnittet om Orddannelseslæren. 



Ordfojiiingsfæren. 3le b€L 



69. Til Navneordene. Omskrivning af Ejf. med et Sto. er S 35«. 
almindelig i Nrsk.: Grannen sin Hest; Bonn'a sine Bek'er; 

og i Ndsx. Dtm. Nf. med Sto.: de Møller sin Sæn (Son), de Far- 
wer sin Hus; og fraskilt: Peter Kunrad sin; de Moder æ r Broder, 
Gréten ær Våder (ogsaa: in Nåwers Hysen s. Kl. Groth: Ver- 
telln. 1S55, S. 44; og digt. de Kæthners Sæn, smstds. S. 83); 
Mkb. Gf. med Sto. den Mann sin Hus; Mander ér Kléd; ligl. 
wæn sin (o: hvis); Nfr. Silt: de Skepper sin Vyf (Skipperens 
Kone); K6nning Brons sin o. s. v. (men i Risum Mor har Ejf. 
altid Bojningsend. -t ligesom i Dansk). 

70. Til Stedordene. Med Bragen af .«m f. hans sml. Nrsk.: - ''r^ 
han sa', at Hesten sin va den yngste; hertil svarer Ndsx. Oldfr. 
sin, der baade er Ejf. Ent. Hank. og tillige Ejesto. til 3 Prs.: 
Dtm. he sæ: sin Moder wér en arme Wætfni ; Oldfr. alså'ra sin 
asega déme (som hans A-sega tildomraer h^ara . 

71. Ti! Ordstillingen. Med Angl. dær kommer de hi frca .^ :590. 
u. s. V. sml. Gml. Dn. ther haffde wij lang handel om (s. N. M. 
Petersens Sproghst. I. S. 252); Isl. taka menn |>ar storfé ep tir; 
varo ))ar ok timbrveggr um. Ndsx. dar sturv he gliks nå; 

Nfr. dirr styrv he strågs efter (derefter, om en Tidsfølge), 
ogsaa: dår nå og dirr efter; fremdeles: Ndsx. Dtm. dår øv he 
sik in (deri øvede han sig); dår gev he nich um (derom brød 
han sig ikkei; dår har he weni bi to don, åwer væl bi to 
denken (derved havde han lidt at gjore, men meget at tænke) ; dat 
kém der nich op an (det kom ikke an derpaa); Nfr. dirr as 
nmt baj to dugen (derved er intet at gj9re); dirr lét ham nint 
baj Sytin (derved lader sig intet gjOre); dirr bålet (gjør) nån 
f/yWn efter; de Hai\8t^ dirr 'e Hæver bést fortinet, fajt 'r raanst 
anf ffaar mindst deraf). 



I)«t irA*Vm Folk«*yrot. 14 



De skandinaviske Sprog. 



Om Bogstavernes Idtale. 



Selvlyde og Medlyde. 

§• 18. 72. De gamle Tvelyde ombyttes i Isl. med enkelte : ey med 

Anm. y^ f^^ g. qi jjjg(j g Qg igggj. /. æ med y, f. Ex. yxn, oxn, exn og 
eyxn; orugr og eyrugr, er in di og eyrendi; |)erra f. Jieirra, 
|)ema f. j)eima; nita f. neita, min f. mein, svit f. sveit; yskja 
f. æskja, yrinn f. ærinn. Af Selvlydene kunne i, o, u, y være 
korte ogsaa i Nrsk. f. Ex. i: kvitt, Vidd; Sott, rodd; butt, 
budde; nytt, flydde o. s. v. 
§33 73. Den bløde Lyd af et enkelt g efter en Selvlyd stemmer 

overens med Isl. ældr. Dn. {gh) og Talesproget. Til den haarde 
Udtale af g (gg) i: Ek (Æg) o. s. v. svarer Isl. gg i: egg, 
veggr, skegg. 



Om Ål'stamuin^eu. 



1. Selvljds-Overgang. 

Ombytning. 

§.75. 74. Ol ombyttes med a: Øgtlil. Aljer (Aalegjer). Over- 

gangen kan sædvanlig henføres til Isl, a, i: hand(ar), vakinn, 
eller å, Dn. aa, i: årla (aarle), raJ) (Raad). — 6 med o (o?) i: 
Vrdl. øpp (op), høppe (hoppe). — <>(■ med o, undrt. Øgthl. go) 
(gul), loka (luge). 

8.78. 75. Til æ — é svarer Isl. e, i: egg, veggr, skegg, nef 

(Æg, Væg, Skjæg, Næb). — é ombyttes med o og o i Nrsk.: 



Hi 



211 



pa (f. hjelpa), Mjolk, Olv, og hjolpa, Bjolla (= Bjella), 
Isl. é med o: oMi f. ebli, trobr f. treJ;r, sofr f. sefr, holgi f. 
helgi; med Vow sml. Nrsk. Vøv (Isl. vefr); med dom (dem) sml. 
Øgthl. dom. — e med a, Vrdl. foran j (f. d): lajsen (Sv. led- 
sen), vaj (véd); med ø: Sv. sno (Sne). — i med æ: Sv. så ker 
(sikker). — i med e: Nrsk. Kve (f. Kvi, Isl. kvi), tre (f. tri); 
teden (tiden, tøet) ; med é: Isl. segja, eldr, kelda (Kjær, sml. 
Kilde), Nrsk. segja, Eld, Kjelda (Brond) ; Sv. saga (o: seja), 
eld, kftlla (Kilde); med æ: Nrsk. Bæk (f. Bik), kvæk, væta; 
med //: Isl. skyn (f. skin); med y: Isl. styfr (stiv); lyf (f. Hf); 
skyra (f. skira). 

76. o med y: Øgthl. byssa, myssa (Sv. bossa, mossa) ; § 81. 
med m: Isl. fjugura f. Qogra, hufdingi f. hofdingi; ø med u: i 
Nrsk. Jutul (f. Jøtel, Isl. jotunn), slug (f. sløg, Isl. slægr); med 

(Bf Isl. æ med æ: fræ og froe; sær, Sv. sj5 (Sø); Nrsk. Fræ 
og Frø, ær og ør (Isl. y?)r); y med u, sml. Isl. sk ug gi, Sv. 
skugga. 

II. Medlyds-Overgang. 

A. Børtfald. 

77. I Efterlyden bortfalder g (§.84) i Isl. af rgt: mart f. 
margt, og af rgn: morn f. morgn f. morgin ell. morgun; ligeledes 
i Nrsk. imellem r, /, og en anden Medlyd : syrde f. syrgde, fylde 
f. fylgde. — t (§.87) bortfalder i Nrsk. efter en Selvlyd, i: a (at) 
og af Endelsen -at s. Aas. §.81. — r (§. 90) bortfalder i Nrsk. 
foran n, i: Baan (Barn), Gaan (Garn); Øgthl. flan f. flam 
(Bark); med Taning sml. Isl. teningr. — I \ Nrsk. ska, te, 
ve (f. skal, til, vil), Vrdl. sa f. skal. — Med Bortfald af n (§.92) 
i Basel sml. Nrsk. Bars øl. — v (§. 94) bortfalder i Isl. i Forlyden: 
o rir f. vorir, or o f. voru (varu); sædvanlig med Forandring af 
Selvlyden: natturbr f. nåttverJr, dogur&r f. dagverbr, 5ndurbr 
f. 5ndverbr; sult og svelta, ty s var og tvisvar, sy p tir og sviptir, 
hyrfa f. hverfa, s5fn f. syfn f. svefn, sykva f. svikva (svikja), 
ykkva f. vikva (vikja), kykr f. kvikr; i Efterlyden {ttoiV) sml. 
tvila (tvivle, Td. zweifeln) s. S. 47, Not. 2. I Nrsk. i Forlyden 
foran o og u: ondt f. vondt, Uku f. Vika, Kode f. Kvoda (llar- 
pix), to f, tvo, Sulu f. Svola, Turu f. Tvor (Isal. l)vara); efter h: 
haa, hor, holva (= kva, kvar, kvolve); i Efterlyden efter r og 
1: tar f. tarv (behøver), sjol f. sJOlv; ha f. hava, gje f. gjiva. 

14* 



212 

B. Ombytning. 

78. k og g (§. fl5) vexle i Isl. i Efterlyden: eg, mig, ))ig, 
sig, mjog f. ek, mik, sik, mjok. — hj med sj i Nrsk. Sjærne 
f. Hjerne, Sjell f. Hjell (Hylde), isjaa f. hjaa, Isl. hjå. — {si med 
ti i det sydvestlige Norge: Kvi ti f. Kvisl, Kløft, vetle f. vesle, 
I^. vesall.) — ? med n (§. 101): Nrsk. Nykjel f. Lykjel. — 
Med br f. er sml. Gutlandsk bræjda*) (vride). 

III. Den blandede Overgang. 

Overgang til ch Halrselflyd, Assimilation. 

79. ]i — j (ij. 111, I) sml. Sk. Bl. sejs, sajs (f. seks). — 
Att tf, er en skandinavisk Overgang for germ. gt, cht er allerede 
antydet §. 125; sml. endnu Nrsk. totte, Ætt, Trætt (f. tokte, 
Ægt, Trægt) og Afledninger: Draatt (af draga), sml. Dn. Dræt, 
fretta (af frega) Dn. fritte; smatta af smaka (smage); Øgtlil. 
nått f. någt. (Jvfr. Ital. otto Lat. octo, detto Lat. dictum). 
Samme Forhold ved kk (§. 127) for germ. tik, sml. Isl. hvor ogsaa 
ofte kk staar for Dn. nk eller ng: bekkr (Bænk), ekkja (Enke), 
akkeri (Anker), brekka (Brink), hékk(hang); sokkva (synke), 
dokkr (dunkel); Nrsk. Bekk (Bænk), Ekkj a, Akkjer; sprekka 
(springe, sml. sprække), fakka (fange), ikkje f. inkje (ældr. 
Dn. ænctæ f. entke), Rukka (Rynke); Færø : brekka, dokkr, 
rukka (s. ovfr.) ; Øgthl. flakka (f. flanka, sml. Dn. flakke). 
I Ndsx. undtagelsesvis: Mkb. Dtm. sakken (sinken), Dtm. sakk 
(f. sank, Nvf. sinken). — 11 (udt. dl) f. ri (§. 126} i Isl. jall, 
kali, val la (udt. jadl o. s. v.) f. jarl, karl, varia; Nrsk. mulla 
f. murla, lilla f. lirla; tt f. dt (§. 126): Isl. gott (Dn. godt, udt. 
gott); f. nt, Isl. vottr (Vante), mottuU (Mantel), satt (f. sant 
f. sannt), mitt, l)itt, sitt, eitt, hitt (f. raint o. s. v.j, batt 
f. bant f. band, af binda), vatt (f. vant f. vand, af vinda); Nrsk. 
satt, hitt (s. ovfr.), Vetter Isl. veti; (Vinter), Vott (s. ovfr.); 
ligl. batt, vatt, i Nvf, l^itte .,(Jff.. biflde) og vitte (f,^ yinde); 
Færø: vottur, mottul, satt, vetur f. vettur (s. ovfr.), sml. 
Td. Wetter og Winter; ss (§. 127) f. ds, ts: Øgthl. vås s f. 
vads (væddes), Vrdl. g os s f. gods, plass f. piats (Plads); nn 
(§.127) f. rn: Nrsk. Bjonn (Isl. bjorn); søndenfjeldsk: Kinna 
(Isl. kirna), Kjenne (f. Kjerne, Isl. kjarni), Skjenne (f. Stjerna, 
Is]l. stjarna), gjenne (f. gjerne, Isl. gjarna), onna (Isl. orna). 
Med Nsm. Tanni sml. Nrsk, Tonning. 



*) besl. med Isl. brpg<^s = ri%a (knytte) og Ånglsx. biedan (flette). 




213 

IT. Bogslavcrnes Forandringer. 

80. 1 Isl. tojes -r i frems. Nut. (§. J85) umiddelbart ogsaa 
Stammens Medlyd i de sterke Gjo. og i forste Klasse af de 

age,: liggr, slitr, stendr; fær, ser, og telr, vekr, temr; 
i Nrsk. kun til Stammens Selvlyd: bur (bor), spaar o. s. v. — 
t (ell. d t'. t) i Endelsen (§. 186) skifter i ældr. Isl. med r: |iér 
.skila&ir(t), j)ér synir(t), hvar f. hvaJ), f. hvat, o. s. v. 

81. I Nrsk. bortfalder r i Nut. af de svage Gjo. 2 og 3 Kl. §. i87 
ved Stammer paa en Medlyd : tørne (r), vise (r), lære(r), kasta(r), og 188. 
kalla(r), og i nogle af 1ste Klasse: vekkje(r) vækker, tegje(r) 

tier, segje(r) siger, o. fl. I Isl. bortfalder -r (Dn. -er) ved Stam- 
mer paa 8, r og n: hann les, blær, ris, eys, frys; fer, sver; 
skin, og i Skindbøgerne efter nni: rennogbrenn f. rennr og 
brennr; samt efter /: hyl (f. hylr), skil (f. skilr), eller assimileres: 
s te 11 f. stelr, se 11 f. selr; og i Nrsk. bortfalder -er i de sterke 
fiun (f. finner, tinder), syng, et (æder), ligg o. s. v. samt i de 
fleste af de svage 1ste KJ. tel, hev, legg o. s. v. — eller finn'e 
o. s. fr. — i Færø -ur efter r: ber (f. berur), sker (f. skerur) 
o. 8. V.; i Sv. -er efter r og /: bar, skår, far (f. bårer o. s. v.), 
og stjal, gal, mal (f. stjåler o. s. v.). — Af Tlf. paa -en bort- 
falder n i Nrsk. funne (f. funnen ell. funnet), bore, kome, 
tekje; sml. Bortfald af t, s. Nr. 46. 



Bdjuiii^sfurmeriie. 



I. GjerDiDgsordent (s. §. I96 Anm.) 

A. ie sterke. 

Forste Afdeling. 

82. Forste Klasse; fbrste Slægt. Til sakk svarer Færø sakk § 20i. 
og 8 5kk, Isl. 86kk (sml. Ndsx. Dtm. sakk, Nr. 78); til sokken' 

ls\. Færø sokkinit, sokkin. Til sloppen Isl. Færø sloppinn 
-n, Nrsk. s loppe. 

83. Anden Klasse. Til sow' - tower — sdio — adwet (savve) § 204 
svarer Nrsk. sova — sdv — sov — sove, Sv. sofva — sov o«805. 
— sofvit, Færø Dat. FIt. 8v6vu (Ent. svav), Tlf. sovib. — 



214 



206. 



Til vær o. s. v. gjentindes tilsvarende Former i Nrsk. vera — æ 

— va — vore. Dette Gjerningsord er i sine Former aldeles 
skandinavisk og slutter sig ligesom i Dansk og fl. beslægtede til 
(nyere) Isl. og Færø: vera — er — var — ve rit, ældre Dn. 
væræ — ær — var — væræt, Sv. vara — år — var — 
varit. Særkjendet er, at der, hvor de skandinaviske Sprog i de 
anførte Former nu have r til Kj endebogstav, have de germaniske i 
Almindelighed «*); kun Anglsx. har i 2 Prs. Nut. r f. s: eart. 

— Til Sammenligning med de germaniske Sprog kan tjene: 



Nvf. 

Mgoth. 

Oldsx. 

Anglsx. 

Oldfr. 

Ndsx. (Mkb. 

Nfr. 



frms. Nut. 3 Prs. fims. Dat. 3 Prs. Fort. Tlf. 



visan ist vas (visans) 

uuesan is uuas gi-uuesan 

vesan is (ys) væs ge-vesan 

wesa is was wesen 

wæsen is was wæst 

vésen as vås væn (f. væsen) vés (véz) 



byd. M. 

uuis 
ves 

wæs 



jvfr. Engl. (be) — is — was — (been), hvilket henter sine Former 
fra to forskjellige Ord i Anglsx. vesan og be6n; og Nut. 1 Prs. am, 
2 Prs. art svare baade til Anglsx. eom, eart, og til Isl. em, ert.-) 
— Med Angl. 2 Prs. esto (o: est do) sml. Isl. ertu (o: ert J)u). 

84. Tredie Klasse. Til Dat. slo svarer Isl. Færø, Nrsk. Ent. 
8l6, slo. — Til ag' — egger — og svarer Isl. aka — ekr — 
6k, Færø: aka — ekur — åk, Nrsk. aka — æk — ok. 



') hvilket og har været Kjeiidebogstav i Oldisl. : est (deraf Angl. est, estu), es, 
vas. *) De forskjellige Former af dette Gjo. udledes almindelig af flere Rødder 
eller Stammer (s. Grimm: Deutsche Grammatik; Munch: Gotisk Formlære), medens 
de dog alle (paa Ordet beo i Anglsx. nær, sml. Oldsx. bjum og jvfr. Lat. fio, 
og fui af ældr. Lat. fuo, Gr. jpt'oi baade i de trakiske og de gothiske Sprog 
lade sig naturlig udlede af en eneste Rod, ni. i Sanskrit: as, Nut. 3 Prs. as -ti, 
heraf «tf-r*, es-t, is-t, is, as, er; Dat. 3 Prs. a-as-it, heraf v-as, v-ås, 
v-æs, (Engl.) w-as Flt. w-er-e, v-ar; sml. Nvf. es-se, v-is-an, uu-es-an, 
T-er-a. v-ær-e. Fremdeles, med Hensyn til de Former, som ikke forekomme i nyere 
Dansk: Nut. 1 Prs. Snskr. as-mi, deraf (Dor.) éé-ui, s-u-m, Mgoth. i-m, Anglsx. 
eo-m, Isl. e-m, P^ngl. a-m: 2 Prs. Snskr. as-i (f. as-si), deraf e iq (o: is) ep. 
ed-6i. Lat es, Mgoth. is, Isl. es-t, er-t, Anglsx. ear-t; Engl. ar-t. Til 
Fremt. Snskr. s-ya-mi, s-ya-si o. s. v. svarer bet. Nut. Lat. s-i-m, s-i-s, Mgoth. 
8-ij-au, 8-ij-ais, Oldsx. s-i, s-i-s, Anglsx. s-y (s-eo, s-ig), Isl. s-é, s-é-r 
o. 8. V., ældr. Dn. s-e (J. L. I.) — idet den samme Rod as gjentager sig i alle 
Formerne, snart med, snart uden Orundlyd, eller med Forslaget v, Gr. ( ' ), medens 
Kjendebogstavet, i de skandinaviske Sprog overgaaet til r, alm. vedbliver: saa at dette 
Ord, med dets vexlende Former, er ligesom et Knudepunkt, hvori de indogermaniske 
Sprog samle sig, og som et fælles Mærke paa deres indbyrdes Slægtskab. (Se Ann. 
f. nord. Oldk. 1858. S. 11. flgg.) — Til beo o. s. v. svarer eu anden Rod i Sanskr. uL bu. 




215 

Anden Afdeling. 

85. Fftrste Klasse. Til fekk svarer Nrsk. fekk, Isl. fékk; §307. 
til iikk Sv. fick; til fott, fått Sv. fått, Nrsk. ogsaa: fa at. Til 
gjehk Nrsk. gjekk, Isl. gekk (o: gjekk) ; til gihh Dalsk gjikk 

(o: djikk); til gångend Sv. gångande. Med fyl sml. Sv. foll 
(jvfr. Anglsx. Nut. fylfe); med fait Isl. ogsaa: felt (s. Egilss. lex. 
poet.). 

86. Tredie Klasse; anden Slægt. Til fLbwy fLhc, sml. Engl. § iia. 
efter Skrivebr. flew, svarer Sv. fl8g, Isl. flaugh. Til griv^ 

(og grif) — grev svarer Isl. (Fære efter Skrvbr.) gripa — 
greip, Nrsk. gripa, greip, Sv. gripa — grep. 

B. De srage. 

87. a. Forste Klasse. Til gjor, gjer — gjor' — gjor svarer § 220 
Nrsk. gjdraa, alm. gjera — gjorde (gjore) — gjort, Sv. »e 221. 
gdra — gjorde — gjord, Færø: gera ( — gjordi — gjort), 

Isl. gora (— gorlbi — gort) ell. gera (gerSi — gert); til gjør 
(kort) og gjer svarer Sv. gor, Færø ger (Isl. gori og geri). Til 
hør — hor'' Nrsk. hoyra — haurde (haure); til Jtjør — kjor 
Nrsk. kjoyra — kjaurde (kjaure); til smør — smur'' Isl. 
Færø: smyrja — smurbi — smurt. — T\l sC — sier svarer Færø: 
siga — sigur (siir ). 

b. Anden Klasse. Med dd i Dat. ved Stammer paa d (d) §• 231. 
sml. Isl. gladdi, reiddi, leidde. — Med Fordobling af Endel- 
sens Medlyd i 2 Kl. ved Stammer paa en Selvlyd sml. Sv. flå — 
flådde, spå — spådde, så — sådde, jvfr. bo — bodde o. s. v. 



n. Navneordene. 

A. 9e sterke. 

88. Anden Klasse. Til Flt. Engi, Sengi svarer Isl. -ja i: §.264. 
Nf. eingjar, sængjar, Ejf. eingja, sængja. 

89. Tredie Klasse. Til Flt.-endelsen -er (§. 256. 257 a) 
svarer Isl. Hank. Hank. -ar^ -ir Hunk. -r, f. Ex. Hunk. ti^ar, 
sakir, kinnr. Hank. gestar, sta?)ir, men Oldsx. Hank. -os, 
-as, Anglsx. -as, P^ngl. (Alk.) -s. — (Intetk.ord skulde være uden 
Endelse i Flt., men følge Skriftsproget). — Med Hejster o. s. v. 
sml. Isl. hestar, hattar, dagar, drengir, kattir, og Sv, 
håstar, hattar, dagar, drångar, backar o. fl. Nrsk.Dren- 
gjer, Bekkjer. 



216 

§.260. Til Omlyd i Flt. svarer Isl. staung — steingr, Isl. (Færø) 

ta — tær; Isl. klo — klær (klær), Færø klo ell. klogv — 

kløur; Isl. bok — bækr, Færø bok — bøkur; ligl. Isl. f6t 

— fætr (fætr), rot — rætr (rætr); ond Ejf. andar, Flt. 

endr; nått (ell. nott) Ejf. nåttar og nætr, Flt. nætr, Færø 

næ tur. 

B. De s?age. 

§. 2()i 90. Endelsen -er, Isl. -ar, -ur, i Flt. for den svage Bojning 

og 264 gj. særegen for de skandinaviske Sprog, medens derimod de ger- 
maniske have til Udlyd n i-on, -an, -en), Oldfr. -a (f. -an). Med 
Kwonner sml. Isl. kvonar (Ent. kvon); med Buend o. s. v. Isl. 
b6ndi (biiandi) — bændr ell. bændr Bonder, Færø bøndur; 
med Yssen Isl. yxn Int. Ent. og Flt. sterkt efter 1 Kl. * 

III. Kjendeordel. 

§.268 91. Til det ubestemte oi, ett svarer Sv. en, ett, Færø ein, 

eitt; til inn (og i), in og en, ett (og e) Isl. einn, ein, eitt, 
Nrsk. ein, ei, eitt. 

§.270. 92. Til det efterhængte bestemte Kj endeord -inn; -in og -en: 

-et og -e svarer Isl. -inn, -in, -it, f. hinn, hin, hit; til Flt. -in 
(f. -ine, Dn. -ene) Isl. Gf. -ina (f. hina) — sml. i Nrsk. Ent. 
Hank. -inn, llunk. -i, -e, Intetk. -e. Til -en, -et Sv. -en, 
-et, Færø -in, -ib. 

§. 27;i 93. Med Bortfald af e [i) i Kjendeordet sml. Dn. Sv., hvor 

a. og b g^ og jg]^ Færø, hvor i bortfalder efter en kort Selvlyd. I Nrsk. 
bortfalder n af Hunk. f. Ex. Skaal'i og Skaal'e (Skaalen), og 
t af Intetk, Hus'e og Hus 'i (Huset). I nyere Isl. (og Færø) 
ombyttes t med 6. 

94. Det efterhængte Kjendeord i de østlige Sprogarter, i dets 
forskjellige Former, viser baade ved Stilling og Lyd hen paa det 
skandinaviske Oldsprog, s. Nr. 92. — Det kan iøvrigt her be- 
mærkes, at medens Brugen af det bestemte Kjo. er et væsenligt 
Skjelnemærke mellem de skandinaviske og de germaniske Sprog, 
er dets Stilling som efterhængt dog ikke udelukkende anvendt i de 
japetiske Sprog. Af de semitiske have næmlig baade Syrisk og 
Chaldaisk deres (bst.) Kjendeord i samme Stilling (status empha- 
ticus) f. Ex. ., oS.^-n (Konge) — ' ( o \vn Kongen, ( ^ \vn Kongerne ; 

Chald. rjb'a — NS^/J) Flt. i<^;3wj (derimod i Hebr, n*^"3n o. s. v.). 

95. Til de ældre best. Ejeformer: Bysens o. s. v. svare Isl. 




217 



v^ 



ånk. byssins, dagsins, gu&sins, Intetk. hafsins, land- 
ins, arsins, hussins, lif'sins, hjartans, o. s. v. Færø 
Iden, og kun som Levninger af den bestemte Ejeform: I ands - 
ins, hjartans.*) 



lY. Tillægsordene. 

A. KJonsbojniug. 

96. Til Formerne: lille — lltt, Angl. litte {étt 1. vltte) svarer §. 281. 
Isl. Færø: Htill, litil (bst. hinn litli), Intetk. litib (f. litit f. 
litilt), Sv. litet, Nrsk. lite [1. vetta), Dn. lille — lidt, ældr. 
litet (sml. Mgoth. litils, Oldsx. luttil, Anglsx. lytel. - I 
Nrsk. faa de paa -a, {-andi), og i de fleste Sprogarter de paa 

-leg {-le) intet t. 

B. ,4iradbdjniig. 

97. Til minn svarer Isl. Færø: minni. Med garnier, gamlest §289. 
sral. Sv. (i dgl. Tale): gamlare, gamlast. Til itnd svarer Isl. 
vandr, Færø: vondur, éndur, Nrsk. vond, Dn. ond. Til 

fl^r Isl. Færn: fleiri, Sv. flera, Nrsk. fleire, Dn. flere; til 
flest lal. flestr, Færø: flestur, Nrsk. fleste, Sv. Dn. flest. 



'; Forfatteren til den §. 196 Anm. nævnte Artikel i Antiquarisk Tidskr. har 
villet svække Gyldigheden ogsaa af det efterhængte Kjendeord som særeget for de 
skandinaviske Sprog, med den Bemærkning: .,ArtikleiA i Slutningen er meget let 
indført," og derpaa anføres Exempler paa et saadant Kjendeords Tilstedeværelse og- 
saa i Engelsk: „garden" af .,gard," [Nf. gar?;r], „burden" af „byrd"', [Nf. byr?)i ell. 
burlr], qwixen' af „mix" [Mi?tl. Hertil maa svares, at, hvis dette -en er det efter- 
hængte Kjc, er det en enestaaende Form af samme fsml. Frnsk. jardin), uden Tvivl 
indført af eller optagen fra indvandrede Danske, eller hvis -en er oprindeligt, er det 
kan en Afledsendelse, sml. Td. Garten, Ndsx. Garn, (Have, af Mgoth. gårds, Gaard), 
Vnglsx. byrjien. Jdsk. Borren eller hyrring, en Hyrde (s. §. 130), og med „mixen" 
sml. Ndsx. Dtm. Misten (Misthaufen, Jvfr. Mødding og Møgdynge). Det skal gjerne 
indrdæmes, at Tilfojniitgen var „lat-, dersom det blot kom an paa at tilhængo en 
lille uforanderlig Kndelse; me^i i Islandsk o: Olddansk, hvorfra Dansk og Svenck 
med deres Folkesprog nedsumme, og hvor Kjendcordet har en fuldstændig Bojning 
med fire Forholdsformer 1 hvert af de tre Kjon, i begge Tal, er det aabenbart, at 
KJendeordet ikke er tilfiijet for Næmheds Skyld, eller ved et Tilfælde, men ifølge 
et bestemt System — hvilket vel i Henseende til Stillingen, men ikke i For- 

meme, har sit Analogon i Syrisk (sml. j- med -inn. Flt. j- med -nir, Gf. -ina, 
medens derimod de nævnte skandinaviske Sprog, især Folkesprogene, have som for- 
anført, aldeles tilsvarende Former jvfr .§. 270 og Nr. 94), og vise sig derved alene 
nom sideordnede de germanicke. 



218 

— Til innest svarer Isl. innstr; til frammer, (rammest Isl. Færø: 
fremri, fremstr, fremstur; til nejest Isl. nebstr; til nore (f. 
norer f. nordr, nordre) o. s. v. Isl. nyri&r, norbastr; syferi, 
sytstr ell. synnstr; eystri, austastr; vestri, vestastr; 
med nårmer sml. Isl. nærmeir, J. L. nærmer og nær meræ, 
Luc. nermer. 

V. Stedordene. 

§.293 98. De personlige og ejende. Til é svarer Isl. ek, eg (s. 

og 295. Nr. 64), Nrsk. æ, e (f. æg, eg), og heraf synes det forklarligt, at 
denne Form har vedligeholdt sig i den nordvestlige Del af Jylland 
(Thyl.), medens det østligere Vensyssel har a (Sv. jag). Til dej, 
sej svarer Færø, Nrsk. de g, s eg. Med Jer sml. Sv. Er, Nrsk. 
Ær, Jær, sammentrukket af »Eder« (ybr), med ^' til Forslag (jvfr. 
Oldsx. Ndsx. jii, Anglsx. eov, Oldfr. jo, Engl. you) ; og deraf Ejf. 
Jess f. Jers (Nrsk.), udvidet Jerres (jvfr. Nfr.j årringe), Dn. Eders 
(Engl. yours). Om 3 Prs. Sto. s. §. 293 Anm. — Med de afkor- 
tede singulare Former sml. Nrsk. mi, di, si. 
§.297 99. Paapegende. Med Intetk. de sml. Nrsk. dæ; og med di 

og 298. og dem som Nf. i Flt. Nrsk. di, dæm. Det jydske Sto. mangler 
Ejf. Ent. (paa -s), ellers er Forholdet til Isl. som i Dansk: drn 
Isl. Gf. t>ann, de (f. dett) Isl. |)att, di Isl. Gjf. \iÅ, dem Isl. 
Hf. l^eim, djer (Ejf. forb.) Isl. i)eirra, frask. djerres har faaet 
den danske Endelse -s, sml. Sv. de ras. 

§.303. 100. Ubestemte. Til nowen svarer Isl. Gf. nokkurn, Sv. 

någon, Nrsk. nokon; til nowet, nott Isl. nokkut, Sv. något, 
Nrsk. nok o; til no, nå Nrsk. naa; til noj\ nø Isl. nokkut; til 
novver Isl. Ent. Nf. nokkurr, Sv. Flt. några, Nrsk. nokre, 
nogre; til nuer Nrsk. naar. Til annen, ann, can svarer Isl. (Gf.) 
og Sv. annen, Nrsk. annen; til annet, annt Isl. Sv. an nat, 
Færø annati, Nrsk. anna; til ajer (f. anner, andr' s. §. lij, 6) 
Isl. (Gf.) a&ra (f. annra, annara), sml. Oldsx. Oldfr. Engl. other. 
Anglsx. ober. Med ingen sml. Isl. (Gf.) eingan og Færø (Nf.) 
einga, Nrsk. Ent. Hunk. og Flt. ingje, Sv. Flt. inga, Færø 
Flt. Intetk. eingi; til Itt, itt Isl. ekki f. eitki. Til hwær, hvcer 
svarer Isl. hverr (o: hvo); til hwår Sv. hvarje, enhvar, hvar 
o ch en. 

VI. Talordene. 

5.304 101. Til fem svarer Sv. Nrsk. fem, Isl. Færø fimm; til 

tjyvv Færø tjugu, Sv. tjugo, Nrsk. kjuge (f. tjuge); trodde, 



■MBe 

IP'ære 



219 



er enten en Forkortelse af »tredive«, eller lig Isl. prjåtiu, 
'ære triati, Nrsk. tre t ti. Tallene efter 40 adskille sig ligesom 
i Dn. baade fra Isl. (sml. Sv.) og fra de germaniske Sprog der- 
ved, at der i Jydsk tælles efter Snese, i hine derimod efter 
Tiere. Med Tællemaaden efter Snese stemme i Nrsk. de sønden- 
tjeldske Sprogarter: fyrrekjuge, haltres s o. s. v., medens de 
Hvrige t«lle efter Tiere: (tretti), fyrti, femti o. s. v. ; i Færøisk 
bruges nu almindelig den danske Tællemaade ved Tallene over 20, 
men ved Maal, f. Ex. af Jorder, bruges kun den gamle Regning 
efter Tiere. Til mnt, annt, annet [d) svarer Isl. annat o. s. v. 
s. Nr. 100. Til sjæt, sæt Isl. sétti, Færø sætti, Dn. sjette 
(udt. ajæte). 



Ordfdjniiigsiære. 



102. Indskydning af et bestemmende Gjo. finder Sted ogsaa §. 363. 
i Nrsk. Dei gjekk aa leitte; dei laag aa trætta stødt; han sto 

aa hyvla: — ligeledes Gjentagelse: dei leitte aa leitte, han sto 
aa banka aa banka; og Udeladelse: han — ut aa saag ette ; 
dei — avstad aa leitte. 

103. Med owle, mele som forsterkende sml. Færø avlaji, f. §.361. 
Ex. avlaji owlujkjir (olikir), se Færey. Saga,* 2 Kap. udg. af Rafn. 

104. I Nrsk. udelades ligeledes Sto. undertiden af en sammen- §. 380. 
sat Sætning: han tok Baaten aa reiste mæ (med den); han toh 
Hatten aa satte (den) paa seg; Isl. hann greip upp beitiåsinn 
(Skibsraaen), ok bar^i me%; t^. t6k sverb sitt, ok barMst mel 
drengilega. 

105. Med Stillingen af Fho. i relative Sætninger sml. Isl. §. 390. 
(hjålmrino), er sélin skeln å; (Jordan), |)ar s em drottinn var 
skirtr i. 



De germaniske Sprog. 



Om Afstå m m ni ii ^ e n. 



I. Selvlyds-Overgang. 

106. Ombytning: ca med 6 (§. 75), sml. Nfr. sonn (saadan); 
o med a (§.76): Oldsx. bam og bom, Ndsx. Dtm. Padden 
(Pfoten), Wagg (Woge), Nfr. Jard (Jord); é med o (§.79): 
Ndsx. Mkb. fromd (fremd). To 11 er (Teller) ; / med a (§.80): 
Nrdhbl. amell (Imellem, jfr. Isl. å milli , Engl. again (igjen) ; o 
— æ (§.81): Ndsx. Mkb. Dtm. Sæn (Son); Mkb. kænen (konnen) ; 
Dtm. Læpel (Loffel); Jækel, Istap (Isl. jokull, Isbjerg); for langt 
o (Td. m) : Dær (Dor); Snær (Snore), dær og dor (durch) ; med 
æm sml. Nfr. æjm (om); med ii — a sml. Engl. efter Skr. beau 
(Bonne); y — u (§. 82): Ndsx. Mkb. Dtm. hiilen (hyle); Dtm. 
kriipen (krybe, sml. Isl. krjiipa). 

II. Medlyds-Overgang. 

107. (a) Bortfald. Til Bortfald af g foran n (§. 84) svarer 
Anglsx. ren (Regn) og riuan (regne), væn (Vogn), jien (Isl. 
{)egn); sml. Nfr. Rinn eller Rin (Regn), Engl. efter Udt. rain. 
Med Bortf. af j (§. 85) i: Tær sml. Td. Ther. — t i Efterlyden 
(§. 87) bortfalder n Ndsx. efter en Medlyd, især ch og s: Mkb. 
nich og nichs (nicht, nichts) ; Dtm. Schech og Schecht (Skaft), 
Mach (Macht), Hæk (Hecht); Lych (Leuchte, Lygte j, nich, 
nichs; jys (f. jyst, just) ; Boss (f. Bosst, Brust), Wuss (Wurst), 
Do SS (Durst, Torst); undert. efter r: Mkb. Wyr, Wyrer 
(Worter), Dtm. Garn (Garten); tilsættes i Dtm. Dért (Thier), 
Murt (Mor, Mose); Forst (Dn. Porse); sml. Nfr. Dirt (Thier); 
r er bortfaldt i Ndsx. Dtm. Mø ser (Morser); Anglsx. elles 
(ellers), sml. Engl. else. 



221 

p:^j08. (b) Ombytning. Med Hensyn til Overgangen af Dn. 6 
V (§. j04) tiader det sanirae Forhold Sted i de oldsax. Sprog- 
ter, idet t> vexler baade med uu og med f (v) : liobdes og 
lOuuidis og liofdes; eller b og b ombyttes med u og uu: 
ilbo og seluo, uuulbos og uuuluos; delban og deluuan, 
biroban og birouuan; f med uu: hjofan og hjouuan (græde); 
f) overgaar til v (ic) i Ndsx. Mkb. bl i w en (bleiben), læwen 
(leben), leiwen (lieben)^ §aeweu (sieben) ; golwer (selber) ; Dtm. 
æwer (iiber), Næwel (Nebel), Hævk (Habicht), gryweln (gru- 
beln) ; Nfr. blivven, laven, liven, saaven, séllev, auver 
(bleiben o. s. v.); greven (graben), stræven (streben), D6vv 
(Taube), Røv (Riibe), irven (erben) ; héven (Oldfr. hebba) ; 
S vøv (Dn. Svøbe); Oldfr. driva (Mgoth. dreiban), sterva (Oldsx. 
sterbau); Engl. live (Anglsx. lybban), have (Anglsx. habban), 
heave (Anglsx. hebban); sml. Ital. avere (habere), scrivere 
-i' '^). Om Ordet Vins er b. §. 104. 1()S. 



III. Den biuudede Overgang. 

Irergang til en Halrsflrlyil^ Vokalisf riiig^ Assimilation, 
Idrliiclsc, Forkortuiug. 

KW. Med / — .; (§. Ml, 5) sml. Ndsx. Dtm. Hej s ter (Td. 
Eister); med k — ?/• (§. 112, I): Nrdhbl. ouse (Oxe), Engl. 
bov (bukke), drown (drukne), vowel (Vokal). Om b og f (§. 
112, 4) vexlende med nu i Oldsx. s. Nr. lé)8. — Med Vokali- 
sering ved Sammensmæltning af w i Forlyden (§. 114) sml. Anglsx. 
hu (hvor), hugu (f. hvegu;; Nfr. Urt (Wort), Uch (Dn. Væg), lik 
(weich). — Assimilation af den forste Medlyd med den anden: 
ri til 11 (§. 126), Ndsx. Dtm. Eller (Td. Erle); rt til tt (§. 126), 
Dtm. Hatten f. Harten (Hjerter), Sni atten f. Smarten (Smerter) : 
dwattsch f. dwartsch (af dwert, Dn. tvert) ; Wuttel f. Wurtel 
(Wurzel); med ds tilsi (§.127) sml. Mkb. hissen (hidse, hetzen): 
rn til ttn (§. 127), Dtm. Donnsch if. Dornsch, Stue); Ik til kk 
(§• 127), Mkb. wekker, Dtm. wykke (hvilke, welche), sml. Oldsx. 
hulkes (og: huilikes) ; ~ af den anden! Medlyd med den tbrste: 
rg til rr (§. 129), Mkb. Morren (Morgen); st til ss (§. 130), 
Mkb. Mess (Td. Mist). — Til Udvidelse ved en tilfojet Selvlyd 
(«), §. 138 (sml. §. 71 Anra.) .jfr. iNr.; 38, svarer Nfr. Bæjrig 
(Oldfr. bérch, Td. Berg), baurigen (borge). Bil i g (Bælg), med 
fordoblet Medlyd: Mårrig (Isl. mergr, Marv), sorrigen (siirge), 
Skyrrev (Skurv), TSrrev (T6rv); ved Tillæg af en Stavelse 



222 

(§.140): -en, Ndsx. Dtra. dochen (f. doch), nøsen og nåsen 
(af: nøs, siden); -er, Dtm. raffer, ropper, ruter (f. heraf, 
herop, henit). — Forkortning ved Bortfald af en Stavelse 
(§. 141) finder Sted i Ndsx. og Nfr. som Følge af det bortf. 
Slutn. e: Ndsx. Dtm. Fol f. Folde (Td. Falte); Wæt(-fru), Nfr. 
Va[) (Wittwe). 

IV. Bogslavernes Forandringer. 

110. Med Forandringen: v — /* (§. 17H) sml. Oldfr. driva — 
drifth (han driver), skriva — skrifth. 

111. Bortfald af -e som Bojningsendelse (§. 184, J) tinder 
Sted i Nfr. og Ndsx. Nut. 1 Prs. Ent. f. Ex. Nfr. ik æ|), finn, 
sédd, lédd, hir, liv, mag; Ndsx. Dtm. Mkb. æt, finn, segg, 
legg, Dtm. hør, lév, Mkb. hyr, lejw; Dtm. Mkb. mak (Td. 
esse, finde, sage, lege, mache); i den svage Dat. i Nfr. og Mkb. 
(om Dtm. se Nr. 46), f. Ex. Nfr. sæ|) (Oldfr. sejde), læjd (Oldfr. 
lejde), hirt (Oldfr. hérde), livet (Td. liebte), maget (Oldfr. 
makade), åget (Dn. agede); Mkb. sæd, lær, hyrt, lejwt, 
måkt; søcht (suchte), køft (kaufte) o. s. v. og i flere germaniske 
Sprog i Nut. Tlf. Oldsx. libband og libbandi (levende); Ndsx. 
Dtm. lébend, Mkb. lejwend, Nfr. livend, Td. liebend, sml. 
Mgoth. Ijubands (af: Ijuban, være kjær). I Tlo. bst. Hunk. og 
Intetk. i Nfr. jø, dat grott (Ndsx. Dtm. de, dat grote). — Med 
Bortfald af hele Endelsen i Fort. Tlf. i de sterke Gjo. -en (§. 188) 
jvfr. Engl. efter Udt. won (vunden), come (kommen), stole (og: 
stolen), trod (og: troden); undtd. Ndsx. Dtm. kam f. kåmen 
(Dn. kommen). 



Bojiiinsi^srormcrne. 



I. Gjcrningsordene. 

De sterke. 

Forste Afdeling. 

201. 112. Forste Klasse; forste Slægt. Til fcwmm o. s. v. svarer 

Oldsx. cuman — cumid; Anglsx. cuman — cymb, Tlf. 



223 

cumen («); Oldfr. kuma — kumth; Ndsx. Dtm. Nut. kumt, 
Td. kommt. Til hiingen svarer Ndsx. alm. h ungen (Dat. hung), 
sml. Engl. hang (hænge) — hung — hung. 

113. Anden Slægt. Til den forlængede Selvlyd i siefc', §. 2oa. 
drek* svarer Nfr. stegen, brégen (brække); Ndsx. Mkb. 
stæken, bræken, Holl. steken, breken (sml. Oldsx, stecan, 
brecan). Til hjolpen Anglsx. holpen, Oldsx. giholpan, Holl. 
giholpeu, Td. geholfen (Isl. holpinn). Til Angl. Nvf. uur svarer 

Nfr. vorden, Anglsx. ve or)) an (vorde); til Nut. t^;ur, wor Anglsx. 
veorj)e (vorder). — Til bejen, efter 2 Kl. svarer Ndsx. alm. bæden. 

114. Tredie Klasse. Til fairer (uden Omlyd; Isl. ferr, Færø: §-206. 
fer, Anglsx. færb) svarer Oldsx. far id (ogs. ferid). Til jog Holl. 
joeg (o: jiig). Til sti) (sti/d) Oldsx. ogs. stuod, Engl. stood 

(ii) ligger imellem Isl. st6?i, ell. Anglsx. stod, og Oldsx. stuod; til 
ståjen Mgoth. sto|)ans (jvfr. s<a;cn Nr. 52). Til sJån Ndsx. Dtm. 
^lan (o: slån), Mkb. slagen. Til l^v Td. lief (ell. Isl. hljop, 
jvfr. §. J13), eller f. lev Ndsx. Dtm. lép. Til bag' — begger — 
bog svarer Anglsx. bacan — bæcb — b6c, Td. backen — båckt 
— (buck). Til Nvf. Inff, Tlf. loffen (Angl.), lovven (Lnb.) Ndsx. 
alm. lopen. Til /æ Anglsx. lætan, Oldfr. léta, Mgoth. létan, 
Engl. let; til 16, lod {b}d) Mgoth. lailét; til Tlf. htt (lått) Engl. 
let, Anglsx. læten, Oldfr. Icten, Mgoth. létans. 

Anden Afdeling. 

115. Forste Klasse. Til gmen (gain) sVarer Ndsx. alm. gån §207. 
(= gmn), Anglsx. a-gan; til gangen og de overgaaede : gawen, 
gowen Anglsx. gangen, Oldsx. gigangan, Td. gegangen. Til 
folien Ndsx. Mkb. folien, Engl. (efter Udt.) fallen. Til Dat. holt 
svarer Anglsx. heold; med Tlf. holt sml. Engl. holden (undtd.) 

s. Nr. 53. — Med smltt af 2 Klasse 2 Slægt (§. 210) sml. Engl. 
smit. — Med skott af 3 Klasse 1 Slægt (§. 213, a) sml. Engl. 
(Dat. og Tlf.) s hot, Anglsx. Tlf. scoten. Til Tlf. lavve{n) af 
2 Slægt (§. 213, b): Ndsx. Mkb. lågen (ell. Isl. loginn). Med 
flrio sml. Engl. (efter Skr.) flew. 

116. Til Angl. Nut. 2 Prs. tiist {tiisst) svarer Oldfr. thurstu § 215. 
(I Prs. thur o: behøver), sml. Mgoth. darst; til Dat. tiiist (tusst) 

Nfr. turst (behøvede) og durst (torde), Oldsx. Anglsx. Oldfr. 
durste, sml. Mgoth. daursta. — Med kunn (ku), akull {sku), 
vill sml. Ndsx. Mkb. Dtm. kunn, Mkb. sull, Dtm. schuU, Mkb. 
Dtm. wull. 



224 

IL Navneordene. 

Kjdiiiiet. 

§.240 117. Med Mangel af Intetk. i de vestlige Sprogarter sml. 

og 243. Engelsk (Alkjon). Med étt Gris sml. Nfr. dat Gris; med étt Kalle 
Td. das Kalb, Ugl. das Gånschen, Entchen, Kiichlein; med étt 
Rroels sml. das Rathsel. 

III. Kjendeordel. 

§.268. 118. Med det ubestemte Kjo. en for alle Kjon i Lnb. Ulvb. 

sml. Oldsx. én, Ndsx. Dtm. en og Anglsx. an i Nf. Engl. a, an. 
og Nfr. hvor ubst. Kjo. vel er i Hank. an, og i Hunk. og Intetk. 
en, men begge afkortes i Udtalen til 'n f. Ex. "n Monn (en Mand, 
de Monn), 'n VofF (en Kone, jø Voff), 'n Bjarn (et Barn, dat 
Bjarn); Ejf. 'n Monns o. s. v. 

§.209 119. De Sprogarter, der sætte det bestemte Kjendeord e eller 

(i foran Navneordet, stemme heri overens med de germaniske Sprog, 
og da dette Punkt synes det vigtigste Skjelnemærke mellem de 
tvende Hovedafdelinger af de jydske Sprogarter (§. 7. I. 11.), skal 
her, saa udførlig som muligt, anføres hvad der med Hensyn hertil 
kan tjene til Oplysning. Vi ville da opstille Nævneformerne af 
det bestemte Kjendeord i de nedergermaniske Sprog, som dem, der 
komme her nærmest i Betragtning, og deraf søge at uddrage et 
Resultat : 







Intetk. 


Hank. 


Hunk. 


Alk. 


1. 


Oldsx. 


Ent. that 


the 


thju 


Flt. thja 


2. 


Anglsx. 


— jiæt 


(se) 


(seo) 


l)å 


3. 


Ndsx. Dtm. 


— dat 


de 


de 


de 


4. 


Oldfr. 


— thet 


thi 


thjii 


thå 


5. 


Nfr. 


— dat 


de 


jø 


da 



sml. Mgoth. Intetk. j>ata (Hank. sa, Hunk. so), Flt. Intetk. 1^6, 
Hank. liai, Hunk. t)6s.') De ere alle oprindelig paapegende Sted- 
ord, og kun Oldfr. thet har som paapegende en Bojning, for- 
skjellig fra Kjendeordets. 

Om 1. bemærkes, at det uforanderlige tlie kan bruges for: 
that, the, thju, thja o. s. v. især som paapegende Stedord, men 
ogsaa som Kjendeord.^) 

2. Det samme gjælder om Anglsx. |)e, for: l)æt, se, seo 



') l{odpn i bnskr. ta: Intetk. tat, Hank. sa, Hunk. sj>, Flt. Intetk. tSni. Hank. 
té, Hunk. tas. *; saaledes i „Heljand". 



225 

V. i alle Forholdsformer, dog helst i henvisende Betydning, og 
forst i senere Tider som Bestemmelsesord') (Artikel). Til Oldsx. 
the og Auglsx. t>e svarer Engl. the, og intet af dem har mistet 
Forlyden. De synes at have deres Grund i Mgoth. Redskabsf. \)e 
(sml. Isl. Hf. l)vi), jvfr. Snskr. Rdskbsf. Hunk. Ent. taja. 

Ved 3 sees, at d e stemmer med Oldsx. og Engl. the, Anglsx. 
|)e, og taber heller ikke Forlyden i den rene Plattydsk, undtagen 
i Hunkjon i det Holstenske.*) 

Om 4 kan anføres som mærkeligt, at Kjendeordet afkortes, 
idet Forlyden th (undertiden Stavelsen the) bortkastes, og det 
ovrige sammendrages med det foregaaende Ord. For Tydeligheds 
Skyld hensættes her den fuldstændige Bojning af det oldfrisiske 
Kjendeord, efter Rask (s. Fris. Sprl. §. 115. 117.): 

Intetk. Hank. Hunk. Aik. 

Ent. Nf. thet thi thju Flt. Nf. thå 

Gf. thet thene tha Gf. thå 

Hf. thå there Hf. thå 

Ejf. thes there Ejf. théra. 

Heraf forekommer for thet: -et, for thi: -i, for thene: -ne, for 
thå: -å, for thes: — es, f. Ex. af Bindeordet thet (Jdsk. te) ogKjo. 
thet bliver thet -et : thet-et alter (at Alteret) ; ogsaa thet-i for thet 
thi, og i Gf. umbe-ne boldbreng f. umbe-thene b. (om Medgiften), 
oppa-ne hals (paa Halsen) ; Hf. lit-å hiise f. lit thå h. (ud af 
Huset), mith-å hiise (med Huset); Ejf. with-es erwa willa (imod 
Arvingens Villie) ; Flt. Hf. et-å fjiiwer howen^ (paa de fire Gaarde). 
Af disse afkortede Former bruges saaledes -i i Ent. Nf. Hank., 
og -d i Ent. Hf. Intetk. og Hank. samt i Flt. Nf. Gf. Hf. for alle 
Kjon, og svare til Jydsk e eller o. 

Om !) kan mærkes, at den samme Forkortning ved Bortfald 
af Forlyden gjentager sig her, tillige med Forandring af Selvlyden, 
saa at af det nordfrisiske Kjo., der er ubojeligt udenfor Nf., bliver 
(låt til 't, og de, jø, Flt. da, alle til 'e, dat 't Kaurn f. dåt dat 
K. (at Kornet), dat 't Bjarn (at Barnet); faar 't lajet (for det 
lidet d: for lidt siden); Hank. dåt 'e Méller (at Mølleren), an 'e 
Ifyjfn (og Hunden), d6r 'e Sni (gjennem Sneen), efter 'e Jyll (efter 
Julen), auf 'e lla»st (af Hesten), unner 'e Bank (under Bænken), 



') Rask Aiigl-iii. Sprl. S. 44. ^) Kun i Anglerpl&ttydsken, der vel er den 
iyest<> plattydska Sprogart, og derhos fordærvet, bruges 'e for alle KJon og ubdje- 
igt, men aabonbar indkommet fra Angelsk ; s. Tuxen : det plattydske Folkesprog I 
Angel. Kbhvn. 1857. 

I>el jrd«k« Putk<-<;>ro«. 16 



226 

5ti 'e Slytt (i Grøften); Hunk. dor 'e Nell (igjennem Naalen), 
efter 'e Honn (efterhaanden), baj 'e Voff (hos Konen), faar 'e 
Dor (for Doren), ir 'e Tidd (for Tiden), unner 'e Skév (under 
Bordet); Flt. dor 'e Fajngre (gjennem Fingrene), unner 'e Banke 
(under Bænkene), unner 'e Vanninge (under Vinduerne), baj 'e 
Tyrke (hos Tyrkerne); ligeledes: faar 'e hile Vonter (for hele 
Vinteren), he féllt 'e Bottel (han fylder Flasken) o. s. v, — hvilket 
er aldeles stemmende med Jydsk: te e (å) Moller (at Mølleren), 
aw e Hest, imelV e Finger, unner e Skyw^ o. s. v. 

Af det Anforte sees, at det jydske bst. Kjo. e eller o ikke 
svarer aldeles nojagtig til noget af de opstillede — at det i Hen- 
seende til Ubojelighed staar nærmest ved Oldsx. the, Anglsx. j)e, 
sml. Engl. the, uden at dog disse have mistet Forlyden — at det 
med Hensyn til den afkortede Form er aldeles ligt med det nord- 
frisiske 'e (i Ent. Hank. Hunk. og i Flt.), hvilken Form atter har 
sin Grund i Oldfr. -i og -d, medens derimod det nedersaxiske Kjo. 
i Reglen beholder Forlyden. 

Resultatet bliver da med Sikkerhed kun dette: at det jydske 
e eller å som foransat bestemt Kjendeord ved Navneo. er en ger- 
manisk Brug, det vil sige, at Vesterjydsk og Sønderjydsk have, i 
Lighed med de germaniske Sprog, anvendt som No. s bst. Kjo. en 
Form af det Stedord, der i Isl. bruges kun som paapegende; — 
og med Sandsynlighed dette: at e eller å er indtrængt i 
Jydsk (ikke fra Nedersaxisk, s. ved 6 og Not., men) fra Frisisk, 
navnlig Nordfrisisk. 

IV. Tillægsordene. 

Ora (i boj il i II g. 

28it. 120. Til Formen yerresf svarer Oldfr. werest, Anglsx. vyr- 

rest. Med mer og mest f. flere og flest, sml. Oldfr. mår re og 
mast, Nfr. morr og mast, Engl. more, most, Td. mehr, 
meist. Til Formen ellest svarer Engl. eldest, Anglsx. yldest, 
Mgoth. aldists, Td. åltest. — Med Ubojeligheden aflir, og hst. 
Grad sml. Engl. — Til nærer [nære) svarer Anglsx. neare, Engl. 
nearer. Med mrllemst sml. Oldfr. mellemst. 

V. Slcdordenc. 

2<.i:j. 121. De personlige. Til w-w«s svarer Oldsx. li s, Anglsx. Oldfr. 

Ndsx. (Hoya) us; Engl. us (u) har en Mellemlyd af oss og us; 
med wiirres sml. Engl. o urs. Engl. har en Form for 3 Prs. 



227 

Intetk. it, Oldsx. it, Ndsx. alm, et ('t), Mgoth. ita (sml. Lat. 
id), men med Flt. they forholder det sig som i Jydsk, Dansk, Isl. 
o. s. V. At de vestlige Sprogarter adskille hverken Kjon eller Tal 
i Ejestedordene (i forb. Still.) stemmer med Anglsx. Nf. P^nt. og 
Flt., og med Oldfr. Nf. VjuU sml. Engl. my, thy, o ur, your, 
their. Med de jydske fraskilte sml. Engl. mine, thine, ours, 
yours, theirs. 

122. Paapegende. Med djem sml. Oldsx. thi em (thjem?). S- 299. 
Til den hær ihir), Sv. denhår, og den dær (dir), Sv. den der, 
•ivare Nfr. de hirre og de dirre, Ndsx. Dtra. de hire og de 
dåre. Med Tilfojningen sjel sml. Engl. myself, himself, o. s. v. 

, 123. Henførende. Til der (dé) svarer vel Isl. er, men lige- ?. aoi. 
frem Ndsx. Dtm. der, Oldfr. ther, Nfr. dirr. Til ^c Oldsx. 
the (for: that, the, thju), Angltx. J)e og |)æt (s. Nr. 119) Engl. 
that (sml. Isl. ^at, men kun som paapeg.). 

124. Sporgende. Til hwrms, Sv. Fik. hvems, svarer Oldfr. §302. 
hwammes, Nfr. hiims. 

125. Ubestemte. Med en Jm, son en Jen sml. Engl. a one, §299 
sQch a one. Med 60' tbw Anglsx. bå-två. og 303. 

YI. Talordene. 

126. Til Formen tu (sml. Dn. »i ta«) svarer Nfr. tiig; Engl. § 304. 
two (d: tu) ligger imellem Anglsx. två ell. Oldfr. twå og Nfr. tiig 

ell. ældr. Dn. tu. Med sijw (Dn. syv) sml. Anglsx. sy fon. 
Tællemaaden efter Tiere have vel de sydlige »Sprogarter, men, som 
Formerne vise, aabenbart optagen efter (neder)germaniske Sprog- 
arter, enten Ndsx. vérti(g), foftig, sosstig, sæwentig, tachentig, 
nægentig, ell. Nfr. fértig, fyftig, sosstig, soventig, tachentig (Oldfr. 
ogs. tachtich f. achtantich), nægentig. 



Ordfdjiiiii^slæren. 



I 



127. Navneord. Til Omskrivning af Ejef. med et Forholdso. S. 358. 
[ogsaa hyppig i det danske Talesprog) svarer Engl. of. 
j 128. Stedord. Bragen af hans og hinner stemmer med § 370. 
Anglsx., hvor tredie Person ikke har egne Ejestedord, men his, 
hire, hira (heora) svare baade til »hans (det.s), hendes, deres«, 

16' 



228 

og til »sin, sit, sine«; sml. Engl. his, hers, their; Oldfr. Hunk. 
hiri; Flt. hjåra (hira), Nfr. Ent. Hunk. harren (»hendes« og 
»sin«), Flt. Hunk. harr (deres og sine). Naar Jydsken mangler 
et Ejestedo. for 3 Prs., hvor Grundordet er Flt., stemmer dette 
baade med de anførte, og med Talesproget, hvorfra Brugen af 
»deres« — djer, vel er indkommen i Jydsk. — Om de henførende 
der og te s. Nr. 123. — Med Angl. hva (som) sml. Ndsx. wat 
(efter et No. i Intetk.) : Dtm. dat Bild, wat du krégst; Nfr. vat, 
Td. was. 

129. Smaaord. Om te, atte (at) s. §.381. Om som (o: end) 
s. §.382 Anm. Med den dobbelte Negtelse sml. Oldfr. nannen 
(ikke intet o: slet intet), navt ne (intet ikke o: aldeles ikke); 
ligl. ic nebbe (ne hebbe) navt (jeg har ikke); nis (ne is) navt 
(er ikke); Anglsx. nån — ne (o: ingen); ne — næfre (o: aldrig). 
Jvfr. Td. kein — nicht (o: ingen), hvilket ansees for fejlagtigt 
(s. Heinsius: Deutsche Sprachlehre 1834. §.206 a. Anm. 1.). 




Om Jydskens Forhold til Sprogstammerne 
paa Halvøen. 

1 Afsnittet om Afstamningen have vi betragtet de Forandringer, 
der foregaa med Ordene ved deres Overgang fra Oldsprogene, ved 
Bortfald eller Tillæg af Lyde, ved Assimilation, Udvidelse og Sam- 
mentrækning, for en stor Del ved Svækkelse af Lydsystemet, især 
af Medlydene, hvilket Alt adgjor det Ejendommelige for Sprog- 
arten, skjont flere af disse Fenomener have deres xVnalogier i be- 
slægtede Sprog. Vi have fremdeles seet det Lige i Sprogene, 
det, hvori Jydsken stemmer overens med ældre Sprog, især med 
Islandsk, af hvilke Overensstemmelser vi her ville gjentage de vig- 
tigste, hvorved tillige Forskjelligheden fra de oldgermaniske Sprog 
vil sees : et fuldstændigt Selvlydssystem, medens af de oldger- 
maniske : Oldsaxisk og Oldfrisisk (ligesom Mosogothisk) mangle y, 
" (o), og æ, og Augelsaxisk mangler o (ø)? Assimilationen tt f. 
<jt {hty cht, kt), og kk f. nfc, ng; et udviklet Omlydssystem, til- 
dels efter de samme Regler som i Islandsk, Norsk, Dansk og 
Svensk, da derimod Omlyden i de fleste nedergermaniske Sprog er 
mere indskrænket eller følger ganske andre Regler (s. §. 153. Anm. 
jvfr. Nr. 40); hertil kunne fojes grammatikalske Kjendemærker: 
Flertallet i Navneordenes svage Bojning paa -er (-r), i de ger- 
maniske paa -en (-an); for en Del: Navneo.s bestemte Kjo. efter- 
hf«Tiizt, i disse derimod foransat; i Almindelighed: Tillægsordenes 
Intf'tkjon paa t, hvilket mangler i de nedergermaniske Sprog; Gjer- 
ningsordenes fremsætt. Nntid paa -r, i de germaniske 3 Prs. paa 
d, t; Navneforraen oprindelig paa en Selvlyd, i de germaniske med 
konsonantisk Udlyd: -en {-an, -on), herfra undtages alene Oldfr. 
Nvf. paa -o (Nfr. -e) ; Lideformen paa -s, hvilken mangler i de germa- 
niske Sprog. Fremdeles er særeget : Manglen af en egen Form for 
3 Prs. Stedo. i Flertal, hvori Jydsken stemmer med de skandina- 
viske Sprog, ligesom ogsaa deri, at den har en Form for 3 Prs. som 



230 

tilbagevisende, hvilken derimod mangler i de fleste nedergermaniske 
Sprog (Oldsx. Anglsx. Oldfr. Nfr, sml. Engl.). 

Men paa den anden Side indeholder Jydsken adskillige Træk, 
der ikke kunne forklares ved at gaa tilbage til Islandsk, men vise 
hen til de germaniske Sprog. Saadanne ere fornemmelig: Om- 
bytning af b med v (Oldsx. Ndsx. Nfr.); Navneordenes bestemte 
Kj endeord, i den sydlige og vestlige Del af Landet, sat foran 
Ordet, og i den samme Landstrækning: Omskrivning af Navne- 
ordenes Ejeform ved et Stedord; Manglen af Intetkjon af det ube- 
stemte Kjendeord og tildels af Tillægsordet, i den vestlige Halvdel 
af Norrejylland; den hyppige Brug af 3 Person i Ejf. for 3 Per- 
sons Ejestedord. 

Det jydske Folkesprog synes saaledes at bevæge sig imellem 
to forskjellige Sprogstammer: den ene skandinavisk, den anden 
(neder)germanisk, og at have Del i begge; ja det indbefatter endog 
to Hovedafdelinger (s. §. 7), af hvilke den ene indeholder flere af de 
germaniske Træk (se ovfr. og jfr. §. 7. L). Denne Forskjellighed 
imellem de jydske Sprogarter har man villet føre tilbage en fjern For- 
tid, og antaget, »at to i Oldtiden afvigende Sprogarter have banet sig 
Vej paa Halvøen.« Til at oplyse dette, ville vi nærmere under- 
søge, hvorvidt en saadan Indvirkning har fundet Sted. Vi skulle 
kun foreløbig her bemærke, at ved en etymologisk Undersøgelse, 
som her er den eneste mulige, er det ikke nok at se hen til, at 
Ordenes Udseende eller Grundform kan være fælles med dette eller 
hint Oldsprog; saadant kan vel tjene til at bestyrke Slægtskabet, 
men er af mere underordnet Betydning, da meget her maa til- 
skrives Folkesprogets eget Lune, Vilkaarlighed og Vaklen, der 
vedbliver, indtil Sproget ordnes ved Grammatikkens Regler. Af 
storst Vigtighed blive de grammatikalske Egenheder, fordi et Folk 
længst bevarer de til at udtrykke Kjons- og Tidsforhold o. s. v. 
nødvendige Bojningsformer.^) 

For saa vidt Indvirkningen føres tilbage til Oldtiden, staa vi 
ved et Punkt, som tildels ligger udenfor Historien, eller til hvilket 
den oftest indeholder negative Svar, og der er derfor her en vid 
Mark for Hypotheser, hvilke dog maa bedømmes og reguleres efter 
grammatikalske Hensyn. — Man tænker sig almindelig, at For- 
skjelligheden er fremkommen ved Indvandring, og Opgaven 



') Rask: Om Isl. Opr S. 35: „Den grammatikalske Overensstemmelse er et 
langt sikrere Tegn paa Slægtskab eller Grundenhed (end den lexikalske); thi man 
vil flnde, at et Sprog, som blandes med et andet, yderst sjelden eller aldrig optager 
Formforandringer eller Bojninger af dette, men omvendt snarere taber sine egne." 



Hift 



231 



enviser til Muligheden af, at to Sprogarter, »den ene skandinavisk- 
nordisk, den anden germauisk-angelsaxisk, have, nordfra og sydfra, 
med Folkestammerne banet sig Indgang paa den jydske Halvø.« 
Hertil maa nu strax bemærkes, at der ikke kan være Tale om et 
angelsaxisk Folk eller Sprog som saadant paa Halvøen selv, og 
heller ikke om nogen egenlig saa kaldet angel saxisk Ind- 
vandring : eftersom Angelsaxerne forst ere blevne et eget Folk med 
et særeget Sprog ved Foreningen af Angler og Saxer efter Ud- 
vandringen til og Nedsættelsen i Bretland efter Aar 428.*) Det 
angelsaxiske Sprog, som aldrig har været talt udenfor England, 
kan da ikke have haft Indflydelse paa Jydernes, men omvendt : 
da disse vare Anglernes og Saxernes Ledsagere paa Toget til 
Bretland, kan Jydernes Sprog have afgivet Elementer til Angel- 
saxisk.*) Heller ikke kan der tænkes paa en angelsaxisk Ind- 
vandring i Jylland efter Nedsættelsen i England, eftersom Angel- 
saxerne aldrig siden vendte tilbage.^) 

Men maaske kunde en Indvandring i Jylland være foretagen 
af de gamle Saxer for Udvandringen? Dette benegter med al 
Grund Prof. Rask, idet han siger: »der gives ikke det mindste 
V^ink eller Spor til nogen saxisk Indvandring i Norden, saa langt 
som Historien rækker; tvertimod skilles de Danske fra Arilds Tid 
af fra Saxerne, med hvilke de førte idelige Krige,«*) o. s. v., og 
hvad her siges om de Danske i Almindelighed, maa vel efter hans 
Mening gjælde ogsaa om Jyderne. Fremdeles, ifølge Stedet i 
Chronicon Saxonicum ved Aar 449: »of AngJe comon, se d siddan 
8téd vestig betvix Jutum and Seaxumu . ^. skilles de ogsaa her 
saa tydelig fra Saxerne, at det beskrives, der boede en egen lille 
Stanune, nemlig Anglerne, imellem dem.*) Sml. Stedet hos Beda, 
Hist. eccl. Angl. Libr. I.Cap. 15: »et ab eo tempore usque hodie 
manere desertum inter provincias Vitorum (o: Jutorum) et Saxonum.«®) 
Jvfr. Ethelverd, 11. Aarh. : »Anglia vetus sita est inter Saxones 
et Giotas (Jutos), habens oppidum capitale, quod sermone Saxonico 
Slesvig, secundum vero Danos Haiteby dicitur.«") — H. Meibom: 
»I det 4. Aarhundrede have Saxerne udbredt sig ikke blot til de 
Egne, som fik Navn efter dem, men ogsaa til belgiske og andre 
fjernere Kyster, og færdedes som Sørøvere mod Galler, Britanner, 



') Aarstallet efter CambUeii, s. Joh. Moller: laagoge ad historiani chersonesi 
Cimbrks. Haiub. 1691. S. 55; ifølge Beda 44U, if. Keusner 445. ') Jvfr. Rask: 

Angelsaks. Sprogl. Fortale S. fj«. ') anf. St. S. 6. *) atif St. S. 6. ^) auf. 
St. S. 5. 7. ") Joh. Moller anf. St. S. 57. ') anf. St. «. 68; jvfr. Robert 

Sberingam. de Angloruiu gentis origine S. 38. 



232 

selv imod Rommerne, men at de have draget nordpaa omtales tfcfc«.«') 
Der haves ligesaa lidt Efterretninger om, at de gamle Saxer ere 
indvandrede i Jylland efter Udvandringen, hvilket vilde være 
usandsynligt, da deres eget Land ved denne var bleven blottet for 
Indbyggere. 

Norden for Saxerne boede Anglerne, fordum kaldte Svever,*) 
i umiddelbar Nærhed af Jyderne — Versio saxonica: »is l)æt land, 
j)e Angulus is nemned, betvyn Geatum and Seaxum,«""*) — og kunde 
derfor med storre Lethed, end noget som helst andet Folk, have 
indvandret i Jydernes Land. At dette skulde være sket for Ud- 
vandringen til England, derom indeholder Historien ligesaa lidet 
som om Saxerne. Vi kjende overhovedet intet til de gamle Angler 
fra forste Færd, kun at de udgjorde en egen lille Stamme mellem 
Saxerne og Jyderne, og i en Landstrækning, der kan have haft en 
noget storre Udstrækning, end det nuværende Angelland — »maaske 
hele den østlige Del af Hertugdommet Slesvig og vedliggende Øer*), 
muligt hele Slesvig,«^) — men næppe ud over den nordlige Grændse 
for det nuværende Sønderjylland. De omtales hos Tacitus i For- 
bindelse med andre Folk, blandt hvilke Vnrini'') (Vagrier?). Deres 
Sprog kan muligvis have haft nogen Indflydelse paa Jydernes, 
medens de boede som Naboer paa Halvøen, — skjont det Om- 
vendte ligesaa vel kan have været Tilfældet; men at Anglerne 
ligesaa lidt efter som for Udvandringen til England have ind- 
vandret i Jylland, viser ovenanførte Sted i Chronic. Saxon., hvor 
det udtrykkelig hedder, »at de flyttede bort saa rent, at Landet stod 
øde mellem Jyder og Saxer,« '') saa at ikke engang Levninger af dem 
kunde blande sig med Jyderne, eller at dog — om hint Sted ikke 
skal tages saa aldeles bogstavelig — de Tilbageblevne vare for faa, 
til at foretage nogen Indvandring eller i det Hele indvirke paa 
Sproget i Jylland. Ikke heller beretter Historien, at Angler nogen- 
sinde have vendt tilbage til deres forste Hjem. 

Det tredie nedergermaniske Oldtids-Folk paa Halvøen er 
Friserne (Fresi, Fresones), hvis Efterkommere, Nordfriserne, endnu 
bebo en Del af deres Forfædres Land. Dette Folk er virkelig ind- 
vandret paa Halvøen — men vistnok forst i en senere Tid, rimelig- 



') Joh. Moller anf. St. S. 17. (H. Meibom introductio ad histor. Saxon. Iiifer. 
p. 4.) *) Rob. Slier. anf. St. S. 28. ') Samme S. 36. •») N. M. Peter- 

sen: Danmarks Historie i Hedenold, S. 60. ^) Paulsen: Sprogets Historie paa 

den jydske Halve (i Nord. Tidsskr. for Oldk. 1. B S. 267); Werlauf: Prisskrift 
om det danske Sprogs Historie i Hrtgd. Slesvig, S. 17. •») Tacitus: Germania C. 
XL ">) Rask: Anglsx. Sprl. Forti. S. 5 flg. 



I 



233 

yis længe efter Saxernes og Anglernes Udvandring') — da det 
fordum strakte sig fra Biuen til Veser.^) Men uden at se hen til, 
at dets Indvandring, navnlig i Norrejylland, aldrig omtales i Histo- 
rien — de ere ingensinde komne Nord for Skodborgaa — viste 
Folket i det Hele saa liden Lyst til at udvandre, at det er hojst 
usandsynligt, det har taget nogen betydelig Del i den angelsaxiske 
Udvandring, som nogle Forfattere (v. Wicht, Hoch og Wiarda) 
ville.'"') — Det synes at have ligget i dette Folks Karakter, at det 
har været det mere niagtpaaliggende at bevare sine Grændser, end 
at udvide eller overskride dem. 

Da saaledes en Indvandring i Jylland af hine tre nederger- 
maniske Folk ikke kan have fundet Sted, nødes vi til at gaa ud 
fra de S pr og , der i Oldtiden have hersket paa den jydske Halvø 
selv, og sporge: Var der samtidig to Sprog, det ene skandinavisk 
i den nordøstlige Del, det andet germanisk i den sydvestlige? — 
Ved denne Hypothese forklares vel Forskjellen, men ikke Enheden; 
thi i saa Fald bliver det vanskeligt at forklare, hvorledes en saa 
fuldstændig Sammensmæltning er foregaaet i Henseende til Ord- 
form, Bojninger og Ordforraad, at Forskjellighederne i Sammen- 
ligning kun ere faa; saa at vistnok Enheden i Sproget fra Op- 
rindelsen af maa forudsættes. 

Men hvilket har nu det oprindelige Sprog været? Enten: 
Halvøens Sprog har oprindelig været oldgermanisk, maaske et af 
de nævnte tre nedergermaniske Sprog, der siden er blevet forandret 
ved Skandinavernes Indvandring; eller omvendt: det oprindelige 
Sprog paa Halvøen har været skandinavisk, der i Tidens Løb smæl- 
tede sammen med et germanisk Sprog, eller optog germaniske Be- 
.standdele i sig. 

Dette skulle vi nu nærmere undersøge, og da det ikke kan 
afgjøres ad den historiske Vej, hvilket (eller om overhovedet noget) 
af hine tre Sprog, der har været det oprindelige, maa vi forsøge 
det ad den grammatikalske. — Vi bemærke da atter strax med 
Hensyn til Angelsaxisk, at ligesom ikke ét angelsaxisk Folk har 
kunnet vandre ind paa Halvøen og der blande sig med dennes Folk, 
saa er det en Selvfølge, at heller ikke et angelsaxisk Sprog kan 
have indvirket paa Halvøens Sprog. Det er i Almindelighed, ved 
Sammenligning af germaniske Oldsprog med Jydsk, en Fejl at gaa 
ud fra Angelsaxisk, der selv er et afledt Sprog af senere Oprindelse 
(efter 600 uddannet til Skriftsprog*)). Vi maa gaa tilbage til 

') P-iiiImii, Ulli. St. i oml. .Saxo, L. MV. e«l. .SU-ijIi. '200; OuUeii, Falck. 
•) Rask: Fris. Sprl. Fort. S. 2. •*) Rask, iiif. St •*) Rask: Anglsx. Sprl. Fort. S. 35 



234 

dettes bekjendte Stamsprog: Oldsaxisk , derfra føre Undersøgelsen 
videre til, hvad der kan udledes om dets andet Stamsprog, Old- 
angelsli, og efter en Betragtning af Oldfrisisk sammenligne 
Jydsken med dem alle. 

Samle vi da i Korthed Ejendommelighederne i Oldsaxisk, 
med stadigt Hensyn til Jydsk, ere de følgende : 1 . i Lydlæren : 
uu (w) i Forlyden, og det foran enhver som helst Selvlyd ; Manglen 
af æ, y og o (o), Ombytning af a med o, og af o med a; af o 
med uo; a med e, og e med o; e med i, og i med e; af d i Slut- 
ningen med t; af & med u og uu, samt af f med uu (begge i 
Efterlyden) ; Bortfald og Tilfojning af g. Bortfald af r ; af n foran 
th; Foransætning af h (foran e), samt af uu (w) foran o og m; 
Mangel af Tvelyde.*) — 2. I Formlæren: det best. Kjo. the brugt 
uforanderligt i alle Forholdsformer for that, the, thju, Flt. thja 
o. s. V., Ejef. paa -s ogsaa for Hunk.ord, almindeligt efter 14. 
Aarh. ; Omlyd sjelden; en forkortet hr. Gr. af Bio. undertiden. — I 
øvrigt har Oldsaxisk en Bojning, der i Fuldstændighed staar næsten 
ved Siden af Islandsk, men er ren (neder) germanisk, idet den har 
Nf. og Gf. lige i Flt., Nf. og Gf. Flt. Hank. paa -as, ~es, -os, 
Hunk. -i, -a; Tillægso.s ubst. Nf. uforandret i alle Kjon; i Gjo. 
Nvf. paa -n {-an, -on), frms. Nut. 3 Prs. (paa d eller t) altid 
forskjellig fra 2 Prs, (-is), i Flt. alle Personer lige, og paa et 
Tungebogstav-) {-ad eller -at, sjeldnere -and, -ent, sml. Mgoth. 
-and eller -od, -ot, sjeldnere -ond). 

Den gamle Angel sk kjende vi ikke,'"') og som et forsvundet 
Sprog kan man kun tilnærmelsesvis slutte sig dertil af de Træk, 
hvori Angelsaxisk adskiller sig fra Oldsbxisk. Afvigelserne angaa 
dog mest 1 . Lydene : 
æ for Oldsx. a (Isl. a) : fæder, Oldsx. fader, æcer — acer, 

væs — uuas, peer — thar, pæt — that, 

livæt — huat. 
- å (Isl. å;: Jætan, Oldsx. låtan, dæd — dåd. 
ea (ja) - - a (Isl. a, o, e) : bearn — barn, earm — arm, 

eall — al, pearf - tharf, mearh - marg 

(Marv), 
o - - é (Isl. ei) : cåsere — késur, tåen — técan, gast — 

gest (Aand), bråd — bred, båt — bét (bed). 



') I eii Form som houa. Hue. er ou næppe en Brydning af u eller o, men u 
i OU kan være et blødnet h, sml, Td. Ilaube, eller f (v), sml. Isl. hufa, s. Nr. .30 
(4). ^) Jvfr. Kask. Fris. Sprl. Fort. S. 13. *) N. M. Petersen: Danm. Hist. 

i Hedenold, S. 64: . . . Anglernes gamle Sprog, hvoraf vi ikke have Levninger tilbage. 



235 

I, ed (ja) for Oldsx. 6 (Isl. au) : leds — los, read — rod, stredm — 
I str6m ; han — Ion, déad — dod, edre — 6ra. 

eo (j^) ~ - e (Isl. e, e, jo, ja) : veori — uueri, sveord — 
suerd, eorde — ertha, beorh — berg, feor 
— fer, preost — prétas, feoll — féll, heold 
~ held. 
eo (jo) - - «o (Isl. é) : treo — treo ; for e (Isl. é) : fedh ~ fehu. 
y - - o (Isl. ey) : hyran - horian; for e (Isl. e): 

sylian sellian, for i (Isl. i) : hyrdi — hirdi. 
Fremdeles a og u vexle med æ: æcer og acev (Ager), æc og 
åc (Eg) ; o med a : man og mon (Mand), land og lond (Land), 
sand og sond (Sand) ; Bortfald af g foran d og d, samt foran n ; 
Omflytning af r og s: gærs Isl. grås (Græs), fixas Isl. tiskar 
(Fiske) ; Omlyd og Aflyd hyppigere end i Oldsx. : d og a — æ, 
a og ea — e, 6 — e, o og eo — y, u — y, e — t, vi — y; g 
som Kjendebogstav forandres ofte til h, c og cc foran s og d, til 
h foran <;*) Brydningen ov i rovan (ro), grovan (gro); fremdeles 
Brydn. dv i kndvan (kjende), bidvan (blæse), krdvan (kråhen), 
sdvan (at saa). 2. Dernæst synes Bojningen i den gamle Angelsk 
at have været simplere, eller og Angelsaxisk er bleven det ved 
Sammensmæltningen, hvorved Angelskens særegne Former muligvis 
ere tabte.-) Angelsaxisk mangler saaledes Redskabsformen i No. 
og Tillo. (for Hank. og Intetk. i Oldsx.); Tllo.s ubst. Nf. er vel 
ikke som i Oldsx. aldeles ubojelig, idet nogle tilfoje u i llunk., 
men i det Hele simplificeres Endelserne, idet e ofte er kommet 
istedenfor a, i, o, u. Af Gjo. ere mange^ i Oldsx. af den svage 
Bojnings 3 Kl., men i Anglsx. af 2 Kl. f. Ex. hyran, sylian, fédan, 
dépan, déman, vedan, Oldsx. hérian, sellian, fodian, dopiau, domian, 
uuodian; ogsaa mangler Anglsx. Konjugationeu paa -on. At An- 
gelsken i sin ældste Skikkelse har brugt pe som Kj endeord, ufor- 
anderligt i alle Forholdsformer, synes ikke rimeligt, da denne Brug 
forst i senere Tider forekommer i Angelsaxisk.'') I øvrigt viser Sprogets 
grammatikalske Bygning, at det hører, vel ikke til de tydske (over- 
germanske), men til de nedergermaniske Sprog; og deraf kan sluttes, 
at de gamle Angler, ligesom Saxer og Friser, have hørt, vel til de 
nordlige, men ikke til de skandinaviske Folk.^) 



' Om disse Overgange og Forandringer •. RMk, Anglsx. Sprl. S. 10 flg. •) 
Jvfi. bauime om Isiandikens OprindelM 8. 85. *) Samote, Anglsx. Sprl. S. 44. 

*) Andre 1 den nyeste Tid \-ille regne de gamle Anglere til Sydskandinavern«; ■. 
Brynjulfsen, Antiq Tidsskr. 185.} -54, S. 114. - At de nuværende Angelboer ere 
Danske (Jyder), der have faaet Navn efter Landskabet, fremgaar tydelig af .Sprog- 



236 

Frisislf, siger Rask, synes at være et af de oprindeligste 
oldgerraaniske Tungemaal, og Sprogets Begyndelse i den Form, 
hvori vi kjende det, kan man sætte ved Aar 900*) — altsaa 300 
Aar yngre end Angelsaxisk. Ifølge sin oprindelige Natur slutter 
Oldfrisisk sig noje til Angelsaxisk og Oldsaxisk, saa at det i Ord 
og Udtryk helder mere til det forste, i Udtale og Bojninger mere 
til det sidste.^) Fra Angelsaxisk adskiller Oldfrisisken sig 1. der- 
ved, at den mangler to angelsx. Selvlyde, ni. æ, som erstattes med 
e, og y, som erstattes med n,Jii, é, eller i, f. Ex. Oldfr. wetir, Anglsx. 
væter (Vand) ; iimbe — ymbe (om), bjiU — byt (byder), Jiera — hyran 
(høre), kining — cyning (Konge); ligeledes fattes Frisisk p og 6, der 
begge erstattes med th, altsaa vel heller ikke have været adskilte 
i Udtalen. De øvrige Bogstaver, som stemme overens i begge 
Sprog, anvendes dog meget forskjellig i de forskjellige Ord, f. Ex. 
Oldfr. åge, Anglsx. eåge (Oje), nacht — niht (Nat), erwa — 
eafora (Arving), greve — gefera (Greve), drochten — drihten 
(Herre), nose — nasu (Næse), éin — agen (egen), dna — don 
(gjore), gunga — gangan (gaa), hind — cild (Barn), hdved — 
heåfod (Hoved). — 2. I Bojningen mangle Hunkjons-Ordene paa 
u; i Gjo.s bet. M. ere Ent. og Flt. lige, og Klasserne af den 
lukte Hovedart udføres med en ganske anden Omlyd end i Angel- 
saxisk. — Med de skandinaviske Sprog har Frisisken det tilfælles, 
at den slutter Gjo. i Navnef. paa -a, ogsaa Navneo. i Hank. af 
den aabne Hovedart endes overalt i Ent. paa -a (Anglsx. paa -an 
udenfor Nf.), og mange Hank.ord af den lukte Hovedart have i 
Flt. -ar {-er), Anglsx. -as. I øvrigt er Bojningen nedergermanisk, 
og Grændsen imellem de germaniske og skandinaviske Sprogstammer 
er endnu skarpt bestemt.''') — J'remdeles har Oldfrisisk w som 
Medlyd af u i Forlyden; foruden æ og y mangler o-Lyden, som 
erstattes med d og é. Omlyd har Frisisk hyppigere end Oldsaxisk, 
men ikke saa udviklet som Islandsk. En Selvlyd i Slutningen af- 
kortes (bortfalder) saare ofte, naar det følgende Ord begynder med 
en Selvlyd (f. Ex. aV under ena, for all o: alle), stundum ogsaa i 
Begyndelsen af Ordet, naar Slutnings-Selvlyden af det foregaaende 
ansees for mere væsenlig og uundværlige) — deraf de afkortede 
Stedord -t for hit, -ne for hine, 'm for him. — Med Hensyn til 
Sidesprogene svarer : 



arten, saaledvs som den er oplyst af Hagerup anf. St. Om de plattydsktalende 
Angelboer s. Tuxen anf. St. 

•i Rask. Fris. Sprl. Frtl. .S. 2. 16. ^) Anf. .St. S. 4. ^) Anf. St. S. 5 flg. 
S. 13 •*) Anf. St. S. 11. 



237 

^^^til Anglsx. ai, Isl. au, ey, 6 (Oldsx. 6 ell. 6) : dåd død, Anglsx. 
^^^K dead, Isl. daubr; rad rød — read — rau^r; Ids løs — leas — 
^^K lauss; stram Strom — streåm — straumr; åre Øre — 
j^^ eåre — eyra; hap en Hob — heåp — hopr. 
' tf 1. til Anglsx. <!', Isl. OB, æ (Oldsx. d, /): fét Fødder, Anglsx. 
fét, Isl. fætr; dépa døbe — dépan; déma domme — déman 

— dæma; 2. til Anglsx. d, Isl. ei (Oldsx. /): M Ed — 
a^ — ei?)r; teken Tegn — tåcen — teikn; hel hel — hal 

— heill; bre'd bred — bråd — brei^^; 3. til Anglsx. et, 
Isl. æ eller å (Oldsx. d) : liér Ilaar — hær — hår; dede 
Daad — dæd — då? ; l/reda stege — brædan — bræc^a 
(smælte); 4. til Anglsx. y, Isl. ey (Oldsx. 6): lésa løse — 
lysan — leysa; héra høre — hyran — heyra. 

I ja til Anglsx. eo, \s\.j6 {0\å&x.jo,ju) : bjåda byde — beodan — bjoba; 
I fjårde Qerde — feorbe — Qort'a; sjak syg — seoc — sjukr. 

■ 7 tii Anglsx. og Isl. y (Oldsx. ju)'. bjiit byder — byt — bybr; 
f urljust taber — Anglsx. forlyst. 

ju ell. jo til Anglsx. y eller eo, Isl, e, æ (Oldsx. e, ju) : rjucht ret 

— ryht — réttr; frjund ell. frjond Ven — freond, FIt. 
trynd, sml. Isl. frændi. 

* ofte I. til Anglsx. y, Isl. e (Oldsx. i, e) : niith med — mid — 
meb; nima tage — niman ell. nyman — nema; t» han er 

— ys — er. 2. til Angls.x. eo, Isl. a lOldsx. e): irthe 
Jord — eorbe — jor^, Ejf. jar?ar; hirte Hjerte — heorte 

— hjarta; fir fjern — feor — tjarri. 

d$% ell. dz, dzj for Anglsx. cg (yg), Isl. ^j, ggj (Oldsx. gj ggj): 
sedsia sige — secgan — segja; lidzja ligge — licgan — 
liggja; erter en Medlyd sz ell. z, Anglsx. g, Isl. gj (Oldsx. 
gj) : hrensia, brmz<i bringe — bringan - - bringja. 

tz, ts og sz, sth for Anglsx. c, Isl. k ell. kj: tzjake Kjæbe, Sv. 
kåke, sml. Isl. kjaptr; nereke eller sthereke Kirke, Anglsx. 
cyrirt, Isl. kyrkja ; szetcl Kjedel — cytel — ketill. 

(i ofte som i Anglsx., hvor Isl. har <): Jéda lede, Anglsx. lædan, 
Isl. lei^a; red Raad — ræd — råli; ddd død — deåd — 
dauirr; idet Frisiskeu synes at have adskilt d og ih etter 
andre Grunde end de skandinaviske Sprog. 

Endelse^' -er træder istedenfor Isl. -ur, -ir, -ar: finger, ls\. fmgur; 
feder — fal"ir; mmar — sumar; -el for -i7/: dreppel Dor- 
tærskel, Isl. dreppill; »letel Nagel — lykill; -en for Isl. 
blot -n: béken Havn, Anglsx. beåcen, Isl. båkn. Heri 
stemmer Frisisk med Anglsx., der dog ogsaa kan have o i 
saadanne Endelser: moder — modor; hdved — heåfod. 



238 

ch og cht for Anglsx. blot h og ht, hvor Isl, har g: berch Bjerg, 
Anglsx. beorh, Isl. berg; eller dette g bortfalder i Isl. thjdch 
et Laar, Anglsx. [)e6h, Isl. |ij6, eller vokaliseres: åch ejer 
— åh — å; eller assimileres: dochter Datter — dohtor — 
dottir; rfroc/i^en Vor Herre — dryhten — drottinn (s. §. 125). 
Næsten alle Hunk.Ordene tilfoje et e, hvilket derimod Angelsaxisk 
ofte udelader (lig de nordiske Sprog) : irthbivinge Jordskjælv, 
Anglsx. eorbbeofung; skiffene Anordning, Isl. skipan. 
Kjendeordet thet, thi, thju o. s. v. Flt. thn o. s. v. afkortes i Ent. 
Nf. Intetk. til -et, Hank. til -i; Gf. Hank. til -ne, Hf. 
Hunk. til -å, Ejf. Intetk. og Hank, til -es; i Flt. Hf. til 
-å (s. Nr. 119), og foran sættes altid Navneordet. — Et 
Tillo. der staar som Onisagn bojes aldeles ikke (sml. Td.).*) 
Alle de tre omtalte Sprog ligne hverandre deri: at de beholde 
V (uu, w) foran o, 1, r; at de adskille to sammenstødende Med- 
lyde i Slutningen af et Ord (paa I, r, n) ved en Selvlyd : a, e, i 
eller o, medens Ordet i Isl. er enstavet f. Ex. fugal, fugel eller 
fugol, Isl. fugl, o. s. V. ; at de miste Hank.Mærket r (Mgoth. s) for 
No. og Tillo., og Intetk.Mærket t (Mgoth. ata) for Tillo.; at de 
bortkaste et blot r som Endelse i hr. Gr. af Bio. : Oldsx. bet 
ell. bat, leng, Anglsx. bet, leng, læs (mindre), ma. Fris. leng, 
min, må, Isl. betr, leingr, mibr ell. minnr, meir; at Gjo. af den 
svage Bojn. (3 Kl.) tillægge Endelsen med en Bindevokal: i, f. Ex. 
Oldsx. tuifiian, Isl. tvila; Anglsx. fagnian, Isl. fagna (glædes); Fris. 
thjånia, Isl. |)j6na; samt at de mangle Lideformen, da det tilbage- 
vis. Sto. »sig«, hvoraf den har sin Oprindelse, fattes. Endelig er 
Konstruktionen i dem alle germanisk, idet Negteisen sættes foran 
Gjerningsordet, og dette erholder den sidste Plads i afhængige 
Sætninger. 

Af alt dette er det klart, at Frisisken er et nedergennanisk 
Sprog, men at den mer end Oldsaxisk eller Angelsaxisk helder til 
Islandsk eller Oldnordisk, og det saavel i Udtalen eller Ordenes 
Grundform, som Endelser;-) saa at Frisisken staar som et Mellem- 
led imellem den germaniske og den skandinaviske Sprogstamme. 

Sammenligne vi nu Jydskens Egenheder med ethvert af disse 
tre Ordsprog, idet vi stadig se hen til den forudgaaende gramma- 
tiske Fremstilling af Sprogarten, sporge vi forst: har Jydernes- 
Sprog været det samme som Saxernes':' — Unegtelig har Jydsken, 
enten i alle, eller dog i enkelte af sine Dialekter de nævnte Ejen- 
dommeligheder i Oldsaxisk; men dels er Oldsaxisk ikke det eneste 



•) Anf. St. S. 3 flg. S. 13 flg. ") anf. St. Fortal S. 9. 22. 



239 

nedergermaniske Sprog, i hvilket disse findes, saaledes er w Forlyd 
ogsaa i Oldfris., raaaske og i Anglsx.; Manglen af y og o (i Mols.) 
finder ligeledes Sted i Oldfr. (om y s. Nr. 2 S. 180), af o i Anglsx.; 
som nys anført beholdes w (r) foran o og r i dem alle tre; ogsaa 
indskyde de alle en Selvlyd imellem to sammenstødende Slutnings- 
Medlyde; de have bortkastet Kjonsmærkeme r, og t (jvfr. Vester- 
jydsk), og flere af de anførte Overgange forekomme i Nordfrisisk, 
f. Ex. a for o, langt i for e, o. s. v., det uforanderlige Kjo. the er 
mulig det Anglsx. foe, men sml. Fris. S. 225 flg. — og det 
jydske e (o) kan saaledes ikke . udelukkende henføres til Oldsaxisk; 
— defs kunne ikke alle Jydskens Afvigelser fra de skandinaviske 
Sprog forklares af Oldsaxisk: Brydningen oj og det gjennemgaaende 
Bortfald af den toneløse Slutn. Selvlyd (i den Henseende staa O Id- 
frisisk og Is ordfrisisk nærmere). 

Det kan heller ikke af Historien paavises, at Jyderne vare 
Saxer, eller en saxisk Stamme. For Jydernes saxiske Herkomst 
anføres 1. at Beda (f 735) nævner Jyderne tilligemed Angler og 
Saxer, som et af de tre tydske Folkefærd, der drog over til Eng- 
land. Men selv om det ikke strengt maatte fastholdes, at Ger- 
manisk (her Saxisk) ikke i grammatisk Henseende er det samme 
som Tydsk,') følger der af Bedas Ord ingenlunde, at Jyderne vare 
af saxisk Herkomst; man kunde da med samme Ret vende Sæt- 
ningen om og sige, at Saxerne vare af jydsk Herkomst, eftersom 
de i det hojeste vare Grene af samme Stamme. Men naar man 
ikke forvexler genus med species, kan Meningen kun blive den, at 
Saxer og Jyder vare, ligesom Angler og Friser, vel beslægtede, 
dog forskjellige i Sprog; men at Beda, der levede 300 Aar efter 
Udvandringen, skulde have kjendt Jydernes Sprog, kan man ikke 
antage, saameget mindre, som Jyderne havde været de færreste, 
og deres Sprog vel paa hans Tid enten var sammensmæltet med 
Auglernes og Saxernes, eller opløst i Dialekter. At Jyderne (ifølge 
Beda) skulde ansees for at være af saxisk Herkomst, eller et Folk 
med Saxerne, maa bestemt benegtes, da Angelsaxerne selv berette, 
at de have flyttet til England fra de sydlige Dele af Sønderjylland 
og de sønden derfor beliggende Dele af Tydshhind'^) ; de omtale 
da her slet ikke det egenlige Jylland, fordi de maa have be- 



') J Urimm (i Deutsche Orammatik) gJ6r rigtignok ikke blot over- og neder- 
germaniske Sprog, men selv tie skandinaviske Sprog til Tyd$k, hvilket saaledes er 
blevet et saare elastisk Begreb. .Med lige Ret kunde man gaa ud fra Oldnordisk, :>: 
Olddansk (donsk tunga) og kalde dem alle dani>kf.\ men det vilde da ingen Dansk 
selv for Alvor falde pa«. *) lUsk: Anglsx. Sprl. Fort. S. 6. 



240 

tragtet Jyderne som et andet Folk end Saxer og Angler. — Her- 
ved er altsaa enhver Tanke om Jydernes sproglige eller folkelige 
Enshed med Saxerne afskaaren. ?. henviser man til Stedet i 
Chronicon saxonicum (ved Aar 449): » Of Jotum coraon Cantvare 
and Vihtvare, |)æt is seo mæife, \ie mi eardab on Viht, and \)æt 
cynn on Vest-sexum, \>e man hæt Jutnacynn.« Fremdeles: »Of 
Eald-seaxum comon Eastsexa and Sudsexa and Vestsexa.« Af 
denne Kronnikens Fremstilling lære vi, at Kentboerne og Vigt- 
boerne vare oprindelig Jyder, og at der til disse regnedes en Af- 
deling af Vestsaxerne; men at de kun vare faa, sees af Udtrykket 
cynn en »Flok«, ikke »mæib« en »Stamme«, og at de i Hoved- 
sagen vare Jyder, sees af Benævnelsen: hitnacynn »Juteslægten«, 
saa at der hentydes paa en Blanding af Jyder og Saxer; Massen 
af Vestsaxerne derimod nedstammede fra Oldsaxerne. Hvorom nu 
al Ting er, saa viser Stedet, at Jydernes Efterkommere adskilles 
fra Saxernes, boende hver i forskjellige Landskaber, hvilket tyder hen 
paa en oprindelig Adskillelse; og hvorefter skulde denne være gjort, 
uden efter Sprog- og Folke-Ejendommeligheder, ligesom de da alt 
i deres Hjemstavn adskilles fra Saxerne ved et mellemboende Folk, 
Anglerne? Med den forskjellige Nationalkarakter stemmer det godt, 
at Jyderne som et søfarende Folk blot have valgt Egne, hvor Ad- 
gangen til Havet var let og bekvem: Kent, omgivet paa tre Sider 
af Havet, Nordsøen og Kanalen, samt Øen Vigt (Wight), medens 
Saxerne som et agerdyrkende Folk besatte dels en Strækning inde 
i Landet, dels saadanne, der kun med en enkelt Side stødte til 
Havet, men dog derved lettede Udførselen af Produkter ; med andre 
Ord: Jyderne foretrak Søfart d: Vikingsfærd, Saxerne Agerdyrk- 
ning og Handel. — 3. anfører man et Sted af en angelsaxisk Lov 
fra 11. Aarh. : »at Jyderne skulle beskyttes i England lige med 
Anglerne, da de ere af e t Blod. « Det er nu aabenbart, at her 
tales ikke om Ligheden imellem Jyder og Saxer, men imellem 
Jyder og Angler (hvorom nedenfor), og Stedet vilde kun da af- 
gjore noget for Jydernes saxiske Herkomst, dersom man kunde 
antage, at Angler og Saxer vare selvsamme Folk, med samme 
Sprog, saa at det var ligegyldigt, hvilket Navn man brugte — 
hvorimod Inddelingen i Chron. saxon. noksom strider. — At i øvrigt 
Saxerne skulde have beboet Jylland for Chr. Føds., omtaler Saxo 
Grammaticus ikke et eneste Sted, medens han beskriver deres 
Krige med de Danske.') I 2. Aarh. eftei- Chr. omtales de af Cl. 
Ptolomæus, der giver dem til Bopæl: TrW avxtva t/]*,- Kifi^QiK^g 



*; Joh. Moller anf. St. S. 17. 



241 

Xegaovi^aov, af hvilket Udtryk H. Meibom rigtig slutter, at de kun 
beboede Vagrien, Holsten og Stormarn, men ikke Hertugdommet 
Slesvig. M — Men beherskede de ikke engang Sønderjylland, er 
der saameget mindre Grund til at antage, at de havde hele Halv- 
øen inde. — Det staar saaledes fast, at Jyder og Saxer have fra 
Arilds Tid været to forskjellige Folkestammer. 

Vi sporge dernæst: har Jydernes Sprog i Oldtiden været det 
samme som de gamle Angl er s? Af det Foranførte er der kun 
Lidet, der stemmer overens med Jydsk: æ for a, e for o og ii, 
Bortfald af g foran n og Noget findes ogsaa i andre nederger- 
maniske Sprog, f. Ex. Kjendeo. \)e, i Oldsx. the, medens de fleste 
Overgange ere særegne for Angelsaxisk: ea for a, ed for o og ø, 
eo for e, ed for y. Dog var det muligt, at det nordhumberlandske 
Folkesprog og den nyere Engelsk kunde frembyde Træk til at vise, 
at Oldangelsk og Jydsk have været samme Sprog; thi det var i 
Nordhumberland, at Anglerne nedsatte sig. Men Overensstemmel- 
serne af Nordhumberlandsk og Engelsk med Jydsk afvige næsten 
alle fra Angelsaxisk, hvorved det bliver rimeligt, at disse Ligheds- 
træk oprindelig ikke have været angelske, men ere indkomne ved 
de store Skarer, som i de følgende Tider vedbleve at drage over 
til England fra Danmark, og vel især fra Jylland. — Hvad nu 
Jydskens Forhold til den gamle Angelsk angaar, da maatte man 
nærmest i de nuværende Angelboers (jydske) Sprogart, om ellers 
nogensteds i Jylland, vænte at finde Træk af Oldangelsk. Thi vel 
siger det anf. Sted i Chron. saxon., at Anglerne udvandrede saa 
rent, at der blev et øde Rum imellem Saxer og Jyder; dog tor 
det antages, at de Svage og Oldingeme bleve tilbage, saa at vel 
disse kunde have haft nogen Indflydelse paa Sproget hos de Folk, 
der fra Nord og Øst indvandrede i det tomme Land. Men her 
finde vi, at Angler-Sprogartens Egenheder ikke stemme med Angel- 
saxisk mer end med Islandsk, og heller ikke altid med Nordengelsk 
(Nordhumberlandsk). Det er saaledes mærkeligt, at i\.nglerne ikke 
kunne udtale det bløde d {d, efter en Selvlyd), men hjælpe sig 
med r (Ganelyd), da dog d (Oldfr. th) anvendes i alle de anførte 
nedergermaniske Oldsprog, og den Dag i Dag baade i Nordfrisisk 
(s. Nr. I. Anm.) og Engelsk, ligesom i Norrejydsk og Dansk; — 
heller ikke h foran v og J, hvilket har været udtalt i Oldsprogene,*) 
som endnu i Norrejydsk, i Nordfris. foran j^ og i Engl. foran w;*) 
Endelsen -ena i Ordenstallene (sml. £ogl. 'eerUh) stemmer ikke 



*) Introdactio «d histor. Saxon., hos Joh. Moller uif. St. *} Jvfr. Ruk 

kngUx. Sprl. S. 7. ') »krøTet u>h. 

Det ijitku >'alka«pro(. \» 



242 

med Anglsx. -ode, -eode, mer end med Isl. -åndi, o. s. fr., saa at 
ligesaa lidt den nuværende Angelsk, som den øvrige Jydsk kan 
ansees for at have været oprindelig et med eller nedstamme fra 
den gamle Angelsk; ja denne har end ikke efterladt sig Spor. 

Med Hensyn til den historiske Forbindelse mellem Jyder og 
Angler kunde der anføres et Par Steder, hvor deres Slægtskab 
omtales. Det ene er det ovennævnte af den angelsaxiske Lov, 
hvor Ordene »af et Blod« synes at betegne, at de vare et Folk. 
Men det er uden Tvivl en bibelsk Talebrug efter Aet. 17, 25: t| 
évog aifiarog, hvor atfia har Betydning af »Slægt« i videre Betyd- 
ning, saa at hine Ord ikke sige, at Jyderne vare af angelsk Her- 
komst, eller omvendt Anglerne af jydsk, men kun, at de vare nær 
beslægtede som tvende Grene (species) af en Stamme (genus); 
altsaa ikke, at Jyder og Angler vare et Folk med samme Sprog, 
men to forskjellige, hver med sin Nationalitet og sit Sprog. Det 
andet Sted er de forste Ord af Saxos Værk: »Dan igitur et Angul, 
a quibus Danorum cæpit origo, patre Humble procreati, non solura 
conditores gentis nostræ, verum etiam rectores fuere.^) Her tales 
i Almindelighed om de Danskes Herkomst, Jydernes eller Vest- 
danernes iberegnet; det er muligt, at de Danske have faaet Navn 
efter Dan, Anglerne efter Angul, men Saxos Beretning, at de vare 
Brødre, er vistnok usikker,-) da den hører til det mythiske Tids- 
rum. Saxo har vel benyttet et gammelt Sagn, der kan tjene til 
at vise det nære Slægtskab imellem Anglerne og de Danske, til 
hvilke ogsaa Jyllands Beboere regnedes — men ikke Ensheden af 
begge Folk. De adskilles som beboende hver sine Egne af Halv- 
øen "'') ; Anglerne udvandrede aldeles eller for storste Delen, hvor^ 
efter de faa Levninger, om der har været saadanne, ere blevne 
overvældede af Jyderne og Ødanskerne, der droge ind i de forladte 
Egne. Men ligesom Jyderne og Anglerne boede adskilte i deres 
Hjemlande, saaledes blev det samme Tilfældet i deres ny Fædre- 
land, idet det hedder i Chron. Saxon. (ved Aar 449) : Of Angle 
comon . . . East-engle, Middel-angla, Mearca and ealle Norbymbra, 
o: de nedsatte sig i den nordlige Del af Britannien, Nord for Wat- 
linga Street,^) medens Jyderne indtoge den sydøstlige Del, hvilket 
noksom beviser, at Anglerne vare et fra Jyderne forskjelligt Folk, 
der endog, som det talrigste af de bortdragende, gav Landet Navn. 

') efter A. S. Vedels Oversættelse: „Daii oc Angul, Humbles Soniier, vaare de 
forste Herrer oc Uoffdiiige, som regerede i Danmarckis Rige, af huilcke wi Danske 
haffue vor forste ophafT, iiafTri oc begyndelse. '■■) Joh. Moller aiif St. S. 64. 

*) Allen: Sprog- og Folkeejendommeligbeder i Hert. Slesv. S. 13. ■*) Om denne 

Vej 8. Vorsaa: Minder om de Danske o. s. v. i England. 



243 

Vi komme endelig til det tredie nedergermaniske Oldsprog: 
Frisisk, og vi skalle nu betragte, om ikke Jyderne i Oldtiden 
have talt samme Sprog som Friserne. Dersom dette forholdt sig 
saaledes, maatte Jydsken i sine væsenligste Træk i det mindste 
kunne forklares af Oldfrisisk, og af denne alene. Men et Blik paa 
Frisiskens Egenheder (S. 237 flg.) vil snart lære, at denne dels i Meget 
er ganske ejendommelig, idet Ordformen er aldeles forskjellig, f. 
Ex. at d svarer til jydsk ø (Mis. c), e til (, ja til y (Mis. t), jti 
til «, ch til j (g), eller er i Jydsk assimileret — dels at den, 
hvad Overensstemmelserne med Jydsk angaar, har flere af disse 
tilfælles med Oldsaxisk og Angelsaxisk (s. ovfr.). Det bestemte 
Kjendeo. hedder afkortet -t, -d o. s. v. efter de forskjellige Kj6n, 
Tal og Forholdsff., men aldrig e, hvilket derimod bruges i Nord- 
frisisk i Fik. og Flt. (inde i Sætningen), saa at der i det hojeste 
kan siges, at Frisisk og Jydsk have her fulgt samme Regel, næm- 
lig, at bortkaste Forlyden; Bortfald af den toneløse Slutnings- 
Selvlyd, der i Oldfrisisk finder Sted enkeltvis, sker i Nedersaxisk 
og tildels i Nordfrisisk som Regel. — Det Sprog, for hvilket Old- 
frisisk kan betragtes som Oldsprog, er Hollandsk, men den er dog 
ikke den eneste ublandede Kilde hertil. Men kan ikke engang 
Hollandsken fuldstændig forklares af Frisisk, da kunne de andre 
Nabosprog det meget mindre.*) — Oldfrisisk er ligesom Jydsk rig 
paa Sammentrækninger, men begge Sprog have disse ofte paa for- 
skjellig Maade; Oldfrisisk har som de evrige Oldsprog haarde 
Medlyde, hvor Jydsken har de sløve: v, ic og j (s. §. 155), samt 
uassimilerede Former, hvor Jydsken har Assimilation. 

Med Hensyn til, at Jyderne oprindelig skulde have været 
Friser, siger rigtignok Suffridus Petri (de origine Frisiorum lib. 
II.), at Vitho eller Jutho, en Son af Freso, i det 3. Aarh. for 
Chr. skal have ført en Koloni til den jydske Halvø, ægtet Cumera, 
Datter af Bocdius, Cimbrernes Konge, faaet til Medgift denne 
Provinds, som fik Navn efter ham selv, og behersket den til sin 
Død 238 f. Chr. ; men denne Mening er for længe siden latterlig- 
gjort af J. J. Pontanus (i: Dedicat. hist. Danicæ) og af M. Boeo- 
thius (de cataclysmo Nordstrand).*) I øvrigt henvises til hvad, der 
ovenfor er sagt om Friserne. 

At Jyderne skulde være de Gamles Cimbrer, er ikke rimeligt, 
da disse langt tidligere udvandrede i Masse. Der fortælles om 



') Raak Fri«. Sprl. Fort. 8. 3 navner tom Ntbotprog: „Angels4xisk, Kngelsk, 
Oldsaxisk og Plattysk-; m«u det Sagt« kan med Grand ogsaa anvendet paa Jydsk. 
-, Joh. Moller Isagoge, pare I. 8.38. 



244 

Cimbrerne, at Levningerne af deres Hær efter Nederlaget ved 
Vercelli 101 f. Chr. vandrede tilbage til deres Fædreland, at Efter- 
kommerne, ifølge Strabo, sendte Kejser Augustus en Kobberkjedel 
til Foræring, sluttede et Forbund med ham og bleve optagne i 
hans Venskab. Andre mene, at de Overblevne have nedsat sig i 
Helvetien, Andre i Norditalien; hertil bemærker Dr. Fr. Schiern: 
»Antiquæ fabulæ Cimbros profugos et in Helvetia et in Italia su- 
periore ponunt. At vero Suitenses, Sylvanios, Haslenses originem 
longe aliam multoque recentiorem habuisse, dubitari vix potest. . . . 
Neque pagi in Italia superiore, qui se ipsi a Cimbris ortos glorian- 
tur ... ex migratione Cimbrica, sed ex migrationibus Germanorum 
multo posterioribus repetendi sunt.« (De origine Cimbrorum S. 81). 
Nogle af de rommerske Skribenter endelig berette, om end over- 
drevent, at Cimbrernes hele Nation er bleven saaledes ødelagt af 
Marius, at ikke engang et Bud, men kun Rygtet kunde bringe 
Efterretning om det store Nederlag (s. smstd.) ; — saa at man kan 
sige, at Historien tier om deres senere Skjæbne, eller dog, at 
Efterretningerne om dem ere usikre. — (At Jydsk er, i det mindste 
i Ordformen, ganske forskjelligt fra Cambrisk, i Betydning af Cim- 
brisk, sees af Joh. Ray: Collection of english words, not generally 
used, and proper to the Northern, East and Southern-Countries. 
London 1768). 

Som vi have seet, kan det af sproglige og da især gramma- 
tiske Grunde ikke udledes, at Jydsk er en germanisk Sprogart, og 
vi komme saaledes til at betragte Jydsken i dens Forhold til de 
skandinaviske Sprog, og da fornemmelig til Oldnordisk eller 
Olddansk (donsk tiinga) som det Sprog, der bevislig har hersket 
paa den jydske Halvø. Vi finde da ikke alene,^ at det er det af 
de gothiske Sprog, med hvilket Jydsken har tilfælles de 
fleste almindelige Træk, der give den dens Præg som gothisk 
Sprogart; men at der er intet andet ældre eller nyere 
Sprog, til hvilket Jydskens Egenheder i den Grad lade 
sig henføre. 

Samle vi da ogsaa af Olddansh Ejendommelighederne med 
Hensyn til Jydsk ere de følgende: 1. i Lydlæren: Ombytning af r. 
med u, af i med c, af o med u, af æ (ø) med æ (Nr. 7j. 76) ; 
Bortfald af g (i rgt, rgn), af v som For- og Efterlyd (Nr. 
77) ; Ombytning af k og g \ Efterlyden (Nr. 78) ; Assimilation af 
gt til tt (§. 1?5), af n/c til hk, af ri til U, af dt og nt til tt (Nr. 
79); Bortfald af Endelsen i i frems. Nutid ved Stammer paa s, r, 
1, n (Nr. 81). 2. i Bojningsformerne : Gjerningso. Nut. paa -r og 
Lidef. paa st (§. 198 Anm.). — Især maa mærkes Gjo. ve ra (Nr.83). 



245 



— Navneo. : de korte, af Gjo. afledte No. af Intetkjon (i de germ. 
Spr. af Hank.) ; i den sterke Bojning, 3 Kl. FIt. Hank. og Hunk. 
-ar -ir, Omlydene : au — ei, d — æ, é — æ, a — e (Nr. 89); 
i den svage Bojning: Endelserne i Flt. Hank. -ar, Hnnk. -ur, 
Omlyden: o — æ eller æ (Nr. 90); Navneo. s best. Kjendeord 
efterhængt med Endelserne: Nf. Ent. -inn, -in, -it, Flt. -in 
(Intetk.), Gf. -ina (Hank.) s. Nr. 92. 94; hvorved tillige kan 
mærkes Levninger af den dobbelte Bojning (§. 276); af Sted- 
ordene Formerne : eg, hann, hans; hon (hun), hana, henni, 
hennar (§. 29.3 Anm.); fremdeles: jiann, |)att; f)å, t)eim, 
t>eirra; nokkurr, nokkurn, nokkut, nokkut; annan, an- 
nat, aJ)ra, annarra; eingi, eingan, Flt. einga (Gf.); Intetk. 
ekki, hverr, hvert (Nr. 98 — 100); 3. i Orddannelsen : Forstavel- 
sen of-; Endelserne for Gjo. -ta (-tta), -sa, -ka, -na; for 
No. -ka, -str. — Ved disse Egenheder slutter Jydsken sig paa 
det nojeste til Olddansk; de lade sig alle forklare af dette Old- 
sprog, og af dette alene. Af de øvrige Træk (dog især i Lydover- 
gangene og Orddannelsen) er en Del fælles for de skandinaviske og 
gennaniske Oldsprog; nogle tilhøre nyere Sprog, andre ere særegne 
for Folkesproget selv. 

Hvad Ordforraadet angaar, komme de skandinaviske og (især 
de neder)germaniske Sprog hverandre meget nær; men det Sprog, 
hvaraf Ordene i en afledt Sprogart simplest og naturligst lade sig 
udlede eller forklare, maa ansees for Stamsproget, og at dette er 
for Jydskens Vedkommende Oldnordisk, sees let ved en Sammen- 
ligning; thi der gives næppe noget af de germaniske Sprog, med 
hvilket den jydske Sprogart har sit Ordforraad tilfælles baade i 
Betydning og Udtryk i den Grad, som med de skandinaviske, navn- 
lig Oldnordisk. At den jydske Sprogarts Ordforraad, endog mer 
end det danske Skriftsprogs, er, paa nogle rene Provindsialismer 
nær, at henføre til den skandinaviske Sprogklasse, det er: til Old- 
nordisk, derpaa kunne følgende Ord og Ordformer tjene til Exempler : 



Islandsk. 


Jydsk. 


Oldsax. 


Tydsk. 


andi 


A\nd 


gest 


Geist 


kot 


Kjiid 


flésc 


Fleisch 


sofa 


iOiO* 


slapan 


schlafen 






makian 


machen 


gOra 


ffjør 


duan 


thun 


ekkja 


Enki 


Quithona 


Witwe 


i gegnnm 


igjemmel 


thurch 


durch 


vera 


vær 


nuesan 


(sein, sml. gewesen) 


fimm **^« '" 


fim 


fif 


fiinf 



246 



Islandsk. 




Jydsk. 


Oldsax. 




Tydsk. 


fékk 




fehh 


feng 


1 


fing 




vildi 




viU 


uuelda 


wollte 




seinn 




s^n 


lat 




(spat, 


sml. letzt) 


sannr 




sann 


sob 




(wahr). 


Islatidsk. 




Jydsk. 




Anglsax. 




Tydsk. 


heilsa 




hjels' 




grétan 




griissen 


i milli 




imell 




betvux 




zwischen 


lj6s 




Lyws 




leoht 




Licht 


léttr 




lett 




leoht 




leicht 


réttr 




rett 




riht 




recht 


frosinn 




frossen 




gefroren 




gefroren 


desuden Angi 


Isx. ogsaa: gast, flesc, slapan. 


, macian, don, jiurh, 


Iset, so?), 


s. ovfr. Oldsx. 










Islandsk. 


Jydsk. 




Nedersax. 


(Dtm.) 


Tydsk. 


g61f 




Gwdl 




Bæn 




Boden 


nokkut 




nof 




wat 




etwas 


ofan (ned) 


owen (oven) 


båben 




oben 


niibr 




n}r 




dal 




(hinab) 


hverr 




hwær 




elk 




(jeder) 


ekki (f. 


eitki) 


Ut (ikh) 




nix 




nichts 


nefna 




nown 


> 


nømen 




nennen 


eingan ( 


:Gjf.) 


Ingen 




nymms 




Niemand 


t)jofr 




Tyw 




Déf 




Dieb 


jorib 




J6r 




Ér (f. 


Erde) 


Erde. 


Islandsk^ 




Jydsk. 




Oldfris. 




Tydsk. 


barn 




Ban 




bern 




(Kind) 


tre 




Træ 




båm 




Baum 


vatn 




Wand 




wetir 




Wasser 


ekkja 




s. ovfr. 




widue 




Witwe 


nokkurr 




novver 




énich 




einig 


1 gegnum 


s. ovfr. 




truch 




durch 


Titan 




ujen 




oni 




ohne 


eptir 




etter 




ney 




nach 


hjÅ 




hwos 




bi 




bei 


å 




å 




an 




an 


i milli 




s. ovfr. 




twisk 




zwischen. 




Islandsk. 


Jydsk. 




Nordfris. 




Tydsk. 




skegg 


Sk)ég 




Bjard 




Bart 




sem 


sum 




as 




als 




dagr 


Dåw 




Dæj 




Tag 




år 


Or 




\t 




Jahr 



24: 



laUndsk. 


Jydnk. 


Nordfrif. 


Tydsk 


niUt (Flt. nætr) 


Nett 


Nagt 


Nacht 


hestr 


Htyst 


Hanst 


(Pferd) 


auga 


Yw\ Ow' 


L'g 


Ange 



desoden: Bumm (Baum), Væ|)er (Wasser), Vå|) (Witwe), baj 
(bei), dnn (an, in), tvaske (zwischen). 

De anførte grammatikalske og lexikalske Træk ere tilstræk- 
kelige til at vise Jydskens skandinaviske Herkomst; men at det 
jydske Folkesprog er skandinavisk i sin Rod fremgaar i øvrigt 
ved en simpel Slutning, der ogsaa gjælder om Sproget: hvad en 
Ting væsenlig er, det maa den oprindelig have været; nu 
er Jydsken væsenlig skandinavisk; altsaamaa den op- 
rindelig have været det. — Endelig er det en Kjendsgjerning, 
at Oldnordisk er paa Halvøen det ældste Sprog, af hvilket vi have 
skriftlige Minder tilbage i Runestene; det er altsaa det Sprog, 
som Jydsken naturlig ligger nærmest; ligesom og vore Sted- 
navne, saa langt som den jydske Sprogart tales, selv godtgjore 
deres oldnordiske Herkomst. 

Efter denne Undersøgelse om det jydske Folkesprog vende vi 
08 til Folket og sporge: af hvilken Stamme ere Jyderne? De 
kaldes af Angelsaxerne: »Eotas« eller »Geatas«, og at de skulde, 
i det mindste for en Del, have haft en anden Herkomst end de 
øvrige Nordboere, synes Prof. N. M. Petersen at antyde: »Medens 
Gotherne udgjorde en samlet Stamme fra Norden i en skraa Ret- 
ning imod Østen, synes en anden Folkerække at have dannet sig 
imod Vesten, fornemmelig bestaaende af Franker ved Rinen, Saxer 
ved Elben, Angler ved Slien, og Vesterjyderr)* Men af det 
Foregaaende (jvfr. §§. 6 — 11) sees, at Vesterjydsk staar i nojeste 
Forbindelse med Østerjydsk og Sønderjydsk, og disse saaledes med 
hinanden; og paa Grund af det inderlige Slægtskab imellem alle 
jydske Sprogarter bør ulle Jyder over hele Halvøen antages at 
have hørt til en og samme Folkestamme. Om Halvøens oprinde- 
lige Beboere have været et andet Folk, med et andet Sprog end 
Oldnordisk, kan vel næppe med Sikkerhed udlindes af historiske 
eller sproglige Kilder. Af sproglige og især grammatiske Grunde 
kan kun udledes, at Jydernes Sprog har været skandinavisk, hvoraf 
følger, at de selv maa have været en Gren af den skandinaviske 
Folkestamme; og fra den Tid vi have sikre Efterretninger, gaar 
deres Historie Uaand i Haand med de øvrige Danskes, navlig om- 



*) hvilket hverken har at gjore med Ootber (AngUz. Goteri), eller med Jetter 
(E6tnu). *) Danm. Ulst i Bedeno. S. 60. 



248 

tales deres Krige med Saxerne (s. S. 231), mod hvilke de stedse 
forsvarede sig, og herom have vi endnu et Mindesmærke i den 
gamle Vold: Dannevirke (jfr. Thyre Danebods Vise). — Lige- 
som det staar fast, at Jydsken er en skandinavisk Sprogart, saa 
staar det ogsaa fast, at enhver Jyde, der er bleven sig sin 
Nationalitet bevidst, føler sig i Slægt med Skandi- 
naverne fremfor nogen anden Folkestamme. 

Med Hensyn til Jydskens ikke-olddanske Bestanddele findes 
der vel nogle Germanismer, Træk, der staa i Forbindelse især 
med de nyere nedergermaniske Sprog (Nedersax. og Nordfris.), 
fornemmelig: Bortfald af Slutnings-e; men herved er dog at mærke, 
at det selv samme tinder Sted i Norsk (Trondhjemsk) i to store 
Ordklasser: Gjerningsord og Navneord (s. §. 70 og Nr. 10), samt 
i Dalsk i hojere^ Grads Endelse (s. Nr. 37); og fra de skandina- 
viske Lande, navnlig Jylland, er denne Overgangsform, der ikke 
er oprindelig for Sproget, men vistnok beror paa en magelig Ud- 
tale, gaaet over i Engelsk. Andre af de jydske Overgangsformer 
maa ligefrem tilskrives en saadan Udtale, f. Ex. v for b (p), j for 
g og d, w for g og v, uden at det ene Folk just behøver at have 
lært dem af det andet. Samme Grund har det hyppige Bortfald 
af Slutnings-Medlyde, ogsaa af Intetkjons-Mærket -t, især i de 
nordlige Sprogarter. Omskrivning af Ejeform med et Stedord findes 
gjennemgaaende i Norsk. 

Hvilke Træk blive saaledes tilbage, der udelukkende hen- 
høre til de germaniske Sprog? Kun: 1. et Alkjon for det ubest. 
Kjendeord i de vestlige Sprogarter; 2. det foransatte e eller å 
som Navneo.s best. Kjendeo. i de vestlige og sydlige; 3. germa- 
niske Ord, hvilke, om de end ikke oprindelig fandtes i Jydsken, 
dog røbe germanisk Indflydelse. Det er formodenlig deraf Ind- 
vandrings-Hypothesen (s. S. 230) er opstaaet; men her gjælder 
det Samme, som vi af indre Grunde maatte gjore gjældende om 
de jydske Sprogarter selv (s. ovfr.), at de anførte grammatikalske 
Grunde tale for en oprindelig Sprog-Enhed ogsaa i Oldtiden, idet 
der da paa Halvøen har hersket kun Oldnordisk, maaske en anden 
Dialekt, end den, der blev hævet til Skriftsprog, eller end de, der 
nu tales paa Island, — og af dette Sprog har i Tidens Løb ud- 
viklet sig de forskjellige jydske Sprogarter jevnsides med det nyere 
danske Tale- og Skriftsprog. — Vi vide, blandt andet af Rune- 
stene i Jylland fra den christlige Tid,') at Oldnordisk bestod paa 
Halvøen endnu ved Christendommens Indførelse, altsaa endnu i 9 



') Her tænkes navnlig paa Hobrostenen. 




24y 

arh. ; men fra den Tid Oldsproget begyndte at forfalde i det 
evrige Danmark, var det naturligt, at Sproget paa Halveen deltog 
i dette Forfald, indtil der ved 13 Aarhundrede havde dannet sig 
den danske Sprogart, i hvilken Valdemars jydske Lov (1240), 
Flensborg- (12*r(4) og Haderslev-(1292)Kjøbstadretter m. fl. ere 
forfattede. Her komme de jydske Former frem, især i de sønder- 
jydske Stadretter, dog med Afvexling af danske Former. Sammen- 
ligner man i øvrigt Valdemars jydske Lov (given i Vordingborg) 
med Valdemars (1170) og Eriks sjællandske Love, vil man finde, 
at Sproget i hin er den selvsamme Dansk som i disse, hvilket 
især sees af Fortalen, der er den samme baade til Jydske Lov og 
Valdemars sjællandske Lov, saa at de jydske Former kunde mulig 
være indkomne i Afskrifterne,') af hvilke den ældste (af J. L.) 
antages at være fra 1280 eller 1290.*) I Stadretterne er Sproget 
det samme, kun at Kjonsforskjellen beg)Tider at tabes, idet Intetk. 
gaar over til at blive Fællesk., ganske som i Vesterjydsken, f. Ex. 
ien dyghæn (Isl. og Dn. dogn Intetk.), en par (Isl. og Dn. par 
Intetk.); sin Gooz (sit Gods) o. s. v., se §. 240 Anm. ; og at de 
jydske Former ere meget hyppigere (s. Formlæren). Det ældste 
Haandskrift af Flsb. sættes i Beg. af 14. Aarh., af Hdsl. 1639.') 

Se vi nu tilbage paa de to forst nævnte Germanismer, ere de 
virkelig af Vigtighed i og for sig, men i Forhold til de skandi- 
naviske Træk altfor faa til at afgjøre Noget for Jydskens germaniske 
Oprindelse. Et Alkjon for Kjendeordet : en viser vel hen til Anglsx. 
an, eller Oldsx. én i Nvf. for alle tre Kjon; men herved er dog 
at mærke, at denne Egenhed findes kun i Vesterjylland (især Ribe 
Stift), altsaa i de Egne, der ligge nordfor Friserne, hvis ubst. Kjo. 
er 'n for alle Kjon og Forholdsformer (f, an, en s. Nr. 118), og 
hvorfra Brugen kan have udbredt sig videre mod Nord. Paa den 
anden Side ere i den egenlige Vesteijydsk det tilbagev. »sig« (si) 
og dermed Lideformen, samt Gjo. Nut. paa -r i Handlef. og Navneo. 
FIt. paa -er i den svage Bojning blevne tilbage, saa at selv denne 
Sprogart, der har de allerfærreste Bojningsendelser, kan kjendes 
at have oprindelig været skandinavisk. — Det andet Træk, den 
germaniske Form og Brug af (No. s) best. Kjo. findes heller ikke 
over hele Halvøen, men kun i Vester- og Sønderjylland (medens 
der dog i den sidstnævnte Landsdel (Angel) findes Levninger af 
det eflerhængte Kjo. s. §. 276). Som vi have seet (Nr. 119) har 
hint e ell. å sit Analogon i Oldfrisisk, men er næppe gammelt, 



•) Jvfr. N. M. Petersen: Dansk Lltertturhlst I, S. 61 flf. *) s. Thorsens 

Udg. Fortel«. *) •. Sammes Udg. af d« slesvigske Sudsretter, Fort. 



250 

end mindre oprindeligt for Jydsken i det Hele, eller for nogen enkelt 
Jydsk Sprogart. Det er aldrig optaget i Skriftsproget, hverken i 
Jydske Lov, eller i de sønderjydske Stadretter, eller i Lucidarius, 
eller noget andet midalderligt Skrift, der bærer Mærker af Jydsken, 
hvilket viser, at Ordet og Brugen ikke har Rod i Sproget. Om 
det er indkommet i Jydsk fra Oldfrisisk, der bestod til omtr. 1500, 
er uvist, baade fordi Formerne her ere forskjellige (-i, -å), og fordi 
vel ikke længe Oldfriserne selv have været Naboer til Jyderne (jfr. 
S. 233) ; men det er aabenbart, at Formen (e) er aldeles nord- 
frisisk, hvad Fælleskjon angaar (s. Nr. 119), og kan i Tidens Løb 
være bleven udstrakt ogsaa til Intetkjonnet. Det tor vel derfor 
antages, at Brugen af e, eller o, har fra Nord frisisk udbredt sig 
imod Øst til Sønderjylland (jfr, Nr. 119, S. 226), og derfra mod 
Nord og Nordvest,') og det paa den simpleste og naturligste Maade 
ved Naboskab og Handelsforbindelser; saa at det er ganske unød- 
vendigt at tænke paa en germanisk Indvandring som Grund til de 
omtalte faa Germanismer — hvad der desuden er ubevisligt, eller 
paa en Sammensmæltning af Sprogarter — der ikke har fundet 
Sted. Her er ikke at tænke paa en Sammensmæltning af flere 
Dialekter til en, men snarere paa hvad, der er Tingens naturlige 
og sædvanlige Gang: en Opløsning af Oldsproget i flere Dialekter, 
hvilke dog alle have bevaret Stammemoderens Præg, saa at de 
tilsammen udgjore en Hovedsprogart. 

Der findes endelig i Jydsken enkelte germaniske Ord, f. Ex. 
Bås eller Bcas'^) (Ndsx. Nfr. Bås, Herre, Mester), spo sé s. §. 239 
(Ndsx. spoden), affentow Lsg. (Ndsx. af un to) ; hyppigere i 
Sønderjylland, f. Ex. Sndv. Bigtskin (Td. Beichtschein), Hetvi{gY) 
(Ndsx. Hét-wék); Angl. Dornsk (= Nfr.), Harrest (Ndsx. Harvst), 
otte (Ndsx. allto), gorir (Td. gar, Ndsx. går), fræ*) (Nfr. frét)e), 
samt Mængdetallene: fofti o. s. v. (se Nr. 126); men de ere uden 
al Tvivl i en senere Tid indkomne i Sprogarten, og deres Ind- 
trængen især i Sønderjydsken er let forklarlig af den nære For- 
bindelse med Nedersaxere og Nordfrisere. Saadannne Ords Antal 
er kun lidet ;'^) de staa som fremmede i Sprogets hele øvrige Masse, 
og ere kun af ganske underordnet Betydning, i Særdeleshed i For- 
hold til den store Mængde ægte olddanske Ord, som det jydske 



') Med Hensyn til Rasks Kegel: „at et Sprog ved at blandes med et andet, 
sjelden optager Formforandringer al' dette, men omvendt taber sine egne", kunne her 
begge Dele have fundet Sted. '■') ogsaa i Nrsk. ; raaaske besl. m. Oldisl. bossi, 

bussi, buss, en Knes, Mand. ') ogsaa Ærø, Langeland, Laaland ; Molbuch skriver: 
llittevægge. *) ogsaa i Sv. frata. *) langt mindre end i det danske Skrift- 

sprog, sml. Dannelserne med : be-, bi-, er-, au-, mange med : for-, o. fl. a. 



251 

Folkesprog har bevaret, efterat de ere forsvundne af det danske 
Tale- og Skriftsprog, og hvorpaa nogle i Sproglæren anførte kunne 
tjene som Exempler; dels Stammeord: Lu («n) §.21, Isl. Idfa 
(tykt Hovedhaar); T%mI {en) §. 26 — dust (Støv); ast Tlo. §. 28; 
Lø (en) S. 35; son S. 40; To S. 56; kwik §. 84; moel §. 84, 
sml. mikill; bre' (smælte) §. 88; r« Bio. §. 88; Liho (m) §. 112, 
2; of §.224; skcat §.235; LtW (en) §.261 — limi (Kvist, Ris); 
stind §. 286; Lyr' §. 337; slag §. 337; fremdeles: erre (bear- 
bejde) — erja; skjenn (løbe løbsk) — skena; Aton (en) — agn 
(Mading) ; Leggel {ett) — leigill (Øltræ) ; Hos (S\inehoved) — haus 
(Hjerneskal) ; Jedd (en) Faarehække — jata (Krybbe) ; Spnj (en) 
Sappe — spab (Suppekjød) ; Tål (en) — jieli (frossen Jord) ; Wol 
(en), Flt. WoUer — volr (Stok, Vaand) ; Mon {ett) — magn (Kraft) 
ell. munr (Fordel) ; gild — gildr (dygtig) ; Itnbw (kjon) — knæfr 
(rask); olm — 61mr (rasende); krap (svag) — krappr (trang), 
o. fl. ; dels afledte: limmer §. 84; tosser §. 94; tawn'' §. 315; jatt 
§. 315; want' §. 315; Muden §. 323; Fon §. 324; Hæske §. 329; 
i'twle §. 333; viUe, vUUle §. 333; howsum §. 334; fremdeles: yrk^ 
(gjore, dyrke) — yrkja (verk) ; bryn (hvæsse) — bryna (bnin), o. fl. 
Det forholder sig her med Sproget, som med Folket : det danske F'olk 
bliver hverken tydsk, eller nedersaxisk eller frisisk, fordi der indenfor 
dets Enemærker bor en lille Del af disse fremmede Folkestammer, 
ligesaa lidt bliver det danske Sprog til Tydsk, Fransk o. s. v. fordi 
det har optaget en Del Ord af disse Sprog; men ligesaa lidt bliver 
Jydsk til Nedersaxisk o. s. v., fordi der er indkommet adskillige saa- 
danne Ord deri. Der er altsaa heller ikkeM lexikalsk Henseende 
Grund til at antage en Sammensmæltning som Følge af en ger- 
raanisk Indvandring; der kan kun være Tale om en efterhaanden 
opstaaet Indblanding fra Nabosprogene. — At Sønderjyderne selv, 
hvis Sprogart er den sterkest blandede, have fra Arilds Tid haft 
Dansk til deres Modersmaal, viser den Kjendsgjeming, at Jydske 
Lov har gjældt og endnu gjælder i deres Land, efterat den for 
længst er ophævet i NSrrejylland, ligesom Stadretterne i Flensborg 
og Haderslev, tilligemed St. Knuds Gilde-Skraa i Flensborg, op- 
rindelig ere skrevne i samme danske Sprogart som hin, og Slesvigs 
gamle Stadret (paa Latin) djensynlig grunder sig paa danske Kilder 
fra Staden selv.') Men alle, baade norre- og sønderjydske Sprog- 
arter tilsammen vise, at de i deres Grundvæsen ere skandinaviske, 
og at Olddansk er den fælles Kilde, hvoraf de ere udsprungne, — 
den fælles Rod, hvoraf de ere udrundne. 



') S« Thorsen« Udg. Fore>indr. S. 2«» 



Sprogprøver. 



Den yeslerjydske Klasse. 

Den mellemste Afdeling. — Vardeegnen. 

(Meddelt af Pastor Christensen i Hals.) 

A én skavve Fol ka blyw' en gué Hest. — Swult é den bæst 
Smcag o å Mad. — Én ska ilt gyor Dcaer atter Noiver.^) — Én 
ka itt spinn o trænd o jen Gong. — Nø gjenner naigen Kuon ti 
o spinn. — De er gott o vær Prest um Fosk, o Bcan i Fcast, 
Buend um Jul, o Fol um Host. — Én ska lid' i å Own, får Én 
lider i å Sown. — Den Skjelling é wal vdgien, sum spår én 
Dealer. — Å Træ må bow', ilaw-én er ung. — Den Dår er ttt 
gué o hoU lutt, sum Hwær hmr å Løggel ti. — Den, der sjynger 
så tile Mcaen, vi nok græd innen Awten. — Den Jenn si-) Dø, 
deri Annen si^) Bro. — A ka lowt' å KruJ, soa han, Fannen, um 
å Brinnenaller. — Sdin hcar-et sltt, soa å Pig\ hun sott å Skor 
såmmel. 



1. Hwa é de, der går ind o si Hue å å Kjerkedår? — 2. 
. . . der ka nå ro jen um å Kjerk\ o er endå ttt star' en en Ek? — 
3. Hwa é de, vi sir hwæ Dåw, Kungen sir sjmlen, o Wor Har 
s\r olier? 4. Hwa é de, der é Kjod o Bloé i um Dåw, men 

ttt um Netter? — 5. . . . der kummer a Kjod o Bloé o i Træ, a 
Træ o i L^r, o så a L}r o i Kjod o Bloé igjen? — 6. ... der 
hcar lisså manne Tend, sum oli wo Bymend. — 7. . . . der é foj 
i 6 Skow, o sméj i å Smiddes, o stor i å Stow\ o sjynger sum 
nower tysk Frow'? - 8. ... der lavver um i å Bbj o kummer 
olier ind? — 9. . . . der lavver um i å Buendgor o gyor Ek? — 

10. ... der står o St^n o bosster Byn, o klower Huon o tud' i? — 

11. Tob}n sod o Trebin, o knawet o j'-n B^n; så kom Firbin o 



') Nadver. ') den Enes — den Andens 



253 

7?n Bin frfi Tob'^n; da tbw Toh\n Treben o sldw Firben unner 
å Ør mej. — 12. Hytoer en én Mus, men ka endå itt komm tV}rf 
å å Kjerkedår. — 13. Jo mir Én tejer fræ, des star* blywer-etf 
Jo mir Én flgger ti, des minner blywer-et. — 14. Hi^r sidder den 
stosst St^n i a Kjerk"? 

1. én TrcBskesOm. 2. en Sopgel. 3. si Llgmar\d. 4. én 
Træske.*) 5. Mjelk. 6. én Kair.^) 7. én Rok. 8. én Vej. 8. 
én Vej. 9. én Slivst^n. 10. én Kok, der gall. 11. én Minnesk; 
én Malksttfl, eller: én Trefifd; én B^n; én Hur\d. 12. in Stjan\ 
13. én Uwol. 14. i den stosst Hwol. 



Stork, o Stork o Stin* 

mé Di long' B\n\ 

hifr vil Du no flytc' hin? 

kQmmer Du itt tlbcag igjen? 

No vil a sej^ Fmrwal i Mr, 

a flywer no ti Kungens Går. 

Dår é Btfr' o Benk\ 

dcer é nok o skjenk\ 

doer c Drenge, spiller Bu[d, 

dær é Pigger spinner Guld. 

Hop, o hop, o hejm, 

dår é nok o tej" åw! 



I Angel. Til Sammenligning. 

Hage ru p. Bemærkninger om Sprogforh. 
i Angel. 

Storke, Storke Longb^n 

Hvo ha do latt din Klefferst^n? 

Uri Koffenhatvn. 

Dår é Bor' b Benk\ 

dær é Vin o skjenk' 

dcer é Drenge 6 hytt å Bu[d 

dær é Pigger 6 spinn å Gu(d. 



Den senderj 
.VellfM 

Varaaes Birk (imellem Aabenraa og 

Graasten). Af St. St. Blichers: 

e Binnstow*. 

Oversættelsen meddelt af Skolelærer 
Gammelgaard i Vaniæs. 

Dengang te é »kuU ti Sess- 
jon å fost Gang, da vaT\t min 
Faer nbict O nap fir* Mr i tre 
Snes\ Så fulles han 6 min Aloer 
a op i å Præstgmr, mé ett Kinken 



ydske klasse. 

islesrig. 

Til Sammenligning. 

Se St. St. Blichers Noveller, udg. «f 
P. L. Moller; 6 Bind. 

Østerjyiisk. lorlberg lerred, 

(Øst for Gudenaa). 

Dengong te a sku føst Gong 
o Ses^iiinen, da wanted mi Fdier 
knap 6 nap fir'' Or i tréj Sn{s. 
Så fulles han o mi Muer ad op 
i Prejstgoren^ mé en Brikk Smdr 



') TrMko. 



') Karte 



254 



Smor o en fej^) stor sort Kolt. 
Å Fræstktm behoU bo å Smor 6 
å Kok, men å Prest — de vår 
ejsen en dejle Mand, 6 mojer goj 
mor fatte Folk — men han vill 
aUivel iriV gør min Faer e^ler in 
han vår, 6 så matt é gæt Soldmt 
— Rytter skull é sef. Jess Pcpsen 
slap bær, for han fekk ett Reseft 
o nower Avetekersager, ti o smør 
hans Ojn i, o så fekk di sårren 
en rø Hannel (h)vå Gang han kum 
o åSessjon; men de kosi* 6 hans 
Faer ett Halhunnerdcalerserrel. — 
Å SkoV vår slim; é skal svar 
ti, å Lojtnant kunn klo Jens Ryg. 
De vår en glant Kål ti 6 fostca 
hans Eksesits, men nær han soj : 
»Kål, Do rier sum en Agurk! ^i 
så vår han inf nåjele. — De vår 
i å Krif/sti, Dengang é kum ur 
a å Skol', kum é ind ti å Régge- 
mint; vor Skatron Ica i Ekkelfør; 
men elaw é kum, massér vi ind 
a Mekkelborre. Dær Ica å Fransk- 
mind; de vår nower smca ge- 
svint' KaV. Di botret m, de gikk 
sum Kjep i Hjul; men é kunn 
inf fostca Ar\nt in n Futter I^^ de 
betyer så mojer sum : »Dowlen skal 
tej del ^ Så spur é vor Rigt- 
mester — for han kunn pral' mé 
dem — hva de vår, di soj. »Di 
sejer, soj han, di vil drej' den rø 
Kjul a-Jer, o gi Jer en blca i å 
Stejn; men de blow inda Lojn. 

Den fost Gang vi kum sam- 
mel, da vår é 6 Ras Rask a vor 
By Blinkere. Vi kum ti ett lille 



o en migtig sti^r swGtt Kok. Prejst- 
madammen beholt bådde Smørret 
o Kokken, men Pr ej sten — de 
war elles en dejlig Mand o moj 
gue mod fatte Folk, — men han 
vill alliwel itt gjø mi Fdier eller 
en han war, o så mott a springe 
Seldcat — Rytter skull a sej' . Jess 
Piesen slap bejer, for han fikk en 
Resevt po no Avetekersager, ti 6 
smor hans Own i, o så fikk di son 
en ro Hantiring hwce Gong han 
kam o Sessjunen; men de kost' 
6 hans Faier en Halhunnerdmler- 
seddel. — Skimlen wa slim; a ska 
su'é ti, Løgtenanten ku erre Jens 
Ryg. De war en villele KM ti 
6 fosto hans Egsesis, men nærens- 
ti han sø: »Kål, Du rider sum 
en Agurk !u så wa han itt ncade. 
— De war i Kriggens Ti. Den- 
gong a kam ud å Skiden, kam a 
ind ti Reggimintet ; wu Skadron 
16 i Enkel ff/r, men så sncar a kam, 
massired vi ind a Meklenborre. 
Die 16 Fransmånnen; de wa no 
bitte geswint"" Kml. Di botred p6, 
de gikk sum Kjepper i Hjywl; 
men a kunn itt fosto annt en 
»Futter! u de betyer så mhj sum.: 
Dellen skal annamm de! Så spur" 
a wii Rikmejster — for han ku 
prcat mé-dem — hwå-de wa di 
sø. »Di sier, sø han, di vil dragge 
den røde KjoV af Jer, b gi Jer 
en blca istedden.« Men de blow 
inda Ldwn. 

Den føst Gong vi kam såm- 
mel, da war a b Ras Rask a wii 
Bbj Blenkere. Vi kam ti en bitte 



') admærket. 



255 



vorn Skow; da hum tre a di 
hær smai KaV emor vons. »Jiven 
Éker/« soj é. »Kiklava 1 1 soj di. 
• Fe\trmf!* soj é. •Sakkaniom- 
medJøJu 86) di. »De er missel 
Lojn, 8dJ é; ver I ir^t bær o Felt- 
rmf så skal I foUe me ti å Ska- 
tron!« Men så drow den Jenn 
hans Scafel 6 rej lig* ind å min 
Kammerat. É tott rigtenok, han 
koljt VOSS Engler; men Skam slai 
ham, han m€-r\ét iTjt' mce-et; for 
han ga Itasmu,^ ett Slaw, te han 
fold a å Hest. »Hval soj é; slcer 
do Ras Rask, så skal Dbwlen re- 
ger dé!" 6 mé de sam* hug e 
ham ovver hans Nakk, te han 
gikk orr Hoj (kytt Krag^). Da 
di anner To sdx de, så begyr\nt 
di b futter 6 sakker, o rend' «7|d 
å mé, 9um di vill haj trxi\d mé 
nér. Men é soj: »Snak Dansk, 
I tysk' HunnI* 6 så slo é den 
Jenn ovver hans hyer Arm, o den 
Arin ovver hans venster, o så 
tow é dem ti Fang' o før dem 
ti å Skatrbn. Men å Rigfmester 
bffj den lille Mavd tej* sé, no 
vår vi ulykkele, for de vår Fransk- 
mirid. — Sin lær han voss, vi 
»ku[l sej : Dragon dannoå! de 
forst oj di, så visst di, vi vår 
Dansker. — J engang tow vi en 
Staj ind, der het Rasseborre. Gttj 
bevares, hvo de gikk ti. Dé vår en 
Vagtmester ve fjær Skatron, han 
haj v'ått mé for StralsHT\d, den- 
gang di sl(nv Grbw Skel ihjel; 
han haj awlywet manne Min- 
nisker i Krt. Han »oj, te dé 
Slaw ve Rasseborre vår de gy$- 
selest Slaw, te han haj vått i; 



Kun Skoui; da kam trej a di hæ 
smb Kcal imød mt-wuss. »Hwem 
dår!« sø a. »Kiklava!« sø di. 
tt Feltrov!« sø a. »Sakkamoni- 
medjø!« sø di. »De é missen 
Lown ! sø a ; véd I itt bejer Felt- 
rovet, så skal I foll mej ti Ska- 
dronen.« Men så drbw den Jenn 
hans Såvvel 6 rej lig' ind po nti 
Kammerdit. A tykkes rele nok, 
han kallt wuss Engle; men Skam, 
sid ham, han mint' itt mce-et, 
for han ga Rasmus ett Slaw, te 
han fil(d) ow Hejsten. »Hwu! 
sø a, slor do Ras Rask, så skal 
Dellen regjæ dé;« o mé-de samtn 
hog a ham ower hans Nakk, te 
han blist en Bakkbrre. Da di 
anne Tow so de, så begynnt di 6 
futter 6 sakker, o rennt ind pb- 
me, sum di vill ha trojen mc 
nir. Men a sø: »Snak Dansk, 
I tysk Hunn!« o så slbw a den 
Jenn ower hans hower Arm, b 
den A\n ower hans vlnsler, 6 sd 
taw a deni ti Fong" 6 før dem 
ti Skadronen. Men Rikmejsteren 
ba-den bitte Mand ta sé, no wa 
vi ulykkele, fb de wa Fransmend. 
Sin lært han wuss, vi sku sej*: 
Dragon* dannoå! de fbstod-di, 
så visst di, vi wa Danskere. — 
Jengong indtow vi en Stad, der 
hed Rasseborre. Guj bewdirs, hwo 
de gikk ti! Dé wa en Wagtmejster 
ve fjar' Skadrbn, han haid wu 
mej /7> Sfralsund, degong di slou; 
Grbw Skjél ihjel; han hmd und- 
lywet manne Minnisker i Kri. 
Han »0, ti dé Slaw ve Rasse- 
borre wa de grummeste Slaw, te 
han hmd wur i; men de ve Lybek 



256 



inen de ve Lybek vår inno gys- 
^eler, for dår matt di holl ur i 
ni Daw\ o kor ur a di Do. De 
vår rigte strenge for di selle Bést. 
Men ve Rasseborre, — sum é 
skull fortæl — vår-et så mojer 
ynkele o se, hvor ren de gikk ti. 
É sca en fransk Solddit, han gikk 
mé ett lille Ban å hans Bagge- 
net. » Do er en Skån ! « soj é. 
»Pif mé lavt Rør! « soj han. 
»Do skal ha Fdnnen, soj é; é 
har sjel betald min Pif ; é koji' 
bo' Pif 6 Rør o Knavv a Ras 
Rask, dengang vi Im i Jessehow.'^ 
Men så kum der en gyssele Hov- 
ven Franskmind, 6 di ojf osse: 
»Pif mé tant Rør! u Så tennt 
c: de er de bæst, do rier din 
Vej, ifald do vil beholl din Pif. 
Dengang vi kum ti Hamborre, 
så vill vi inf lenger vær ve å 
Franskmand. Da vi soj Farvel 
ti ham, da grær Prins Ekmoll 
rium et Ban, for han vil int' haj 
valt d mé-voss. Så re vi ti Bor- 
renhoj. Dær kum å Kosakker 
um VOSS. Di vill prikk etter voss 
mé djer Pigkjep. Den fost, é sdi, 
tennt e, vår en Kræmer, men da 
han kum narr, kunn é vel sé, 
te de skuH vær en Krigskål. »Do 
er en snéje Kål ti o ri',u soj é. 
E troe missel, do sirrer owen å 
din Mapos\ »Dovre! ^^ soj han. 
» Vil do ha Dower? soj é; ja ifald 
e Lojtnant sdi, hvorren do sirrer 
mé din' Knæbén, så vill han nok 
gi dé Dower, kan ské do fekk 
Tévar^d osse.u Men så stakk han 
mé i mitt hyer Lear. »Do er 



war inno grummer, fb die matt 
di holl-ed i ni Daw^ 6 kyor ud 
ow di Dø. De wa retten strenge 
fo di sblle Bæster. Men ve Rasse- 
borre — sum a sku fotell — 
war-ed så mbj enkele o si, hud- 
den de gikk ti. A so en fransk 
Selduit, han gikk mé et bitte Bdin 
po hans Bangenét. »Do er ett 
Skcan!u sø a. »Piv' mé Ibng 
Rør ! « sø han. » Du ska ha Fan- 
nen, sø a, a ha sjel betald mi 
Piv\- a kjowt' bådde Piv' 6 Rør 
6 Monnbid a Ras Rask, degong 
vi 16 i Issehow. « Men så kam 
der en grusselig Hovven Frans- 
mend, 6 di roft' osse: »Piv mé 
Ibng Rør!u så tinnt a, de é de 
bejst", do rier di Vej, um do vil 
beholl di Piv\ 

Degong vi kam ti Hamborre, 
så vill vi itt lenger væ ve Frans- 
månnen. Da vi sø Fåwal ti ham, 
de græd Prins Ekmoll sum ett 
Bdin, fb han vill itt ha wur bw 
mé-wuss. Så rej vi ti Bcanhowed. 
Die kam Kosakkeren um wuss. 
Di vill prikk ette wuss me djé 
Pigkjepper. Den føst, a so, tinnt 
a, ivar en Kræmer; men da han 
kam nærer, ku a wal si, te de 
sku vær en Krigskcal. »Do er 
en sué Kcal te b ri', sø a li ham; 
a trbwr, missen, do sidder owen o 
di Madpus\K — »Dovre! « sø han. 
»Vi do hå [Dower? sø a; ja des- 
sum Løgtenanten so, hudden do 
sidder mé din Knæer, sd vill han 
nok gi dé Dower; ka hcnn sé, 
do fikk Téwand osse.» Men so 
stakk han mé i mitt hbwer Lår. 



257 



nower ncergangendf" ioj éf d $å 
hug € hans Kjep mitt duver, 6 
Il ham sjell bag etter. »Do kunn 
'" haj blovven fra mé!* soj é. Der 
vår 0886 en fransk Gjenneroal 
fullest mé-vxiss. Di ho\lt ham 
Lallemand. De vår en Vowhals. 
Han hnj en lille rø Holl di; deix 
»vinget han alti mé, 6 så ojV 
hanlisaå høtt, hankunn: »Brave 
Dannoa! A é lang! A é long!' 
men de vår ir^^ »arin, for han 
vår hun en lille »tumpe Kål, men 
mode vår han. 

Sin drow vi ti en By, di hollt 
Sestej; dcer vår »å manne Finner, 
te den jenn kur\n ir\f »pytt for 
den an; men vi ragt^ dem inda 
ti Si\ o kiim velholhn ind ti 
Eensborre. Å é Vej hum der en 
Fran8kmat\d rennend, 6 »prang 
op å a Hest ébag v?-mé. » Vek 
Per Missjong!« soj han. »E 
hjerrer inf Peer, e hjerrer Jens, 
soj é; ikke heller vil é gca vek 
for dé; men vil do vær skikkele, 
»å må do ri' mé*. Så vi^ han 
haj Agkefit. — » Vil do ha Bre^n- 
vin? soj é, de kan do fca,* 6 så 
ga é ham a min Flask^. Law 
han hnj drokken, begyr\nt han 
osse 6 snakk om mitt long* Pif- 
rør. »Dessumensti do t»jt' haller 
å Snut, soj é, så skal é kytt dé 
nér o å Hest". Men så baj han 
um en mi{d Bardxin, 6 Ȍ blow 
han role. 

De vår de sist Slau), é vår 
i, 6 dengang é sku{l ti 6 sirr a 
å Hest, haj é folåst mitt Pif- 
knavv, 6 é har aller sé-et siT\t. 

T>tt Jydtk« Folkaaprof. 



•Do é sué ncerel ^ sø a; 6 så 
hog o hans Kjep mitt oiver, 6 
ham sjél bag etter. »Do ku ha 
wor frce mél* sø a. Die war 
osse en fransk Gjennerdal fulle 
mé-wuss. Di kallt ham Lalle- 
mand. De war en Wowhals. 
Han head en bitte rø Lu^ epo; 
den swinged han olti mej, 6 så 
roft' han lisså hiiwt, han kunn: 
•Brave Dannoa! A é Ibng! A 
é Ibng!* Men de war ttt sann, 
fb han wa kun en bitte stumpet 
Kdil, men modde wa han. 

Sin drow vi ti en Bbj, di 
kallt Sestej; die wa så manne 
Finner, te den jenn ku ttt spytt 
fb den can; men vi ragt^ dem 
inda ti Si, o kam walhollen ind 
ti Rensborre. Po Vejen kam der 
en Fransmand rennend, 6 sprang 
op po Hejsten bag ve-mé. » Vek 
Per Missjong! 'i sø han. »A 
hedder ttt Pejr, a hedder Jens, 
sø a; ikk h^er vil a go vek for 
dé; men ''vi do væ skikkele, så 
mo do ri' m^. Så vill han hatt 
Akkevit. »11 do hå Brænvin? 
sø a, de ka do fo,» o så ga a 
ham ow mi Flask*. Da lian 
head drokken, begynnt han osse 
d snakk tim mi long* Pivrér. 
»Hwissumensti do itt holler Flåv, 
sø a, så skal a kyll dé nir ow 
Hej sten*. Men så ba han um 
en mild Pardon, 6 »in blow han 
rolle. 

De wa de sist* Slaw, a war 
i, 6 degong a sku té 6 sidd ow 
Hejsten, head a most mi M6nn~ 
bid, 6 a hair alle sit-et sin. 
17 



258 
Varnæs. 

Oversættelsen meddelt af Samme. 

Å Kat o å Row. En Kat 6 en Edw møttes i en Slcow. »No 
arrer é dé,a soj å Row. — »Nej do gorr vel itt,u soj å Kat. »Ve 
do da nower lovvend Raj ti 6 rerr dé?v soj å Row, 6 satt ett 
gyssele Ansigt op. — »Ja, é ver da jUt,i> soj a Kat, 6 mé jitt o 
bl, sår-en opp i ett Træ. — »Hår do no nower Raj tt o fang* 
mé?» spur^ en a Row. — »Ja é hår en hel Pos* fuld,(f svar' å 
Row, o loj se å Vagt unner å Træ; for, tennt han. Mis han 
umojle leng' ho\l-et ur i å Træ, o Tcummer-en føsst nér, så er é 
viss nok å min Katstég. »Ja, soj han, så mojs mer, é er lisså 
viss ca-en, sum é haj-en i-mé^^. Men hva ske* så? Mikkel hørr 
en Ly, b ser se um. Da er de a Jejer, der stær ébåg vé ham, 6 
sigter å ham mé sin Boss. »Tej no ti å Pos\ Mikkel, u djV a Kat 
fra å Træ. De vår di sist Or, te å Row hør i de-hjér Lyw.^) 



AIs. 

Meddelt af Pastor Fangel i Notmark. 

Der ska Lykk ti 6 fang* Harer mé en Trumm. Der é lisså 
mojl Gott i ham, sum-) der er Hunne i en Pog .^) De ska smag* 
etter nower, so hun å Kyn\ de kum hun Malurt o å Kosupp. Å 
Syé, den tær, so hun å Kjelling, dé sprang hun ower en Rensten, 
o bir aw ett Stykk Smorbrø. »Spår!« so Moa ti Får, dé vår H 
Smor op. »Ven min Kun' enda no visst, hvo e vår,« so å Skip- 
per; »I vir jo itt sjel, hvo I er,« so å Dreng. Han gær i Barn- 
dum, lissum Per Massens Kat; dé taw-en Kyllinger i Stej for 
Rotter. De er itt så, 6 go mé Krem, ven-En ingen Ryg hår. 
Trej"* Folk o å Hæl, 6 ven di væner dem um, spytt dem i å Ojn', 
de er o prof, um di er tålle. »Hva vil der blyw aw mé å Smor,« 
80 é Man(d) ; dé hor å Hund ått å Flør. »De kommer nok egén,o 
so å Man(d), dé ga han sUt Gris Flesk. »Do gaf er så fasten, 
sum ven do nylles ho spist ett to Skillings Bro«. »É or en Snaps 
6 drakk en Pommel; de gyr' é, ja varhafti(g) gyr é så,« so han, 
gammel Hans Dcavisen. Ven å Mus er sat, så er å Mjel blsk. 
»De slirrer,« so å Man(d); dé sleft' å Næs o å Hjul. 



*; Se P. Hjorth. Den danske Bomeven. '; Eller: Der e itt bet G. i h., 

en o, s. V. ') en Tusse. 



259 



Deo østerjydske Klasse. 



Af E Pontoppidans: Everricuium I Aigel. Til Sammenligning. 

fermenti veteris, seu residaæ in danico 

orbecam paganismi tum papismi rellquiæ. Hagerup. Bemærkninger om Sprogforh. 
HaTOiæ 1736. s. S. 66. 66. i Angel. 

Aftenbønner. 

1. A ligger mé po mihywer Lef, 1. No ligger i å mitt hy I,«/ 
»å souper a po wo Frow frej, å sower i Kristi Jesu Frej. 
Herud Ragirist! Veh voss. Do dyr Herr Kristi 

Herind Mari mé Jesus Krist a vi ha vågri égjen ti IamII 
Herud d'itt slimm Skdin 
Herind Mari mé ditt lille Bmn. 



2. Om Atctne ven é i min Seng gær 
så manne Gvjs Engle fdme står : 
To*) ve mitt Hdj, 
to ve mi Fbrrer, 
to ve min hyr* Si*, 
to ve min vinster Si*; 
to ti 5 dehk me, 
to ti o vekk me 
to, dé mé Vej vis, 
uri den himmelsk' Paradit. 



2. Ttci! (sputavit). De setter a 
mellem Dewlen 6 mé. Do gjø di 
Fenger fb brej 6 di To fd Idng, 
sagdé^) Jumfru Mari. Da skal a 
binn dem i én Silketro, sagde 
Jesus. — Vig bort, do Dewl 6 1 
ayw unn Ånner : I Lusifer, 6 Sala- 
pax, Knevvelhowed, 6 Klatåst, 
6 Smojrbw, b Skiddentrintxim. 
— Så setter a WU-Haris tbl 
Engler umkrlng mi: toto ve mi 
Bowed, tbxo ve mi Row, tow ve 
hwær a mi B{n, tow ve mi hywer, 
6 tdw ve mi vinster Si*; så vil 
a si po den Dhvl, dé ska gjø 
mé noj\ — I Gjosus Naum. Amen. 



Den Bordlige Afdeling. 
Veityssel. 

Af; Samling af Pro^indsial-Ord og Talemaader. L. Melsen 1811 (Haandskiift). 

Au} Jeppes Djistbrri oppå Bjerre. O, dji a tur' drekk for 
jin Shjelling Brevvin inné. A trbwer, a djitr-e. Néj, iå blywer 
dé Fanen Wss. Ku-a tjums føst fo Krbwere å Sjynn, så ha-e in 
Nå; men de é lissum Jh\ holler mé ttbag'. A ma deriT\d egjen.'*) 
LJBstesI hu>a ir~e do djor, Jepp? A #jr oUere' Nille lismm stå i 



') Efterligning af Skriftsproget. 
Angel. S. 69. ') g sttunt. 



^) Biler« tot* s. Om det danske Spr. t 



17« 



260 

Véjri fd-me, mé Mester Jerrik i Hdanen. A ma venn me itm 
egjén. O, bcarest a hu fo jén jennest bitte Sig' inno! Minn 
Maw' seer: Do ska! minn Ryg: Do skål-int\ Hwem skål a no 
ly'? A minner, Mawinn é m,\r' in Eygginn. Skal a bonk' oppca? 
Hej, Jakkep Skomågger, heru! Men den forbanne Tjelling stor mé 
oltins i Howinn. Slow hun inda sont, de}) Rygbjenn holt hit, brø 
a me Fanen imi-e. 

Sammesteds. 
Af Samme. 

Nolitt^) po Vess. — MUlodunt: M Jywlegrøen, hwe smagte deri. 

A orker Joren, så de hoar Klem, såwal sum, Piger; 

6 glæer mé flowst ower Towt ja, de a siger:*) 

o Enge; min Star{d a irit' for ol Warens 
um Høsten ager a Tjerre hjem,. Riger 

b Djater^) skaffer mé dejle borthwingelte'^). 
Drenge, 

Den mellemste Afdeling. 

Himmersyssel. 

Oversættelse. °) 

En Puddelhund 6 en Jajthund drow en Dåw ild sammel. Jén 
OU) dje Venner, en Spisshund, so-dem, lont fræ, 6 slantred-em 
imød. Innen di nodd ham, so Puddelen ti si Kammerdit: »Si kuns, 
hu kry den hce Spiss er ow hans long^ hwid' Hor! Han sku dog 
betinW, te der Itt ka væ nowen knower Pels for en Hund, en sift' 
krølled Hor.« Um Jajthunnen wa jenne mé ham i dé Stykk, fekk 
han itt 6 ved', for-en té båm-still. — ImHlegolaw kam, Spissen 
ti, o han so wal, atte Puddelen glowed d ham mé stur^ Own, men 
han lifd, te han itt f ostodd noj'; 6 så snowst' di ti hinain, o slik- 
ked hinoan, sum scan no Kram, hå fo Skik. — Mé-jitt så wå-dé 
Nowen, dé flojted ette Puddelen, o-en rent' sin Vej. Så sø Spissen 
ti Jajthunnen: »Den Tossinakk ow Puddel, En si jo wal, te han 
bille sé ind, han é den knowest ow wiiss ollsammel, fo de han hå 
st^f krolled Hor! Han sku dog how*, atte long' hwid' Hor si moj 
gjewer; der é ingen Folig. — Tykkes do itt o de, do? « — De té 



') ellers: te. '^) sammentr. af: Noget lidt. ') Gjertrud. ■*) efter 

Skriftsproget. ^) Endelsen efter Skriftspr. ") s. Hjorth anf. St. 



Jc^t} 



Hil 



ajthttnnen 6 ti, men so gnatvwiirren ud. Knap etter skjeltes di 
aj. Da di gjehk hjem, si så traf Jajthunnen en can Jajthund, 6 
sø té-en: »Mé hwæ Dow wur~et mé kimrer 6 kimrer, te vi Jajt- 
hunn é di érligst 6 di klogest ow oli Hunn; vi snmger Itt ette 
Lyder hos Anner, men fo-vi-dem 6 si, så seje vi-ed r\n ud ow 
Pifsen. Nyssen gjekk a me Puddelen 6 Spissen, 6 så leng* te di 
toa samled, snahked di så mbj venle ti hinmn; men så rca te di 
hmd vent Ryggen ti hinmn, så gjo den Jenn Når ow den Mn, o 
$0, te han billt se nof ind. De wa no så mbj tåvvele 6 hør, 
hudden di gjo se ti ow di hæ long^ 6 di hæ krølled Hor; di sku 
dog rele hå betint, te kott glatt Hor, 6 mjest no scan hwid' mé 
litt brun' Prikker i, de e de jennest, de heder en Hund. « — « IV ow, 
wow!* sø den mn Hund.^) 

Ramlers Egnen. — Sdnder Hald Herred. 

Fortalt af en Landsoldat fta 1850. 

Di Husarer di wa olti så kålhøgen; men jengbng wå-der en 
Soldat, smn en stue Tamper; han o så en mn — de wa sdin en 
bitte Fyr — di fulles ad ti ett Krbwr, o gikk ind a Dåren 6 ind i 
Stowen. Da di no had urettet djer Æren(d) — ham, den Stue, 
han wa fra Ty, han hed Pbwl — så gikk di dje Vej. Men jen a 
Husaren gikk bag ette dem, o da di kam ti Trappen — de wa 
smn en how Trapp, mé Opgang fra bege Sier — så stott Husaren 
dem, i Ryggen, så di bust' nir a Trappen. Men ham, den How* 
— han wa så tyk, o stuv, o hacf nowen Fenger så tykk sum jen 
a min^ Arrem — han vænd sé Hm, 6 spur, hwi han itt vill lå- 
dem go i Frej, di visst itt, di had' fonermet ham. Men Husaren 
spur ham, um han »makket stuss«. Så soa han Pbwl: »Vi hå 
wal Low te 6 go i Rdw; si, te do ka hytt dél « O så tbw han 
Husaren i Nakken 6 kyll ham nir a Trappen, o en mn, sum kam 
ti, bowed han bege Æner sammel p6 ; b di hacf fott sdin, te di 
mott po Lasserettet. Ette de hår gikk Pbwl ti Skjersanten 6 fbtoll 
ham, hikdden de wa gbnn ti. Men Skjersanten sm: »De wa gott 
gjor; la mé si, te I lå Jer itt go p6 a di Kml.* — «Ja men, 
sm Pbwl, da den Jm Husar lo 6 jamret sé, så kam der en h^l 
Hovven Husåre mylrend u, 6 skjell 6 smell, 6 roft', te di vill gjo 
ve-vuss sådden 6 sådden, den nejsV Awten.n — nJa, de é gal 
nok, swmr han, for I må jo itt go mé Såwel um Atvtenen. No 
vér a itt b gi Jer bejer Ro, en I ta Jer Feltkapper po, b så ta 



') Se: Hjorth, smttd«. 



262 

Jer Bajonet unne Kappen, 6 skull-et- så væ, te di vil kumm Jer 
fo nær, så kan I gjenn gi Jén en Fleng' ; næ di Anne merke de, 
så blywe di nok fræ Jer.i^ — Men da di fekk de 6 ved\ te vi 
had" wu Bajonet ve-wuss, så holt di se fo-dem sjél, 6 di wa så 
skikkele, te de wår en. Lyst. 

Sammesteds. 
Af Samme. 

Unneroffisiren, di wa rett flink', men vi had' jén, de hed 
H — ; de war en styw Kdd. Jengong, ve Slien, da stodd a po 
Post; så kam han mé en Patrolli 6 vill fobi mé. A roft' ti ham: 
»Holt! hwem dær!<< Men han vill itt swar'. A roft* igjen: »Holt, 
hvem dærlu Men han tåw still. Så roft^ a triddi Gong de samm, 
så hwæst han: »Skjersant H — /« — »Hiva é Feltrovet?« sax a. 
De vill han itt sej\ Så m a: »Dessum Di itt vil sej' Feltrovet, 
kumme Di itt fobi. A lar Ingen passir, næ han itt ka sej' Felt- 
rovet.« No rykket han nærer 6 nærer, men a soa: »Hviss Di itt 
viU sej^ Feltrovet, så brugger a min Bajonet; « o så fellt a Gevær 
o satt ham Bajonnetten fo Brystet. Så mott han te 6 sej'-et. 
»Ja, seje han så, vi talles ve en can Gong.« — »Ja væ s' gu, sejer 
a, har a fbsét mé, så ka Di kun taxi.« — Men sin wa vi Perle- 
venner. 

Den sydlige Afdeling. 

Bl o Is (yngre Sprogart). 

Oversættelsen af Møller Lyngby. Draaby (Ebeltoft-Egnen). 

En tile Summerm,u'én war Kokken flewen op på ed Træ mé 
oli Hénsen etter sé. Eéwen kaim fobi nejenunner, so lumsk op på- 
dem 6 sca: »De é da wal enV fo mi Skild, te I sidder så hewt 
tiv^jrs. No é de jo liwst Frej iméll oli Diwr, im,ell VI o Fmr, o 
Hund 6 Hoar o wiiss oUsammel.« »I, sca Kokken, da war de gott 
— b på de scam, gjor' han en Ibng Hals. »Hwa sié do etter?« sca 
Eéwen. »A sier en Hund die hejn, sca Kokhen; 6 dæ kummer 
nok en Jén.« »Er-ed sann? « sca Mikkel, o leet på sé. »Ja, Gu 
er-ed sann, sca Kokken, no sier a osse Skitten; men bi kuns litt, 
så kummer wi nir på-dé, te wi ka osse få gott på Fréjen.« »Næ-ej, 
sca Eéwen, de ku enda wær, te di die-hejh' enno enV had^ hért 
um-en.« O så war han wek mé de scam.^) 



') Hjorth anf. St. 



|l En 



263 
Sammesteds. — KiebeL 

Overs, af Skolelærer Feld balle. 

En Owks'y en Rew 6 en Bblbidder slow si såmmel mé en 
Leiv\ for 6 jaic i Flllesskav. Di fanged en Hjort ^ der blew djeld 
i fir^ lig* D^V. Da sca Lewen: »den Jenn Fjcarpcat here mé ti, 
for de a ha wutt Jer Jaicthammerdit; den am tka a ha, for de a 
i oli Lann kalles Ditcrens Kiing* ; den tri wil a ha, for de de tca 
mé, dé bed Hjorten ihjel; d den, dé wil ha den fjoar, må ta-en 
frå-mé mé Majt, fd guewiUig gier a-en enf frå-mé. Men de 
wowed Engen 6 prew* pdi; o sådden matt di trej anner Jægere 
go slokeret hjem mé iomm Mawer.*) 



Ungdiim 6 Wisdtim filles ent" olti aj. Gu'é Bo er titt dir\ 
Træed ska bewes, imens de er ungt. Den, dé gråwer en Graw for 
Anner, faller titt sj^l i-en. Manne Hunn er Hoarens Dé. De er 
besst o smej', imens Jåned er warm. Den, dé smér gott, han 
kjér gott. Nær Katten er u'id, spille Musen på Bbwred. Nær 
Katten er mett, smmger Mjilken bjesk. Jen Sicolli gjer engen 
Summer. Lig' Bén^) liger besst. Folk mo Skik pile, heller Land 
fil. Ett gott Ur finner ett gott Stej. Nej Limer fejer besst. Smo 
Grier har osså Erer. 



N«rd-Samsø. >ordbj. 

Oversættelsen af Pastor Jacobsen. 

1 fatte Mand wa go'én uj i Skbwi fd 6 sammel Træ. Da han 
ha fott sé en gu'é Burren, tow haT\-en po si Rig o gikk hjhn etter 
im^-en. Men Bdrrenen wa ham wal tiing, 6 da ha7\ ha go'én 
Halic?ji, kuTin haT\ mt' bær-en lenger, men mott legg-en nier po 
Joren, fo b hxcile sé. Lissum han ^^ *^ '^i^f ^ ^* lokked sterk 
imue Awten, blew hai} mrj utålmode ewer sin Ollerdum 6 Swag- 
lihi'é, d sd* : »a wa 6 tifress, te Déi will komm 6 gjer En(d) po 
mltt lusel Liw.'o Li' po Timen kam Déi o spu'é Månni: »hica 
wil do. Gammel? • »Ai, swcart så Månni, a en ske, te do will 
hjelpe mé de har Bbrren op på Skolleren, atte a kui\n komme 
hjem fån^) de bliwer mirk.* 



*) ^Jortll anf. St. *) B6m. •) for: faren^ førend. 



264 

Lissum di rover i Skowi, fo di Swarr. Kukkeri rover å sitt 
ejen Nawn. Der é gu'é Ro ti den Pils\ dé é fo long. Stur^ Ur o 
fjett Flesk bliwer int' siddi i Halsi. Kbwen molker igjemmel 
Tajni^). Di kå int' si Folk lenger en ti Ténneren. 1 kol Maj 
gier en wårm Ldw, eller: Majmmnes Kuli gi Skippen full. »De 
é kun i^) Ewergong«f sa Bewi, di trak JSelli eiver Eren po ham. 
Han bre^) sé inf mie um-et, en o slå Warid po en Gos. De 
passe sé hesst, te hwær fejer fo sin Dår. 



') Tanden; her Hank., skjont Isl. tonn er Hunk. ') en, ') brød. 



PLEASE DO NOT REMOVE ^ 

CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET 

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY 




105601010040